Artikler

Vigtige ændringer på vej til regler om amerikansk whiskey

TTB (Alcohol and Tobacco Tax and Trade Bureau) har foreslået en række ændringer til den nuværende lovgivning for amerikansk whiskey – og vi har her på redaktionen dykket ned i de vigtigste forslag og giver dig samtidig en vurdering af de enkelte forslag.

Den samlede liste er relativ lang, men her får du de vigtigste:

  • Reglerne forskriver p.t. at bl.a. Bourbon og Rye skal lagres i ”oak containers” (altså beholdere af eg) – og det foreslås, at ordlyden laves om så der står ”tønder” i stedet for. Dette er i sig selv helt ukontroversielt, da alle i forvejen bruger tønder. Det foreslås dog samtidigt, at mængden af væske skal være ”ca. 50 gallons”. Umiddelbart virker dette heller ikke kontroversielt, da næsten alle bruger tønder på 53 gallons (200 liter). Der er dog producenter der eksperimenterer med mindre tønder (helt ned til 5 gallons) og denne ændring vil skabe et stort problem for dem hvis de ikke længere må skrive f.eks. ”Bourbon” på deres flasker. Jo mindre tønderne er, jo hurtigere lagre de – men kortere lagring i små tønder er ikke altid en god tid. Formålet med en lovgivning omkring tøndestørrelsen er derfor at give mere transparens i forhold til forbrugeren om hvad de kan forvente når der f.eks. står ”lagret i 6 år” på etiketten.

  • Nøjagtigheden på alkoholprocenten forslås hævet fra 0,1% til 0,3%. Det koster mange penge for producenterne at ramme alkoholprocenten med en promilles nøjagtighed – og forslaget er derfor at være lidt mere lempelige, så pengene i stedet kan komme tilbage til forbrugerne i form af billigere og/eller bedre produkter.

  • På nuværende tidspunkt skal de primære kornsorter være fra græsfamilien, hvilket inkluderer alle de store kornsorter som majs, rug, hvede, byg, havre og ris). Det foreslås, at kornsorter som ikke er en del af græsfamilien også tillades. Dette inkluderer boghvede, quinoa, amarant, m.v. Rationalet er at give producenterne bredere beføjelser når de skal lave produkter – og at der dermed kan komme nye produkttyper i handlen.

  • Det foreslås, at ”finished” whiskeyprodukter ikke længere kan kaldes f.eks. ”Bourbon” og ”Rye”. Et ”finished” produkt er en whiskey der er slutlagret i en tønde der tidligere har været brugt til noget andet (f.eks. rom). Dette er et af de mest radikale forslag – og også den der deler vandene mest. Tilhængerne af forslaget påpeger at smagen på bl.a. Bourbon jo ikke må justeres – og at en Bourbon der er lagret i en portvinstønde i f.eks. et år ikke længere bør kaldes for Bourbon (da den nu smager anderledes). Modstanderne påpeger, at der allerede er krav om man skal skrive f.eks. ”finished in Port casks” på etikketten – og at der derfor ikke er et problems der skal løses.

  • Det foreslås, at det nu skal være lovligt at stave whiskey med et ”e” (nuværende lovgivning foreskriver ”whisky” – men bliver ikke håndhævet). Det er formodentligt bare en formalitet, da langt over 90% af alle producenter i USA staver whiskey med et ”e”.

  • Det foreslås, at det ikke længere skal være lovligt bare at skrive ”whiskey” på etiketten. Der skal fremover stå hvilken type whiskey det er (f.eks. ”Bourbon Whiskey”). De fleste producenter overholder allerede denne regel – men rationalet er altså, at alle skal gøre det for at forbrugeren bliver bedre orienteret.

  • Og så en lille sjov regelændring: Du kan læse overalt på nettet (inklusive på denne blog) at det ikke er lovligt at tilsætte andet end vand til Bourbon. Teknisk set er dette faktisk ikke helt korrekt, da loven giver mulighed for at tilsætte op til 2% ingredienser der ændrer farve og smag, så længe det er ”en alment accepteret praksis i branchen”. Da det ikke er almen praksis (der er ingen der gør det), så foreslås dette lille smuthul lukket.

  • Og så et af de vigtigste forslag: Producenterne skriver ord som “barrel proof,” cask strength”, “original proof”, “original barrel proof”, “original cask strength” og “entry proof” på deres etiketter når der er tale om produkter med et højt alkoholindhold. For nogen produkter betyder det at whiskeyen er hældt direkte fra tønden over på flaskerne udentilsætning af vand – for andre betyder det, at de kun har tilsat lidt vand. Det er forvirrende for forbrugerne – og det er det man forsøger at løse.

  • Whiskey der ikke er blevet lagret kaldes populært for ”white dog”, som du kan læse mere om i vores artikel om produktion af whiskey. Det er ikke en egentlig godkendt whiskeytype – men nu foreslås det at ”white dog” bliver en officiel klassifikation under navnet ”White Whiskey”.

Det var de vigtigste. Der er ingen tvivl om at mange af disse ændringsforslag kommer forbrugeren til gode og det bliver spændende at se hvilke der bliver vedtaget i løbet af 2019.

(Denne artikel er skrevet af Henrik Brandt).