En råkold sen efterårsaften sidder jeg – efter en lang arbejdsuge, ude i vores sommerhus foran tasterne, imens ilden buldrer lystigt i brændeovnen og vores halvt-år gamle golden retriever hvalp ligger og snorksover ved mine fødder. Jeg trækker vejret dybt ned i maven og føler efter. Tja! Udover en vis melankoli over at sommeren nu er gået på hæld, føler jeg mig vel egentlig, som Steffen Brandt lettere ironisk ville have sagt det; “Nærmest lykkelig”. Så rent mentalt burde alt…