Blue Run Spirits High Rye Bourbon – Batch 2 

I 1990erne havde boy samt girlbands deres storhedstid. Fænomenet gik i alt enkelthed ud på, at professionelle inden for marketing og musikbranchen, samlede 4 – 5 gruppemedlemmer, som kom til at indgå i et på forhånd konstrueret koncept. Med andre ord, blev bandet ikke dannet af de involverede gruppemedlemmer, på baggrund af en dybtfølt skabertrang og passion til musikken. Men derimod på baggrund af en usandsynlig veludført og yderst kalkuleret plan om at tjene penge, rigtig mange penge.  

Hvis du lige nu sidder og undrer dig over, om jeg er begyndt at gå musikanmelderne i bedene, kan jeg berolige dig med – til trods for, at min medredaktør Henrik, ynder at drage den ikke videre flatterende sammenligning imellem Ekstra Bladets Thomas Treo og undertegnede, at det endnu ikke er kommet så vidt.  

Hvorfor jeg kom til at tænke på føromtalte fænomen, er fordi at jeg i dagens anmeldelse har i sinde at tage livtag med Amerikanske Blue Run Spirits. Der på mangt og mange måder havde den samme kalkulerede konceptuelle tilgang, da de i 2020 lancerede deres Whiskey mærke. Hvilket altid får mine små hår i nakken til at rejse sig. Hvorefter G4S straks rekvirerer den af deres medarbejdere, som har statur af en trepersoners-sofa, til min adresse, da samtlige alarmer kører på fulde hammer. Hvilket ikke skyldes, at jeg er en rendyrket filantrop, som grundet travlhed med at sidde i lotusstilling, imens jeg redder verden med mine Facebook opslag, ikke har forstået nødvendigheden af, at et firma har behov for at generere et overskud. Det der derimod får mig til at løbe fem skridt tilbage er, når man som Blue Run Spirits, virker til at have valgt at springe på det brølende Amerikansk Whiskey lokomotiv, imens det stadig er i fuld fart. Ikke på grund af passion, hjerteblod og skabertrang. Men derimod fordi man har øjnet, at der ikke er grænser for, hvor mange penge forbrugermålgruppen er villige til at lægge, hvis ellers man formår at spille sine kort rigtigt.  

Men lad os dykke ned i selve historien om Blue Run Spirits, så du som læser selv kan drage dine konklusioner. I stedet for at blive stopfodret med mine. For når alt kommer til alt, er jeg ikke andet end en mavesur stodder, som for år tilbage, kom til den konklusion, at det skuespil der udspiller sig uden for mine vinduer, er instrueret af David Lynch, og derfor i overvejende grad, ikke giver meget mening.  

Som flygtigt nævnt blev Blue Run Spirits etableret i 2020 af Mike Montgomery, Tim Sparapani, David McKinney, Jesse McKnight og Andy Brown, som ikke tidligere havde været involveret i industrien. Derimod erhvervede de fire herrer sig som henholdsvis; livsstil designer hos Nike, politisk rådgiver, direktør hos Facebook, “hospitality executive”, samt selvudnævnt filantrop. Hvad end den beskrivelse så dækker over. Hvoraf førstnævnte, som er firmaets administrerende direktør, har udtalt, at de i opstartsfasen lagde en strategi for deres virksomhed, som de valgte at kalde for; “Sneakerizing”. Hvor de tog udgangspunkt i den massive hype, der omgiver udgivelsen af “eksklusive” speakers mærker. Der er gået fra at være en brugsgenstand, til et statussymbol og samlerobjekt. Hvorfor samlere og andet godtfolk – dagen før udgivelsen, gladeligt overnatter uden for butikkernes døre, for at komme først i køen, og dermed få lov til at betale mange tusinde kroner for et par gummisko. Men hvordan skaber man som den nye dreng i klassen, et lignende hype omkring sit historieløse Whiskey mærke, som absolut ingen kender. Og som man ovenikøbet ikke selv har destilleret. Men blot som hundredvis andre på markedet, har købt fra tredjepart? Det gør man ved at tilføje et bundsolidt element af troværdighed og rygstøtte fra en person, som er dybt respekteret og forankret i den amerikanske Whiskey industri. Og nu er vi tilbage ved udgangspunktet om “speakers-strategien”. For ligesom Nike havde, hvad der på daværende tidspunkt, må betegnes som værende Amerikas ultimative sportsidol; Michael Jordan, som “samarbejdspartner” og ansigt ud af til, da de lancerede deres nu legendariske Air Jordan 1. Landede Blue Run Spirits ingen ringere end selveste Jim Rutledge, som firmaets nye “rådgiver”. Hvilket, på kun få døgn, spredte sig som en steppebrand på diverse sociale medie platforme og videre ud i internettets rygtemølle.  

Hvis du lige nu – som en knastør karklud, sidder og vrider hjernen for at komme i tanke om, hvem Jim Rutledge er. Så er han manden, der i 49 år arbejdede for Seagram, og tilskrives æren for, at Four Roses stadig eksisterer den dag i dag. Rutledge er også manden, som i en alder af 72 år, langt om længe besluttede, at det var på høje tid at gå på pension. For blot otte måneder senere at vende retur med ordene; “It is time for me to get back to work”, og samtidig annoncerede, at han havde planer om at etablere J.W. Rutledge Distillery. I den forbindelse er det måske værd at nævne, at det sidste jeg hørte var, at Rutledge under COVID-19 pandemien, stadig kæmpede for at rejse kapital til at realisere sin drøm. Hvorefter der sidenhen har været stille omkring projektet. Så Rutledge’s fremskredne alder på 81 år taget i betragtning, begynder det så småt at være tvivlsomt, om destilleriet bliver en realitet. Når det så er sagt, ejer Rutledge i dag det legendariske Cream Of Kentucky mærke, samt High Plains Rye Whiskeymærket. Så han er stadig yderst aktiv i industrien, den dag i dag.   

Herefter tegnede designeren Devon McKinney en flaske, som med sine rene linjer og metalliske sommerfugl logo, i den grad fanger øjet iblandt de mere traditionelle flasker på butikkernes hylder. Sidst men ikke mindst, inkorporerede de et sidste greb, som de også i dette tilfælde havde afluret, fra de populære speakers-udgivelser. Ved i stedet for at lancere en core range linje, bestående af tre til fire flasker, som kunne købes hele året rundt. At lancere deres flasker som såkaldte limited edition udgaver, der, hver især, lejlighedsvis, blev udgivet i et begrænset oplag hen over året. Med andre ord, en gangs udgivelser, som når de først var væk fra markedet, ikke kunne købes igen. Hvilket stifterne håbede på, ville skabe et hype omkring deres udgivelser, og få forbrugernes FOMO (fear of missing out) feber til at stige til nye højder. Som prikken over i’et, ændrede de farven på deres sommerfugl loge for hver ny udgivelse. Som vi også kender det fra speakers kollektioner. 

Det lettere humoristiske ved denne strategi, set med europæiske øjne er, at der årligt bliver udgivet tusindvis af unikke aftapninger fra et væld af forskellige destillerier. Som bliver lanceret af de uafhængige aftappere, og som varierer fra producenternes egne core range produkter. Da mange af disse er såkaldte enkeltfads aftapninger. Og med undtagelsen af få udgivelser, er der ingen whisky-entusiaster, der ligger søvnløse i frygt for at sove over sig, og misse muligheden for at købe en givet flaske. 

Hvorom alting er, så virkede Blue Run Spirits strategi, og deres udgivelser blev en kæmpe succes. Deres første udgivelse, en 14 års gammel Kentucky Straight Bourbon, som kom med en vejledende udsalgspris på små 1200,- solgte 2600 flasker de første 14 dage. Hvilket må siges at være godt gået for en producent, som ingen i forvejen havde smagt noget fra. Og som til og med blev lanceret under COVID-19 pandemien. Blue Run Spirits udbød halvdelen af flaskerne via et lotteri på deres hjemmeside, hvorefter de resterende landede på hylderne hos udvalgte forhandlere. Deres efterfølgende aftapning, en tretten et halvt år gammel Kentucky Straight Bourbon, som var prissat til små 1600,- udkom i to individuelle single barrel udgaver, der blev sat til salg via deres hjemmeside, på to forskellige datoer. Men den sidste af de to aftapninger måtte langt de fleste forventningsfulde kunder kigge langt efter. Da Blue Run, efter kun ti sølle sekunder kunne melde udsolgt. I april 2022 kom Reflection 1 – Kentucky Straight Bourbon, som med sit oplag på 72.000 flasker, blev Blue Run’s største udgivelse til dato.  

Montgomery har selv udtalt; “We wanted to create a product that drinkers would stand in line for and proudly show off to their friends”. Hvilket man i den grad må sige er lykkedes til UG. For alene i 2022, formåede Blue Run at sælge små 200.000 flasker Whiskey. Hvilket må formodes at have været medvirkende til, at Blue Run Spirits i August 2023 blev opkøbt af Molson Coors.  

Fem måneder tidligere havde Blue Run offentliggjort, at de i slutningen af 2023 ville tage det første spadestik i Georgetown, Kentucky, til deres nye destilleri, som forventes at komme til at stå dem i rundt regnet 351 millioner kroner. Og som i øvrigt er tegnet af danske Bjarke Ingels Group, der, blot for at nævne nogle få, designede Googles hovedkvarter samt The Spiral i New York.  Destilleriet forventes at stå færdig i 2025. De nuværende planer er, at selve destilleriet vil blive på 3000 m2 med dertilhørende lagerhuse på små 2000 m2. Destilleriet er designet så Royal Spring, hvorfra Blue Run får deres vand, kommer til at ligge i hjertet af selve destilleriet. Men de præcise detaljer for, hvordan Blue Run teamet vil komme til at operere deres destilleri, må tiden vise. 

Blue Run High Rye Bourbon – Batch 2 

Tilbage i oktober 2021 udgav Blue Run deres første batch af deres High Rye Bourbon, som i marts 2022, blev fulgt op af batch 2, som denne anmeldelse omhandler. Ifølge Blue Run’s hjemmeside er batch 2 af deres High Rye Bourbon, destilleret af Jim Rutledge hos Castle & Key i Kentucky. Hvorimod han ved de foregående udgivelser, udelukkende har virket som firmaets “liquid advisor”. Hvad præcis den titel så end dækker over, må guderne vide. Det der dog undrer mig en del er, at da Blue Run’s High Rye Bourbon, ikke bærer nogen aldersbetegnelse, at den ifølge amerikansk lovgivning, per definition er lagret over fire år. Hvilket vil sige, da denne aftapning er flasket den 23. februar 2022, at Rutledge skulle have destilleret, hvad der svarer til de 232 fade, som udgør dette batch, før februar 2018. Men da Blue Run først blev etableret året efter, hvordan hænger det så lige sammen? Et godt bud kunne være, at de 232 fade Bourbon oprindeligt var tiltænkt et andet Bourbon mærke end Blue Run’s. En teori, som et interview med Rutledge – udgivet af The Bourbon Review den 14. september 2018, understøtter. Da artiklen beskriver, at Rutledge rent faktisk har kontrakt destilleret hos Castle & Key. Da det var planen, sammen med hans daværende samarbejdspartner Brook Smith, at udgive Whiskey mærket; Reclamation. Endvidere beskriver artiklen, at Rutledge og Smith allerede havde Bourbon liggende hos Castle & Key, som ved artiklens udgivelse, var over et år gammel. Hvilket, årstalsmæssigt, passer med årstallet, hvor Blue Run’s High Rye Bourbon må være blevet destilleret. Og mig bekendt, har omtalte Reclamation Bourbon aldrig set dagens lys. Hvilket det selvsagt kan nå endnu. Men et godt bud kunne om alle omstændigheder være, at de omtalte fade, oprindelig var tiltænkt Reclamation mærket, med ved hjælp fra Rutledge, er endt i Blue Run’s besiddelse.  

Rutledge har, som navnet antyder, benyttet en high rye mash bill, på 65% majs, 30% rug samt 5% bygmalt. Blue Run’s High Rye Bourbon batch 2 er derudover flasket ved 50,50% og da den, som nævnt, ikke bærer nogen aldersbetegnelse, har den minimum været lagret i fire år. 

• Producent: Blue Run Spirits 
• Destilleri: Castle & Key 
• Klassifikation: Straight Bourbon Whiskey 
• Alder: NAS 
• ABV: 50,50% 
• Mash Bill: 65% majs, 30% rug & 5% bygmalt 
• Pris: 696 kr. i Amerika 
• Flasket: 23-02-22 

Duft: Det absolut første jeg bider mærke i er – til trods for at denne Bourbon “kun” er flasket ved 50,50% ABV, at alkoholen viser tænder. Efter lidt tid i glasset fortager ætanoldampene sig heldigvis, hvorefter søde majs, vanilje, mandarin, nelliker og egetræ dukker frem fra overfladen.    

Smag: Rye krydderierne som næsen udelod, gør sig gældende her i selve smagen, med en underliggende sødme af honning, majs, mørk karamel, samt en knivspids kanel.   

Eftersmag: Medium lang eftersmag, hvor overmoden fersken og en sidste rest kanel lukker og slukker.    

Konklusion: Blue Run’s High Rye Bourbon er på ingen måder nogen stor Whiskey, og jeg må ærligt erkende, at jeg havde forventet mig langt mere. Da netop high Rye Bourbons, sædvanligvis, er lige op i min boldgade. Selve næsen virker en anelse flad og nedvandet, hvoraf sidstnævnte jo bestemt ikke er tilfældet. Og intensiteten, som normalt definerer high rye Bourbons udebliver. Når det så er sagt, tager smagen revanche, og byder på en god balance – rug krydderierne og de søde elementer imellem. Selve eftersmagen har en god længde, men er desværre ikke videre kompleks. Så for at opsummere, er Blue Run’s Bourbon et ganske udmærket produkt, som vil falde i de flestes smag. Problemet er bare, at når produktet i Amerika kommer med en vejledende udsalgspris på 696 Kr. så forventes der bare usandsynligt meget mere, hvilket Blue Run desværre ikke indfrier. Et godt sammenligningsgrundlag ville være Four Roses Single Barrel Bourbon, som også er en high Rye Bourbon, som næsten er flasket ved samme alkoholprocent (50%), men i modsætning koster det halve, og som leverer en langt højere kvalitet.