En over 20 år gammel aftale med Canada er ved at spænde ben for europæisk Rye Whisky – og nu gør EU’s egne regler det endnu værre
Der udspiller sig i disse dage et sandt drama i den europæiske whisky-verden der er så fascinerende, at jeg ikke lige kan huske at have set noget lignende på vores breddegrader. Dramaet er en potentiel bombe under producenterne af Rye Whisky i EU og kan i værste tilfælde betyde store produktændringer, tilbagekald af allerede solgte produkter – og måske endda koste arbejdspladser. Jeg har talt med adskillige centrale personer i branchen der alle er enige om at situationen er fuldstændig absurd.
Dramaet er i første omgang baseret på en aftale fra 2004 som, i overført betydning, har ligget i en skuffe i over 20 år. Men … når man så begynder at kradse lidt i overfladen, så står det klart, at det er nogle helt andre (interne) EU-regler der er det virkelige problem. Og de regler er – hvis de skal fortolkes bogstaveligt – en katastrofe for producenter i EU der laver Rye Whisky. En forespørgsel i januar i Folketinget om hvordan aftalen med Canada skulle fortolkes, var den hændelse der åbnede Pandoras æske – og det må være neglebidende at tænke på, hvordan man få indholdet tilbage i æsken.
Forvirret? Nap en dram og brug 10 min på at læse resten af denne artikel, så vil det stå helt klart hvad der foregår – og ikke mindst hvorfor hele situationen er vanvittig. Og husk: Når du så har forstået det med aftalen med Canada, så er det vand i forhold til den interne EU-situation, som jeg beskriver til sidst. Jeg er stadig rystet.
Aftalen med Canada
Aftalen, der har det mundrette navn ”Agreement between the European Community and Canada on trade in wines and spirit drinks” forbyder EU at producere og sælge produkter med navnet ”Rye Whisky”, medmindre de kommer fra Canada. Eneste undtagelse er produkter der kommer fra USA. Som kompensation skal Canada forbyde canadiske producenter at bruge en række beskyttede europæiske navne, såsom Grappa, Ouzo, m.fl. Beskyttelse af egnsspecifikke navne er fuldt forståeligt – og endda normal praksis – hvor navne som Champagne, Bourbon, Cognac, etc. har opnået denne beskyttelse for lang tid siden. Skotsk Whisky er jo også beskyttet og jeg tror ikke der er mange der vil stille spørgsmålstegn ved, at ”Scotch Whisky” udelukkende må komme fra Skotland.
Hvorfor skulle det så være problematisk, at Canada ønsker at beskytte Rye Whisky, som jo er så udbredt derovre? Det er problematisk på en lang række områder – og jeg vil blot nævne tre her.
For det første, så er det IKKE Canada der har opfundet Rye Whisky. Dels har deres nabo USA produceret Rye Whiskey inden det kom til Canada – og dels har vi europæere lavet whisky på rug endnu længere (dog ganske vist i meget små mængder). I modsætning til de andre beskyttede navne jeg nævnte ovenfor, så har Canada altså ikke ”opfundet” Rye Whisky.
For det andet, så er ”Rye”, som det sikkert vil være bekendt, det engelske ord for kornsorten rug. Helt almindelig fornuft vil derfor fortælle, at man naturligvis ikke kan tage patent på navnet på en kornsort. Skulle vi f.eks. have tilladelse fra Canada til at kalde rugbrød for rugbrød? Naturligvis ikke. Du kunne selvfølgelig argumentere, at Canada kun påberåber sig eksklusivitet når ”Rye” står sammen med ”Whisky”, men det er så her vanviddet begynder at blive helt grotesk; ”Rye”, i isolation, er i Canada synonym med ”Whisky”, og det er ikke uvæsentligt, når det skal vurderes, om ”Rye” alene overtræder aftalen fra 2004. Og så er Canada naturligvis ikke dem der startede med at kultivere kornsorten rug – det skete i Europa ca. 6000 år før Canada var et land.
For det tredje, så har Canada de mest groteske whiskyregler du kan forestille dig – og det gør deres holdning om at de har vundet hævd på ”Rye Whisky” helt ude i skoven. F.eks., så behøver der ikke at være rug i en Rye Whisky fra Canada. Ja, det læste du rigtigt. Forklaringen er, at ”Rye” og ”Whisky” er synonymer i den canadiske alkoholverden. Så alle whiskytyper må kaldes ”Rye” – uanset om der er rug i eller ej. F.eks. må man godt kalde en canadisk Single Malt Whisky for en ”Rye”. Ja, det læste du også rigtigt. Men det stopper ikke her: Det er faktisk lovligt at hælde op til 9,09% vin, hedvin og (minimum to år gammel) whisky fra andre lande i Blended Whisky. Så … det er jo ret vildt. Canada er på alle måder et fantastisk land med fantastiske mennesker – men deres whiskyregler lader altså meget tilbage at ønske.
Men hvorfor starter balladen nu?
Jeg ligger inde med detaljerede informationer om hvordan denne situation er opstået, på trods af, at aftalen har ligget i hi i over 20 år. Jeg kan dog desværre ikke dele alle disse informationer, da jeg har fået dem oplyst, under forudsætning af at de forbliver konfidentielle. Jeg kan dog sige så meget, at det ikke er startet i Danmark og at de forhold jeg beskriver nedenfor, allerede i september 2024 blev behandlet af EU Kommissionen.
I Danmark eskalerer sagen dog i starten af dette år – og det bliver startskuddet til en kædereaktion af hændelser der som sagt, ultimativt, kan få katastrofale følger. Her er hvad der sker: På et tidspunkt får politikeren Betina Kastbjerg (DD) nys om sagen og stiller den 16. januar følgende tre spørgsmål til ministrene Jacob Jensen (V) og Lars Løkke Rasmussen (M):
(Du kan se de fulde svar nederst i denne artikel)
- ”Kan ministeren bekræfte, at der er regler i EU, som forhindrer danske producenter i at kalde deres produkt for ”Rye-Whisky”, selvom der er tale om en whisky lavet på rug?” Hertil svarer Jacob Jensens kontor, at det er korrekt, at ”Rye Whisky” ikke kan bruges, men at ”Rye” alene godt kan bruges. Og man må også gerne bruge ikke-engelske udtryk som ”Rugwhisky”. So far, so good.
- ”Vil ministeren oplyse, hvornår ”Agreement between the European Community and Canada on trade in wines and spirit drinks” fra 2024 skal genforhandles?” Hertil svarer Lars Løkke Rasmussens kontor, at aftale skal genforhandles i 2026. Det lyder jo også ganske OK.
- ”Vil ministeren redegøre for, om det er i overensstemmelse med “Agreement between the European Community and Canada on trade in wines and spirit drinks” fra 2004, at man som dansk whiskyproducent kalder sit produkt “rye”, dvs. hvor ordet „rye‟ optræder, men ikke i kombination med ordet ”whisky”?” Hertil svarer Jacob Jensens kontor, at ”Rye” alene ikke er et problem (det var der jo allerede svaret på under første spørgsmål), men nu bliver det præciseret, at ordet ikke må stå i samme linje som ”Whisky” OG at ordet udelukkende må bruges til produkter der lavet på 100% rug!
Den sidste drejning – altså det med at man kun må bruge ordet ”Rye” til produkter der er lavet på 100% rug – ændre hele farcen fra noget man kan grine at, til noget der er en katastrofe for de producenter der laver Rye Whisky.
Selv om du kan læse de fulde svar nedenunder, så vil jeg alligevel dele denne sætning fra svaret på det tredje spørgsmål: ”For produkter, der er ikke udelukkende er produceret af rug som råvare, kan ”rye” udelukkende angives sammen med de øvrige kornarter i mærkningen, beskrivelsen eller præsentationen af det aktuelle produkt”.
Det betyder altså, at f.eks. Stauning, som bruger andet end rug i deres Rye Whisky, ikke må bruge nogle af følge betegnelser til deres Rye-produkter:
- Rye
- Rye Whisky
- Rye Whiskey
- Rug
- Rug Whisky
- Rug Whiskey
Derimod må de gerne (formoder jeg) bruge navne som
- Rug og Byg
- Rug og Byg Whisky
- Etc …
Med andre ord, navne som ingen andre i verden bruger – og som vil forvirre forbrugerne maksimalt.
Hvor kommer denne 100% regel fra?
Jeg har fået en kopi af et svar fra EU Kommissionen fra 2024 til en producent i Tjekkiet, som havde spurgt om noget lignende – og det er det svar der nu, mere eller mindre, danner præsesens for den måde Fødevarestyrelsen fortolker reglerne på.
EU Kommissionen skriver i deres svar til den tjekkiske producent, at artikel 13(1) i EU’s forordning 2019/787 beskriver dette meget klart:
” Beskrivelsen, præsentationen eller mærkningen af en spiritus må kun henvise til de råvarer, der er anvendt til fremstilling af den landbrugsethanol eller de landbrugs-destillater, der anvendes til fremstilling af den pågældende spiritus, hvis ethanolen eller disse destillater udelukkende er fremstillet af disse råvarer. I så fald skal hver type landbrugsethanol eller landbrugsdestillat angives i faldende orden efter de anvendte mængder ren alkohol udtrykt i volumen. ”
Man kan jo diskutere, om ordlyden er klar eller ej, men fortolkningen fra EU Kommissionens side er klar: Du må kun bruge en fødevares navn i dit alkohol-baserede produkt, hvis dit produkt er baseret på 100% af denne råvaretype. Hvis der er brugt mere end en råvare, så skal alle navne benyttes.
Jeg er sikker på, at Fødevarestyrelsen ikke har noget imod Rye Whisky og at de sikkert selv synes at det er lidt mærkeligt med aftalen fra 2004. Men … Pandoras æske blev altså åbnet, da Betina Kastbjerg afkrævede ministrene – og herunder Fødevarestyrelsen – et svar. Hvis disse spørgsmål ikke var blevet stillet, så er jeg sikker på, at jeg ikke havde siddet og skrevet denne artikel i dag.
Og en ting er helt sikkert: Det er ikke Canada der bliver et problem, de har jo kendt til de europæiske producenter i årevis. Og, så er ordet ”Rye” i isolation som sagt ikke en del af aftalen.
Giver reglerne mening?
Det korte svar er nej, da det både er producenterne – og specielt de forbrugere som reglerne er sat til at beskytte – der er taberne her. EU har ingen glæde af at fastholde reglerne og canadierne er ligeglade. Det er min oprigtige vurdering.
Nu kan man jo godt lægge til grund, at det altid er en god ide at oplyse forbrugerne, men der er heller ingen grund til at behandle os som om vi er total uvidende. Og generelt er det da heller ikke den måde vi normalt bliver behandlet på, da det jo ikke kræves at en malt whisky skal have ”byg” i navnet, og at der heller ikke behøver at stå „glutenfri‟ på en whiskyetiket – og sådan kunne man blive ved.
Men ordet ”Rye” er åbenbart helt specifikt et problem, på trods af det ikke overtræder aftalen med Canada – og at det ikke forvirrer forbrugerne. Der er lavet Rye Whisky i århundreder – og en omdøbning til ”Rug og Byg Whisky” er helt ærligt latterligt OG forvirrende.
Og tænk lige på dette eksempel: Lad os sige, at der er tre identiske produkter på det danske marked. De er alle tre whiskyprodukter, lavet på 60% rug og 40% maltet i byg. De smager ens, har samme pris og der står „Rye Whisky‟ på etiketterne. Det ene er amerikansk, det andet canadisk og de tredje dansk. De to første er lovlige i EU, det sidste er ulovligt.
Giver det nogen som helst mening? Nej vel?
Fun fact: Det er helt lovligt at kalde en pæreyoghurt for pæreyoghurt i EU, på trods af, at der kun er 5% pære i den. Jeg tror du har fanget pointen nu.
Hvad sker der så nu?
Well .. der er flere i branchen der håber på, at en voksen snart træder i karakter, men det tror jeg desværre ikke sker på den helt korte bane; Selv om aftalen med Canada skulle blive ændret til næste år, så vil det sandsynligvis ikke betyde noget, da det er de interne EU regler, der er det virkelige problem.
Det der virkelig kunne rykke ved situationen var, hvis der er nogle der får EU overbevist om, at de nuværende regler er en smutter – og at man har lavet Rye Whisky i århundreder uden problemer, inden disse regler blev lavet.
Jeg ved, at der lige nu er ved at blive lavet fælles front imellem de europæiske producenter – og at en pressemeddelelse er lige om hjørnet.
Og så virker det som om, at producenternes brancheforening i Danmark (SMVdanmark) er en stor hjælp for lokale producenter som Stauning og andre.
Jeg håber virkelig ikke det kommer til produktionsstop, tilbagekald, m.m., og at der kan findes en mindelig løsning, indtil det hele er undersøgt til bunds.
Hvad synes du selv? Ved du noget?
Skriv gerne kommentar på straightwhiskey.dk, Facebook eller Instagram.
Henrik Brandt
Fuldt svar på spørgsmål 1:
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har jeg indhentet en udtalelse fra Fødevarestyrelsen, der har oplyst følgende: ”Det fremgår af “Aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Canada om handel med vin og spiritus” fra 2004, at Rye Whisky udelukkende må anvendes til at betegne spiritus med oprindelse i Canada. Betegnelsen Rye Whisky må ikke anvendes for spiritus, der ikke har oprindelse i Canada. Af aftalen fremgår følgende: ”Ved udløbet af overgangsperioden på to år fra denne aftales ikrafttrædelsesdato anerkender Fællesskabet, at Rye Whisky udelukkende betegner spiritus med oprindelse i Canada, og det tillader ikke, at dette navn bruges som betegnelse for spiritus, der ikke har oprindelse i Canada”. Ifølge Kommissionen skal aftalen fra 2004 fortolkes således, at beskyttelsen alene gælder udtrykket på engelsk. Betegnelsen kan således anvendes på andre sprog, f.eks. ”Rugwhisky”, såfremt produktet lever op til kravene i spiritusforordningen 2019/787. Ifølge Kommissionen er det derudover, under forudsætning af, at en række betingelser er opfyldt, i overensstemmelse med aftalen fra 2004 at henvise til ”rye” for en whisky, der ikke har oprindelse i Canada, og såfremt den pågældende whisky lever op til spiritusforordningen 2019/787.”
Fuldt svar på spørgsmål 2:
Aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Canada om handel med vin og spiritus af 2004, som blev inkorporeret i handelsaftalen mellem EU og Canada (CETA) i 2017 og senest opdateret i 2024, forudses af EU-Kommissionen opdateret næste gang i løbet af 2026. Opdateringen vedrører annekserne i aftalen med bestemmelserne om geografiske betegnelser og finder sted i fælleskomitéen for aftalen, hvor der skal opnås enighed mellem parterne om ændringsforslag, for at disse kan vedtages og træde i kraft.
Fuldt svar på spørgsmål 3:
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har jeg indhentet en udtalelse fra Fødevarestyrelsen, der har oplyst følgende: ”Ifølge Kommissionen er det i overensstemmelse med ”Aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Canada om handel med vin og spiritus” fra 2004, at henvise til ”rye” for en whisky, der ikke har oprindelse i Canada, såfremt den pågældende whisky udelukkende er produceret ved anvendelse af rug som råvare i henhold til artikel 13, stk. 1 i spiritusforordningen 2019/787 og under forudsætning af, at henvisningen til ”rye” ikke angives på samme linje som ”whisky” i mærkningen, beskrivelsen eller præsentationen af det aktuelle produkt. For produkter, der er ikke udelukkende er produceret af rug som råvare, kan ”rye” udelukkende angives sammen med de øvrige kornarter i mærkningen, beskrivelsen eller præsentationen af det aktuelle produkt”. Der henvises endvidere til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 107 (Alm del) fra Folketingets Erhvervsudvalg.
Den fulde tekst i artikel 13 i EU’s 2019/787 forordning:
Supplerende bestemmelser for beskrivelse, præsentation og mærkning
1. Beskrivelsen, præsentationen eller mærkningen af en spiritus må kun henvise til de råvarer, der er anvendt til fremstilling af den landbrugsethanol eller de landbrugsdestillater, der anvendes til fremstilling af den pågældende spiritus,
hvis ethanolen eller disse destillater udelukkende er fremstillet af disse råvarer. I så fald skal hver type landbrugsethanol eller landbrugsdestillat angives i faldende orden efter de anvendte mængder ren alkohol udtrykt i volumen.
2. De forskriftsmæssige betegnelser, der er omhandlet i artikel 10, kan opføres på en ingrediensliste for fødevarer, forudsat at listen er i overensstemmelse med artikel 18-22 i forordning (EU) nr. 1169/2011.
3. I tilfælde af en blanding eller en sammenstikning må de forskriftsmæssige betegnelser, der er fastsat i spirituskategorierne i bilag I, eller de geografiske betegnelser for spiritus, kun angives på en liste over alkoholholdige ingredienser, der optræder i samme synsfelt som spiritussens forskriftsmæssige betegnelse.
I det i første afsnit omhandlede tilfælde skal listen over alkoholholdige ingredienser ledsages af mindst ét af de udtryk, der er omhandlet i artikel 10, stk. 6, litra d) og e). Både listen over alkoholholdige ingredienser og det ledsagende udtryk skal optræde i samme synsfelt som spiritussens forskriftsmæssige betegnelse med ensartede bogstaver af samme skrifttype og farve og i en skriftstørrelse, der ikke er større end halvdelen af den skriftstørrelse, der anvendes for den forskriftsmæssige betegnelse.
Desuden skal andelen af hver alkoholholdig ingrediens i listen over alkoholholdige ingredienser mindst én gang udtrykkes som en procentdel i faldende orden efter de anvendte mængder. Andelen skal være lig med den procentdel udtrykt i volumen, som dens mængde af ren alkohol udgør af den samlede mængde ren alkohol udtrykt i volumen i blandingen.
Dette stykke finder ikke anvendelse på sammenstikninger af spiritus tilhørende den samme geografiske betegnelse, eller sammenstikninger hvoraf ingen spiritus tilhører en geografisk betegnelse.
4. Som en undtagelse fra denne artikels stk. 3 skal en blanding, der opfylder kravene for en af spirituskategorierne fastsat i bilag I, være forsynet med den forskriftsmæssige betegnelse, der er fastsat i den relevante kategori. I det tilfælde, der er omhandlet i første afsnit, kan beskrivelsen, præsentationen eller mærkningen af blandingen indeholde de forskriftsmæssige betegnelser, der er fastsat i bilag I, eller geografiske betegnelser svarende til den spiritus, der indgår i blandingen, forudsat at disse betegnelser:
a) udelukkende optræder på en liste over alle de alkoholholdige ingredienser, der indgår i blandingen, som skal være anført med ensartede bogstaver af samme skrifttype og farve og i en skriftstørrelse, der ikke er større end halvdelen af den skriftstørrelse, der anvendes for den forskriftsmæssige betegnelse, og
b) mindst ét sted er anført i samme synsfelt som den forskriftsmæssige betegnelse for blandingen.
Desuden skal andelen af hver ingrediens i listen over alkoholholdige ingredienser mindst én gang udtrykkes som en procentdel i faldende orden efter de anvendte mængder. Andelen skal være lig med den procentdel udtrykt i volumen, som dens mængde af ren alkohol udgør af den samlede mængde ren alkohol udtrykt i volumen i blandingen.
5. Anvendelsen af navnene på de vegetabilske råvarer, der anvendes som forskriftsmæssig betegnelse for visse former for spiritus, berører ikke anvendelsen af navnene på disse vegetabilske råvarer i præsentationen og mærkningen af andre fødevarer. Navnene på sådanne råvarer kan anvendes i beskrivelsen, præsentationen eller mærkningen af anden spiritus, forudsat at denne anvendelse ikke vildleder forbrugeren.
6. Lagringstid eller alder må kun specificeres i beskrivelsen, præsentationen eller mærkningen af en spiritus, hvis den vedrører den yngste alkoholholdige bestanddel i spiritussen, og forudsat at alle aktiviteter i forbindelse med lagring af spiritussen fandt sted under en national afgiftsmyndigheds kontrol eller under en kontrol, som giver tilsvarende garantier. Kommissionen opretter et offentligt register over de organer, som hver medlemsstat har udpeget til at føre tilsyn med lagring.
7. En spiritus‛ forskriftsmæssig betegnelse skal angives i det elektroniske administrative dokument, der er omhandlet i Kommissionens forordning (EF) nr. 684/2009 (22). Hvis en lagringstid eller alder er angivet i beskrivelsen, præsentationen eller mærkningen af spiritussen, skal den også være nævnt i dette administrative dokument.
