Orphan Barrel. Rhetoric – 22 Years Old

”Da Lotte blev usynlig… Hulubulu Diageo jorden kalder!”…

Whiskey som ifølge gode gamle Chuck Cowdery er en hån imod Amerikansk whiskey og de mennesker der drikker den er – der hvor jeg kommer fra, nærmest et must at smage.

Men før vi begynder at grave os ned i historien – med en sløv rusten ske, om de stakkels forældreløse tønder whiskey, som ifølge spiritus giganten Diageo, var totalt glemt af omverdenen, og vender tilbage til Cowdery, så tillad mig først at fortælle jer en lille familie anekdote.

Da jeg var barn og familien var samlet, plejede min fars onkel at underholde selskabet med de mest farverige historier, som bestemt ikke blev mindre farverige som aftenen skred frem, og genstandene kom ind under vesten. Disse historier fik dog altid en brat slutning, når en af de tilstedeværende voksne fik nok, og stoppede min fars onkels talestrøm, med ordene “For helvede gamle, du lyver jo hurtigere end en hest kan rende!” Hvilket altid afstedkom fuldstændig det samme svar fra min fars onkel; “og hvad så? Det gør jo ikke historierne mindre kedelige af den grund!”.

Hvorfor jeg overhovedet kom i tanke om min fars onkel, er fordi hans credo også syndes at gælde for Diageo’s – til lejligheden opfundet uafhængige aftapper: The Orphan Barrel Whiskey Co. som jeg i dag beskæftiger mig med. For hele problemet med Diageo’ Orphan Barrel Whiskey Co. som før omtalte whiskey kritiker Cowdery også langede kraftig ud efter i en række artikler på sin blog, var og er, at i stedet for at oplyse forbrugerne om hvor de forskellige whiskyer i deres serie, f.eks var blevet destilleret og lagret, rullede Diageo det tunge pr skyts ud, og spandt en perlerække af fuldstændig utroværdige historier som deres whiskyer kunne stå på. Et greb som tilbagevendende læsere af Straight Whiskey.dk nok allerede har gættet min personlige holdning til. Diageo påstod blandt andet, at de ikke med sikkerhed vidste, hvor de fade whiskey – som de lancerede under forskellige brand navne, stammede fra, og det på trods for at enhver med den mindste indsigt i whiskyens verden ved, at destilleriets navn altid er påtrykt fadet. Endvidere påstod de, at fadene på det nærmeste havde været glemt af omverdenen, og at det var derfor fadene havde nået deres fremskredne aldre. Hvilket er endnu en helt åbenlys løgn, for destillerierne i Kentucky er forpligtiget til at betale en årlig skat af de fade, som lagrer i deres warehouses, og er dermed også forpligtet til at vide præcis, hvor mange fade de ligger inde med. Derudover lanceret de deres Orphan Barrels flasker som limited editions udgaver, som – bevares er et relativt begreb, men det skulle vise sig, at der var langt flere flasker tilgængeligt, end der normalt er ved lignende udgivelser.

Det besynderlige ved Diageo’ strategi var, at de i allerhøjeste grad ikke havde skyggen af grund til at lyve over for forbrugerne, for den række af whiskyer de lancerede havde en alder samt en oprindelse der gladelig ville havde fået de fleste whiskey entusiaster til at betale den ikke ubetydelige sum, som Diageo forlangte for deres aftapninger.

Denne Orphan Barrel som jeg I aften har I mit glas, er navngivet Rhetoric og er intet mindre end en 22 somre gammel straight bourbon whiskey (udgivet i 2016) som den tredje flaske i Rhetoric serien. Rhetoric serien startede tilbage i 2014, med en 20 års udgave, og sluttede – efter fem forskellige udgivelser, i 2018 med en 25 års udgave.  

United Distillers, som nu er en del af Diageo, havde op igennem 80’erne travlt med at opkøbe virksomheder som producerede whiskey, primært for at få ejerskab over deres whiskey mærker. For hver virksomhed de erhvervede, medfulgte der selvfølgelig det gældende destilleri, dets lager huse, samt den whiskey der ved overtagelsen var lageret her. Blandt de opkøbte destillerier var bl.a. Old Bernheim, hvor United Distillers primært fik produceret Old Charter og I. W. Harper mærkerne, samt Stitzel-Weller hvor de fik produceret Old Fitzgerald og W. L. Weller. Da United Destillers åbnede New Bernheim Destillery i 1992, flyttede de deres whiskey produktion dertil, og lukkede samtidig Stitzel-Weller. Diageo solgte i 1999 New Bernheim, og whiskey mærkerne; Weller, Charter, Fitzgerald og Rebel Yell. Da omtalte mærker blev solgt, indgik de respektive lagrede fade til køberne. Men af uransaglige grunde, valgte Diageo at beholde et ukendt antal fade, og det er en del af disse, som Diageo nu endelig flasker, og sælger under deres Orphan Barrel serie. Hvilket gør, at den whiskey som udgør Rhetoric, hører til blandt de første whiskyer som blev destilleret hos New Bernheim. Da Diageo solgte New Bernheim til Heaven Hill, flyttede Diageo de fade whiskey som de stadigt ejede til Stitzel-Weller, som stadig blev brugt til at lagre og blende whiskey. 

En sjov detalje er i øvrigt, at den legendariske master destiller Ed Foote, overgik fra Stitzel-Weller – da destilleriets produktion blev lukket ned, til New Bernheim, hvilket gør, at han højst sandsynligt har haft en finger med i spillet i tilblivelsen af Rhetoric.

Orphan Barrel. Rhetoric – 22 Year

• Aftapper: The Orphan Barrel Whiskey Co.
• Destilleri: Unavngivet/New Bernheim
• Klassifikation: Straight Bourbon Whiskey
• Alder: 22 år
• ABV: 45,2 %
• Mash Bill: 75% majs, 13% rug og 12% bygmalt
• Pris: 803dk.

Duft: Dybe noter af mørk karamel og brun farin dominerer næsen, sammen med ristet egetræ, vanilje og gammel garvet læder i baggrunden, samt en frugt sød undertone, som jeg dog ikke kan placere ud fra sort.

Smag: Mundfornemmelsen er fed og fantastisk olieret, med smag af flødekaramel, egetræ, vanilje softice og citron, med nelliker og muskatnød bagerst på tungen.

Eftersmag: Lang eftersmag med smag af mynte, peanuts og egetræ, som her i eftersmagen er tiltagende.

Konklusion: For at være hudløs ærlig, havde jeg absolut ingen anelser om, hvad jeg skulle forvente af denne whiskey, da de mange anmeldelser jeg har læst, har været i hver sin ende af spektret. En ting havde jeg dog forventet, og det var, at whiskyen med al sandsynlighed ville være gennemsyret af en domineret egetræssmag, hvilken til min store overraskelse faktisk ikke er tilfældet. Tværtimod er den både integreret og balanceret.

Selvom jeg ikke kan udstå Diageo’ bullshit branding, så vil jeg aldrig lade det farve min endelige mening om de whiskyer, som de udgiver. For det er i sidste ende kvaliteten og kun kvaliteten af den pågældende whiskey det hele handler om. Så ville jeg personligt have købt en flaske til den vejledende udsalgspris hvis jeg havde haft muligheden? Det ville jeg utvivlsomt gøre uden at blinke. Men nu skal det hertil siges, at Orphan Barrel aftapningerne kun er tilgængelige i Amerika, og derfor ville prisen, hvis de havde været tilgængelige i Danmark, være betydelig højere, og derfor også et helt andet udgangspunkt.  

Score: 90/100
Kategori: Fantastisk

Hvad betyder dette? Tjek guiden til vores scoringssystem

Undertegnede ønsker at takke Linus Jonsson for at sende mig en sample af Orphan Barrel’ Rhetoric. Det skal her nævnes at Linus ingen finansiel interesse har i Diageo. Fotoet der er bragt i denne anmeldelse er taget af Linus Jonsson.