En stor pose blandet Springbank – Fra de officielle, hen over de uafhængige, til Society aftapningerne og slutteligt et store pick.  

Da jeg her til aften satte mig til tasterne for at skrive denne anmeldelse, strejfede tanken mig, om det egentlig var ulejligheden værd. Da Springbank, som jeg i dag har tænkt mig at stille skarpt på, er gået hen og blevet et investeringsobjekt. Og det i en grad, så Springbank i dag figurerer i toppen af rare whisky 101’s investerings lister, sammen med b.la. Teletubbies Whiskymærket Macallan samt asatroens hellige altervin Highland Park.  

Når det så er sagt, tænker jeg alligevel, at jeg vil holde mig til planen og dykke ned i Springbank, der med sin legendariske “Campbeltown funk”, igennem mange herrens år har stået mit hjerte nær. 

Havnebyen Campbeltown på halvøen Kintyre i det vestlige Skotland – hvor Springbank er beliggende, blev i tidernes morgen refereret til som værende; “The Whisky Capital Of The World”. Da 22 destillerier i 1823 producerede Whisky her, og man endvidere har kilder der peger på, at yderligere 30 destillerier åbnede i de efterfølgende år. Endvidere blev Bolgam Street, hvor Springbank har til huse i nummer 9, i folkemunde kaldt for “Distillers’ Row”, da der alene i denne gade lå fem destillerier. Heriblandt Rieclachan Distillery, som havde tætte bånd til Springbank, men mere om det lidt længere nede i denne anmeldelse. En af forklaringerne på, hvorfor så mange producenter valgte at åbne deres destilleri i netop Campbeltown var, at dampskibene, på kun ni timer, kunne fragte producenternes Whisky til Glasgow. Derudover tyder det på, at der før 1823, hvor den såkaldte “excise act” blev vedtaget, havde været en meget aktiv kultur for at destillere ulovligt Whisky i Campbeltown. Men med den nye vedtagelse valgte mange af de ulovlige producenter at ansøge om en produktions tilladelse.  

Med et indbyggertal på kun rundt regnet 2000 mennesker, og takket være de mange destillerier, var Campbeltown sidst i 1900-tallet den mest velhavende by per indbygger i Storbritannien. Hvilket siger ikke så lidt om, hvor meget Whisky, der flød ud af Campbeltown. Men som mange ved, så er lykken en forbigående størrelse, og den begyndte også at svigte Campbeltown destillerierne. Da forbrugerne begyndte at foretrække lysere malt typer end Campbeltowns tunge fuldblods Whiskyer. Hvorfor at blenderne skiftede Campbeltown ud med leverandører fra hovedsageligt Speyside området. Hvorfor at mange af Campbeltown producenter, allerede før første verdenskrig, så sig nødsaget til at lukke og slukke. Hvorefter 17 mere lukkede i kølevandet på krigen, hvilket kun efterlod tre destillerier. Der, foruden Springbank, talte Glen Scotia, samt før omtalte Rieclachan, som lukkede i 1934.  

I 1998 besluttede The Scotch Whisky Association at fratage Campbeltown rettigheden til at kalde sig selv for en Whisky region. Da de mente, at to destillerier ikke var tilstrækkeligt til at opretholde titlen. Hvorefter Springbank’s ejer; Hedley Wright, tog til genmæle, ved at argumentere for, at Lowland regionen, med sine tre destillerier, stadig blev betragtet som en officiel Whisky region. Så hvis han vækkede Glengyle Destilleriet fra de døde, så kunne Campbeltown med rette generobre sin titel. Hvilket skete i 2004, da den første new make løb fra kedlerne hos det nyrenoveret destilleri. Glengyle producerer i øvrigt den fantastiske Kilkerran Single Malt Whisky, som vi også snarest må få taget os sammen til at få kigget på. I skrivende stund er der tre nye destillerier i støbeskeen, som i fremtiden vil stå færdigbygget i Capbeltown. De tre destillerier der er tale om, er Brave New Spirits Witchburn Distillery. R&B Distillers Machrihanish Distillery, som også er indehavere af det relativt nye Isle of Raasay Distillery, samt Dál Riata Distillery.      

Springbanks historie er, for at sige det mildt, en anelse mudret. Eller det vil sige, at de mange forskelligartede kilder, som jeg har valgt at støtte mig op ad, henviser til forskellige årstal og begivenheder. Hvilke kilder, der sidder inde med de korrekte oplysninger, vil jeg lade stå usagt hen og i stedet forsøge at give et så nuanceret billede af Springbanks historie, som det er mig muligt. 

Den gængse opfattelse synes at være, at Springbank blev etableret i 1828. Hvorimod lokalhistorikere Angus Martin har ført bevis for, at det med al sandsynlighed først var i 1836, at Springbank blev opført. Da han har kunnet frembringe adskillige dokumenter, der henviser til indkøb af byggematerialer mm. fra dette årstal. Hvorom alting er, blev Springbank opført af William Reid, som få år efter løb ind i finansielle problemer. Hvorefter destilleriet bliver opkøbt af brødrene John og William Mitchell.  

De to brødrene var sønner af Archibald Mitchell, som ifølge overleveringerne, havde drevet et ulovligt destilleri, beliggende på den lokation, hvor Springbank senere blev bygget, og i øvrigt stadig ligger den dag i dag. Ifølge Springbanks hjemmeside, blev Archibald i 1825 medejer af tidligere nævnte Rieclachan Distillery. Ved en senere lejlighed blev ejerkredsen efter sigende udvidet til også at inkludere Archibalds bror; Hugh.  

Hvis man derimod læser Charles Macleans Spirit of Place, spiller Archibald slet ikke en rolle i Rieclachan’s historie, og broderen Hugh er pludselig transformeret til Archibald’s søn, der sammen med sin bror Archibald Jr. etablerede Rieclachan.  

I 1872 forlader William Mitchell Springbank. Ifølge Springbanks hjemmeside, The Malt Whisky Yearbook, samt en lang række andre kilder, for at etablere Glengyle. Hvorimod Macleans førnævnte bog beskriver, at bruddet sker grundet en uoverensstemmelse. Hvorefter William slutter sig til sine to andre brødre hos Rieclachan. Grundet Williams fratrædelse, begynder John Mitchells søn Alexander at arbejde for Springbank og virksomheden J&A Mitchell ser dagens lys. Hvilket, ifølge Malt Whisky Yearbook, dog først sker i 1897.   

Den store depression tvinger mange Whisky producenter i knæ, og dens lange fangarme når også ind i Mitchell familien, der i første omgang tvinger William til at sælge Glengyle i 1925. Helt så slemt går det dog ikke for J&A, men familien ser sig dog alligevel nødsaget til at lukke produktionen fra 1926 til 1933. 1980’erne er ikke meget mere gunstige for producenterne, da forbrugerne begynder at vende Whisky ryggen og i stedet tager de ulagrede spiritustyper, som især vodka, som er en yndet base i de store farvestrålende cocktails, til sig. Hvorfor at Springbank fra 1979 – 1989 igen lukker ned for produktionen, og udelukkende sælger Whisky fra deres lagerbeholdning. Og endeligt igen i 2008 lukker Springbank produktionen ned. Med i modsætning til tidligere, denne gang på grund af velstand. Da det er hårdt tiltrængt, at Springbank får forøget deres lagerkapacitet. Hvilket sker med opførelsen af nye lagerhuse, hvorefter Springbank i 2009 genoptager deres produktion.  

I august 2023 går Hedley G. Wright i en alder af 92 år bort. Wright havde indtil sin død fungeret som formand for J&A Mitchell’s koncernen i mere end 60 år. Efter Wright’s bortgang, bliver ejerskabet af J&A Mitchell inddelt i tre trust funds, hvorefter et familiemedlem blev indsat i bestyrelsen, for at bevare båndet til Mitchell familien.   

Foruden Springbank og Glengyle, ejer J&A Mitchell en af Skotlands ældste eksisterende uafhængige aftapper, Wm Cadenhead’s Ltd, som de opkøbte i 1972. Efter sigende var hovedårsagen til Headly Wright opkøb af Cadenhead’s, at firmaet lå inde med en meget stor lagerbeholdning af glasflasker, som der – ligesom det fornyeligt også var tilfældet, var en stor mangel på. Indtil for få år siden, havde vi i Danmark en Cadenhead’s butik i Odense, der var ejet og drevet af Kiss King. Som, blandt Whisky entusiaster, vist ikke behøver nogen videre introduktion. Men desværre så de forskellige Cadenhead’s butikker sig nødsaget til at lukke, eller slet og ret sadle om, da J&A opsagde deres samarbejde med Cadenhead’s butikkernes indehavere.  

Springbank har deres egen “medlemsklub” som tæller godt og vel 4000 medlemmer, som slet og ret går under navnet; Springbank Society. Medlemmerne betaler et engangsbeløb for at blive livstidsmedlem, og får til gengæld mulighed for at købe de specielle aftapninger, som Springbank eksklusivt udgiver til selvskabtes medlemmer. I en lang årrække, var det egentlig bare et spørgsmål om at lægge billet ind på en eller flere af de årlige aftapninger, hvorved du efterfølgende, med 98 procent sandsynlighed, fik mulighed for at købe den pågældende flaske. En overgang var det rent faktisk sådan, at man som medlem ofte fik mulighed for at købe flere flasker af udvalgte aftapning, som der ikke havde været så meget rift om. Men som årene gik, og Springbanks anseelse nåede ud til den brede skare af Whisky entusiaster, voksede medlemskredsen selvsagt også. Hvorfor at de såkaldte flippers også lugtede lunten og købte et medlemskab, for at kunne videresælge de eftertragtede aftapninger til højstbydende på det sekundære marked. Hvilket bevirkede, at mangeårige medlemmer pludselig måtte se sig forbigået, blot for at erfare, at den aftapning som de havde set sig lun på, få uger efter blev solgt for det mangedobbelte via diverse Whiskyauktioner. Dette problem forsøgte Springbank at løse, ved først at lukke dørene for nye medlemmer i 2020, og dernæst at begrænse udvalgte aftapninger til en flaske per medlem. Og endeligt, for et par år siden, begyndte udvalgte aftapninger at blive udgivet i mindre flasker, så flere medlemmer fik en reel chance for at købe aftapningerne. Hvilket var et kært kommende tiltag, men som desværre ikke løste problematikken helt. Da mange medlemmer stadig må kigge langt efter at få mulighed for at nyde en Society flaske, og auktionshusene stadig får en lind strøm af flasker ind. Så man kan kun konkludere, at for mange medlemmer lader sig friste af at kunne sælge deres flasker til det mangedobbelte. Hvorfor flere medlemmer har foreslået, at etiketten får ejermandens navn anført på labelen. For at få “synderne” frem i lyset, eller slet og ret, at afholde selvsamme fra at købe flasker til videresalg. Men Springbank har stadig ikke ønsket at imødekomme dette forslag. 

Springbank har en årlig kapacitet på 750.000 liter, hvilket umiddelbart kan lyde af meget, men slet ikke er tilstrækkeligt til at følge med den massive efterspørgsel, da det estimeres, at Springbank årligt kun producerer ca. 175.000 liter. Blot til sammenligning har tidligere nævnte Macallan en kapacitet på 15.000.000 liter. Springbank er et af de sidste destillerier i Skotland, der malter alt den byg, der indgår i deres produktion ved hjælp af den traditionelle “floor malting” metode. Desuden er Springbank et af de sidste destillerier i Skotland, hvor alt fra maltningen til aftapningen på flasker sker på den samme lokation.  

Springbank producerer tre forskellige Whiskymærker, som foruden Springbank inkluderer Longrow samt Hazelburn, som henholdsvis blev introduceret i 1985 samt 1997. De to mærker kipper i øvrigt med hatten til to tidligere Campbeltown destillerier, som de hædrer ved at være blevet navngivet efter. Springbanks tre mærker bliver produceret med et forskelligartet indhold af røg, også refereret til ppm. Springbank er destilleret to en halv gang og indeholder 12 – 15ppm. Longrow er dobbelt destilleret og indeholder 50 – 55ppm. Og endeligt så er Hazelburn trippel destilleret, men indeholder, i modsætning til sine to brødre, ikke phenol. Med andre ord, bruger Springbank ikke tørv til at tørre sin grøn malt med, når de producerer bygmalt til Hazelburn.   

Springbank 10 Years Old 

• Producent: Sprigbank 
• Destilleri: Springbank 
• Klassifikation: Single Malt Scotch Whisky 
• Alder: 10 år 
• ABV: 46% 
• Fad: 70% Ex-Bourbon & 30% Ex-Sherry 
• Flasket: 19-07-23 
• Røget/Ikke røget: Røget 
• Mash Bill: 100% bygmalt 
• Pris: 599 Kr. 

Duft: Malt sødme, halmloft, abrikos, tørret skinke, pære samt en let svovlagtig duft, som om nogen lige har pustet en tændstik ud. Levende, let, elegant og imødekommende. 

Smag: Pomelo frugt, klæbrig honning sødme og vanilje fudge, der bliver peppet op af en velkrydret barbecue krydret tørv røg note. 

Eftersmag: Bliver en anelse mere mundsnerpende i den medium lange eftersmag, som pakker sammen med et brag, da tørvrøgen tørner sammen med sort peber og chili salt. 

Konklusion: Da jeg stod og betalte for anmeldte flaske, sagde ekspedienten henkastet; “Jeg anbefaler altid Springbank 10 som en god begynder Whisky”. Hvorefter jeg med raske skrift forlod butikken. Alt mens jeg spekulerede over, hvilken model tidsmaskine han mon havde rejst i for at nå hertil. For sandheden er, at Springbank 10 – ligesom det gør sig gældende med alle andre Springbank aftapninger, hen over de forgangne år, grundet den store hype, nærmest er blevet umulig at opdrive til vejledende udsalgspris. Dernæst vil jeg gerne, i al ydmyghed, have lov til at sætte spørgsmålstegn ved, om Springbank 10, når alt kommer til alt, ikke er en alt for kompleks Whisky for en nybegynder at bide skeer med? For til trods for, at dens bastante old school malt karakter er let at forelske sig i, kræver den omvendt også en pæn portion tilvænning at sætte pris på.