Kentucky Tavern & Kentucky Gentleman

I dagens anmeldelse tager vi et dybt og inderligt kig på et Bourbon mærke, som af gode grunde, vil nogle måske mene, er totalt overset. Både herhjemme samt i hjemlandet. Og det til trods for, at mærket i fordums tid rangerede blandt de bedst sælgende i Amerika, og har sin oprindelse i det sagnomspundne Glenmore destilleri. 

Sagnomspundne er måske så meget sagt. For når alt kommer til alt, er det nok mere korrekt at sige, at benævnte destilleri er sagnomspunden i de kredse, som interesserer sig for dusty Whiskey. For når talen falder på Glenmore, tænker de færreste på amerikansk Whiskey. Men begynder i stedet at associere til Skotland og den perlerække af Glen destillerier, der er beliggende der. Ikke desto mindre var Glenmore, i sin storhedstid, en af de største producenter af amerikansk Whiskey. Men mere om det lidt senere. Først skal vi et smut til Daviess County, hvor Monarch familien, på daværende tidspunkt, var indflydelsesrige Whiskey producenter. Men desværre i dag, på det nærmeste, er blevet glemt af historien. Hvilket jeg nu heldigvis får lejlighed til at rette lidt op på, blandt vores faste læsere. 

Monarch familien bestod udover moderen Susan og faderen Thomas, af hele ti børn, hvoraf de seks endte med at have sit virke i Whiskey industrien. Thomas Jr. etablerede T.J. Monarch Distillery og Richard – som denne anmeldelse fokuserer på, åbnede sammen med sin bror Daniel, D. Monarch & Brothers Distillery i 1869. Brødrene startede ud i det små, men der skulle ikke mere end en håndfuld år til, før at de havde slået deres navn fast hos forbrugerne og de udvidede deres produktions kapacitet betydeligt. Desværre gik Richards bror Daniel i 1875 bort, hvorefter Richard omdøbte destilleriet til R. Monarch Distillery. Hvorefter at han drev destilleriet videre, med skiftende partnere indtil engang sidst i 1880’erne. I 1881 indleder han et samarbejde med E.P. Millet, hvorefter at R. Monarch Distillery skifter navn til Glenmore Distillery. I 1888 opkøber Richard, Daviess County Distilling Compagny, for endeligt i 1890 at købe hans afdøde brors T.J. Monarch Distillery (på daværende tidspunkt navngivet Eagle Distilling Co.) på auktion. I øvrigt, så endte Richard med at overbyde sin egen bror M.V. Monarch, som også havde til hensigt at købe destilleriet. Men ikke kunne rejse den nette sum af $110.000, som hammerslaget endte med at lyde på. 

Som nævnt, så endte Glenmore med at være det destilleri i Amerika, med den største produktions kapacitet i sin tid. Og havde bl.a. Whiskey mærkerne; Kentucky Club, T.J. Monarch, R. Monarch, Glenmore og Kentucky Tavern, i deres portefølje. Hvoraf denne anmeldelse omhandler sidstnævnte. Så med andre ord, så havde Monarch på lidt over tyve år, formået at blive den største producent af Whiskey i Amerika. Men som ordsproget lyder; “højt at flyve dybt at falde”. For i 1893 bryder der en brand ud på Glenmore destilleriet, og skaderne bliver opgjort til rundt regnet en million dollars. Et tab, som Monarch og hans partner ikke formår at komme på fode efter. Hvorfor de ser sig nødsaget til at begære konkurs i 1898. 

I 1900 opkøber James Thompson fra firmaet Thompson Bros. Glenmore på auktion. James Thompson er i den grad værd at dvæle lidt ved. For han var manden som, under ledelse af hans fætter; George Garvin Brown, blev sælger for Old Forester i 1876. For i 1881 at blive medstifter af Brown-Thompson, som i 1889 skiftede navn til Brown-Forman, da Thompson solgte sin andel til George Forman. For de uindviede, så ejer Brown-Forman i dag, udover Old Forester, Whiskey mærkerne; Jack Daniel’s, Woodford Reserve samt Skotske BenRiach. 

I 1912 ansætter Thompson sin svoger Harry S. Barton som manager af Glenmore og under Barton’s ledelse nåede produktionskapaciteten hos Glenmore op på 720 tønder Whiskey per dag. 

Som bekendt sætter forbudstiden i 1920 proppen i hos de Amerikanske Whiskey producenter. Men Glenmore opnåede, som kun en ud af kun seks producenter, licens til at sælge Whiskey til medicinsk brug. I 1924 dør James Thompson, hvorefter Joseph Englehard tiltræder stillingen som præsident for Thompson Bros. I 1927 sammenlægges Englehart, Thompson Bros. og Glenmore, under firmaet; Glenmore. 

I 1938 bryder Glenmore igen ud i lys lue. Denne gang går det udover fire af destilleriets lagerhuse, som totalt udbrænder. Hvorved 33.000 fade Whiskey, samt et stort antal kasser Whiskey går tabt. Brænden ødelægger samtidig Glenmore’ aftapnings bygning samt et pakhus. Efter sigende løber de mange tusinde liter Whiskey ned i den nærliggende Ohio flod og finder også vej til byens kloaker, som begge bryder i brænd. Selve destilleriet overlever mirakuløst, så selve Whiskey produktionen kan kort tid efter genoptages, og arbejdet med at opføre nye bygninger kan begynde. 

I 1944 køber Glenmore koncernen Yellowstone Distillery i Louisville, samt deres Whiskey mærker. Hvorefter Glenmore i 1973 lukker og slukker for destillationskedlerne og flytter selve produktionen til Yellowstone Distillery. Når det så er sagt, fortsatte de med at lagre og flaske Whiskey hos Glenmore. I 1991 bliver Glenmore koncernen opkøbt af United Distillers, som i 1995 sælger Glenmore destilleriet, destilleriets dertilhørende faciliteter, samt en håndfuld af Glenmore’ Whiskey mærker til Barton, som i 2009 bliver solgt til Sazerac Co. Til trods for at Barton aldrig har genoptaget produktionen af Whiskey hos Glenmore, benytter de stadig deres lagerhuse samt aftapningsfacilitet. Og derfor pryder Glenmore navnet stadig bl.a. Kentucky Tavern. 

Hvis du ønsker at vide mere om Barton, har min medredaktør Henrik, skrevet en dybdegående artikel om dem. 

Kentucky Tavern blev under Glenmore produceret i et væld af udgaver. Bl.a. en Bottled in Bond udgave, samt en otte og seks års udgave. Som henholdsvis var flasket ved 43 og 50 % ABV. 

Under United Distillers lever Kentucky Tavern mærket en noget omtumlet tilværelse, og bliver i en kortere periode, ifølge Cowdery, degraderet fra at have været en Straight Bourbon Whiskey til blot at blive udgivet som værende en Whiskey. United lancerer sågar en blended udgave af mærket, der indeholder ulagret alkohol.  

Til trods for at Kentucky Tavern under Sazerac’ ejerskab, igen bliver introduceret som en Straight Bourbon, som i 2012 får et nyt label samt flaske design, har mærket levet et stille liv som en såkaldt “bottom shelf” Bourbon. Og udover at Sazerac i 2015 udgav en Special Reserve udgave. Der Gud nåde og trøste mig, var en “flavored” Bourbon, har de intet gjort for at bringe mærket tilbage til sin oprindelige storhedstid. Hvilket mærkets næsten 150 års gamle historie taget i betragtning, på det nærmeste er helligbrøde.

Kentucky Tavern 

• Producent: Sazerac Co.
• Destilleri: Barton 1792 Distillery
• Klassifikation: Straight Bourbon Whiskey
• Alder: 3 år
• ABV: 40 %
• Mash Bill: Ukendt
• Pris: 179 – 199 Kr.

Næse: Ikke overraskende af en Bourbon, der er flasket ved de minimum tilladte 40% er næsen meget lys og endimensionel. Helt klassisk er det karamel og vanilje der er i højsædet. Efterfulgt af en smøragtig note, søde majs, abrikos, samt et strejf af peber i bunden af glasset. 

Smag: Fuldstændig ligesom det er tilfældet med næsen, er smagen lys og endimensionel, og byder på en dominerende frugtsødme, hvor især fersken blander sig med karamellen og vaniljen fra næsen.  

Eftersmag: Smagen af fersken bliver hængende i den medium lange eftersmag og får følgeskab af muskatnød og sort peber.

Konklusion: Som så meget andet her i livet er denne Bourbon et spørgsmål om forventningsafstemning, og i den henseende, tænker jeg, at de færreste vil forvente en særlig stor oplevelse af en Bourbon i denne prisklasse. Og netop derfor er der heller ikke særlig meget at blive skuffet over. For til 179 Kr. får man kvalitetsmæssigt, hvad man betaler for. Med andre ord, får man et let drikkeligt, endimensionelt produkt, som lige nøjagtig formår at svinge sig et nyk over Jim Beam White Label niveau. Når det så er sagt, vil jeg klart anbefale at man spenderer 20 – 40 Kr. mere, og køber Wild Turkey 101 eller Buffalo Trace, som er i en betydelig anden liga. Eller for den sags skyld, Four Roses Yellow Label. Som befinder sig i fuldstændig samme prisklasse, som Kentucky Tavern, og også er et niveau over anmeldte Bourbon.  

Score: 61/100
Kategori: Under middel

Hvad betyder dette? Tjek guiden til vores scoringssystem

Prisinformation: Den anmeldte flaske er, i skrivende stund, set billigst hos vild med vin, hvor den kan erhverves for 179 Kr. Samt dyrest hos Whisky.dk hvor en flaske koster 199 Kr.

Kentucky Gentleman

Til trods for at denne anmeldelses fokus er på Kentucky Tavern, tænkte jeg, at det kunne være interessant at anmelde den op imod et andet af Sazerac’ mærker, som også er destillereret hos Barton og som på mangt og mange måder, har en slående lighed med Kentucky Tavern. Udover det rent åbenlyse; at de to Bourbons kommer i den samme flaske, og har et label design, som næsten er identisk. Er de flasket ved den samme alkoholprocent, og koster fuldstændig det samme. Der hvor de adskiller sig en smule fra hinanden, giver sig udslag i hvor længe de har været lagret. Kentucky Tavern, bærer inskriptionen “Aged at least 36 months”. Til trods for at jeg ærligt overså det til at starte med. Da Sazerac så snedigt har placeret aldersbetegnelsen, på bagsiden af flaskehalsens label. Kentucky Gentleman derimod er lagret i fire år. Så der er med andre ord, et års forskel på de to produkter. Men som de fleste ved, henviser alderen altid til det yngste fad i blendet, som i de to anmeldte Bourbons tilfælde, med al sandsynlighed er flere tusinde. Men prisen på de to Bourbons taget i betragtning, har jeg ikke fantasi til at forstille mig, at der generelt er tale om Bourbon, der har været lagret ret meget over fire år.  Det skal samtidig nævnes, at da Barton ikke ulejliger sig med at oplyse, hvilke mash bill’s de benytter sig af, kan jeg selvsagt ikke sige, om det er den samme. 

• Producent: Sazerac Co.
• Destilleri: Barton 1792 Distillery
• Klassifikation: Straight Bourbon Whiskey
• Alder: 4 år
• ABV: 40 %
• Mash Bill: Ukendt
• Pris: 179 – 199 Kr.

Næse: Som jeg skiftevis sidder og dufter til de to forskellige Bourbons, kan jeg på det nærmeste ikke skille den ene fra den anden. Og den eneste egentlige forskel, de to produkter imellem er, at i modsætning til Kentucky Tavern, har Kentucky Gentleman er svag overtone af honning. Og det strejf af peber, som Kentucky Tavern bar præg af, er forsvundet i Kentucky Gentleman. 

Smag: Ligesom det var tilfældet med Kentucky Tavern, er smagen lys, frugtsød og endimensionel. Karamellen og vaniljen er stadig tilstede, men er mere nedtonet, og smagen af fersken er blevet udskiftet med en smag af papaja. 

Eftersmag: Smagen af papaja bliver hængende i den relativ korte eftersmag, men kommer her til udtryk, som værende vammelsød og overmoden langt efter sidste salgsdato.

Konklusion: Til trods for at det, som nævnt, ville være for meget at sige, at Kentucky Tavern er et fund til prisen, foretrækker jeg klart den udgave fremfor Kentucky Gentleman. Da Kentucky Tavern trods sine mangler, byder på en vis harmoni, duft, smag samt eftersmag imellem. Hvorimod Kentucky Gentleman totalt stikker af og kammer over i eftersmagen. 

Prisinformation: Den anmeldte flaske er, i skrivende stund, set billigst hos vild med vin, hvor den kan erhverves for 179 Kr. Samt dyrest hos Whisky.dk hvor en flaske koster 199 Kr.

Score: 56/100
Kategori: Under middel

Hvad betyder dette? Tjek guiden til vores scoringssystem

De anmeldte flasker er købt af undertegnede på tilbud hos vild med vin for 160 Kr. per flaske.