Introduktion til Japansk Whisky – Del 1

Introduktion til japansk whisky

I modsætning til stort set alle de andre større whiskyproducerende lande, så er den japanske whiskyhistorie utroligt veldokumenteret. Den er samtidigt også så fascinerende, at der i virkeligheden burde laves en dramaserie der omhandler alt det der skete. Og det er der faktisk også – i hvert fald i hjemlandet Japan.

Dette blogindlæg er det første i en serie på fire der giver dig en basal introduktion til de vigtigste begivenheder og fakta. Seriens fire indlæg omhandler følgende:

1. Den japanske whiskyhistorie fra begyndelsen til og med Anden Verdenskrig
2. Den japanske whiskyhistorie efter Anden Verdenskrig og til i dag
3. Gennemgang af de japanske whiskytyper
4. Beskrivelse af de største producenter

Men lad os komme i gang.

Matthew Perry starter det hele

I perioden 1633 til 1868 – altså i over 200 år, så var Japan underlagt den såkaldte “Sakoku” forordning der forbød kontakt med omverden. Japanere måtte ikke rejse ud – og der måtte heller ikke komme besøgende. Hvis man forbrød sig, så kunne man idømmes dødsstraf. Det er jo helt vildt i sig selv – og lige så vildt at det altså først var i 1868 det sluttede. I hele denne periode var det kun hollændere man havde kontakt med gennem en lille ø i neutral zone, hvor man udvekslede forskellige varer i meget begrænset omfang.

Omverden var mildest talt ikke begejstrede, og i 1853 sejlede den amerikanske kaptajn Matthew Perry ind i den japanske zone og ”foreslog” dem at de skulle droppe deres isolationspolitik, idet de i modsat fald ville risikere invasion.  Den 12. juli var der forhandlinger på Perrys skib – og denne dag er derfor samtidigt den første dokumenterede hændelse hvor en japaner smager whisky. Japanerne var ikke klare til at ændre politikken, så Perry måtte sejle hjem med uforrettet sag. Han kom dog tilbage et halvt år senere med en større flåde og fortalte japanerne, at tiden var kommet. Perry og hans besætning fik lov at komme i land – og her bragte de en masse gaver med sig, inklusive en tønde whiskey. Man ved ikke hvilken whiskey, men det var formodentligt en Rye (hvilket er årsagen til at jeg har stavet whiskey med et ”e” her). Tønden rullede i land den 13. marts 1854 – og denne dato er at den første dokumentation af whiskey på japansk grund.

Japanerne prøver at lave deres egen whisky

Isolationspolitikken ender officielt i 1868, og på dette tidspunkt ved den japanske befolkning godt at ”vestlig spiritus” eksisterer – noget som de kalder ”yoshu”. Der er adskillige forsøg på at fremstille kopier, med det er det rene Klondyke; Man prøver at destillere alkohol baseret på ris og tilsætte farve og smagsstoffer i blinde. Man prøver også at blande vin og alkohol sammen – og der er endnu flere fantasifulde forsøg. Man havde reelt ingen ide – og var i starten nok lidt for stolte til at bede om ekstern hjælp.

Indtil omkring 1900 havde man importeret alkohol, da man ikke selv kunne produceret med meget høj renhed, der var påkrævet til forskellige industri- og ammunitionsformål. Men ved det 20. århundredes begyndelse startede man med at importere column stills (en type der i princippet kan køre i døgndrift), så man selv kunne producere alkoholen. Omkring 1910 blev der så produceret mere alkohol i Japan end der var behov for til industrielle formål.

”Shochu” var på det tidspunkt en udbredt japansk spiritustype lavet af ris – og som man havde kendt til siden det 16. århundrede. Shochu var/er ret lav i alkoholstyrke, så man eksperimenterede med at blande den sammen med den overskydende alkohol fra produktionen. Det blev et stort hit – og det accelererede forsøgene på at lave egen whisky.

Shinjiro Torii

I 1899 havde en ung mand ved navn Shinjiro Torii åbnet en lille butik i byen Osaka, hvor han bl.a. solgte vin. Torii er den ene af de to hovedpersoner i den japanske whiskyhistorie – og hans betydning har været massiv. Det er også ham der har lagt navn til Suntory, der i dag er en af verdens største producenter af spiritus.

Torii elskede at eksperimentere og var desuden meget fascineret at den vestlige whisky. På et tidspunkt lykkedes det ham at få blandet sig frem til noget der stort set smagte identisk med portvin – og det blev en stor succes. Han havde nu fået blod på tanden – og whisky var næste stop.

Mens han var i gang med at udvikle portvinen, havde han hældt noget alkohol i en tønde til ren opbevaring, men havde glemt den. Da han nogle år senere faldt over den, så kunne han konstatere, at den havde en dejlig smag. Den blev flasket med navnet ”Torys Whisky” og blev revet ned af hylderne. Da han jo ikke med det samme kunne lave mere (det havde taget år at udvikle alkoholen i tønden), så stod det klart for ham, at tiden måske var kommet til at lave et rigtigt destilleri med rigtige lagerfaciliteter i Japan. Vi er nu fremme omkring 1920.

Den whiskytype der var mest populær i Japan på det tidspunkt var den skotske, men der var ikke rigtigt nogen der var lykkedes med at lave malt-baseret whisky uden for Skotland, var den generelle holdning. Man ville derfor prøve om man kunne lokke en skotte til at flytte til Japan – en opgave der sikkert ville være meget, meget svær. En god ven af Torii foreslog ham derfor et alternativ, da der faktisk var en person i Japan der vidste en del om hvordan man lavede whisky på skotsk maner.

Masataka Taketsuru

Denne person var en ung mand med navnet Masataka Taketsuru – og han er den anden af de to hovedpersoner i den japanske whiskyhistorie. Kemiker af uddannelse og med en stor interesse for de vestlige spiritustyper, ikke mindst whisky. I 1917 blev han ansat i firmaet Settsu Shuzo der var ejet af Kihei Abe – en af de største producenter at vestlig spiritus. I de år blev importen af skotsk whisky større og større, da forbrugerne foretrak de ægte varer. Abe og mange andre producenter var ret nervøse for om importerede varer helt skulle overtage deres forretning. Abe besluttede derfor at sende den unge kemiker Taketsuru til Skotland for at aflure dem deres teknikker.  

Han ankom til Skotland i slutningen af 1918 og det lykkedes han at få en plads på universitetet i Glasgow. Her blev han også indlogeret hos en familie hvor han mødte sin kommende kone Rita. Han ringede til forskellige destillerier da han var ankommet og de første der indvilligede i at lade ham få indsigt i deres produktionsmetoder var Longmorn. Her lærte han bl.a. om vigtigheden af tøndernes kvalitet (man foretrak brugte sherryfade hos Longmorn) og om tilsætning af karamel for at justere farven.

Taketsuru blev gift med Rita i starten af 1920 og de flyttede herefter til Campbeltown, hvor han fik en læreplads hos destilleriet Hazelburn. Da læretiden var overstået, flyttede parret tilbage til Japan – og Taketsuru glædede sig meget til at skulle lave rigtig whisky. Desværre var Abe ikke lige så entusiastisk, da han i de år Taketsuru havde været væk havde besluttet sig for at fortsætte med at lave den imiterede whisky. Taketsuru var utroligt skuffet – sagde sit job op – og begynde at undervise i kemi på den lokale skole. Han ville hellere det, end at lave forfalsket skotsk whisky.

Torii og Taketsuru begynder at arbejde sammen

Så er vi tilbage hvor afsnittet om Torii sluttede – og hvor han var på udkig efter en skotsk whiskyekspert. Torii havde besluttet sig for at lave det første rigtige whiskydestilleri i Japan og valget faldt på Taketsuru som den mand der skulle stå for produktionen – og han blev ansat på en 10-års kontrakt. Efter en del research valgte man byen Yamazaki som lokation til det nye destilleri – og det blev grundlagt der i 1923. Dette år bliver af samme grund opfattet som fødeåret for japansk whisky.

Nu skrev jeg i starten at den japanske whiskyhistorie er veldokumenteret – og her er et eksempel: Kl. 11:11 den 11. november 1924 starter den første produktion af japansk maltwhisky så på Yamazaki destilleriet. Men vanskelighederne starter med det samme; Man havde problemer med at malte byggen – og man havde store problemer med at styre temperaturen i løbet af processen. Så snart den første sæson var overstået, blev Taketsuru derfor sendt tilbage til Hazelburn for at lære mere. Men problemerne fortsatte – og man var tvunget til at sende de første produkter på markedet for at få lidt penge i kassen. Det skete første gang i 1929, da man lancerede produktet ”Suntory Shirofuda”. ”Shirofuda” betyder blot ”hvid etiket” og ”Suntory” var en sammensætning af det engelske ord for sol og Toriis efternavn – og det var med frigivelse af Shirofuda at navnet Suntory blev brugt offentligt for første gang. 1929 markerer året hvor den første japanskproducerede whisky frigives.

Men det gik ikke som de havde håbet

Nu skulle man så tro at alt var fryd og gammen, men der var det lille problem at Shirofuda ikke smagte specielt godt – og at den blev en kommerciel fiasko. De japanske forbrugere synes at den brændte for meget i munden og at den røgede smag var mærkelig. Johnny Walker Black Label kostede ganske vist ca. 50% mere, men den foretrak japanerne. Man havde nu været i gang i næsten 6 år – og man var ikke kommet i mål. Økonomien skrantede og man begyndte at lave en masse sideforretninger for at holde gang i hjulene. Sideforretningen inkluderede blandt andet overtagelsen af et mindre bryggeri, som Taketsuru blev overflyttet til. Taketsuru bakkede loyalt om on denne beslutning, på trods af at hjertet var hos whiskyen. Da økonomien igen blev stram solgte Torii bryggeriet – dog uden Taketsurus viden. Det blev Taketsuru meget bitter over og det var hovedårsagen til at han kort tid efter valgte at forlade virksomheden, hvilket passede med, at man var nået til enden af den oprindelige 10-års kontrakt. Vi er nu nået til marts 1934.

Taketsuru starter egen virksomhed

Taketsuru mødes i juni 1934 med en række potentielle investorer i forbindelse med opstart af egen virksomhed – og den 2. juli 1934 startes virksomheden ”Dai Nippon Kaju”, som løst kan oversættes til ”Det store japanske juicefirma”. Taketsuru havde nemlig fået den ide, at de skulle lave æblejuice. Dels for at få penge i kassen med det samme – og dels for at undgå direkte konkurrence med Torii fra starten. Det skulle dog vise sig at være langt sværere at lave æblejuice end de havde forventet – og japanerne foretrak i øvrigt limonade. I 1935 bliver formålet med virksomheden derfor lavet om, så man nu kunne fokusere på produktion af whisky. Man havde selvfølgelig haft dette i baghovedet hele tiden og det var også derfor at han havde lagt virksomheden i byen Yoichi, der, ifølge Taketsuru, lå helt ideelt i forbindelse med produktion af whisky.

Kort tid efter fik Torii endelig gang i hjulene, da man i 1937 lancerede produktet ”Kakubin”, der betyder ”firkantet flaske”. Dette produkt var en kæmpe succes og blev dermed det første succesfulde japanske whiskyprodukt. Navnet ”Suntory” var at finde på etiketten – og det har været under dette navn at man har markedsført sig siden. Kakubin kan købes den dag i dag, og koster i skrivende stund (maj 2024) 450-500 kroner for en flaske.

Anden verdenskrig starter

Taketsuru følte derfor presset på sine skuldre og fortsatte ufortrødent med at lave whisky. I 1940 frigav han den første whisky under navnet ”Rare Old Nikka Whisky” Navnet ”Nikka” er en sammensætning af ”Nippon” (Japan) og ”Kaju” (Juice) – og man skiftede permanent navn til ”Nikka Whisky” i 1952. Rare Old Nikka Whisky blev en stor succes, primært fordi det japanske militær var storforbrugere. Da krigen eskalerede efter Pearl Harbour angrebet i 1941, blev efterspørgslen på både Suntory og Nikka produkter endnu større, da import af for eksempel skotsk whisky stoppede over natten.

Der sker ikke det store i den japanske whiskybranche i løbet af krigen – og heller ikke i de første år der fulgte efter. Jeg tænker derfor at dette er et godt sted at stoppe for nu. Hvis du synes den første del af historien har været interessant, så er det i virkeligheden vand ved siden af det der skete efter krigen og frem til i dag. Men det kan du læse mere om i næste afsnit.

Men – sædvanen tro – du skal naturligvis ikke snydes for et par anmeldelser her på falderebet:

Sidenote: De to whiskyer jeg anmelder, har begge ”Coffey” i titlen. Det har intet med kaffe at gøre, selvom Coffey udtales præcis som ”Coffee”. Navnet referer i stedet til at whiskyerne er lavet på en såkaldt ”Coffey Still”, der er opkaldt efter opfinderen Aeneas Coffey. En Coffey Still er meget tæt på en Column Still. Hvis du undrer dig over hvorfor nedenstående Malt Whisky kategoriseres som en Grain Whisky, på trods af at den er lavet på 100% maltet byg, så er forklaringen altså, at den er lavet i en Coffey Still og ikke i den (for Malt Whisky) krævede Pot Still.

Nikka Coffey Grain Whisky

• Producent: Nikka Whisky
• Destilleri: Miyagikyo Distillery
• Klassifikation: Single Grain Whisky
• Overholder japansk standard*: Ja
• Alder: NAS
• ABV: 45%
• Mash Bill: 95% majs og 5% maltet byg
• Pris: Kan købes i DK for ca. 499,- kroner 

* Efter de nye regler der trådte i kraft i 2024, som forklaret i afsnit 2 i denne serie.

Duft: Masser af frugt – måske endda eksotisk frugt. Der er også lidt pære og svag vanilje. Ingen alkohol. Virkelig behagelig, men også lidt afdæmpet.

Smag: Kakao, karamel, lakrids, svag eg, let vanilje. Frugterne er det stadig.

Eftersmag: God længde og faktisk lidt cremet.

Konklusion: Et dejligt produkt, som næsten alle vil kunne lide. Nem at drikke og et virkelig godt produkt til prisen.