I. W. Harper 15 years Bourbon

Når man kigger på den flaske jeg anmelder i dag, så kan man ikke lade være med at tænke tilbage til 60’erne og de tidlige 70’ere, hvor ethvert hjem med respekt for sig selv havde et par krystalkarafler stående fremme med Cognac, portvin, sherry – og måske endda en whiskey. Det er virkelig et retro-design der er gået efter – og det virker faktisk helt OK, på en eller anden kitsch måde.

Historien bag I. W. Harper er fascinerende – og ikke mindst selve navnet, som ingen helt ved hvor kommer fra. Det hele starter omkring 1872, da Isaac Wolfe Bernheim åbner et firma sammen med sin broder Bernard og døber dette ”Bernheim Brothers”. Isaac have 5 år forinden emigreret til USA fra Tyskland, hvor han startede med at arbejde i New York, men hvor han senere kom til Pennsylvania – og til sidst til Kentucky, hvor han arbejdede som bogholder hos en vin- og spiritusdistributør. Det var i sidstnævnte job han sparede nok penge sammen til at kunne hente sin bror til USA og starte deres fælles firma.

Bernheim Brothers solgte vin og spiritus fra deres kontor i den lille by Paducah i den sydvestlige del af Kentucky, men flyttede i 1888 til Kentuckys største by Louisville. I 1890 køber de destilleriet ”Pleasure Park Ridge Distillery” og omdøbte det til ”Bernheim Distillery”. Det navn har stor betydning for bourbonnøder – og en nærmest mytisk position i den nyere bourbonhistorie.

Brødrene er nu whiskeyproducenter – og det er her de beslutter, at døbe deres whiskey ”I. W. Harper”. På trods af gedigen research, er det ikke lykkedes nogen helt at finde ud af hvor det navn stammer fra. De to initialer stammer med stor sikkerhed fra grundlæggeren Isaac Wolfe selv, men ”Harper” er lidt af et mysterium. Der er mange der mener, at de bevidst ændrede navnet væk fra Bernheim, da der i visse kredse i USA var antisemitisme og at produkter med engelsk-klingende navne, generelt solgte bedre. Med hensyn til Harper, så går teorierne på at det kan stamme fra en hesteopdrætter i Kentucky de kendte, og som havde det efternavn. Det kan muligvis også stamme fra byen Harper’s Ferry i West Virginia, hvor begge brødrene havde været. Men … ingen ved det altså med sikkerhed.

Bernheim brødrene oplever nu en fantastisk succes og vinder en lang række priser. De begynder også en lang række opkøb, som det vil tage for lang tid at komme ind på her. Deres succes har helt sikkert også være med til, at de var en af kun 10 destiller, der fik lov til at fortsætte produktion under forbudstiden fra 1919 til 1933 (til fremstilling af whiskey der blev ordineret ”medicinsk”).

Isaac trækker sig tilbage i 1915, men dør først som 95-årig i 1945. Broderen Bernard dør i 1925.

I 1937 bliver deres destilleri solgt til Schenley Distilling Coorporation – og skifter herefter hænder adskillige gange, inklusive til den legendariske United Distillers og ikke mindst hos den nuværende ejer Diageo. I 1992 åbnede den daværende ejer United (som selv var ejet af Guinness) et nyt destilleri i Louisville med navnet ”Bernheim Distillery”, hvilket ikke må forveksles med brødrenes oprindelige destilleri (ret forvirrende, hvis du spørger mig). United kører desværre I.W. Harper mærket i sænk og man beslutter, at trække det ud af de amerikanske marked i 1995. I 1997 bliver Guinness fusioneret med Grand Metropolitan og den samlede virksomhed skifter navn til Diageo, der ejer I. W. Harper brandet den dag i dag.

Efter 20 år vendte mærket tilbage til USA i 2015 og kan nu købes i en udgave uden alder (NAS) og i en udgave der er lagret i 15 år (og som er den jeg anmelder i dag). I 1999 sælger Diageo det nye Bernheim Distillery til Heaven Hill, som i den forbindelse gør forvirringen lidt mindre ved at omdøbe det til ”New Bernheim Distillery”. Det er i øvrigt der de laver deres ”Bernheim Wheat Whiskey”.

Så for at det ikke er løgn, så bliver den I.W. Harper man kan købe i dag destilleret på Heaven Hills New Bernheim Distillery, lagret i Stitzel-Weller lagerbygningerne som Diageo (gen)åbnede i 2014 – og kommet på flaske i Tullahoma, Tennessee, hvor Diageo har en fabrik. Diageo har udover I.W. Harper også det meget kendte mærke Bulleit og det mindre kendte ”Orphan Barrel” mærke i deres portefølje. Orphan Barrel bliver også lavet i Tullahoma – og det kan du læse lidt mere om i Hasses anmeldelse af ”Rhetoric 22”

Pyh, ha …. I. W. Harper er godt nok et mærke hvor man skal holde tungen lige i munden for at få hele historien med.

I.W. Harper 15 years Kentucky Straight Bourbon

• Aftapper: Diageo
• Destilleri: New Bernheim (Heaven Hill)
• Klassifikation: Kentucky Straight Bourbon Whiskey
• Alder: 15 år
• ABV: 43 %
• Mash Bill: 86% majs, 8% maltet byg og 6% rug
• Pris: P.t. ikke tilgængelig i Danmark. Købt i USA for $79.99 (marts, 2019)

Duft: Fantastisk førstehåndsindtryk – og specielt vaniljen er overdådig. Der er lidt tropiske frugter, men kan ikke lige sætte fingeren på hvilken det er. Måske Papaya. Der er også noget appelsin. Jeg tager i øvrigt mig selv i at blive ved med at svinge den rundt i glasset og nyder duften igen og igen. Jeg er vildt imponeret.

Smag: Så kom vi ned på jorden igen. Skuffende i forhold til duften og generelt ikke noget at skrive hjem om. Alkoholen er helt fraværende og tanninerne er det eneste der rigtig peaker. Hvis jeg laver en ”Kentucky Chew” (tjek vores ordbog), så bliver tanninerne bare forstærkede – og det er ikke noget jeg sætter pris på.

Eftersmag: Ekstremt lille og eksisterer nærmest ikke.

Konklusion: Hvor der det dog ærgerligt, at det vidunderlige duftindtryk ikke følgerne med i smagen. Jeg er helt sikker på at den kraftige udvanding har en del af skylden – og jeg kunne virkelig godt tænke mig, at man kunne købe den med fuld fadstyrke. Men …. det er jo ligesom ikke Diageos stil …. Den sniger sig lige nøjagtig ind i kategorien ”rigtig god”, grundet den fantastiske duft.

 Score: 79/100
Kategori: Rigtig god

Hvad betyder dette? Tjek guiden til vores scoringssystem