Stauning Dirty Bastard

I skrivende stund sidder jeg i et sommerhus i Norddjursland og filosoferer over livet. Et sommerhus som min søde medredaktør, Hasse, venligst har udlånt til lejligheden. Jeg har naturligvis med det samme tjekket om han havde efterladt nogle whiskey-slatter til mig, men jeg har (slukøret) måtte konstatere, at han har taget de gode ting med tilbage til Randers. Min intuition siger mig, at han stadig er sur over at jeg brugte hans ”Japan Export” 8-års udgave af Wild Turkey 101 til en Old Fashioned, da jeg sidst var her for nogle uger siden. Set i bakspejlet var det måske også lidt ekstravagant, men stemning en var jo så god – så hvad skulle jeg gøre?

Anyway … sidder som sagt og filosoferer over livet og tænker på hvor fantastisk godt jeg har det; Ingen krig, tag over hovedet, mad på bordet hver dag, ingen sygdom, en dejlig familie, gode venner og gode kolleger. Og så sidder jeg endda med et glas whisky fra Stauning i hånden. Som min fantastiske ven Klaus Veile vil have sagt det: Det er sgu svært at bevare pessimismen. Hvis du er i samme situation, så siger jeg bare CHEERS! – og håber på at du, som jeg, siger PYT til de små irritationsmomenter der ellers er i hverdagen. De er, med stor sandsynlighed, ligegyldige i den store sammenhæng.

Det var vist også nok lommefilosofi for denne gang og jeg lover at jeg ikke begynder at citere ”Kys det nu, det satans liv” fra TV2s ”Nærmest lykkelig” album. Nu skal det handle om whisky – men skriv endelig hvis du har behov for en psykolog, så skal jeg nok træde til …. (men skriv IKKE til Hasse).

Vi har anmeldt en god håndfuld af Staunings produkter her på bloggen og jeg har selv været på besøg på stedet – som blandt and resulterede i en meget detaljeret 9-siders artikel om deres produktionsmetoder i ”Din Whisky Guide” magasinet. Så jeg har brugt en del tid på at forstå deres produktionsopsætning, deres beslutninger – og deres produktportefølje. Derfor kunne jeg heller ikke dy mig for at købe en flaske af deres ”Dirty Bastard” Rye Whisky, som jeg, indtil for nyligt ikke kendte det store til.

Dirty Bastard er en del af Staunings ”Research Series” og en videreudvikling af deres ”Bastard” udgave. Hvor Bastard er efterlagret på Mezcal-fade, så er Dirty Bastard efterlagret på tre forskellige fade; Tequila-, Mezcal- og Stout-fade fra To Øl og Fanø Bryghus. Begge produkter har dog startet deres liv i nye forkullede amerikanske fade i 3-4 år. Udover Bastard og Dirty Bastard, er ”El Clásico” (efterlagret på Vermouth) og ”Curious” (råsprit) de andre produkter i den serie. Der kommer ikke flere produkter i denne serie, men på trods af at den nu er udfaset, så kan flere af produkterne fortsat købes.

Det var i øvrigt med lidt skepsis jeg købte flasken, da jeg som 18-årig havde et Tequila-uheld, som den dag i dag får det til at vende sig i mig, når jeg dufter til det. Og ja, det var den med den røde hat. Men … hvem som intet vover!

Rent teknisk er Dirty Bastard startet med en opskrift bestående af rug og byg i forholdet 60/40 – som også er den opskrift de bruger til deres andre Rye produkter. Lagringen startede i nye forkullede amerikansk fade – og jeg gætter på 3-4 år, ud fra det jeg har kunnet researche mig frem til. Herefter hældt på brugte Tequila- og Mezcal-fade i et stykke tid – for til sidst at afslutte lagringen i brugte Stout fade. Samlet lagringstid er 4-5 år, så mon ikke efterlagringen i de forskellige fade udgør knap det ene af de år.

Fun fact: Grunden til den hedder Dirty Bastard fremgår måske af billedet, der er af et ufiltreret sample direkte fra fadet – med massivt sediment. Stauning måtte faktisk købe nye filtre for at få den klar igen.

De er ganske rundhåndede med informationer om deres produkter – og det er vi jo jo ret glade for her på redaktionen. Blandt andet kan man læse sig frem til at de Stout-fade der har været brugt, tidligere har indeholdt produkterne ”Mash Test Yummies” fra To Øl, samt ”Red Wedding ” og ”Black Wedding” fra Fanø Bryghus. Samlet er der lavet 6530 flasker.

Det er i øvrigt Stauning-stifteren Hans Martin Hansgaard Cheges søster Thit Hansgaard der har lavet tegningen på etiketten og det har hun gjort på en del andre Stauning produkter – herunder hele Research Series. Hun har virkelig en genkendelig streg – og jeg er fan af hendes arbejde. Specifikt skriver de på deres hjemmeside: ”Flasken er designet af den danske tatoveringskunstner Thit Hansgaard. Kunstværket illustrerer den hårløse mexicanske hund, Xoloitzcuintle (Xolo), sammen med elementer fra mezcal og ingredienser, der gik ind i øllet og whiskyen.”

Nå .. vi kan nok ikke trække den længere – hvordan smager den så?

Stauning Dirty Bastard

• Producent: Stauning Whisky
• Destilleri: Stauning Destilleri
• Klassifikation: Efterlagret Rye Whisky
• Alder: 4-5 år
• ABV: 53,4%
• Mash Bill: 60% rug og 40% maltet byg
• Pris: 595 kroner.

Duft: Dejlig krydret næse hvor man godt kan genkende deres Rye profil, men hvor efterlagringen stikker ud. Jeg kan ane både Tequila og Stout – dog begge svagt. Der er også kanel og noget floralt, uden jeg dog kan ramme det nærmere. Super svag røg (må komme fra Mezcal) – så svag at jeg ikke opdage den de første to gange.

Smag: God mundfornemmelse – og de krydrede noter nærmest stikker chiliagtigt på tungen. På den gode måde. Jeg kan næsten fange alle tre efterlagringer når jeg tager mig sammen – og synes de fungere godt.

Eftersmag: Rigtigt god – og det er her Stout-fadene kommer helt til sin ret. Længden er mere end godkendt – og den bliver ved. Mums!

Konklusion: Ja … det er endnu et fedt produkt fra Staunings side – og de leverer bare varen igen og igen. Utrolig kompleks og interessant nydelse og man kan virkelig smage nuancerne; Stout-fadene står, f.eks., virkelig ud – og det havde jeg ikke troet. Og så er prisen helt i orden for en specialudgave på 53,4% ABV og 700 ml. Det kunne være rigtig spændende at prøve den i en Old Fashioned, hvor den krydrede smag kunne være interessant at smage sammen med sukkersiruppen. Og måske med en Plum Bitters? Jeps – det prøver jeg når jeg kommer hjem fra sommerhuset …