Whisk(e)y Glas Guide

Før jeg tager hul på dagens artikel, vil jeg gerne understrege, at denne “guide” selvsagt ikke er nogen videnskabelig gennemgang. Og pointere, at de meninger og holdninger, der bliver givet til kende, udelukkende beror på de erfaringer og observationer, som jeg har gjort mig over årene, ved gentagende brug af de enkelte glas. Med det på det rene, så lad os sætte i gang. 

Jeg ser det igen og igen, i alt fra reklamer til opslag på de sociale medier. Og nej! Jeg taler ikke om katte. Hvilket ellers ville have været et godt bud, da de af uransagelige grunde vedbliver med at være in vogue, som min ældste søn ville have udtrykt det. Men derimod om Whiskey portrætteret i et Rocks glas, som nogle glasproducenter har den forbandede frækhed at kalde for et Whisky glas. Hvilket jeg med det samme godt vil slå fast, ikke er tilfældet. For det faktum, at man selvsagt kan hælde Whiskey i alt fra et syltetøjsglas til en gammel beskidt kaffekop, gør det ikke nødvendigvis til et Whiskey glas, vel Erasmus Montanus. Eller for at undgå at skulle op og diskutere med Aristoteles og hans ligemænd, om alle omstændigheder, ikke til et særligt optimalt Whiskey glas.  

Jeg vil dog med det samme gerne pointere, at jeg på ingen måder ønsker at gøre mig til smagsdommer, og at det selvfølgelig skal stå enhver frit for at vælge netop det glas, som de ynder at nyde deres Whiskey i. Men jeg er bare af den klare overbevisning, at Whiskey, ligesom det også gør sig gældende med andre lagrede spiritus typer samt vine, fortjener et glas, der er produceret til formålet.   

For hvorfor investere mange hundrede kroner, for ikke at sige tusinde, på en flaske Whiskey. For derefter at hælde den i et glas, hvor Whiskiens duft ikke kommer til sin fulde ret? Hvilket kan sammenlignes med at spendere en halv månedsløn på en pladespiller, og så tage til takke med et par billige højtalere, der forvrænger lyden. Især set i lyset af, at et “godt” Whiskey glas kan købes fra ca. 50 Kr. og opefter. 

Når det så er sagt, er det værd at indskyde, at hvis du ønsker at tilføje is til din Whiskey, er du godt klædt på med før nævnte Rocks glas. Da det netop er produceret med det formål, at der er plads til en stor isterning. Da en enkelt “stor” isterning smelter betydeligt langsommere, end det er tilfældet med en eller flere “små” isterninger. Hvilket er at fortrække, så man ikke nedvander sin Whiskey.   

Men hvis du vil nyde din Whiskey “straight” – på godt dansk “ren” – eller for den sags skyld, med et par dråber vand i, gør du klogt i at holde din Whiskey ude af et Rocks, Lowball, Tumbler, Old-fashioned – ja kært barn mange navne, glas. Og det til trods for, at mange af disse krystalglas unægtelig er virtuelle flotte. Hvilket, jeg tænker, er den egentlige grund til, at mange Whiskey producenter netop lader deres Whiskey affotografere i denne type glas.  

I det hele taget bør du undgå at skænke din Whiskey i et bredmundet glas, og i stedet investere de få penge det koster i at købe et Whiskey glas, som er produceret til at få det optimale ud af din dyrt betalte Whiskey. Eller lad mig omformulere det udsagn. For med den eksplosiv stigende interesse i Whiskey, er der selvsagt også kommet en bred vifte af glasproducenter i kølevandet som påstår, at netop deres glas er det ideelle til dette formål. Hvilket bestemt ikke altid er tilfældet, i hvert fald ikke i min bog.   

Men før vi når til de glas, som dette enkeltmandspanel har valgt at fokusere på, så lad os først dykke lidt ned i, hvorfor udformningen – eller designet om du vil, er væsentlig og udslagsgivende i forhold til de aromatiske dufte som en Whiskey har at byde på, også kaldet “næse”. Hvorfor jeg ikke refererer til smagen samt eftersmagen, som vi jo ellers vanligt har fokus på, er fordi jeg er af den klare opfattelse, at designet ikke har en afgørende indflydelse på Whiskyens smag, derimod udelukkende på næsen.  

Hvorfor jeg i denne artikel i øvrigt staver Whiskey med e, beror ikke på, at de udvalgte glas er produceret specielt til hverken Amerikansk eller Irsk Whiskey. Den valgte stavemåde er slet og ret et udtryk for vane. Da vores blog, trods alt, de første fire et halvt år, udelukkende fokuserede på amerikansk Whiskey.    

Formålet med et “godt” Whiskey glas er, at det på en og samme tid skal give tilstrækkelig plads til, at overfladen af Whiskyen kan afgive sine aromaer, men samtidig også holde på dem, og føre dem op imod mundingen på glasset, og frem til din næse. Hvorfor mange Whiskey glas netop også er tulipanformede. Med andre ord, at glasset har en relativ bred krop, der snævrer ind foroven. Hvilket også er en af begrundelserne for, hvorfor et bredmundet glas – som f.eks. Rocks glasset, ikke er at fortrække. Da Whiskyens aromaer og de forskellige dufte ikke bliver ledt tilstrækkeligt op til din næse, men smyger sig udenom. Modsat Rocks glasset, er et meget slankt glas heller ikke ønskværdig. Da det ikke efterlader tilstrækkelig plads til væskens overflade.    

Højden på glasset er heller ikke uvæsentligt. Da et glas med en “lav krop” afstedkommer, at din næse kommer for tæt på væsken og den høje alkoholprocent totalt vil bedøve din såkaldte olfaktoriske sans, og at du dermed ikke vil være i stand til at “dufte” de forskellige nuancer. Hvorimod et glas med en “høj krop” har den modsatte effekt, så duft indtrykkene ikke når tilstrækkelig op til din næse.  

Mange Whiskey glas på markedet virker i min optik til, at de er produceret ud fra princippet om, at man skænker 3 – 4 centiliter op i glasset. Hvorfor de virker optimalt ved denne mængde. Men ikke er videre fordelagtige, hvis man ønsker at skænke færre centiliter op i glasset. Men heldigvis findes der tulipanformede glas på markedet, som er skaleret ned i størrelse. Hvilket gør dem til oplagte valg til at nyde mindre mængder Whiskey i.   

Om man skal “slynge” sin Whiskey i glasset eller ej for at frigive aromaerne, som man kender det fra vines verden, er noget omdiskuteret. Og jeg vil egentlig heller ikke ofre meget spalteplads på at gå i dybden med emnet. Men blot konstatere, at hvis man som jeg, tilhører den lejr, som er fan af at tage en svingom med sin Whiskey, så er glassets udformning heller ikke helt uvæsentligt. Da et lavt eller slankt glas vil resultere i, at halvdelen af ens Whiskey går til ens forfædre.  

Da et Whiskey glas er betragtelig mindre end et vinglas, vil man ofte “slynge” Whiskyen med glasset stående på bordet og ikke ved hjælp af håndleddet, som man gør det med vin. Derfor er det at fortrække, at glassets fod har en god tyngde. Eller omkredsen er tilstrækkelig bred, hvis der er tale om et glas med stilk. 

Om et Whiskey glas har stilk er en smagssag, og har ingen betydning for duften. Dog hælder nogle til et glas med stilk, da det ikke efterlader fedtede fingeraftryk på selve glasset. Jeg har også mødt en enkelt, som højtideligt proklamerede, at han udelukkende drak Whiskey af glas med stilk. Da han ikke ønskede at efterlade dufte fra sine hænder på selve glasset, som kunne blande sig med Whiskyens aromaer. Hvortil at jeg kun kan sige, at jeg ikke ønsker at vide, hvor hans hænder i givet fald sidst havde været. Men mange Whiskey glas, som er udstyret med stilk, er utvivlsomt elegante og er dermed med til at skabe et æstetisk flot udtryk. Hvilket heller ikke skal undervurderes, da Whiskey trods alt er en helhedsoplevelse.  

Som nævnt er der et væld af forskellige Whisky glas fra en bred vifte af producenter at vælge imellem. Men jeg vil langtfra gennemgå dem alle. Da det ville sætte min ellers velkendte tålmodighed på prøve. Derimod har jeg valgt at fokusere på fire glas, fra fire forskellige producenter, som indgår som en fast bestanddel i min værktøjskasse. Da de fire glas har hver deres egenskaber og dermed også fordele og ulemper. Hvorfor jeg også benytter dem alle regelmæssigt, alt efter behov. For jeg skal ærligt erkende – til trods for at jeg har et par håndfulde forskellige typer Whiskey glas til rådighed, stadig har til gode at finde et glas, som synes at opfylde samtlige krav, som jeg har til et Whiskey glas.      

Som så meget andet på markedet befinder de fire glas sig i forskellige prisklasser. Så hvor mange penge man ønsker at investere i et glas, vil jeg lade være op til den enkelte. Men en ide kunne være at investere i en håndfuld af de mere prisvenlige glas. Da det er fordelagtigt at have flere glas til rådighed, når man har venner på besøg. Eller til smagninger, hvor man smager flere forskellige Whiskyer op imod hinanden. Og så “nøjes” med at investere i et enkelt af de mere omkostningsfulde glas. Dertil skal det siges, at enkelte af de glas, som jeg har valgt at fokusere på – på nettet kun kan købes i sammenpakker af to eller fire glas. Men at jeg også har bemærket, at flere fysiske vin og Whiskey forhandlere sælger glassene enkeltvis.  

Glencairn Whisky Glass

(Pris 40 – 60 Kr.) 

Glencairn er produceret af Skotske Glaincairn Crystal Ltd, som lancerede glasset i 2001. Glencairn er det mest udbredte og solgte Whiskey glas i verden. Hvilket ikke er uden grund, da glasset har samtlige af de egenskaber, som er beskrevet ovenfor, og koster et sted imellem 40 – 60 Kr. alt efter hvor man handler. Hvilket gør, at alle kan være med.  

Glencairn glasset er uden skyggen af tvivl det glas, som jeg oftest tyer til. Derudover ejer jeg – et slag på tasken, en 15 – 20 stykker. Da Glencairn oftest også er det glas, som de forskellige destillerier ynder at få deres logo graveret ind i, og som følger med til virtuelle smagninger, eller kan købes på destilleri besøg. Glasset ligger godt i hånden og har den før omtalte tyngde i foden der gør, at glasset er let at “svinge” rundt på en bordplade. Selve glasset er designet til at hælde op til 5 cl. Whiskey i, uden at overfladen på Whiskyen snævres ind, og at næsen kommer for tæt på væsken. Derudover er Glencairn glasset, i modsætning til andre typer, let at rengøre og ekstremt brudsikker, skulle jeg hilse og sige.  

Sammenlagt er Glencairn bare glasset, hvor form og funktionalitet langt overstiger prisen. Når det så er sagt, har Glencairn den ulempe, at glasset er for “stort”, til “mindre” mængder Whiskey. Da aromaerne, ved “mindre” mængder, ikke synes at blive ledt tilstrækkelig op til næsen, og sløres på bunden af glasset.  

Glencairn glasset fås også i en såkaldt “Cut” version, der er er en eksklusiv mundblæst og håndskåret fortolkning af det klassiske Glencairn. Prisen for dette glas befinder sig som oftest omkring de 230 Kr.  

Derudover, er det nu også muligt at købe det klassiske Glencairn i fem forskellige farver. De er tiltænkt blindsmagninger, da det indfarvede glas skjuler Whiskyens farve. Yderlig mere, er de forskellige farvede glas medvirkende til, at vedkommende som står for smagningen, lettere kan holde styr på, hvad de forskellige glas indeholder. De farvede Glencairn glas er herhjemme, så vidt vides, kun tilgængelig i blå, hvid og sort og sælges i skrivende stund “kun” hos en forhandler. Glasset koster 75 Kr. 

1920s Professional Blender’s Glass 

(Pris 195 – 220 Kr.) 

Med sit løgformede design er 1920s Professional Blender’s glasset, utvivlsomt the odd one out. Ikke desto mindre er det et fantastisk Whiskey glas, der i den grad formår at fremhæve de forskellige duftnuancer. Det skal dog siges, at man skal gå et par omgange i manegen med glasset, før man bliver helt dus med det. Da glassets smalle munding er en anelse svær at drikke af. 1920s Professional Blender’s glasset blev introduceret i 2017, og er skabt i samarbejde mellem Angus MacRaild aka. Whisky Sponge og Speciality Drinks, som ejer The Whisky Exchange. Glasset skulle efter sigende, være en nyfortolkning af et Whiskey glas, der blev brugt blandt blendere i 1920’erne. Hvilket jeg – selv efter en ihærdig indsats, dog hverken kan be- eller afkræfte. Men også blankt må erkende – nu hvor det trods alt er MacRaild, der har en finger med i spillet, at det ikke er helt usandsynligt, at han har stampet op af jorden til lejligheden. Og nu sidder tilbage i Fife i Skotland og griner sin røv i laser over, at folk købte den historie. Blender’s glasset har en – for et Whiskey glas at være, usædvanlig bred krop, som f.eks. er hele halvanden cm bredere end Glencairn glasset. Hvilket er medvirkende til, at overfladen på Whiskyen selvsagt også får mere plads, i forhold til et traditionelt Whiskey glas. Men da glasset samtidig også er designet med en relativ smal munding, resulterer det i, at glasset på en og samme tid, frigiver og holder på Whiskyens aromaer. Hvilket selv ved mindre mængder Whiskey, gør Blender’s glasset til et af de ypperligste på markedet. Derudover er glasset designet med en god stor fod, så Whiskyen er let at “slynge” i glasset. Desværre vokser træerne, som bekendt, ikke ind i himlen. For Blender’s glassets design har desværre også den klare ulempe, at Whiskyer med en meget høj alkoholprocent, samt meget røgede Whiskytyper, bliver for dominerende i det høj aromatiske glas. Derudover er glasset meget svært at rengøre. Da det næsten er fysisk umuligt at få en opvaskebørste ned igennem glassets munding. Derudover er glasset, med sit prisskilt på omkring de 200 Kr. også et af de mere bekostelige på markedet. 

Spiegelau Whisky Snifter 

Pris: 240 Kr. – 300 Kr. for en pakke med 2 glas 

Når vinentusiaster debatterer højkvalitets krystalglas, falder talen ofte på tyske Spiegelau eller australske Riedel, som i øvrigt begge er ejet af et og samme firma, nemlig Riedel Crystal. Men som nævnt, så er begge producenter førende i vinglas, hvorfor det også er nærlæggende, at de har meldt sig ind i kampen om at producere Whiskey glas. Hertil skal det dog siges, at det er Spiegelau, som har produceret det glas, jeg har valgt at fokusere på. Nemlig deres Whisky Snifter. Spiegelau har to forskellige glas i deres Whisky Snifter serie. “Lillebroderen” som kan indeholde 17 cl. Whiskey og har en højde på 15 cm. Samt storebrorglasset, som er deres premium udgave, som kan indeholde hele 28 cl., og har en højde på 19,2 cm. Blot for at undgå forvirring, er det førstnævnte, som jeg tager udgangspunkt i. Formen på Spiegelau’s Whisky Snifter, er på mangt og mange måder identisk med formen på Glencairn glasset. Dog er det en anelse smallere, samt en tand højere. Den store forskel skal – udover at det er et glas med stilk, findes omkring mundingen, som er designet, så den buer let udad. Hvilket bevirker, at glasset lægger sig behageligt til imellem ens overlæbe samt næseryg. Samtidig er den buede kant medvirkende til at “indkapsle” de forskellige aromaer og noter, så de står tydeligere frem, end det er tilfældet med det klassiske Glencairn. Hvilket gør, at Whisky Snifter glasset er at fortrække. Derudover er glasset udstyret med en god stor fod, så Whiskyen er let at “slynge” med glasset stående på bordet. Desværre lider Whisky Snifter glasset under det samme problem som Glencairn glasset. Nemlig at det er for stort til “mindre” mængder Whiskey.       

Amber G100 Whisky Glas 

Pris: 199 Kr. 

Amber G100 Whisky glasset er produceret af polske AmberGlass og blev introduceret i 2017. AmberGlass specialiserer sig i mundblæste Whiskey glas, hvilket også vil sige, at ikke to glas er helt ens. AmberGlass tilbyder fem forskellige glas, hvoraf hver enkelt kan fås i tre varianter. Et klart, et hvor stilken er whiskyfarvet samt et, som er tonet sort. Hvilket gør det velegnet til blindsmagninger. Derudover kommer samtlige glas med låg. Låget hjælper med at minimere iltningsprocessen, efter at Whiskyen er blevet skænket i glasset. Hvilket mest af alt er fordelagtig, hvis man skal afholde smagninger, og skænker op i glassene før gæsterne ankommer. Amber G100 Whisky glasset er uden sammenligning det mindste glas i denne guide og kan “kun” rumme 10 cl. Vel at mærke, at glasset er fyldt op til randen. Hvilket man selvsagt aldrig vil gøre, da det ville umuliggøre at dufte til Whiskyen. Blot til sammenligning kan Glencairn glasset rumme den dobbelte mængde. Hvilket også gør, at Amber glasset ikke er velegnet til “større” mængder Whiskey, da ens næse kommer i for tæt kontakt med alkoholen. Når det så er sagt, brillerer glasset ved “mindre” mængder (1 – 2 Cl.) som det varmt kan anbefales til. Udover det, emmer glasset af kvalitet og elegance. Grundet glassets relative lille fod samt glassets størrelse, er det desværre svært at “slynge” sin Whiskey, uden at indholdet samtidig ryger overbord. 

Duft test: 

Før jeg lukker og slukker denne artikel, tænker jeg, at det kunne være sjovt at sammenligne Rocks glasset, som er hele grunden til at jeg satte mig til tasterne, med et af de fire Whiskey glas, som jeg har haft fokus på.  

Men som jeg også startede med at skrive, ligger der på ingen måde en videnskabelig tilgang til grund for denne artikel. Hvorfor det heller ikke vil være tilfældet i denne lille hjemmebrygget test. Da vi i det tilfælde skulle have haft et bredt udsnit af Whiskey entusiaster til at teste de to glas. Hvorom alting er, kan det i sin egen ret være interessant at se, hvordan Rocks glasset præsterer op imod et glas, som udelukkende er produceret i Whiskey øjemed. Og det til trods for, at det kun er undertegnedes observationer, der ligger til grund for “testresultatet”. 

Da Glencairn glasset, som nævnt, er et af de mest udbredte Whiskey glas, og samtidig er det glas, som jeg mere eller mindre ubevidst, har sammenlignet de andre glas i denne artikel med, ville det være nærliggende at smide dette glas ind i ringen med Rocks glasset. Rocks glasset, som jeg har valgt, er fra producenten Spiegelau, som pudsigt nok refererer til glasset som værende et Whisky glas. Men som jeg selv benytter, når jeg ved sjældne lejligheder, kaster mig ud i at mixe Cocktails. Den Whiskey, som jeg til lejligheden har fundet frem, er Jim Beam’s 9 års Knob Creek Bourbon, som er flasket ved 50% ABV. Da den relativ høje alder for en Amerikansk Whiskey samt en alkoholprocent, der ligger solidt plantet over de minimum tilladte 40%, burde give en relativ kompleks og mangfoldig duft profil. Jeg har desuden valgt at skænke 3 Cl. I hver af glassene, for at opnå et rimeligt sammenligningsgrundlag.    

Spiegelau Capri Whisky Glas 

Min første observation med Spiegelau glasset er, at jeg er tvunget til at læne nakken bagover, for at kunne hælde glasset i en næsten vandret position, før duftene begynder at melde sig. Dette afstedkommer, at glasset rammer stellet af mine briller, hvilket må siges at være ret så uhensigtsmæssigt. Hvorfor jeg vælger at tage dem af, hvorefter overkanten af glasset nu hviler imellem mine øjenbryn. Hvilket ærligt ikke er meget bedre. Derudover bevirker glassets hældningsgrad, at langt størstedelen af væsken ikke længere befinder sig i bunden af glasset, men derimod op langs siden. Hvorfor jeg konstant frygter, at hvis jeg læner nakken blot minimalt længere tilbage, at væsken slet og ret løber ud over remmen af glasset, og jeg dermed spilder væske udover mig selv. Hvorom alting er, fanger jeg de helt klassiske dufte af karamel, vanilje, søde majs samt et krydret element, som godt kunne være kanel, men jeg er omvendt ikke hundrede procent sikker. Grundlækkende vil jeg beskrive duften som behagelig, men også fattig på duftnuancer og dermed også endimensionel. Hvilket jeg ved fra tidligere smagninger af Knob Creek, bestemt ikke er tilfældet.    

Glencairn  

Karamellen og vaniljen går stadig klokkeklart igennem. Men til gengæld er de søde majs erstattet af en bastant duft af stenfrugter, hvor især mørke blommesorter og abrikos gør sig gældende. Derudover giver en sødlig duft af tobak, forkullede egetræ, mælkechokolade samt pebermynte, kanel og sort peber sig til kende. Som nævnt, er næsen på Knob Creek langt fra endimensionel. Derimod er den voluminøs, kompleks og virkelig nydelsesværdig. 

Konklusion:

Jeg tænker, at denne lille test taler sit eget klare sprog, og jeg ikke behøver kede nogen ved at sidde og botanisere i de ret markante forskelle de to glas imellem. Men da denne test, som nævnt, i al ydmyghed blot er udført af undertegnede, vil jeg anbefale, at man selv prøver at lave testen derhjemme. For jeg er fuldt ud overbevist om, at man vil blive forbavset over resultatet.