Det Danske Whiskymanifest & Danish Whisky Megablend – First Edition 2026 

Tilbage i april 2021 kunne man på brancheorganisationen VSOD’s hjemmeside under overskriften “NU SKAL DANSK WHISKY BESKYTTES” læse, at Vin og Spiritus Organisation Danmark (VSOD) i samarbejde med en række toneangivende danske whiskyproducenter ville arbejde målrettet for, at Danish Whisky, som det også er tilfældet med bl.a. skotsk whisky, skulle blive en juridisk beskyttet betegnelse i EU-lovgivningen. 

Ifølge VSOD havde man “på deres netop overståede generalforsamling besluttet, at betegnelsen “Dansk/Danish Whisky kun måtte anvendes på whisky, hvor mæskning, fermentering, destillation, fadlagring og tapning på flaske var foretaget i Danmark”. Endvidere havde man nedsat en arbejdsgruppe, “der frem mod generalforsamlingen i 2022 skulle komme med forslag til, om flere krav skulle tilføjes definitionen af Dansk Whisky eller eventuelle underkategorier af Dansk Whisky”. Og så blev der stille. Meget stille. 2022 kom og gik, uden at VSOD af den grund kom tættere på at melde noget nyt ud. 

Hvad der internt blev arbejdet på, eller for den sags skyld vedtaget over den næste årrække, skal jeg selvsagt ikke kunne udtale mig om. Hvad jeg dog ved, er, at de danske whiskyproducenter i 2024 skiftede VSOD ud til fordel for erhvervsorganisationen SMV Danmark. Så det er nærliggende at tænke, at VSOD muligvis ikke havde været vejen frem, til trods for at brancheorganisationens bestyrelse talte flere prominente medlemmer fra netop whiskybranchen. Men den konklusion står selvsagt for egen regning. Men Hans Martin Chege Hansgaard fra Stauning Whisky nævnte da også i sin tale ved offentliggørelsen af Det Danske Whiskymanifest, at der “havde været flere bump undervejs” hen imod tilblivelsen af omtalte manifest.  

Hvorom alting er, skal vi helt frem til 2025, før dele af whiskyindustrien langt om længe kunne lancere deres bud på, hvad der definerer dansk whisky. Hvilket under stor årvågenhed løb af stablen den 10. april hos Copenhagen Distillery. Hvor ti af branchens producenter i selskab med den daværende minister for byer og landdistrikter, Morten Dahlin, kunne løfte sløret for deres såkaldte Danske Whiskymanifest. 

Manifestet blev ved arrangementet gennemgået af Jakob Stjernholm fra Thy Whisky, som forklarede, at manifestet foruden tre kerneværdier – oprindelse, transparens samt gennemtænkte traditioner – indeholder syv principper, som de ti producenter forpligter sig til at efterleve, hvis deres whisky bærer de danske destilleriers segl, “Authentic Danish Whisky”.  Men mere om det lidt senere, lad os først kigge på de syv principper:

1. Dansk whisky er mæsket, gæret og destilleret i Danmark. 
2. Dansk whisky er lagret på træfade i mindst tre år i Danmark. 
3. Dansk whisky er produceret af dansk korn – hvis ikke, skal dette angives tydeligt. (Fra 1. januar 2030 skal alle produkter, som bærer seglet “Authentic Danish Whisky”, være destilleret på korn af 100 % certificeret dansk oprindelse. Anvendes korn af anden oprindelse, kan seglet alene benyttes, hvis denne anden oprindelse er angivet tydeligt på etiketten.) 
4. Alle korntyper må anvendes, maltede eller umaltede. 
5. Alle former for destilleringsudstyr må anvendes. 
6. Alle former for træsorter må anvendes. 
7. Anvendelse af farvestoffer, aromastoffer og sødestoffer er ikke tilladt. 

Det er selvsagt glædeligt, at de ti producenter har dannet fælles front for at promovere og markedsføre dansk whisky og udstikke en fælles retning for, hvad begrebet dækker over. Når det så er sagt, håber jeg inderligt, at Det Danske Whiskymanifest blot er første skridt i rækken af mange i den rigtige retning, da det stadig lader meget tilbage at ønske, for ikke at nævne, er meget bredtfavnende. 

Derfor kan jeg også godt forstå, at man har valgt at kalde de syv ovenstående “krav” for principper og ikke omvendt, som man ellers normalt gør, når man udarbejder et regelsæt, der skal efterleves. For som du kan læse, er tre af de nævnte princippers ordlyd, at alt er tilladt, hvilket i bund og grund gør dem overflødige. 

Så hvordan gavner de resterende principper i Det Danske Whiskymanifest os forbrugere? For bedre at kunne svare på mit eget spørgsmål skal vi først et smut forbi EU-forordning 2019/787 – bilag I, punkt 2, som beskriver de krav, whiskyproducenterne skal overholde for at måtte markedsføre deres produkt som whisky i Europa. 

I EU-forordningen står der, at “destillatet skal lagres i mindst tre år på træfade, og at der kun må tilsættes vand og almindelig karamel (E150a) til farvning”. Med andre ord må man i forvejen ikke anvende aroma- eller sødestoffer, som manifestet fremhæver ikke er tilladt, da dette allerede gør sig gældende i EU-forordningen. Derudover er det selvsagt – fristes jeg til at sige – også et lovkrav i EU-forordningen, at whisky skal lagres på træfade i minimum tre år. 

Så det, man som forbruger kan tage med sig fra whiskymanifestet, er, at dansk whisky skal være mæsket, gæret, destilleret og lagret i Danmark og fra 1. januar 2030 være produceret af dansk korn. Hvilket jeg er kæmpe tilhænger af, da dansk whisky dermed – for nu at sige det meget kort – bliver distinkt dansk. 

Der er dog en smule malurt i bunden af glasset. Da det alene er produkter, der bærer det føromtalte segl “Authentic Danish Whisky”, der skal leve op til de nævnte principper. Med andre ord er det kun medlemmerne bag manifestet, der skal leve op til principperne. Hvilket først og fremmest betyder, at forbrugerne selvsagt skal vide, hvad seglet står for, og dernæst kontrollere, om en given whisky har seglet på etiketten, før de eventuelt investerer i flasken. 

Hvilket i øvrigt er helt umuligt, hvis man køber en flaske hos en af de mange spiritusforhandlere på nettet. Da de som oftest kun viser forsiden af flasken og ikke bagsiden, hvor seglet forefindes. 

Men blot for at give et eksempel på den forvirring, der kan opstå, har jeg to danske whiskyer stående, som er udgivet efter, at Det Danske Whiskymanifest trådte i kraft. En fra Sall Whisky, der blev udgivet i november 2025 og bærer seglet, samt en fra Thy Whisky, der blev udgivet i december 2025, som ikke bærer det. Betyder det med andre ord, at Salls whisky er produceret i tråd med whiskymanifestet, hvorimod Thys ikke er det? Svaret må unægtelig være nej, da Thy Whisky er medunderskriver af manifestet og destillerer samt lagrer deres whisky i Thy. For ikke at nævne, at de selv dyrker det korn, der indgår i produktionen, på deres gård Gyrup. Men det er ved gud langt fra alle forbrugere, der ved det. Hvorfor det selv efter, at manifestet er trådt i kraft, kan være svært gennemskueligt for forbrugerne at købe en såkaldt autentisk dansk whisky. 

Derfor er mit håb, at SMV Danmark og producenterne bag whiskymanifestet vil arbejde benhårdt frem imod, at Dansk Whisky bliver en geografisk beskyttet betegnelse, som det også gør sig gældende for f.eks. skotsk samt irsk whisky. Hvorefter vi som forbrugere først for alvor kan vide os sikre på, at samtlige produkter, der bliver markedsført som værende Dansk Whisky, også er det. I den forbindelse kunne man passende tage udgangspunkt i manifestets fine principper om, at dansk whisky skal være mæsket, gæret, destilleret og lagret i Danmark og være produceret af dansk korn. Hvilket rent faktisk ville være en stramning i forhold til skotsk whisky, hvor kornet ikke skal være dyrket i Skotland. 

Selve lanceringen af Det Danske Whiskymanifest blev markeret ved, at ni af de ti producenter bag initiativet på dagen blendede, hvad der skulle blive den første udgave af det såkaldte Danish Whisky Megablend. Hvilket løb af stablen ved, at de ni producenter en efter en hældte en flaske allerede lagret whisky i et ASB-fad, der tidligere havde indeholdt Bourbon, og som var blevet skænket af den tiende producent (Knaplund). Ideen bag Megablendet var, at det efter et års lagring hos Thy Whisky skulle flaskes og sælges i 70 cl-flasker, hvorefter overskuddet skulle gå til at udvikle dansk whisky. 

Hvordan Megablendet i praksis er blevet udviklet, melder historien dog ingenting om, hvilket i sagens natur afføder et spørgsmål eller to. For eksempel ville jeg gerne vide, om andelen af whisky fra de ni producenter er blevet ligeligt fordelt i blendet. Da ni flasker á 70 cl whisky jo ikke tilnærmelsesvis er nok til at fylde et 200-liters fad og derfor må være blevet suppleret op. Eller for den sags skyld, om whiskyen er påfyldt ved cask strength? 

For hvis jeg nu skal være ærlig, så lyder et blend, hvor man lemfældigt har pøset ni lige store dele whisky fra ni forskellige produkter ned i et fad, mest af alt som en gimmick. Når man tænker på den omhu, hvormed blenderen normalt udvælger nøje afmålte procentdele whisky fra forskellige fade, for at helheden bliver større end summen af de enkelte dele. 

Dog kan man via danishspirit.dk’s hjemmeside læse sig til, at Danish Megablend er et blend af ikke-røget single malt whisky, der primært har været lagret på ex-bourbonfade – som efterfølgende er samlet og afrundet på fade fra Knaplund Destilleri. Sidstnævnte kan jeg dog hurtigt afsløre, ikke længere er tilfældet. Hvorfor det også burde være blevet rettet på hjemmesiden. 

Sagen er nemlig den, at Megablendet skulle havde været lanceres på den danske whiskymesse i Kolding den 7. marts 2026, hvor de fremmødte gæster kunne købe en smagsprøve eller en flaske, hvis dette skulle friste. Grunden til, at jeg skriver “skulle lanceres”, var, at noget gik galt. For dagen før messen kunne man via Thy Whiskys sociale medier erfare, at Thy havde lavet en Wild Turkey. Ifølge Andreas Poulsen fra Thy Whisky havde man ved en fejl “blandet noget forkert whisky i en tank, hvor Megablendet var”. Derfor satte Andreas sig resolut ind i sin bil for at køre Danmark tynd, så der igen kunne blive indsamlet whisky fra de ni producenter, så et nyt Megablend kunne være klar til lanceringen den efterfølgende dag. Hvilket med andre ord vil sige, at det Megablend, der endte med at blive lanceret på whiskymessen, ikke var det oprindelige, der havde været lagret i et ekstra år.  

De ti producenter, der står bag Megablendet og er underskrivere af Det Danske Whiskymanifest, er: 

• Copenhagen Distillery 
• Fary Lochan 
• Knaplund Destilleri 
• Nordisk Brænderi 
• Nyborg Destilleri 
• Sall Whisky 
• Stauning Whisky 
• Thornæs Destilleri 
• Thy Whisky 
• Ærø Whisky 

Hertil er det værd at nævne, at Trolden, Mosgaard samt Branderiet efterfølgende har meldt sig under manifestets faner. 

Når jeg løber listen igennem, kan det undre mig en hel del, at vi finder Knaplund Destilleri blandt de ti underskrivere af manifestet. Nu hvor manifestet som nævnt bygger på kerneværdier som bl.a. oprindelse, transparens samt principperne om, at dansk whisky skal være mæsket, gæret, destilleret og lagret i Danmark og produceret af dansk korn. For sagen er den, at Knaplund i whiskyøjemed sourcer langt størstedelen af sin whisky fra USA og ikke er villig til at fortælle, hvilken producent de benytter. Derudover har Knaplund ifølge Dagbladet Ringkøbing-Skjern fået en sur smiley samt en bøde på 5.000 kr. for vildledende markedsføring. Så hvordan det falder i tråd med manifestets principper og værdier, har jeg ærligt talt uendeligt svært ved at få øje på. 

Danish Whisky Megablend – First Edition 2026 

• Producent: Copenhagen Distillery, Fary Lochan, Knaplund Destilleri, Nordisk Brænderi, Nyborg Destilleri, Sall Whisky, Stauning Whisky, Thornæs Destilleri, Thy Whisky og Ærø Whisky 
• Destilleri: Copenhagen Distillery, Fary Lochan, Nordisk Brænderi, Nyborg Destilleri, Sall Whisky, Stauning Whisky, Thornæs Destilleri, Thy Whisky og Ærø Whisky 
• Klassifikation: Blended Malt Whisky 
• Alder: NAS 
• ABV: 50 % 
• Fad: Ikke oplyst 
• Flasket: 2026 
• Pris: 699 kr. 

Duft: Usædvanlig lys næse, især set i lyset af, at dette blend trods alt er flasket ved 50 % ABV. Det første, jeg bliver mødt af, er en fremherskende duft af malt med et strejf af voks i baggrunden samt en duft af grapefrugt. 

Smag: Smagen byder på en medium viskositet, der lige i nuet virker voldsomt forløsende, da jeg havde frygtet, at den ville have været lige så lys, som næsen indikerede. Hvilket selvsagt på den korte bane er positivt. Akilleshælen er bare, at smagsnoterne ikke kommer ud over rampen, men står og fortaber sig bagerst i kulissen. De få smagsnoter, der trods alt er, starter med en sødlig smag af appelsin, som hurtigt bliver urtedrevet med en let prikkende fornemmelse af sort peber yderst på tungen. 

Eftersmag: Meget kort eftersmag, der en til en er en gengivelse – eller forlængelse, om du vil, af selve smagen. 

Konklusion: Danish Megablend er som sådan ikke nogen dårligt produceret whisky, da der ikke er noget, der stikker af eller falder uheldigt ud. Den er bare totalt og helt og aldeles rungende intetsigende, da den ikke ejer skyggen af kompleksitet. 

Da jeg spurgte ind til blendet hos en af de danske producenter, der havde været medunderskriver af manifestet og dermed også bidragyder til blendet, omtalte han lettere resigneret whiskyen som værende en “hverdagswhisky”. Hvilket nu ved selvsyn virker umådeligt rammende. Uden at lægge ord i munden på nogen kunne man også med rette have refereret til den som værende et supermarkedsblend. Problemet er bare, at jeg ikke har for vane at skulle betale 699 gode danske kroner for at få langet en flaske blended whisky ned i indkøbskurven en regnvåd torsdag eftermiddag i Rema 1000. Nu hvor jeg alligevel var ude for at købe frysepizzaer til hele familien, hunden inklusive. I øvrigt totalt uagtet af hvilken milepæl marketingafdelingen mente at være skudt af sted på.