Plus Anmeldelse: Jim Beam Black – 7 Years Old

Følgende anmeldelse er en del af vores Plus anmeldelses serie.  

Vores Plus anmeldelser gå i al enkelthed ud på – at vi fra tid til anden, anmeldelser Whiskyer fra producenter, som vi allerede tidligere har afdækket i dybden. Men endnu ikke er nået igennem hele porteføljen, af forskelligartede Whiskey-mærker fra.     

Hvorfor vi har valgt at bringe denne serie, er for at tilbyde vores læsere anmeldelser af et så bredt udvalg af Whiskyer, som muligt, uden samtidig at være tvunget til, endnu engang at gennemgå tidligere beskrevne producenters produktionsmetoder og historie.      

Derfor vil vores Plus Anmeldelser selvsagt også være betydeligere kortere, end vores vanlige anmeldelser, da de er skrevet som et supplement til disse.     

Hvorfor vi også opfordrer til at læse vores dybdegående gennemgang af Jim Beam mærkets historie.  

Som så mange andre amerikanske Whiskeymærker med en rig historie har Jim Beam Black været udgivet i mange forskellige varianter med skiftende aldersbetegnelse og varierende alkoholstyrke. 

Da mærket blev lanceret tilbage i 1964, havde whiskyen været lagret i 101 måneder og var flasket ved 45 % ABV. I 1978 blev mærket relanceret under navnet Black – Double-aged – 8 Years Old. Der henvistes til, at mærket var lagret i dobbelt så lang tid, som det gjorde sig gældende for Jim Beam White Label-mærket. 

I 2016 mistede Jim Beam Black permanent sin 8 års aldersbetegnelse og blev afløst af Jim Beam Black Extra Aged, der samtidig gik fra at være flasket ved 45 % til nu at blive tappet på flaske ved 43 %. Otte år efter, i 2024, kom Black 7 Years Old, hvor alkoholprocenten igen var blevet løftet fra de tidligere 43 % til 45 %, og det er den udgave, som jeg i dag anmelder. 

Derudover udgav Beam i en årrække en Black-udgave med tilnavnet Triple Aged. Den var flasket ved 43 % og havde været lagret i 6 år, som udelukkende blev solgt til eksportmarkedet. Hvis du studser over, hvordan det hænger sammen, at Beam’s 6 års eksportudgave er Triple-aged, nu hvor 8 års udgaven som nævnt “kun” er Double-aged, til trods for at den er to år ældre, så kommer forklaringen – hvor misvisende den end er, her: 

Straight Bourbon skal ifølge TTB i USA være lagret i minimum 2 år for at bære betegnelsen. Hvorfor en lagringstid på seks år ifølge Beam er det tredobbelte. Problemet er bare, at Beam har overset en vigtig faktor i deres regnestykke. Nemlig at Black Triple-aged er en eksportudgave, som dermed også blev lanceret i Europa. Men den europæiske lovgivning foreskriver, at whiskey for at bære betegnelsen skal have været lagret i minimum 3 år. Hvorved vi, så vidt jeg kan regne mig frem til, i Beam’s besynderlige logik er tilbage ved påstanden om, at whiskyen er Double-aged. 

Jim Beam Black 7 Years Old  

• Producent: Jim Beam 
• Destilleri: Jim Beam Distillery 
• Klassifikation: Straight Bourbon Whiskey 
• Alder: 7 år 
• ABV: 45 % 
• Mash bill: 77 % majs, 13 % rug og 10 % byg 
• Pris: 120 kr. (i Tyskland) 

Duft: Solid mængde karamel og vanilje efterfulgt af kirsebær og forkullet egetræ. 

Smag: Let klæbrig mundprofil, der starter ud med karamel samt en nøddeagtig smag, der hurtigt går over i vaniljeflødeis med et strejf af tropiske frugter. 

Eftersmag: Relativ lang eftersmag, hvor de tropiske frugter bliver hængende yderst på tungen, før en note af bitter lakrids, eller anis om du vil, melder sit indtog. Sidstnævnte er i overdreven grad synonym med Jim Beam’s White Label samt deres Double Oak og til en vis grad også deres Pre-Prohibition Rye. En smag, som jeg ærligt – for at sige det mildt, ikke finder kærkommen i min whiskey. Men her heldigvis er meget nedtonet. 

Konklusion: Jeg tænker, at det spørgsmål, der trænger sig mest på hos vores læsere, er, hvor Black Label kvalitetsmæssigt befinder sig i forhold til White Label. Om ikke andet, så var det det spørgsmål, jeg stillede mig selv, da jeg købte flasken. Det helt korte svar er, at Black Label på alle leder og kanter er en langt bedre bourbon. Sammenlignet med White Label fornemmer man klart, at Black Label har været lagret i syv år, hvilket kommer til udtryk i en nydelsesrig næse, let klæbrig viskositet samt en relativt lang eftersmag. Men i den anden ende af spektrummet lider den desværre også af, at den trods alt kun er flasket ved 45 %. Da den ikke byder på en videre kompleksitet og er relativt fattig på duft- samt smagsnuancer. 

Når det så er sagt, købte jeg anmeldelsesflasken i Tyskland for 120 kr., hvilket virker himmelråbende billigt for en whiskey, der har været lagret i syv år og er flasket ved 45 %. Især når man tager i betragtning, at denne udgave kommer i en papæske med et medfølgende rocksglas. Sidstnævnte er jeg i øvrigt fløjtende ligeglad med, men det er alligevel værd at nævne, da det trods alt også koster en beskeden sum at producere. Hvorfor det er mere end almindelig svært at se sig sur på de skønhedsfejl, som Black Label lider af, da ingen med deres forstand i behold kan forvente et premiumprodukt for 120 kr. 

Herhjemme venter vi dog stadig på, at Jim Beam Black – 7 Years Old skal lande på hylderne. Men set i lyset af, at Extra Aged stadig kan købes på det danske marked til 240 kr., er det forventeligt, at 7 års udgaven nok lander lige under de 300 kr., hvilket – hvis min forudanelse ellers holder stik – selvsagt ændrer spillets regler. Men indtil da bliver jeg vanen tro nødsaget til at tage udgangspunkt i den tyske pris, hvilket den endelige score også vil bære præg af.