Om Straightwhiskey.dk
Straightwhiskey.dk er den første dansksprogede blog der udelukkende fokuserer på Amerikansk Whiskey.
Straightwhiskey.dk har til hovedformål at udbrede kendskabet til Amerikansk Whiskey til danskerne, med fokus på og afsæt i det nationale samt europæiske marked og give et sjældent indblik i, hvad der rører sig på den Amerikanske Whiskey scene i vores ganske danske land.
Vi vil igennem artikler og anmeldelser gøre vores ypperligste for at vejlede og guide nybegyndere såvel som garvede whiskey entusiaster og beskriver faldgrupperne og de mere tvivlsomme produkter på markedet.
Straightwhiskey.dk er drevet som en 100 procent uafhængig og transparent Whiskey blog, hvilket vil sige, at vi tilbyder vores læsere uvildige og upartiske anmeldelser og de holdninger der kommer til udtryk på vores blog er 100 procent vores egne, og er ikke til falds, udelukkende til debat hvis dette skulle ønskes.
Straightwhiskey.dk bliver ikke støttet finansielt og vores læsere vil aldrig blive ulejliget med reklamer i nogen form, hverken synlige eller skjulte. Endvidere vil vores læsere aldrig blive spurgt om at støtte os finansielt via crowdfounding, patreon kampagner mm.
Straightwhiskey.dk modtager Whiskey-samples til gengæld for en fuldstændig ærlig, uvildig og upartisk anmeldelse. Når vi anmelder whiskeys som vi har modtaget gratis fra virksomheder, vil det altid fremgå af anmeldelsen hvem afsenderen af produktet er. Yderligmere vil vi altid have en tilgængelig opdateret liste over samtlige whiskeys som vi har anmeldelser på ovennævnte betingelser, for at tilbyde vores læsere fuldstændig transparent og ærlig whiskey kritik.
Straightwhiskey.dk er ejet og drevet af de to whiskey entusiaster Henrik Brandt og Hasse Berg, som på hver deres måde i årevis har beskæftiget sig med Amerikansk Whiskey.
Straightwhiskey.dk åbnede sine døre d. 4. marts 2019. I skrivende stund har Straightwhiskey.dk eksisteret i tre år. Tre år hvor vi har anmeldt godt og vel 200 Whiskyer. Skrevet et par håndfulde artikler, en flok Bourbon cocktailopskrifter, samt haft lidt over 322 tusinde unikke besøgende på bloggen, hvoraf de 160 tusinde besøgte os det seneste år.
Hasse Berg stiftede i februar 2016 den engelsksprogede uafhængige whisk(e)y blog; Son Of Winston Churchill, som han lukkede til fordel for Straight Whiskey.dk i marts 2019. Hasse har tidligere været medredaktør og skribent for det Amerikanske E-magasin Bourbon Zeppelin.
Hasse har brugt de forgangne 16 år på at kæmpe sig igennem samtlige whiskyer, der på hans slingrende vej igennem tilværelsens ulidelige lethed, er blevet smidt efter ham.
Hasse er en lidenskabelig tilhænger af alle typer whiskyer, med en stor forkærlighed for Amerikansk producerede Rye Whiskey. High Rye/High Proof Bourbons. Uafhængige aftappere og Scotch Whisky, især den peated del af slagsen, der bliver destilleret på øen Islay, og bliver flasket ved fad-styrke samt Campbeltown malt. Endvidere dyrker han europæisk producerede Rye Whisky (i en grad) der grænser til det perverterede.
Hasse er en passioneret forkæmper for uafhængig, transparent og hudløs ærlig whiskey kritik, og tror fuldt og fast på nødvendigheden af, at tilbyde læserne sin uforbeholdne mening, for; ”hvis vi anmeldere viger tilbage for at give vores ærlige mening til kende, og undlader at påpege når en whiskey er af middelmådigt kvalitet eller dissideret dårlig, hvordan skal du som læser så nogen sinde kunne have tillid til os, når vi fremhæver, at en whiskey er fantastisk?”
Når det er sagt, skal det her på det kraftigste understreges, at mine anmeldelser alene repræsenterer mine synspunkter, og ikke skal tages for mere end kærlige vejledninger. For i sidste ende er det altid dit eget udgangspunkt, oplevelse, samt mening om en gældende whiskey, der virkelig betyder noget.
Husk at en whiskys virkelige værdi ikke er synonym med indkøbsprisen, eller hvad du muligvis kan tjene ved at videresælge den til højestbydende. En whiskys virkelige rigdom ligger gemt under forseglingen, og før den er blevet brudt, og er blevet delt i godt selskab, er den blot en formålsløs udstillingsgenstand i dit barskab.
På Instagram kan du følge Hasse via profilen @hasse_berg
Henrik Brandt har siden 2015 fokuseret på amerikansk whiskey og har i skrivende stund en ganske habil samling på lidt over 300 flasker.
Han udgav i november 2019 den første bog om amerikansk whiskey på dansk via Gads Forlag og er administrator af “Nordic Bourbon Community” Facebook gruppen.
Henriks vej til den amerikanske whiskey har været lang og indviklet – og begyndte med en Whiskey Sour i 2015. Selvsamme cocktailopskrift har han siden perfekteret og lagt til offentlig skue. Henrik elsker næsten alle typer amerikansk whiskey, men er dog ikke den store fan af dem der er maltede og/eller røgede. I denne forbindelse kæmper Hasse Berg en brav kamp for at få ham til at være “peat lover” – men det ser indtil videre ud til at være forgæves.
Selv hårdt presset afviser han at pege på en favoritwhiskey, men ud på de sene stunder – og i festligt lag – kan man høre ham nævne Booker’s, Knob Creek, Hochstadter’s, Whistlepig, Angel’s Envy, Smooth Ambler Old Scout, Michter’s (alle produkter), Four Roses Single Barrel, Blanton’s SFTB, Old Forester 1920, Weller 12, Willett og Joseph Magnus.
Udover whiskeyhobbyen har han en madblog – og så bruger han 3 uger hver eneste sommer i USA med familien. I skrivende stund har han været i 49 af de 50 stater – kun Alaska mangler.
På Instagram kan du følge ham via profilen @the_bourbon_nerd.
Står du med et ubesvarede spørgsmål om Whiskey eller har du af andre grunde brug for at komme i kontakt med os, så send os en linje på kontakt@straightwhiskey.dk
Rigtig god fornøjelse og skål!