Thompson Bros x3

Til trods for det hype, der omgiver Simon og Philip Thompson’s aftapninger, har den Skotske uafhængige aftapper herhjemme levet et relativt stille liv. Hvilket, jeg ikke tænker, skyldes mangel på interesse fra de danske whiskyentusiaster. Men derimod, at deres aftapninger, indtil for nyligt – med ganske få undtagelser, ikke var at finde på det danske marked.  

Så måske skulle vi starte denne anmeldelse ud med at introducere de uindviede i, hvem de to førnævnte brødre er, og dykke ned i hvad de to herrer, hen over en relativ kort årrække, har opnået. Eller måske skulle vi med rette starte hos deres forældre; Colin og Roz Thompson, som i 2000 købte Dornoch Castle Hotel i det Skotske højland. For det var her, i forældrenes hotelbar, at de to brødre – i øvrigt i en alder af henholdsvis kun 15 og 16 år, begyndte at arbejde som bartendere, at de udviklede deres passion for Whisky. Og det var også her at de to, som årene gik, blev ansvarlige for at indkøbe og sammensætte barens imponerende Whisky udvalg, der med tiden udviklede sig til at specialisere sig i Whisky, der var destilleriet i 60erne og 70erne. Hvilket var medvirkende til, at Dornoch Castle Hotels fik renomme af at huse en af Skotlands bedste whiskybarer. 

I 2013 sprang brødrene ud som uafhængige aftappere, med deres Philip & Simon Thompson mærke, som sidenhen slet og ret kom til at hedde Thompson Bros. Brødrene har i skrivende stund udgivet over 300 aftapninger, som tæller alt lige fra de velrenommerede destillerier, så som Bunnahabhain og Caol Ila til de mere ukendte, som Invergordon og Balmenach, hvis Whisky hovedsagelig indgår i blends. Især sidstnævnte kategori synes brødrene at have et godt øje til. Hvilket – med fare for at træde nogen over tæerne, jeg tænker gør, at Thompson Bros aftapninger, i langt største delen af tilfældene, ikke ligefrem henvender sig det brede publikum.  

Til trods for at det er tilfældet, går det usædvanlig godt for de to herrer. Faktisk så godt, at de har set sig nødsaget til at gå til ekstreme yderligheder for at sikre, at udvalgte aftapninger ikke bliver købt med videresalg for øjemed. Men i modsætning hertil at give købere, hvis intension det er at åbne deres flasker, en reel chance for samtidig at erhverve dem til de vejledende udsalgspriser. Og derved gøre deres til at bekæmpe den negative spiral, som Whisky i mange år har været inde i. Hvor udvalgte flasker, i stedet for at blive åbnet og nydt, bliver købt udelukkende for at blive solgt til det mangedobbelte på det sekundære marked, af de såkaldte “flippers”. Hvilket, må siges både at være et glorværdigt og sjældent fænomen. Da de fleste producenter stiller sig tilfreds med blot at afsætte deres produkter. Dette har de gjort, ved at udvikle et sindrigt system, der ifølge deres hjemmeside, er med til at sikre, at deres aftapninger ikke bliver solgt til førnævnte flippers. Ved at udbyde udvalgte flasker via et 48 timers lotteri, som finder sted på deres hjemmeside. Hvilket gør, at det ikke udelukkende er dem, der sidder klar foran tasterne, når salget starter, der har en chance for at købe en flaske. Derudover skal man være i besiddelse af en registreret og valideret brugerprofil, for at kunne købe flasker via brødrenes lotteri. Hver enkelt bruger bliver tildelt en grad, der rangerer fra 1 – 8. Jo lavere grad en bruger har, desto større chance har vedkommende for at kunne købe en flaske. Selvom brødrene ikke vil ud med præcis, hvordan systemet fungerer, er graderne efter sigende med til at versificere brugerne. Der blandt andet bliver opfordret til at sende billeder af sig selv i selskab med deres åbne flasker. Dette for at bevise, at de ikke har i sinde at videresælge flaskerne og dermed graduere i graderne. For folk, der ikke bevæger sig i Whisky verdens til tider lettere besynderlige stratosfære, må det ovenstående virke fuldstændig vanvittigt og unødvendig kompliceret. Men sandheden er, at der er rigtig mange penge at tjene på at opkøbe og videresælge Whisky, der er en meget stor efterspørgsel på.   

Selvom det unægteligt er kvaliteten af Thompson Bros aftapninger, der i sidste ende tæller, er det samtidig svært at komme udenom deres iøjnefaldende labels. Der afbilder alt lige fra overdimensionerede kæmpe katte til en skålfuld østers. Hvilket, som oftest, har meget lidt relevans til de destillerier, som Thompson brødrenes aftapninger stammer fra. Men mest af alt synes at være udklækket af brødrenes huskunstner og Skotske street artist; KMG, som har designet en meget stor andel af deres labels. 

Men det at være succesfulde aftappere var med alt tydelighed ikke tilstrækkeligt for de to brødre, som i 2016 købte en nedlagt brandstation fra 1800tallet, for at åbne deres eget destilleri. Der slet og ret blev døbt Dornoch, navngivet efter byen, som destilleriet er beliggende i. Dornoch destilleriet ligger og putter sig bag forældrenes Dornoch Castle Hotel, og brødrene finansierede købet, ved først fremdeles at sælge deres lejlighed, og næst fremdeles at starte en crowd funding kampagne. Grund filosofien hos Dornoch er at forsøge at genskabe stilen fra Skotsk whisky, der blev destilleret i 60erne og 70erne, uden at skæve til udbyttet. Men andre ord, at have fokus på kvalitet frem for kvantitet. Ved – blot for at nævne et par eksempler, at benytte sig af traditionel gulv maltning. Have meget lange fermenterings tider på helt op til syv døgn, samt at benytte økologiske korntyper, der gik af mode for flere hundrede år siden. Da de grundet det relativ lave udbytte, i vores tids industrialiserede landbrug, ikke har meget gang på jord. Men efter sigende skulle afgive betydelig mere smag.  

Men da det i dagens anmeldelse er tre af brødrenes uafhængige aftapning vi har under luppen, må jeg hellere, for en gang skyld, forsøge at begrænse mig, og gemme Dornoch’s produktionsmetoder til en anden god gang. Når det så er sagt, er det måske her værd at nævne, at Dornoch’s første Single Malt blev udgivet i november 2020. Og i skrivende stund har Dornoch annonceret, at de har planer om at bygge et nyt destilleri, og dermed øge deres produktions kapacitet fra deres nuværende 12.000 liter til et sted imellem 175.000 – 200.000 liter om året.  

Thompson Bros. A Speyside Distillery – 2010. 11 Years Old 

Den første af de tre aftapninger, som jeg har valgt, er en såkaldt “secret” aftapning fra et destilleri lokaliseret i Speyside, der blev fyldt på fad den 29.08.2010 og flasket i april 2022. Så med andre ord, har den været lagret i godt og vel 11 år og 8 måneder. Den først årrække har den spenderet i et hogshead (225 – 250 liter). For derefter, i de sidste 31 måneder af lagringsperioden, at være blevet lagret i et hogshead, der tidligere har indeholdt Sherry. Denne aftapning er flasket ved 50% ABV og gav i alt et afkast på 401 flasker. Rygterne vil vide, at destilleriet bag denne aftapning er Diageo’s arbejdshest; Benrinnes. Der mest af alt er kendt for at producere Whisky til Johnnie Walker og J&B’s blended Whiskyer. Men samtidig har en lille trofast fanskare, som søger med lys og lygte blandt de uafhængige aftapperes aftapninger, da der kun er udgivet to officielle aftapninger under Benrinnes faner.  

• Destilleri: Unavngivet “Speyside” destilleri 
• Aftapper: Thompson Bros. 
• Alder: 11 år 
• Whiskey type: Single Malt Scotch Whisky 
• ABV: 50 % 
• Pris: 485 kr. 
• Fad: Hogshead/Sherry Hogshead 
• Udgivelse: 401 udgivne flasker 

Duft: Robust og virkelig nydelsesværdig næse, med en duft af flødekaramel, rosiner, blommer, sherry, pæretærte med marcipan samt et strejf af svovl, som udvalgte flasker Springbank har en tendens til at have, og som jeg personligt er kæmpe fan af.    

Smag: Virkelig god viskositet som er fantastisk olieret. Selve smagen har den vildeste toffee profil, jeg længe har været vidne til, og som får følgeskab af vanilje softice, saltede cashewnødder og sirup.       

Eftersmag: Medium lang eftersmag, hvor akaciehonning nærmest coater ganen, imens hyldeblomst og en prikkende fornemmelse af sort peber finder sig til rette på tungen.    

Konklusion: Vanvittig charmerende og samtidig usandsynlig let drikkelig. Hvoraf sidstnævnte ikke altid er et plus i min bog. Da jeg egentlig fortrækker de store komplekse single malts, som man skal lirke og nørkle med for at åbne op. Men i dette tilfælde går denne aftapning rent ind. Og selvom jeg lige har taget hul på flasken, ved jeg allerede nu, at hvis jeg ikke er meget varsom, at det ikke vil vare længe, før jeg kan ane bunden af flasken. Hvorfor jeg også kraftigt overvejer at købe endnu en flaske, mens den stadig er tilgængelig.