Smoke Wagon. Bottled In Bond – Straight Rye Whiskey 

“Meta basically limits all my content since cigars, drinking alcohol, shooting guns, driving fast and basically every aspect of my life and what I enjoy doing is all sensitive content”.  *A. Chepenik. 

Mød larger than life karakteren og ærkeamerikaneren, Aaron Chepenik, medstifter af H&C Distilling Co. og hovedrolleindehaveren i sit helt eget personlige shit-show af et social medie cirkus. 

Det, du her skal forstille dig, er en over-tatoveret middelalderen dude med et kraftigt Tom Selleck lookalike overskæg. Som iført cowboyhat og dertilhørende støvler, spejlrefleks solbriller og høj cigarføring, ræser rundt i Mojeva-ørkenen i muskelbiler, med en assault-riffel liggende omme i bagagerummet og rasle rundt. Som han, uden skyggen af ironisk distance, tømmer det ene magasin efter det andet fra. Det, vel at mærke, når han ikke lige er travlt beskæftiget med, f.eks. at informere sine følgere om, at folk synes han, citat; “er en prick!”. Fordi han kører som en sindssyg i indre by. Men at folk også må forstå, at; “han simpelthen ikke kan lade være”. 

H&C Distilling Co. som Chepenik var med til at stifte tilbage i 2012 ejer, udover vodka mærket Silver Dollar, også Smoke Wagon Whiskey. Sidstnævnte er slang for en seksløber revolver, hvoraf hele to styk da også pryder Smoke Wagons logo. Der også har fået påtrykt det latinske udtryk; “bibamus moriendum est”. Der frit oversat til dansk betyder; “lad os drikke, for vi skal alle dø”. Selve Smoke Wagons flasker er et ornamentalt tilløbsstykke, der er prydet med ørken salvie. Der b.la. er kendt for at indgå i det gamle renselsesritual smudging. Med andre ord, Chepenik moderne macho cowboy romantik, fornægter sig bestemt heller ikke i hans Whiskey mærke. Selvom Chepenik selv ellers ikke virker til at have meget til fælles med de sammenbidte mandetyper, der normalt befolker genren. Dertil har han simpelthen for meget optur over sig selv til at kunne udfylde de støvler. Hvorfor jeg da heller ikke kan undlade at bemærke, at Chepenik virker lige så selviscenesat og forloren, som den by (Las Vegas), hans Whiskey mærke kalder for hjem. 

Men egentlig er vi kommet lidt skævt ind i fortællingen om Chepenik og hans Whiskey mærke, og derfor formået at ødelægge kronologien. Så lad os for god ordens skyld spole båndet tilbage til det herrens år 2004, på en brandvarm sommeraften i Eagle Rock i det solrige LA. For at stikke hovedet indenfor på baren The Chalet. Hvor vi passende kan bestille en kold øl og smuglytte til den samtale, som de to herrer ved baren er fordybet i. Manden, som er barens ejermand, er Chepenik, og den fyr han taler med, er manuskriptforfatteren Jonathan Hensleigh. Hvilket ikke burde komme som en overraskelse. For da vi befinder os i den trendy del af LA, er der selvsagt en manuskriptforfatter med i denne historie. Hensleigh havde, på daværende tidspunkt, arbejdet sammen med George Lucas og skrevet manuskripterne til bl.a. Die Hard – Mega Hart og Jumanji. Og det de to gutter taler om, er at åbne endnu en bar sammen. Problemet er bare, at spirituslicenserne i LA, på daværende tidspunkt, ikke ligefrem hang på træerne. Hvorfor at valget i 2007 faldt på Las Vegas, hvor de to åbnede The Griffin. Som årene gik blev Chepenik mere og mere hooked på at lancere sit eget spiritusmærke og helst et vodkamærke. Da han var helt forgabt i Russian Diamond vodka, der kommer fra Rodnik destilleriet i udkanten af Moskva og er filtreret 57 gange igennem b.la. metaller og mineraler. Ifølge Chepenik, heriblandt sølv. Hvilket han ønskede at inkorporere i sit kommende Vodka mærke. Hvorfor han begyndte at ringe rundt til diverse destillerier for at undersøge, hvor han eventuelt kunne købe sin spiritus fra. Og det var i den process, at han faldt over et destilleri i Lawrenceburg, Indiana, som MGP Ingredients lige havde opkøbt, og som, sjovt nok, ønskede at sælge ham alt den Bourbon i verden, han kunne ønske sig. Ifølge Chepenik var han i mellemtiden begyndt at interessere sig for Whiskey, og især Four Roses Single Barrel Bourbon faldt i hans smag. Hvorfor at hans valg naturligvis faldt på MGP’s 60% majs, 36% rug og 4% maltet byg mash bill. Hvorefter han sammen med sit sidekick; Jonathan Hensleigh etablerede H&C Distilling Co. 

Året var 2012 og selvom Whiskey mærker som f.eks. High West, Smooth Ambler, Redemption samt skandaleramte Templeton, helt eller delvist indeholdte Whiskey, der på daværende tidspunkt var destilleret hos MGP. Eller for nu at være helt eksakt, Lawrenceburg Distillers Indiana, som det gamle Seagram destilleri hed indtil 2011, hvor MGP opkøbte det. Så var der bare ikke særlig stor bevågenhed omkring denne praksis, og største delen af de Amerikanske Whiskey entusiaster anede ikke, hvem MGP var. Hvilket, man må sige, ændrede sig radikalt hen over årene. Da MGP blev go to leverandøren, for Whiskey destillerier i opstartsfasen eller de såkaldte NDP’er, så som Smoke Wagon. 

For selvom Chepenik og Hensleigh ikke ligefrem kan klandres for at gøre en dyd ud af at fortælle forbrugerne, at de ikke selv destillerer deres Whiskey, så var og er det stadig tilfældet den dag i dag. Og det til trods for, at man meget let kan foranledes til at tro det modsatte. Prøv engang at hoppe en tur forbi nevadadistilling hjemmeside og klikke dig ind på; The story of Nevada H&C Distilling Co. Der lidt for kækt er skrevet, som en jovial dialog imellem Chepenik og Hensleigh. Hvor man bl.a. kan dvæle lidt ved sætninger som; “we kept laying down new bourbon distillate using our high rye content mash bill”. Der selvsagt skal oversættes til; MGP kept laying down new bourbon distillate using THEIR high rye content mash bill”. 

Hvorom alting er, så udkom den første Smoke Wagon under udgave (Small Batch Bourbon) i 2016, der kort efter blev efterfulgt af Smoke Wagon Barrel Strength Bourbon. Begge levede dog et stille liv i de første par år, hvor de udelukkende var at finde på hylderne hos udvalgte forhandlere i Las Vegas. Men så endelig i 2019 bankede en lokal Total Wine & More på døren, da de ønskede et såkaldt store pick til deres butik. Hvilket kastede en 9 år gammel single barrel aftapning af sig. Herefter begyndte tingene at tage fart, da store picket blev revet af hylderne. Og på ingen tid havde Chepenik solgt yderligere tre single barrels aftapninger til Total Wine. Der også forsvandt som dug på forruden af en V8 sportsvogn, der smadrer igennem ørkenen med 200 kilometer i timen, med en storgrinende cowboyhat bærende gringo bag rettet. Smoke Wagon havde slet og ret slået igennem og Chepenik og co. sprøjtede private samt store picks ud, til højre og venstre, med alders betegnelser på helt op til 14 år. Bourbonentusiasterne havde slet og ret aktiveret den store røde FOMO alarm, og i en årrække, synes begejstringen ingen ende at tage. Problemet med succes, når man som Smoke Wagon ikke selv producerer sin Whiskey, er bare at den kan blive så uendelig kort. Når masserne tripper på ens single barrel aftapninger med en relativ høj alder på bagen. Bare spørg John Little og co. fra Smooth Ambler. For hvor går man hen, når ens lagerbeholdning er ved at være tom, og ens leverandør, som nævnt tidligere, i mellemtiden er begyndt at supportere flere Whiskey mærker, end jeg på en god dag har lyst til at tælle? Hvorfor prisen på et fad Whiskey selvsagt også er strøget i vejret. For så står man ved Gud med hatten – eller det, der er mere pinligt, i hånden og ser dum ud. Når MGP’s salgsassistent venligt siger, at du nu udelukkende kan købe fade med en alder på op til ca. fire år. Der vel at mærke også er steget betragteligt i indkøbspris. For så bliver der sgu ikke spillet meget Viva Las Vegas i bilen på vej hjem. For det er nu, og ikke om otte år, at toget kører. Og der er sgu ingen spiritusgiganter, der gider at købe biksen for et mange cifferet million beløb, når forbrugerne er videre til det næste mærke i rækken der trender. For som gode gamle Robert Smith fra The Cure så rammende sang; “If you pick up on it quick, you can say you were there. Again and again and again, you’re jumping someone else’s train”. 

Men i dagens anmeldelse er det slet ikke Smoke Wagons Bourbon vi skal have fat i, men derimod deres Bottled in Bond Straight Rye, der blev introduceret i 2022. Smoke Wagon’s Rye er produceret ud fra MGP’s barely legal rye mash bill, bestående af 51% rug, 45% majs og 4% bygmalt. Denne aftapning er en NAS Whiskey, men da den bærer Bottled In Bond betegnelsen, ved vi selvsagt, at den minimum er fire år gammel. Det lettere humoristiske ved denne Rye Whiskey er, at Chepenik, da den først blev lanceret, havde fået dens mash bill galt i halsen. Hvorfor at den, på flaskens bag-etikette, var angivet som værende 51% rug og 49% majs. Chepenik var åbenbart ikke bevidst om, at MGP slet og ret ikke har en mash bill, svarende til den nævnte i deres portefølje. Hvilket han først blev opmærksom på, da Bourbon Culture rakte ud til ham. 

Smoke Wagon. Bottled In Bond – Straight Rye Whiskey

• Producent: H&C Distilling Co. 
• Destilleri: MGP 
• Klassifikation: Straight Rye Whiskey  
• Alder: NAS  
• ABV: 50 %  
• Mash Bill: 51% rug, 45% majs og 4% bygmalt 
• Pris: 380 Kr. i USA 

Duft: De 45% majs der er brugt i mashen, fornægter sig bestemt ikke. For som du stikker næsen til glasset, bliver du straks ramt af en bølge af sødme, samt en kraftig duft af etanol, der er en hazmat Whiskey værdig. Sidste nævnte, kan selvsagt ikke tilskrives korn sammensætningen, men kan derimod undre en del, da denne Rye trods alt kun er flasket ved 50% ABV. Etanol dampene fortager sig dog heldigvis, som minutterne går, men trækker dog aldrig helt kløerne tilbage. Her er noter af søde majs, karamel, vanilje, mandarin marmelade, pebermynte og dild, der nærmest er synonym med MGP Rye. 

Smag: Sødmen fra næsen bliver båret over i selve smagen, og er faretruende tæt på at kamme over, men bliver reddet på målstregen, da en urt-drevet eftersmag træder i karakter. Selv smagen byder på karamel, søde majs, ananas og overmoden papaya. 

Eftersmag: Som nævnt fortrækker sødmen sig til bagerst i munden, imens noter af sort te, mynte, peber og kanel træder ind i billedet. 

Konklusion: Jeg foretrækker Bourbons med et højt indhold af rug og ligeledes Rye Whiskier med et højt indehold af rug. Smoke Wagons BIB Rye falder smagsmæssigt indenfor først nævnte kategori. Hvilket selvsagt ikke trækker ned på selve kvaliteten, men ikke desto mindre er skuffende, hvis man havde købt flasken i håb om at skænke sig en fuldblods rug Whiskey i glasset. Næsen er fyldig og nydelsesværdig, men alkoholen desværre også en anelse for markant. Smagen er ligeledes fyldig, dog uden egentlig viskositet og ærligt, for sød til min smag. Hvilket også får den til at fremstå lettere endimensionel. Eftersmag er medium lang, og klart denne Whiskeys stærkeste side. Hvor sødmen, til UG bliver kontrabalanceret af de urt-drevne, krydrede noter.