Fire uafhængige aftapninger fra Tormore 

I dagens anmeldelse – eller anmeldelser, skulle jeg nok nærmere sige, da der er tale om fire af slagsen, skal vi en tur til Speyside, for at besøge et destilleri, der i mange mølædte Whisky bøger bliver betegnet som værende et af de smukkeste i Skotland, og det til trods for, at de færreste rent faktisk har besøgt det mere end 65 år gamle destilleri. Da det i skrivende stund, stadig ikke kan bryste sig af at have et besøgscenter. For ikke at nævne, at producenten er ikke så lidt af en velbevaret hemmelighed. Da der, indtil for ganske nyligt, kun var blevet udgivet ganske få officielle aftapninger derfra. Fordi producenten igennem sin tid med skiftende ejere, har fungeret som arbejdshest for blended Whiskymærker, så som Long John og Chivas Regal. Hvorfor at man, langt hen ad vejen, har måttet ty til de uafhængige aftappere for at få fingrene i Single Malt udgaver. Det til trods, har destilleriet – som så mange andre, en lille lukket kreds af die hard fans. Og selvom jeg ikke selv dyrker producenten i en grad, der grænser til det perverterede, står producenten – med sin ofte raffinerede, elegante frugt og nøddeagtige destillat, mit hjerte utroligt nært. Hvorfor der i mange herrens år også altid har været adskillige åbnede flasker i min samling, der løbende er blevet udskiftet med nye, når de foregående er blevet tømt. 

Men hvis du ikke allerede har gættet det, så er det Tormore – eller Torra Mhoir, hvis du af en eller anden uransagelig årsag, som det er bedst af holde for dig selv, ønsker at praktisere dit skab-gæliske, vi i dagens anmeldelse slår panden imod. 

Tormore blev bygget i 1958 og stod færdig opført i 1960. Med andre ord, indtil omkring 2010, hvor en bølge af nye destillerier begyndte at skyde op i Skotland, var det et af de få nyere destillerier. Når det så er sagt, kan destilleriet bryste sig af – udover i en yderst kort periode i 2022, kontinuerligt at have produceret Whisky. 

Det var Seager Evans og Co. der lod destilleriet opføre, for at det kunne supportere deres blended Whisky mærke Long John Blended Whisky. Seager Evans og Co. havde siden 1956 været ejet af den Amerikanske spiritus mogul Schenley, hvis formand; Lewis Rosenstiel var notorisk kendt for at samarbejde med organiserede kriminelle under det amerikanske spiritusforbud. Schenley ejede, udover deres destillerier i Pennsylvania og Lawrenceburg, Indiana, de Amerikanske Whiskey mærker; Cream Of Kentucky, Schenley, I.W. Harper og Golden Wedding Rye, blot for a nævne nogle få. Alene i Skotland ejede Schenley, destillerierne Strathclyde, Glenugie, Kinclaith og Laphroaig. Derudover ejede firmaet Gordon Graham & Co. samt Stanley Holt & Son. Hvoraf sidstnævnte, på daværende tidspunkt, lå inde med en af de største lagerbeholdninger af Whisky i Skotland. 

I 1975 køber Whitebread & Co. destilleriet, men sælger det allerede samme år til Allied Domecq, der de næste 30 år, lader Tormore indgå i deres Teacher’s samt Ballantine’s whisky mærker. I 2005 bliver Allied Domecq opkøbt af Pernod Ricard, hvorefter Chivas Brothers overtager produktionen. Hvorfor at Tormore selvsagt kommer til at indgå i Chivas Regal mærkerne. Endelig i 2022 opkøber Elixir Distillers Tormore, og et helt nyt kapitel, med en betydelig anden dagsorden, er ved at blive skrevet. Men mere om det lidt længere nede i denne anmeldelse. 

Tormore var oprindeligt udstyret med 2 wash samt 2 spirit stills, men i 1972 fordoblede man det antal, så destilleriet i dag råder over i alt 8 stills. I 2012 fik destilleret endnu en opdatering, hvor man b.la. installerede en ny og større mashtun og forøgede antallet af washbacks fra 8 til 11, så den samlede produktionskapacitet steg til lige under fem millioner liter new make om året. Det til trods råder Tormore over relativt få lagerhuse, der slet ikke er gearet til de mange millioner liter Whisky, som destilleriet årligt kan producere. Hvorfor majoriteten af Tormore’s Whisky bliver lagret på flere forskellige lokationer i Skotland. Af samme årsag har Tormore heller ikke faciliteterne til at flaske Whisky på stedet. Desuden er Tormore ikke designet til at fremstille bygmalt, hvorfor destilleriet altid har været afhængig af de såkaldte “maltsters”. 

I september 2021 solgte de to brødre; Sukhinder og Rajbir Singh The Whisky Exchange, til Pernod Ricard. De to brødre er også indehavere af Elixir Distillers, der indtil for få år siden, udelukkende opererede som Independent bottler og blender og bl.a. har mærkerne Elements Of Scotland, Port Askaig samt The Single Malts Of Scotland i deres portefølje. Men siden 2020, hvor de påbegyndte opførelsen af Portintruan distillery på øen Islay, nu også kan tilføje destilleri ejere til deres CV. Hvorfor jeg nævner dette, er selvsagt fordi det var Elixir Distillers, der i 2022 købte Tormore samt dets lagerbeholdning af Whisky fra Pernod Ricard. 

Siden januar 2023 hvor de første dråber løb af kedlerne under Elixir’s ejerskab, har det været Polly Logan (Distillery manager) og tidligere ansat hos bl.a. Diageo og Macallan; Sam Douglas (assistant manager), der har haft ansvaret for produktionen, og Oliver Chilton (head blender og mangeårig medarbejder hos The Whisky Exchange), der har stået med ansvaret for Tormore’s fremadrettet duft samt smags profil. Uden at forklejne nogen tænker jeg, især sidste nævnte, har været spændt for. For først fremdeles skulle tusindvis af fade whisky hentes hjem fra andre lokaliteter i Skotland. Da kun rundt regnet 2500 fade af Tormore’s lagerbeholdning, som nævnt tidligere, lå til modning i Tormore’s egne lagerhuse. Hvorefter fadene skulle katalogiseres samt inspiceres. For, efter sigende, var en god del af fadene så udpinte, og derfor ret så ineffektive, grundet mangeårig genbrug, at Whiskyen skulle overføres til “nye” og mere aktive fade. Her er det værd at nævne, at Tormore’s Whisky hovedsageligt igennem tiderne, har været lagret i brugte Bourbon fade. Hvilket, Oliver Chilton – selvfølgelig, var jeg lige ved at sige, med tanke for den trend, der har været fremherskende i den Skotske Whiskyindustri de sidste mange år, har i sinde at ændre på fremadrettet. Hvilket allerede manifesterede sig i juli (2025) da Tormore sendte deres såkaldte Blueprint “pre-release serie på markedet. Der indeholdt 3 forskellige Whiskyer, lagret i 10 år, i hver deres respektive fad-type. Heriblandt; toasted new oak, ex-cream Sherry samt ex-Bourbon. Men, efter sigende, bliver der også eksperimenteret med ex-Madeira samt fade, der tidligere har indeholdt sødevine. Præcis hvad sidstnævnte dækker over, skal jeg ikke kunne udtale mig om. Ligesom det heller ikke vides, hvilken Sherry type, der tidligere har været lagret i destilleriets før nævnte Blueprint – Cream Sherry aftapningen. Selvom det havde været fordelagtigt for eventuelle købere at vide. 

Den efterfølgende måned fulgte Tormore op med endnu en lancering under navnet Legacy. Den bestod af tre cask strength, single cask aftapninger, der henholdsvis var blevet destilleret i 2003, 2009 samt 2012. 

Hvad fremtiden for Tormore bringer, må gamle såvel som potentielle kommende fans af destilleriet vente med at erfare. Mit bud er, om ikke andet, at det de næste mange år, bliver så som så med nye Tormore aftapninger fra de uafhængige aftappere. Først fremdeles, da Elixir har indgået en købsklausul med Pernod Ricard, der de næste tre år betyder, at de første to en halv million liter Whisky der bliver produceret, går til Chivas. Næst fremdeles da det må forventes, at Singh brødrene ønsker at skabe en core range, samt de forventelige “limited edition” aftapning, ud fra deres nuværende lagerbeholdning. 

I skrivende stund, er en ny aftapningshal under opførsel. Ligesom der er tale om, at der fremadrettet vil blive opført et besøgscenter hos Tormore. Samt at nye lagerbygninger og en grundlæggende kapacitet forøgelse må forventes. 

I dagens anledning har jeg fundet fire flasker frem fra gemmeren, fra tre uafhængige aftappere; Signatory, Gordon & Macphail samt Càrn Mòr. Tre af de fire flasker har været fuldmodnet i ex-Bourbon fade, hvorimod den sidste er blevet efterlagret i et fad, der tidligere har indeholdt Oloroso Sherry. To af aftapningerne er flasket ved fadstyrke på henholdsvis 45,2 samt 57,1% ABV. Hvorimod de to resterende er vandet ned, til 43 samt 46% ABV. De fire aftapninger har været lagret i henholdsvis 8, 9,13 samt svimlende 24 år. 
 

Gordon & Macphail – Discovery Range. Tormore – 13 Years Old 

• Destilleri: Tormore 
• Aftapper: Gordon & Macphail 
• Alder: 13 år  
• Whiskey type: Single Malt Scotch Whisky 
• ABV: 43% 
• Pris: 450 kr.  
• Fad: Ex-Bourbon 
   

Duft: Floral næse, der byder på en moderat malt sødme, halm, citron, vanilje, salt samt en duft af skinke. 

Smag: Lys mundprofil, der starter ud med søde tropiske frugter, hvor især ananas og papaya står frem, indtil en meget bitter nøddeagtig smag træder ind i billedet, og totalt stjæler showet. 

Eftersmag: Den bitre smag af nødder bliver hængende i eftersmagen. Hvor den bliver bakket op af en røvfuld sort peber. 

Konklusion: Gordon & Macphail’s Tormore aftapning er udstyret med en virkelig nydelsesværdig samt elegant næse, som smagen samt eftersmagen desværre, på ingen måder kan leve op til. Da begge lider under et rungende fravær af balance og karakter. Da de få smagsnuancer, der et kort sekund ellers virkede så lovende, totalt drukner i et hav af bitterhed. Både i konkret samt overført betydning.  

Prisinformation: Den anmeldte Whisky er, så vidt vides, ikke længere tilgængelig online hos nogle af de danske forhandlere.