En introduktion til blindsmagning

Hvis du er klar til at udfordre dig selv, teste dine sanser, få af- eller bekræftet hvad dine inderste, mørke holdninger til dine favoritwhiskeyer virkelig er, og ikke mindst, tør at sætte dig selv i en position, hvor du risikerer at tage fejl, så er denne artikel lige noget for dig.

Siden du har valgt at læse videre, vil jeg starte med at lykkeønske dig; Mennesker som har modet til at rejse via de uudforskede veje, bliver oftest belønnet trefoldigt ved rejsens ende. Hvis du undrer dig over, hvorfor disse linjer klinger besynderligt bekendte, så ja, jeg har tyvstjålet dem fra en Disney film. En ikke ubetydelig og ofte overset erhvervsskade ved at have børn i husstanden er, at man begynder at tale i overdramatiserende floskler og grine højt og skabet af ens egen selvindbildte formåen og kunnen, som den brede danske skare af Youtuberen.

Hvorom alting er, så er min klare overbevisning, at både ”nybegynderen” såvel som den garvede whiskey entusiast kan lære rigtig meget af blindsmagninger, som denne artikel omhandler, men lad os først se lidt på, hvad blindsmagningen egentligt er og har til formål, før vi går videre.

Blindsmagning er i ordets oprigtige forstand; ”Personers smagning af levnedsmidler eller drikkevarer uden at de kender produkternes sammensætning, oprindelse eller mærke; foretages med henblik på en så vidt muligt objektiv vurdering af produkterne som muligt”, og det er i netop det vi er ude efter her, en objektiv vurdering af en givet whiskys kvalitet, samt at lære os selv, og dermed vores egen fortrukne smag, betydelig bedre at kende.

Problemet eller udfordringen, om du vil, ved et hvert givet produkt er nemlig, at meget få mennesker kan sige sig fuldstændig fri for at være farvet af reklamekampagner, fancy design, mærke, samt andres meninger, især anmelderes – ”ja, vi er ikke bange for at kigge indad her hos straightwhiskey.dk” – og holdninger om et hvert givet produkt, og jeg vil våge påstanden, at dette især gør sig gældende i whiskyens samt vinens verden. Blot sidste uge var jeg nede hos min lokale whiskey-pusher og vinspecialist, hvor jeg blev fanget midt i en krydsild. Hvor de stridende parter livligt diskuterede om en 250 kr. Barolo var ”bedre” end lillebroderen Barbaresco til 65 kr. Eller om man, når alt kom til alt, bare betalte 185 kr. mere for navnet på en middelmådig Barolo, som Babarescoen til 65 kr. var fuldt ud på højde med.

Omsat til den Amerikanske whiskys verden. Er en Michter’s 10 Year old bourbon virkelig små 750 kr. ”bedre” end Michter’s NAS standard aftapning? Eller er det blot den stigende efterspørgsel og hype, der har resulteret i, at 10 års udgaven bliver solgt til den betydelig højere pris? Ikke desto mindre, hvis du havde købt en flaske, var du så klar til at indrømme overfor dig selv, at du ikke mente den var pengene værd? Sidst men ikke mindst, i hvor høj grad får aldersbetegnelsen dig automatisk til at føle, at du har købt et produkt af en højere kvalitet, frem for den flaske der ikke bærer nogen alders betegnelse?

Det er her blindsmagninger kommer ind i billedet, og giver os en velfortjent nådesløs lige højre – Muhammad Ali style– direkte i solar plexus.  

Det kan utvivlsomt virke angstprovokerende ikke på forhånd at vide, hvad der er i dit glas, og de fleste af os kan godt lide at føle, at vi har kontrollen, og har det generelt svært ved at sætte os selv i en position, hvor vi kan risikere at tage fejl. Endvidere kan det for nogen virke direkte skræmmende at befinde sig i en situation, hvor man kan risikerer at give whiskyer, som man altid har vægtet højt, en dårlig eller middelmådig karakter og vice versa.

Lige gyldigt hvilke kriterier man opstiller for sine kommende blindsmagninger, er det bestemt ikke nogen let øvelse, og man skal være mere end kyndig for at smage sig frem til f.eks. whiskyens alkohol procent, alder og stil, for slet ikke at tale om producenten.

Blindsmagning indgår som en del af Institute of Masters Of Wines afslutningseksamen, hvor de studerende skal beskrive de forskellige vine efter forskellige kriterier som druesort, alder, geografi, vindistrikt mm. Normalt tager det minimum 3 år på “skolebænken,” før de studerende kan gå op til eksamen, og alligevel bestod kun 4 ud af 160 elever eksamen i 2018, og på verdensplan har vi kun 370 Masters Of Wines Master Sommeliers.

Vin og Whiskey kan selvfølgeligt ikke sammenlignes 1:1, og der indgår selvfølgelig også skriftlige opgaver i forbindelsen med Masters Of Wines eksamen. Men det giver alligevel en ide om, hvor krævende og vanskelige blindsmagninger faktisk er, og der er ingen tvivl om, at langt de fleste, efter deres første blindsmagning, vil få en langt mere ydmyg tilgang til whiskey.

Men selvom blindsmagninger er krævende, er de også fantastisk berigende, og jeg er af den klare overbevisning, at blindsmagninger vil komme både den garvede whiskey entusiast, samt ”nybegynderen” til gavn. Den garvede whiskey entusiast vil blive klogere på sin egen fortrukne smag, og ”nybegynderen” får en unik mulighed for at finde ind til sin. Yderlig mere er selve blindsmagningen i de fleste tilfælde, en meget anderledes oplevelse med din whiskey, end du sædvanligvis opnår, når du nyder et glas i eget eller andres selskab. For når du smager blindt, arbejder alle dine sanser på højtryk og er dermed ekstra skærpet, og da du er 100 procent fokuseret på whiskyens dufte og forskellige smagsnuancer, er en blindsmagninger for de fleste en yderst intens oplevelse.

Hvis denne artikel bid for bid har vundet dig over, og du har lyst til at prøve kræfter med blindsmagninger, følger der her et par gode råd og to forskellige måder at arrangere blindsmagninger på.

Den første metode er den helt åbenlyse, hvor du får kæresten, konen, manden eller hunden til at skænke dig en Whiskey fra din egen beholdning, hvorefter du forsøger at smage dig frem til, hvad der gemmer sig i dit glas. Men med mindre at du har rigtig mange tilgængelige flasker, er ulempen ved denne metode selvfølgelig, at du relativt let kan indkredse, hvilken whiskey du har i dit glas.

Den metode, som jeg af flere årsager, selv er størst tilhænger af, er at finde en flok ligesindet whiskey entusiaster, som du kan starte en blindsmagnings klub med.

Selvom det måske kan lyde lidt omstændeligt, er det relativt let at have med at gøre, for jeg er her ikke ude i at forslå, at du skal oprette et whiskeylaug med månedlige blindsmagninger i egne klublokaler, selvom det sikkert kunne være nok så hyggeligt. Det jeg til gengæld vil foreslå er, at medlemmerne sender hinanden 3 – 5 cl. samples, fyldt med whiskey fra de flasker, de hver især har tilgængelig, og når først i har besluttet jer for, hvor mange blindsmagninger i vil ”afholde” på et år, og fordeler månederne ligeligt imellem jer, passer ”klubben” faktisk sig selv. I behøver ikke engang en formand eller en kasserer, da klubbens fundament hviler på den ligeligt fordelte sample udveksling, og der dermed ikke er noget klubkontingent. Det eneste i behøver, er en lukket Facebook gruppe, mailliste mm. hvori i kan udveksle jeres blindsmagnings noter og svar imellem jer. Fordelene ved denne metode er selvfølgelig, at ingen af medlemmerne har en jordisk chance for at ”gætte”, hvad de andre medlemmer har sendt. Yderlig mere har alle medlemmer en større chance for at smage whiskyer, de måske ikke tidligere havde smagt, og sidst men ikke mindst, så er en passion bare sjovere at dele med andre ligesindede.

Før du giver dig i kast med din blindsmagning, så er det vigtigste af alt, at du giver dig selv tid sammen med din whiskey, rigtig god tid!

Selvom det både er sjovt og hyggeligt at være flere tilstede ved en smagning, kan det ved en blindsmagning ikke tilrådes, da du meget let vil blive forstyrret og dermed miste fokus. Nøglen til enhver vellykket blindsmagning er fordybelsen. Et andet godt råd er, at du undlader at smage for mange forskellige whiskyer på en aften, da den høje alkohol procent i takt med hver whiskey du drikker, vil bedøve dine smagsløg mere og mere, så det til sidst bliver næsten umuligt at skille de forskellige whiskyer fra hinanden. Hvis du smager mere end en whiskey, så husk at drikke rigeligt med vand imellem dem, så du får renset dine smagsløg, og invester så’ i et ”ordentligt” whiskey glas. Det meget bredmundet tumbler eller et almindeligt vandglas er i alt enkelthed ikke skabt til opgaven, og når et standard Glencairn eller Copita smageglas kan købes for henholdsvis 45 og 30 kr. bør det ikke være prisen, der afholder dig fra at få den fulde udnyttelse ud af din whiskey. Hvorfor og hvordan valget af et ”godt” whiskey glas kan påvirke din smagsoplevelse og fremhæve de forskellige dufte samt smagsnuancer i din whiskey, vil jeg meget gerne uddybe på et senere givet tidspunkt, men emnet vil her blive for omstændigt at komme ind på, og fortjener en selvstændig artikel.

Da det er en stor hjælp under selve smagningen at have nogle fokuspunkter at koncentrere sig om, anbefaler jeg, at du udvælger nogen af de følgende kriterier, som du vil bedømme din whiskey ud fra. Helheden af disse kriterier vil også hjælpe dig i sidste ende, når du skal danne dig et samlet indtryk af, hvad du lige har smagt.

Nogle af de mest anvendte parametre til at bedømme og stedfeste en whiskey udefra er som følger:

• Beskriv whiskyens duft, smag og eftersmag, og prøv at erindre om du kan genkende whiskyens profil fra tidligere smagninger.
• Forsøg at stedfæste hvilken whiskey der er i dit glas ud fra type; Bourbon, Rye/Rug eller Wheat/hvede whiskey.
• Whiskyens alder
• Whiskyens ABV
• Giv den whiskey du lige har smagt point.

Rigtig god fornøjelse.

 (Artiklen er skrevet af Hasse Berg)