Juvenis Bourbon & Straight Bourbon

En råkold sen efterårsaften sidder jeg – efter en lang arbejdsuge, ude i vores sommerhus foran tasterne, imens ilden buldrer lystigt i brændeovnen og vores halvt-år gamle golden retriever hvalp ligger og snorksover ved mine fødder. Jeg trækker vejret dybt ned i maven og føler efter. Tja! Udover en vis melankoli over at sommeren nu er gået på hæld, føler jeg mig vel egentlig, som Steffen Brandt lettere ironisk ville have sagt det; “Nærmest lykkelig”. Så rent mentalt burde alt være i skønneste orden, og jeg kan nu i god ro og mag kaste mig over de to Bourbons, som Svenske Juvenis så elskværdigt har sendt mig i forbindelse med denne anmeldelse. 

Du sidder måske lige nu og overvejer, hvad min nuværende sindstilstand egentlig kommer dig ved. Hvilket er et yderst rimeligt spørgsmål, som jeg nok skal vende tilbage til. Men her allerede kan afsløre, ikke er helt uvæsentlig. Men før vi kommer til dette sindsoprivende indslag, så lad os først lære Juvenis lidt bedre at kende. 

Fuldstændig ligesom det gør sig gældende under de danske himmelstrøg, er der i vores naboland Sverige, de forgangne år, skudt en lang række Whiskey producenter frem, så som High Coast, Spirit Of Hven, Smögen, Tevsjö og Agitator, blot for at nævne nogle få. Hvilke svenske Juvenis – med andre ord ligger sig i slipstrømmen af. Ikke at Juvenis egentlig har ret meget mere til fælles med de nævnte Whisky producenter udover deres fælles nationalitet. For i modsætning til omtalte producerer Juvenis ikke selv deres Whiskey. Men køber den i stedet af tredjepart for at lancere den under deres eget Whiskey mærke.  

Juvenis blev stiftet i 2021 af Caleb Dolk, som har været så venlig at besvare de spørgsmål, jeg havde vedrørende Juvenis produkter og produktionsmetoder. Og det er derfor i sagens natur ham, jeg i denne anmeldelse citerer. Hertil er det værd at nævne, at citaterne fremstår i mine danske oversættelser, da Caleb og jeg har kommunikeret på engelsk. Hvis du ønsker at læse det uredigerede interview, kan du finde det i bunden af denne anmeldelse.  

Herefter tiltrådte Johannes Hatem stillingen som firmaets CPO, som ifølge Caleb, “kom til at spille en afgørende rolle for firmaets fremtid”. “Da Hatem var medvirkende til, at Juvenis gik fra at være et hobbyprojekt til at blive et globalt selskab”. Oprindeligt startede de to herrer ud med at få deres Whiskey destilleret af en svensk producent, ud fra deres egen angivet mash bill. Hvorefter de lancerede spiritus mærket Börbon, som de bl.a. havde planer om at eksportere til USA. Men som mange læsere af denne blog nok er bekendt med, så ser det amerikanske alcohol and tobacco tax and trade bureau ikke med formildende øjne på producenter, der forsøger at gradbøje de ved lov vedtagne regler. For til lejligheden selvopfundet svensk vrøvler stavning eller ej, så har Bourbon siden 1964 været et “distinct product of the United State”. Hvilket selvsagt også betyder, at Bourbon ved lov skal være produceret i USA. Så i stedet for at træde TTB over tæerne, valgte Juvenis at skifte gear, og finde et amerikansk destilleri til at producere deres Bourbon.  

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg er yderst interesseret i at vide, hvilken mash bill – eller med andre ord, korn-sammensætning, som Juvenis får produceret deres Bourbon ud fra. For ikke at nævne, hvilket Amerikansk destilleri, som de samarbejder med. Men da adspurgt, henviser Caleb blot til; “at de benytter deres oprindelige mash bill, som de havde udviklet, da de fik destilleret hos den svenske producent”. Hvilket jeg må give ham, er en førsteklasses undvigelsesmanøvre, som er mange en dygtig politiker værdig, og som i øvrigt undrer mig. For set ud fra et forbrugerperspektiv, er det trods alt belejligt at vide, om man investerer sine surt tjente penge i en Bourbon med f.eks. et højt indhold af majs eller rug. Hvis man nu foretrækker den ene stil frem for en anden? Hvilket svarer lidt til at skulle købe en vin, hvor producenten, under ingen omstændigheder har villet oplyse, hvilken druesort de laver deres vin på.   

Når talen falder på før omtalte producent, eller i dette tilfælde, mangel på samme, henviser Caleb til; “at de har underskrevet en NDA (Non-disclosure agreement)”. “Først fremdeles, da producenten selv har en række produkter på markedet, og næst fremdeles, fordi Juvenis ønsker at stå på egne ben.” “Derudover er det også en måde, hvorpå at Juvenis kan tage fuldt ansvar for kvaliteten af deres egne produkter, og holde de to virksomheder adskilte.”  

NDA-aftaler i den Amerikanske Whiskey industri – i et for mig misforstået øjemed, at beskytte egne eller andres produkter, er beklageligvis et gammelkendt fænomen. Det er blevet praktiseret af en lang række såkaldte NDP’er samt de destillerier, der står for at destillere deres Whiskey. Hvorimod andre heldigvis gladeligt informerer forbrugerne om, at det f.eks. er MGP i Indiana eller Bardstown Bourbon Compagny i Kentucky, der har destilleret deres Whiskey. Hvorom alting er, hvis Juvenis, engang i fremtiden, opnår deres mål om at eksportere deres Bourbon tilbage til USA. Så er de som mindstemål tvunget til at oplyse på Whiskyens label i hvilken stat, deres Bourbon er blevet produceret. Og kan ikke som nu, blot slippe afsted med kun at skrive, at den er produceret i USA. Når det så er sagt, oplyser Caleb dog gerne om, at der er tale om et destilleri beliggende i Kentucky.  

Juvenis har i skrivende stund to produkter på markedet. Deres 6 måneder gamle Bourbon på 45% ABV, som blev lanceret tilbage i 2022, til et udvalg af svenske restauranter. Ifølge Caleb, “for få tilbagemeldinger om produktets kvalitet, så de kunne være sikker på, at det levede op til forventningerne, før at de lancerede den til den brede svenske befolkning”. Hvilket i Sverige vil sige, igennem det statsejede Systembolaget. Derudover har Juvenis lige lanceret deres 2 år gamle Straight Bourbon på hele 61% ABV. Som fik premiere på dette års Beer and Whisky Festival i Uppsala sidst i august 2024.  

Juvenis startede oprindeligt med at lagre deres Bourbon i 49 liters fade, men har skiftet over til at bruge 200 liters amerikanske standard fade. Caleb påpeger selv; “at grunden til at de oprindeligt valgte at bruge 49 liters fade til deres 6 måneders Bourbon var fordi, at deres Bourbon lagrede hurtigere i denne størrelse.” “Men at de erfarede, at skiftet til at benytte ASB fade, ikke havde nogen drastisk betydning for lagringen”. Hvilket undrer mig en hel del. Da alkoholen, jo mindre en fadstørrelse producenten vælger, får langt større interaktion med træet. Da overflade område per liter alkohol forøges, jo mindre et fad producenten benytter. Hvorfor at alkoholen også langt hurtigere får farve og smag. Så hvordan skiftet imellem et 49 liters fad til et fad, der er fire gange større, ikke har en drastisk betydning, vil jeg lade stå hen i det uvisse. 

Et andet aspekt, som Caleb berører, i henhold til deres produktionsmetode er brugen af det man refererer til, som værende “destillatets hjerte”. Hvortil Caleb forklarer; “at de ikke bruger anden spiritus end det omtalte hjerte”. Og uddyber, “at da de var ved at udvikle deres opskrift erfarede, at en del producenter af økonomiske årsager, beholder eller blendede destillatets hoved samt hale”. Hvilket Caleb mener “er en alvorlig forseelse, både imod selve spiritussen samt forbrugerne, som bruger deres surt tjente penge på ens produkter”. Hvorfor Juvenis “har gjort det til en mærkesag at sælge det uønskede destillat til virksomheder, som kan få gavn af det”. “Men mener bestemt ikke at man skal konsumere det”.  

Hertil må jeg blankt erkende, at følgende udsagn virker pænt langhåret, og i den grad op til fortolkning. Så jeg vil gerne bede dig om at spænde sikkerhedsselen og holde tungen lige i munden. For tingene er nu på vej til at blive mere mudret, end festivals-pladsen på Roskilde efter fem regnfulde dage.  

Som nævnt, har jeg af grunde, som jeg vil beskrive nærmere herunder, meget svært ved at følge Caleb’s forklaring. Hvorfor jeg selvsagt kontakter ham for at få et uddybende svar, og give ham lejlighed til at rette eventuelle misforståelser. Hvortil at han endnu engang bekræfter overstående. Og gentog, “at de ikke benytter destillatets hovedet samt halen”, og uddyber, at de i øvrigt benytter sig af “Column still destillering”. Hvilket om noget, gør Caleb’s forklaring endnu mere besynderlig. 

Selvsagt ville det kræve utrolig meget spalteplads at gennemgå hele destillationsprocessen i henholdsvis en pot still samt en column still. Da det er en videnskab for sig, som der er skrevet tykke bøger om. Hvorfor jeg her vil begrænse mig til at have fokus på den del, der omhandler destillatets hjerte, som Caleb omtaler.  

Når en producent benytter en traditionel pot still, er der dele af destillatet, som producenten ønsker at beholde, som derefter bliver lagret i fade. Samt dele, som producenten enten vælger at kassere eller destillere igen i næste ombæring. Disse tre dele bliver refereret til som henholdsvis heads/forshots, hearts/spirit samt tails/faints. Eller på godt dansk: Hoved, hjerte samt hale, og det tidspunkt, hvor destillatøren vælger at afskille de tre dele, bliver refereret til som værende et “cut”. Hvor meget hoved samt hale, de forskellige producenter ønsker at deres hjerte skal udgøre, er yderst individuelt, og beror på, hvilken Whisky stil producenten sigter efter at lave. Når det så er sagt, er der ingen Whiskey producenter, der bruger hele destillatet. Da f.eks. en andel af hovedet kan indeholde metanol samt acetone, som ikke bibringer en videre behagelig smag og som i større mængder er direkte sundhedsfarlige. Og en andel af halen, er kendetegnet ved en bitter og harsk smag. Omvendt indeholder hovedet b.la. også estere, hvis karakteristika er at give en Whisky karakter af frugtige samt florale noter. Som mange producenter sætter pris på. Og netop derfor giver det ingen mening at tale om, at man kun bruger destillatets hjerte. Da størrelsen, eller rette sagt mængden af destillatets hjerte, bliver afgjort ud fra den enkelte producents individuelle ønske.  

Men som nævnt benytter den producent, der står for at destillere Juvenis Bourbon ikke en pot still, men derimod en column still. Hvilket som sagt, gør Caleb udsagn – om end, endnu mere besynderligt. Da destillatøren ikke manuelt separerer hovedet samt halen fra hjertet ved column destillation. Da dette helt grundlæggende sker automatisk. Så den white dog eller alkohol om du vil, som destillatøren i sidste ende står tilbage med, udgør per definition destillatets hjerte.  

Når man ligger vejen forbi Juventus’ hjemmeside, bliver man mødt at ordlyden; “Our mission with Juvenis is to redefine the Bourbon experience.” “We’ve taken the best elements of traditional bourbon craftsmanship and fused them with the pristine beauty of Swedish nature.” Eller sagt lidt mere pragmatisk, så har Juvenis, som nævnt, købt deres lagrede Whiskey fra et unavngivet Amerikansk destilleri. Fået fragtet tønderne til Sverige, for derefter at nedvande Whiskyen til deres foretrukne ABV ved hjælp af vand fra øen Gotland. Hvorefter at de har fået den flasket og udgivet under eget mærke. 

Hvilket jeg ærligt vil mene, ikke engang på en god dag, er specielt nytænkende eller redefinerer ret meget. Da Amerikansk Whiskey i årtier er blevet importeret af europæiske importører, som har flasket den under et sandt hav af forskellige mærker. Hvoraf en god del af dem var og er tiltænkt lavprissupermarkederne. Så som Western Gold, Kentucky Highway, Old Blacksmith, Old Virginia og Ranchwood. Blot for at nævne nogle få. Ja, selv herhjemme i vores lille andedam, har Karl Knaplund hevet fade fyldt med Amerikansk Whiskey over Atlanten, for at lade dem indgå i hans Knaplund mærker. Og det er ikke mange år siden, at det engelske Bourbon mærke Never Say Die, så dagens lys. Der i modsætning til førnævnte havde det tvist, at fadene var blevet lagret i England. Og derfor havde lagret i et radikalt anderledes klima end det Amerikanske.  

Hvis vi hopper fra the world wide web og over på det sociale medie Instagram og ind på Juvenis konto, så kan du se Caleb bruge ordet Whiskey i flæng. Han går endda så vidt som til at påpege, at Juvenis “er Whiskey!”. Hvilket jeg ikke kan undlade at påpege, kommer utrolig meget an på hvor i verden, man er bosiddende. Og da Instagram er et globalt medie, burde han egentlig være utrolig varsom med, hvordan han vælger at varedeklarere hans produkter. Også selvom det kun er verbalt. Da det er medvirkende til at skabe forvirring hos de forbrugere, som ikke er bosiddende i USA. Hvilket må siges at være Juvenis’ nuværende målgruppe. For om end Bourbon Whiskey i USA, kun lige skal havde rundet en nyt forkullet egetræsfad for at bære betegnelsen. Er de europæiske regler betydelig mere skærpede, og tillader ikke, at man bruger Whiskey betegnelsen, hvis minimum-kravet på 3 års lagringstid ikke er imødekommet. Hvilket jo netop ikke gør sig gældende for Juvenis’ to Bourbons. Hvilket selv Systembolaget åbenbart heller ikke rigtig har styr på. Da de har katalogiseret Juvenis som værende en Whisky.  

Adspurgt om vi kan forvente at se andre Amerikansk Whiskey typer fra Juvenis hånd, svarer Caleb kort sagt, at; “de konstant videreudvikler på deres spiritus, men også leger med ideer til andre typer så som Rye mm.”. “Når det så er sagt, ønsker de ikke at sætte nye produkter i søen, for at de deres nuværende produkter er perfekte”.   

Før vi når til de to anmeldelser, vil jeg slutteligt som lovet, løfte sløret for, hvorfor min mentale tilstand for en sjælden gangskyld er vigtig. Hvilket den er, fordi Caleb sidst i vores interview indtrængende bad mig om, kun at nyde deres Bourbons “during your happiest of times”, som er ikke så lidt af et credo hos Juvenis. Som tror på, “at både ens krop og sind skal være i harmoni, før at man giver sig til at drikke”. Hvilket, på den ene side, må siges at være et glorværdigt ønske. Men på den anden side, virker som værende en stor omgang varm luft, når man nu engang baserer sin indkomst på at sælge hård spiritus. Men Juvenis går dog også skridtet videre, og tilbyder deres samarbejdspartnere gratis mental rådgivning. Hvem de betragter som værende deres samarbejdspartner, eller hvordan man kan opnå den gratis rådgivning, melder historien dog imidlertid ikke noget om.   

 Juvenis Bourbon 

• Producent: Juvenis 
• Destilleri: Unavngivet destilleri fra Kentucky  
• Klassifikation: Bourbon 
• Alder: 6 måneder 
• ABV: 45%  
• Mash Bill: Ukendt 
• Pris: 319 Kr 

Duft: Meget lys næse, som har en svag, men stadig fremtrædende overtone af korn, hvor søde majs – nærmest selvsagt er den dominerende duft, der bliver efterfulgt af vanilje og lys fudge, som har en let saltet karakter.   

Smag: Let klæbrig mundfornemmelse, som egentlig kommer bag på mig, men overrasker positivt, alderen taget i betragtning. Først fornemmes en let frugtsødme yderst på tungen, hvorefter en bastant bølge – som jeg bedst kan beskrive som overparfumeret, ruller ind over ens mund, blot for at forsvinde igen og efterlade en ikke videre behagelig brændt svovlagtig smag, som rækker ind i selve eftersmagen  

Eftersmag: Lang eftersmag, hvor sort peber, langt om længe, overtager den beskrevne brændte smag. Der bliver erstattet af hvide druer – lidt ligesom at drikke et glas hvidvin, der er blevet varm efter at havde stået for længe i solen. Der bliver hængende i ens mund, i hvad der føles som en evighed.  

Konklusion: En af mine velkendte kæpheste er, at man som forbruger ikke altid skal lade sig afskrække af, at en Whiskey har været lagret i relativ kort tid. Så længe at en given producents destillat og fade er af en høj kvalitet. Men seks måneder er tydeligvis alligevel lige at stramme den. I hvert fald for Juvenis vedkommende. For det rungede fravær af egentlig kompleksitet, balance, duft samt smagsnoter taler sit eget tydelige sprog. Og jeg er ikke en dag i tvivl om, at den ikke videre behagelige overparfumerede samt brændte svovlagtige smag, skyldes at spiritussen, slet og ret, ikke har haft tid nok til at blive filtreret igennem fadets forkuldningslag. Der som årene går, har den velsignede effekt, at det er medvirkende til at filtrere uønskede smagsnoter, så som svovl og parfume ud af Whiskyen.  

På Juvenis hjemmeside bliver man mødt af følgende poetiske skriblerier, om deres 6 måneders gamle Bourbon; “It easily out competes most market Bourbons aged 3-4+ years according to our current research with our bar partners”. Hvilket jo er smart udsagn, for guderne skal vide, at Bourbons med en alder imellem 3 – 4 år, er nærmest ikke eksisterende på det svenske marked. Hvorfor det er en gratis omgang. Påstand eller ej, så er min konklusion, at denne Bourbon slet og ret er fejlproduceret. Da parfume i den udstrækning samt svovl, ikke bør være en del af Whiskyens smags profil.

Jeg har aldrig tidligere valgt, ikke at tildele en anmeldt Whiskey point, i vores værdi kategori. Hvilket dog desværre bliver udfaldet i dag. Da prisen uagtet hvor høj eller lav, bliver sekundær. Da jeg slet og ret ikke kan forstille mig at skulle betale for et produkt, som jeg vitterligt mener, er fejlbehæftet.