St. George Spirits
- Beliggende: Alameda, Californien
- Officiel hjemmeside: Stgeorgespirits.com
St. George Spirits i Alameda, Californien blev etableret i 1982, af den legendariske destiller Jörg Rupf, som mange i dag betragter som værende manden, der startede Craft Distilling bevægelsen.
Jörg Rupf startede sin karriere med at destillere brændevin på pære, kirsebær, kiwi og hindbær på en 250 liters Holstein pot still. Siden da, har St. George Spirits stille og roligt udvidet deres sortiment, til i dag at indeholde et dusin forskellige spiritus typer. I 1996 dukkede Lance Winters – tidligere brygger og atomforsker op hos St. George Spirits for at ansøge om et job. I stedet for at havde skrevet en ansøgning og vedlagt sit CV, havde Lance medbragt en flaske af hans hjemmedestilleret whisky, hvilket førte til, at Jörg Rupf indvilligede i at ansætte Lance i en prøveperiode på en måned. Her toogtyve år senere er Lance master destiller hos St. George Spirits.
Jörg og Lance udgav deres første officielle single malt whiskey – Lot 1 i 2000 og deres Hangar One Vodka produktserie i 2002. To år senere flyttede St. George Spirits til deres nuværende lokation – en 6000 kvadratmeter stor hangar, der er beliggende på den tidligere flådebase; Alameda Naval Air Station. Året efter bliver David Smith ansat som tilsynsførende over St. George’ whiskey program, og i 2007 skriver St. George historie ved at udgive den første Absint siden det amerikanske forbud i 1912.
Jörg Rupf går efter 28 år som master distiller på pension i 2010, det samme år som St. George Spirits sælger deres Hangar One Vodka til Proximo Spirits – mest kendt for deres Kraken Rom. Året efter går Lance og David på ”fad rov”, som de selv kalder det, blandt nogle af deres ynglings destillerier i Kentucky, for at skabe deres berømte blended sourced Breaking and Entering Bourbon.
Jörg har modtaget den prestigefyldte Lifetime Achievement Award fra the American Distilling Institute og har været nomineret ikke mindre end fem gange af the James Beard Foundation, i katagorien Outstanding Wine & Spirits Professional. Lance Winters bidrag er også blevet anerkendt the James Beard Foundation, hvor han fra 2016 – 19 har været nomineret i kategorien Outstanding Wine, Beer, and Spirits Professional.
St. George produkt serie inkluderer en række Gin’s, Vodkaer, kaffe og frugt likører, samt en Brandy, en Absint, en Bruto Americano, og en række Single Malt Whiskyer.
Følgende St. George produkter er anmeldt hos Straight Whiskey.dk:
Denne artikel er skrevet af: Hasse Berg