Brænderiet Limfjorden. Grain Whisky

Hvis man befinder sig i Vesthimmerland og tager færgen Mary fra Hvalpsund til Sundsøre, bliver man på det nærmeste sat af på dørtrinnet til Brænderiet Limfjorden. Turen over har jeg, sammen med min kone og børn, taget flere gange, end jeg bryder mig om at tælle. Da mine svigerforældre i en lang årrække havde sommerhus i Hvalpsund og vores unger, da de var små, syntes det var en fest at sejle med den lille hyggelige færge og få et glimt af sælerne, som lå og solede sig på tangen. Det til trods fik jeg aldrig nosset mig sammen til at besøge destilleriet, før mine svigerforældre nåede en alder, hvor de mente det var bedre, at huset fandt sig nogle nye ejere. Selvsagt er en weekend i sommerhus, med mindre børn i husstanden, forbi, før man får set sig om. Og af samme årsag er det også dyrt betalt, hvis far bryder familieidyllen ved at bruge lørdagen på destilleribesøg. Hvorfor jeg også hvert år, når vi brugte en uge af vores sommerferie i huset, overvejede at besøge destilleriet. Men det blev ligesom aldrig til noget. Hvilket der er en god forklaring på, da min mavefornemmelse simpelthen sagde mig, at det ikke var ulejligheden værd at pisse min kostbare tid væk på.  

Det der er med mavefornemmelser er, at de kan tage grueligt fejl, og det skal jeg da også blankt erkende, er en meget reel mulighed i dette tilfælde. Men mit klare indtryk af Brænderiet Limfjorden var og er bare, at de ikke er et særlig seriøst Whisky destilleri. Og mere har fokus på endagsturister, der skal have en bid frokost, før de skal videre i sommerlandet, og hvis man så samtidig kan sælge dem en lokal produceret snaps eller flaske gin til vært eller værtinde gave, så er alt godt. Hvilket der overhovedet ikke er noget galt i. Hvis det er den ambition og levevej, man har valgt. Men selvom jeg er yderst bevist om, at Whisky producenter ikke er rendyrkede filantroper, så mister jeg bare interessen, hvis producenterne ikke har et dybtfølt øje for kvalitet og passion med i spillet. Og det er den følelse Brænderiet Limfjorden efterlader mig med. Men lad mig endnu engang understrege, at jeg som nævnt ikke ved, om det gør sig gældende. For en anden mulighed er, at de to indehavere bare er usandsynlig dårlige til at promovere sig selv, deres Whisky samt den historiefortælling, som ellers burde være til at få øje på. Eller også er det bare ikke deres hovedfokus. Hvilket, jeg bare må sige, ikke flugter med min filosofi om et Whisky destilleri. Hvilket til syvende og sidst er fair game. Men i stedet for at tage mig på ordet, så prøv engang at hoppe en tur på destilleriets hjemmeside. Hvor indehaverne, i stedet for at fokusere på deres produktionsmetoder, er travlt beskæftiget med at informere om pakkeløsninger, hytteudlejning, saunabesøg, køkkenfaciliteter og platteanretninger. For ikke at nævne glade golfgutter, der elsker at hygge sig med at få noget godt i mavsen og et par fadbamser til at slutte dagen af med. Hvorfra der her må lyde et; “Velbekomme og skååål!”. Eller som Murrow, ville havde formuleret det; “Good night and good luck!”. 

Brænderi Limfjorden er ejet og drevet af ægteparret Silvia Elung Jensen og Ole Mark, og er som nævnt beliggende ved Sundsøre lige ud til Limfjorden. Men her har destilleriet ikke altid haft til huse. Ægteparret åbnede oprindeligt deres destilleri i 2013 på kajen af Sillerslev Havn på det sydlige Mors.  Men så sig nødsaget til at søge andre græsgange, da kommunen opsagde deres lejekontrakt. Hvorefter de i 2017, købte den gamle kro, som nu huser destilleriet, og som åbnede for gæster i maj 2018. 

I 2013 destillerede Brænderi Limfjorden sin første Single Malt, som tre år senere udkom under det meget danskklingende navn; Island of Mors. Sidenhen er navnet blevet udskiftet til Lindorm. Den første udgave af Lindorm var flasket ved 46% ABV, og havde været lagret i fem år på 43 liters Oloroso fade. Lindorm bliver solgt i 50 Cl. Flasker og koster 895 gode danske kroner. Eller omregnet 1253 Kr. for en gængs 70 Cl. flaske. Navnet er lånt fra sagnet om, at bakkerne ved fjorden er formet over Lindorm dragens krop og Sundsøres tange over dens hale. Så med andre ord er destilleriet bygget oven på dragen.  

Brænderi Limfjorden råder ikke selv over et malteri, og køber derfor deres bygmalt fra blandt andre Thisted Bryghus samt Bryggeri Refsvindinge på Fyn. Derimod råder destilleriet over to 400 liters kobber pot stills, som er produceret i Spanien.   

Udover Lindorm, har Bryggeri Limfjorden udgivet Single Malt Whiskyen, Solvognen, samt en 10-års jubilæums Whisky. De to Whiskyer har været lagrede henholdsvis 9 og 10 år på sherryfade og flasket ved 46% ABV. Begge Whiskyer er derudover delvist røget.  

Derudover og til trods for, at den ikke figurerer på brænderiets hjemmeside, producerer Brænderi Limfjorden også en Grain Whisky på 42% ABV, som denne anmeldelse omhandler.  

I modsætning til Single Malt må Grain Whisky indeholde andre kornsorter, det værende sig alt fra majs, rug til hvede. Når det så er sagt, indeholder de fleste Grain Whiskyer også en andel bygmalt.  

Til min grænseløse irritation, bærer labelen – udover inskription; “Gyldne dråber produceret af Brænderi Limfjorden”, ikke skyggen af informationer. Så jeg har ingen anelse om, hvilken fadtype denne Grain Whisky har været lagret i. Den meget røde farve kunne godt være en indikation på – som Brænderiet Limfjorden har for vane, at et hedvinsfad har været med i spillet. Men da jeg ikke ved om Whiskyen er blevet koldfiltreret, og om der er blevet tilsat E150a karamelkulør, kan farven lige så vel være en ulv forklædt i fåreklæder. Hvad jeg dog med sikkerhed kan sige er, at denne Grain Whisky minimum har været lagret i tre år. Da samtlige Whisky typer, der bliver udgivet i Europa, per definition skal opfylde dette krav.  Hvis jeg ikke tager meget fejl, er det hvede, der pryder flaskens etikette. Om det er en henvisning til, hvilken korn sort der indgår, eller blot en tilfældighed, ved jeg selvsagt heller ikke. Nu hvor talen alligevel falder på flaskens etikette, kan jeg simpelthen ikke undlade at bemærke, at den ligner noget, som min mor ville have lavet i Publisher til sin hjemmelavede marmelade. Ikke fordi at hun selv ville være synligt tilfreds med resultatet, men simpelthen fordi det var hyggeligt at sidde og nørkle med, og evnerne ikke rakte længere. Hvilket egentlig gør sig gældende for samtlige af destilleriets forskelligartede produkter. Så selvom vi befinder os i Jylland, og den slags banditter koster penge, ville en grafisk designer nok være på sin plads. Selvsagt er det indholdet der tæller, men alligevel! For hele ideen med en flaskes udformning og dertilhørende grafiske design er vel, at den skal få forbrugerne til at købe produktet, og derfor skille sig ud fra mængden, og det vel at mærke for noget positivt. 

Brænderi Limfjorden Grain Whisky 

• Producent: Brænderiet Limfjorden  
• Destilleri: Brænderiet Limfjorden 
• Klassifikation: Grain Whisky  
• Alder: NAS 
• ABV: 42 %  
• Mash Bill: Ukendt  
• Fad: Ukendt  
• Pris:  249 Kr. For 200 ml.  

Duft: Til trods for at denne Whisky kun er flasket ved 42 %, fornemmes alkoholen tydeligt, uden det dog føles ubehageligt. Det første jeg bliver ramt af, er dominerende duft af  tanniner, med underliggende noter af rosiner, mørk chokolade, vanilje, karamel og forkullet egetræ, som på en god dag kunne minde om en Bourbon, der har været smidt på et usædvanligt vådt portvinsfad.  

Smag: Kraftig mundfylde, især taget i betragtning af, at denne Whisky kun er flasket ved 42 % ABV. Starter ud med en skovlfuld sukkermelasse, som normalt kendetegner rom, efterfulgt af mørke kirsebær, rosiner, mørk chokolade samt kaffebønner.  

Eftersmag: Relativ lang eftersmag, som bærer præg af mørk sirup, samt et strejf af hele sorte peberkorn, samt en let bitter smag af mørk te.  

Konklusion: Hudløst ærligt, så vidste jeg overhovedet ikke, hvad jeg skulle forvente mig af Brænderiet Limfjordens Grain Whisky. Men en ting er stensikkert, og det er, at det var alt andet end hvad den skulle vise sig at byde på. For Brænderiet Limfjordens Grain Whisky smager bemærkelsesværdigt meget hen af en såkaldt flavored Whiskey, som vi kender dem fra mærker som Crown Royal og Fireball. Med andre ord, Whisky der har fået tilsat aromaforstærkere som f.eks. honning, peanutbutter, kanel mm. For som nævnt, er næsen kraftigt domineret af søde tanniner. Og selve smagen er præget af den beskrevne melasseagtige sødme, som er medvirkende til at få Whiskyen til at fremstå yderst endimensionel, og uden skygge af balance. Så helhedsindtrykket består af sødt med sødt på, der tangerer på grænsen til det kvalm.  Lagring i “små” 1st fill fade, der tidligere har indeholdt hedvin, kan være tricky at have med at gøre. Da producenten skal være meget opmærksom på lagringstiden. Da de højaromatiske hedvins typer meget let kan kamme totalt over, og stjæle billedet fra producentens destillat. Hvorved Whiskernes sande karakter totalt drukner i det destillat, som fadet tidligere har indeholdt. Hvorved at en Whisky ofte vil komme til at fremstå endimensionel og uden videre balance. Hvilket jeg har en snigende fornemmelse af er det, der er sket med Brænderiets Limfjordens Grain Whisky.  

Forklaringen skal findes i, at Whisky modnes hurtigere i mindre fade. Da alkoholen får langt mere interaktion med træet, da overfladeområdet per liter alkohol forøges, jo mindre et fad producenten vælger at lagre i. Derudover er temperaturen og dermed også trykket i de “mindre” fad typer større, end ved brugen af “større” fad typer. Da f.eks. et 50 liters Octave fad hurtigere opnår en højere kernetemperatur end det f.eks. er tilfældet med et 200 liters amerikansk standard fad. Hvorfor at alkoholen både trænger lettere og dybere ind i træets porer, og derfor også tilfører mere smag fra fadet. Derudover skal man som tommelfingerregel på beregne, at der i et standard Sherry fad på 500 liter, stadig gemmer sig ca. 12 liter sherry, der er fanget i porerne på træet, som i sommermånederne vil blande sig med Whiskyen, når porerne begynder at åbne sig.   

Grain Whisky er som tommelfingerregel kendt for at være billigere at erhverve end Single Malt Whisky, hvilket ser ud til at være gået hen over hovederne på Brænderiet Limfjordens indehavere. Da deres aftapning, omregnet til en gængs 70 cl. flaske koster 871 Kr.  Men blot til sammenligning, kan man for 849 Kr. købe en 20 års Grain Whisky fra Cameronbridge, der er flasket ved 62,1%. Om det er en bedre Whisky, skal jeg ikke kunne udtale mig om, men lige meget hvad, er det da tankevækkende. For selvom Brænderiet Limfjorden desværre ikke oplyser alderen på deres Grain Whisky, så kan den, på en god dag, ikke være ældre end 10 år. Da produktet blev købt i sommeren 2023 og Brænderiet Limfjorden først startede med at destillere i 2013. Hvorfor at Cameronbridge udgaven, er mere bekostelig at producere, da englenes andel forøges år for år. Desuden er Cameronbridge udgaven flasket ved 62,1 % i modsætning til Brænderiet Limfjordens 42 %. Hvilket vil sige, at Cameronbridge får et betydelig mindre afkast. Hvorfor jeg ved Gud ikke kan se, hvorfor Brænderiet Limfjordens mener, at deres Gran Whisky næsten skal koste det tre dobbelte.