Anmeldelser

Maltbarn – No. 123 – American Whiskey Tennessee – 3 Years Old

For en måneds tid siden opdagede jeg, til min store glæde, at en af mine ynglings uafhængige aftapper, blandt de mange yngre aftappere, som det seneste årti har meldt sig på banen, har udgivet deres første amerikanske whiskey aftapning, som heldigvis også kan købes på det danske marked. Omtalte aftapper er Tyske Maltbarn, som har en perlerække af aftapninger bag sig, hvoraf især de mange forskellige skotske aftapninger, jeg igennem årenes løb har været så heldig at smage, alle har haft et utroligt højt bundniveau. For ikke at sige, langt de fleste af dem, været intet mindre end fænomentale. Derfor glæder det mig meget at se, at netop Maltbarn nu også har valgt at flaske amerikansk whiskey, og dermed kan indskrive sig blandt europæiske aftapper, som bl.a. That Boutique-y Whisky Company, Bartels Whisky og North Star Spirits, som tidligere også primært havde skotsk whisky på menuen, men nu også er begyndt at kigge imod Amerika. Der er dog en ting som bekymrer mig en smule ved netop denne aftapning, men mere om det lidt senere, lad os vanen tro, først kigge Maltbarn efter i sømmene.

Den tyske uafhængige aftapper Maltbarn blev stiftet tilbage i 2011. Maltbarn er en mindre familieejet virksomhed, som til dagligt bliver drevet af Martin Diekmann (tidligere medlem af Malt Maniac), som nok får en klokke til at ringe blandt die hard skotsk whisky fans. Samtlige af Maltbarn’ aftapninger er single cask, cask strength whiskyer, som ikke er blevet koldfiltreret og ikke har fået tilsat farvestoffer.

På kun otte år har Maltbarn flasket ikke mindre end 126 forskellige aftapninger, hvoraf kun få stadig er tilgængelige via deres hjemmeside, så det ser umiddelbart ud til – og i øvrigt forståeligt nok, at forbrugerne har taget Maltbarn til sig. 

Hvis jeg skal være hudløs ærlig, så har jeg altid haft den dybeste respekt for Maltbarn, som lige siden de startede deres virksomhed, altid har kørt tingene fuldstændig på deres egen unikke måde. Personligt har jeg altid haft på fornemmelsen, at Martin Diekmann på det nærmeste har en hardcore religiøs filosofi bag, og stærk modvilje imod at rette fokus på sin egen personlighed samt hans brand. Men derimod ønsker, at kvaliteten på sine udvalgte fade skal tale for sig selv, hvilket guderne skal vide, at langt de fleste af dem også gør. Når man besøger Maltbarn’ hjemmeside, bliver man mødt af fuldstændig nede på jorden beskrivelser, som man ellers skal lede længe efter i vor tids overpromoverede opspinds befængte whiskey verden.

“We at Maltbarn offer a select choice of whiskies both under our own label and from other bottlers. The only criterion for our product selection is quality: We don`t care about the latest hype, marketing tricks or fancy packaging. Instead we only sell whisky we love to drink ourselves! Browse around – we hope you like it here!” Hvis ikke, synes det mere at være dit tab, end deres. Ja, selv hvis man forsøger at bestille en af deres flasker igennem deres webshop, bliver man mødt af følgende; ”We don`t run a proper shop system. To order bottles from this website please write us an e-mail!” Hvis man ikke viste bedre, kunne man næsten foranlediges til at tro, at Maltbarn mest af alt ønskede at drikke deres whisky selv, og at det er derfor, de ikke gør sig den mindste ulejlighed for at sælge den. Men smartere mænd end jeg vil muligvis argumentere for; ”at det at underspille sin markedstings strategi, kan være en smart strategi i sig selv”. Især da samtlige af ens konkurrenter strides om at kreere de mest farverige og fantasifulde historier, som de kan sælge deres brand på. Ligegyldigt hvilket lys man vælger at se Maltbarn i, så kan jeg ikke undlade at elske dem for deres jordbundne tilgang til sig selv og deres whisky. 

Maltbarn’ første amerikanske whiskey aftapning er det man i fagsprog vil referere til som værende en ”mysterious bottle”, som i alt sin uendelige enkelthed blot betyder, at aftappere ikke har valgt at afsløre, hvilket destilleri de har købt det gældende fad fra. Maltbarn har dog valgt at oplyse, at fadet stammer fra et destilleri, som er beliggende i staten Tennessee. Hvorfra whiskey i disse dage synes at være den nye dagsorden blandt uafhængige aftappere og NDP’er. I de forgangene årtier har MGP været destilleriet, som man henvendte sig til, hvis man ønskede at flaske whiskey af en høj kvalitet, for derefter at lancere den under sit eget mærke, som f. eks Smooth Ambler og High West bl.a. har praktiseret i årevis. Men på det seneste – nok mest af alt grundet den stigende efterspørgsel, og dermed forhøjede pris på en tønde whiskey fra MGP, er flere og flere NDP’er begyndt at kigge efter billigere og alternative leverandører, og det ser det ud til, at de har fundet en værdig afløser i Tennessee.

Når Maltbarn oplyser, at de har købt deres fad fra et destilleri beliggende i Tennessee, skal det ikke nødvendigvis forveksles med Tennessee Whiskey i sin konventionelle ”The Lincoln County Process” form, hvor new make’en filtreres igennem trækul før den bliver lagret. For selvom de mest berømte Tennessee destillerier, som Jack Daniel’s og George Dickel’s, begge benytter sig af The Lincoln County Process, findes der nu til dags flere destillerier i Tennessee, som ikke bruger filtreringsmetoden.

Maltbarn har valgt at kategorisere deres aftapning som værende en American whiskey, hvilket er en type whiskey, som vi ikke ret ofte støder på. Udover Michter’s US1 Unblended American Whiskey, tror jeg i skrivende stund ikke, at der herhjemme findes andre whiskyer på markedet, der er af omtalte type.

Der findes i dag 35 officielle whiskey typer i Amerika, som er godkendte af TTB. For hver af de 35 forskellige typer, er der forskrevet en række lovkrav, som producenterne skal følge til punkt og prikke, for at kunne få lov til at kategorisere deres whiskey under den gældende type. Hvis en producents whiskey, af den ene eller anden grund, ikke kan leve op til de krav der forskrives, falder deres whiskey så at sige udenfor kategori, og skal derfor klassificeres som værende en whisky. Grunden til at en whiskey ikke kan finde sin plads under en af de 35 officielle typer, kan skyldes alt lige fra kornsammensætningen til brugen af fade, og det er sidste nævnte jeg tænker er synderen hos Maltbarn’ aftapning. For producenten som Maltbarn har købt sit fad hos, har valgt at lagre sin whiskey i 3 år i et fad, der tidligere har indeholdt Bourbon. Hvilket vil sige, at med mindre man kommer anstigende med et corn whiskey – hvor det er tilladt at bruge brugte fade, under armen, så vil TTB ikke godkende ens whiskey under en af de 35 forskellige typer. 

De 3 år, som denne whiskey har været lagret i et brugt fad, var også førnævnte bekymring, da jeg købte min flaske. For jeg kan virkelig have min tvivl om, hvor meget smag og karakter, som whiskyen har nået at absorbere fra fadet, når man tager i betragtning, at den har spenderet samtlige 3 år i et fad, som tidligere har indeholdt Bourbon.

Til trods for at Maltbarn ikke har valgt at kategorisere deres aftapning som værende en single barrel whiskey, må man antage, at whiskyen stammer fra et enkelt fad, da de kun har fået et afkast på 166 flasker. Hvilket stemmer nogenlunde overens med afkastet fra det klassiske 53 gallon bourbon fade, når man indberegner englenes andel per år.

Som Maltbarn har for vane, er der ikke blevet tilført E150a sukkerkulør til at justere whiskyens farve med, og whiskyen er ikke blevet koldfiltreret, til gengæld er den blevet flasket ved fad styrke på majestætiske 61,1 % ABV.

Maltbarn – No. 123 – American Whiskey

Tennessee – 3 Years Old

  • Destilleri: Unavngivet Tennessee destilleri
  • Aftapper: Maltbarn
  • Alder: 3 år
  • Whiskey type: American Whiskey
  • ABV: 61,1 %
  • Pris: 400 kr.
  • Fad: Bourbon Cask
  • Destilleret: 2016
  • Flasket: 2019
  • Udgivelse: 166 udgivne flasker

Duft: Endimensionel næse, hvor man på trods af den høje alkoholprocent på 61,1 % slet ikke fornemmer nogen form for varme. Dominerende duft af overmoden banan – som hvis jeg ikke viste bedre, ville havde ledt mine tanker hen på Jack Daniel’s, samt søde majs og abrikos.

Smag: Dominerende alkohol smag, som ens smagsløg skal kæmpe bravt imod at overkomme, og derfor på beklageligvis stjæler og slører de forskellige smagsnuancer. Jeg når lige at opfange en tør kanel samt banan smag, før en varm bølge af ethanol overtager og gennemsyrer hele smagsprofilen.

Eftersmag: Kort eftersmag som efterlader en krydret sprittet smag i ens mund.

Med Vand:

Duft: De 10 – 15 dråber vand jeg har tilføjet, gør næsen en smule mere floral, og karamel blander sig nu med de før så dominerende dufte af overmoden banan og søde majs.

Smag: Stadig en stor alkohol sump, hvor min mund per refleks bliver ved med at synke i et væk, for at bekæmpe den ubehagelige smag af ethanol. Så jeg tilføjer igen 10 – 15 dråber vand, hvilket bevirker, at en vanilje sødme træder ind i billedet, men ellers er resultatet mere eller mindre uændret. 

Eftersmag: Eftersmagen bliver med vand en smule blødere, og er langt om længe ikke så sprittet. Derimod bliver vanilje smagen hængende med et svagt ekko af lakrids.

Konklusion: Som sagt har Maltbarn en perlerække af Skotske whisky aftapninger bag sig, men til min skræk, er deres første amerikanske aftapning på alle leder og kanteren en fuldstændig og helt igennem totalt katastrofe. Jeg har ingen grund til at tro, at Martin er andet end passioneret omkring hans virksomhed og hans aftapninger, og jeg er overbevist om, at han gør sit ypperligste for at vælge fade af en meget høj kvalitet. Yderlig mere slår Martin mig på ingen måder som en mand, der kunne finde på at vælge et middelmådig eller ligefrem dårligt fad, udelukkende for at score en hurtig profit, for det er jeg overbevist om, at han har sit brand alt for kært til. Derfor kommer det som en total overraskelse for mig, hvor mislykket en whiskey som Maltbarn’ første Amerikanske aftapning er. Unægtelig har han med denne aftapning været på udebane, men det undskylder på ingen måder, at en mand med et så indgående kendskab til whisky, som Martin, skulle vælge et fad som dette, for whiskyen er himmelråbende mislykket. Alder spiller ikke altid en afgørende faktor for en whiskey’ kvalitet, hvis den er blevet fremstillet under de rigtige forudsætninger af kyndige fagfolk. Men at lagre en amerikansk whiskey i sølle tre år i et fad, der tidligere har indeholdt Bourbon, strider imod al sund fornuft. Desuden kan denne aftapning på ingen måder bære at blive flasket ved fadstyrke. Selvfølgelig kan man argumentere for, at cask strength whiskyer med deres til tider bombastiske karakter, ikke falder i alles smag. Men her er der tale om, at whiskyen er sprittet, højst sandsynligt på grund af den “korte” lagringstid i et brugt fad, og derfor er tæt på at være udrikkelig, da den dominerende ethanol smag skaber en direkte ubehagelig mundfornemmelse, som ikke engang vand er i stand til at udjævne.

Score: 33/100

Kategori: Fuldstændig uacceptabel

Hvad betyder dette? Tjek guiden til vores scoringssystem

 

Den anmeldte flaske er købt af undertegnede hos goldendrops.dk på tilbud for 300 kr. hvor den stadig kan erhverves for 400 kr.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *