Buffalo Trace White Dog, Mash #1
Det er jo en noget speciel whiskey jeg skal anmelde i dag – specielt fordi man kan sætte spørgsmålstegn ved, om det overhovedet er en whiskey. Det brugte min medredaktør Hasse og jeg lidt tid på at diskutere i dag – og det endte med, at vi måtte ty til de officielle kanaler hos TTB (Alcohol and Tobacco Tax and Trade Bureau). Her kunne vi til sidst konstatere, at denne flaske er kategoriseret som en ”Other whisky (flavored)”. Når du læser lidt videre, så giver denne kategorisering ingen mening – men de havde nok ikke andre kategorier at putte den i. Således afklarede blev vi enige om, at jeg godt kunne skrive en anmeldelse – også selv om nedenstående til tider bliver lidt nørdet. Hasse er i det hele taget blevet så medgørlig på det seneste, at jeg overvejer at nedgradere ham fra niveau 3 til niveau 2 på min kværulantskala (se skalaen nederst i denne anmeldelse).
Hvad er ”White Dog”?
White Dog er en populær betegnelse for den whiskey der forlader destillationsprocessen – og som endnu ikke er lagret. ”White” refererer til den gennemsigtige ”farve” – og ”Dog” referer til, at den har et godt ”bid” når man drikker den. White Dog er efterhånden blevet den mest udbredte betegnelse i USA, selv om man også bruger udtryk som ”New Make”, ”New Whiskey” og ”White Whiskey”. Al whiskey i hele verden starter som White Dog og er således helt gennemsigtig – også selv om den er lavet på f.eks. mørkeblå eller mørkerøde majs.
Som du sikkert ved, så kommer man efter destillationsprocessen white dog på egetræsfade – og så begynder starten på det der ender med at blive ”rigtig” whiskey som vi kender det, med den dejlige brune farve.
Hvad betyder ”Mash #1”?
Sammensætningen af de forskellige kornsorter kaldes for en ”mash bill” – og Buffalo Trace Distillery har fire forskellige mashbills som de bruger til alle deres (ufatteligt) mange produkter. De holder desværre kortene tæt ind til kroppen, så den eksakte sammensætning er ukendt. Det menes dog, at Mash #1 består af mere end 80% majs, under/omkring 10% rug – og med resten til maltet byg. Mash #1 bruges til produkter såsom Buffalo Trace, E. H. Taylor serien, George T. Stagg og Eagle Rare. Udover Mash #1, har de følgende standard mashbills:
- Mash #2. Næsten som Mash #1, men her udgør rug 10-15%
- Wheated Mash: Her er rugen erstattet af hvede
- Rye Mash: Her udgør rug mindst 51% – og bruges naturligvis til deres Rye Whiskey produkter
Næsten alle deres produkter laves med en af disse fire mashbills, men der er undtagelser, såsom E.H. Taylor Four Grain (der bruger fire konsorter) og Van Winkle Rye, der bruger en speciel mashbill.
Du kan læse meget mere om masbills i vores store oversigt over dette emne.
Et par bemærkninger omkring alkoholindholdet
Alkoholindholdet i den flaske jeg anmelder i dag er 62,5% – og det er ikke et helt tilfældigt tal. 62,5% er nemlig den højest tilladelige alkoholprocent i den white dog man hælder på fadene. Den har været lavere tidligere – og indtil 1962 var den tilladelige max. faktisk på 55%. Der er stor uenighed blandt eksperterne og producenter hvad den optimale procent er. Producenten Michter’s er helt nede på 51,5% – mens f.eks. Buffalo Trace bruger 62,5%. Den procent man vælger kaldes også for ”barrel entry proof” – hvilket ikke må forveksles med det næsten identiske ”barrel proof”. ”Barrel entry proof” refererer til den styrke som white dog’en der hældes på fadene til lagringen har, mens ”barrel proof” er et (af flere) udtryk der beskriver styrken på den flaske du køber i butikken. Forvirrende, I know … Jeg kunne skrive et helt kapitel omkring barrel entry proof – og det bliver jo nok lidt i overkanten. Hvis du vil vide mere om konceptet, så kan du evt. læse det indlæg jeg har skrevet på Bourbonr bloggen om netop dette emne.
Og en lille sidebemærkning omkring Buffalo Traces valg af procent til deres white dog: Når destillationsprocessen er færdig hos dem, så er deres white dog ca. 70%. I USA er det tilladt at gå helt op til 80%, men de fleste (såsom Buffalo Trace) laver en white dog der er noget lavere. I Skotland må man gå helt op til 94,8% og USA er formodentligt det land der har de skrappeste regler på dette område. Og da white dog’en hos Buffalo Trace som sagt er på 70% fra destillationsprocessen, så hælder de derfor vand i, indtil den er nede på 62,5% som krævet af loven.
Hvorfor var I i tvivl om det var en whiskey?
Det var faktisk ikke lige umiddelbare klart om white dog kunne kategoriseres som whiskey, da vi først kiggede på det; Der er en enkelt whiskeytype der ikke behøver at lagres – Corn Whiskey – men den har andre regler forbundet med sig. I mangel af en god kategori, så har førnævnte TTB derfor besluttet, at man bruger ”Other whisky (flavored)” til den officielle definition af Buffalo Trace White Dog Mash #1. Det er jo lidt vildt, at den er kategoriseret som en ”flavored” whiskey, da den jo netop ikke er tilsat noget. I EU er det heldigvis noget nemmere, for der må den slet ikke kaldes for en whiskey, da minimumskravet til lagring på 3 år ikke er opnået.
Hvor stor indflydelse har White Dog på den endelige smag?
Uha, da-da – her er der materiale til endnu et kapitel. Hvis du spørger de mennesker der arbejder i branchen, så vurderer de, at 70-80% af smagen stammer fra lagringen – og at således kun 20-30% er baseret på den valgte white dog. Der er endda nogen der mener, at betydningen er endnu mindre. Jeg er klar på det hold der mener, at man ikke skal undervurdere betydningen af white dog. Lad mig give dig dette eksempel: Hvis du f.eks. smager en Bulleit Bourbon og en Bulleit Rye, så vil du kunne smage en ret stor forskel; Deres Rye udgave er langt mere krydret end deres Bourbon – og den eneste forskel er, at produkterne er baseret på white dog med forskellig mashbill. Alt andet er (næsten) det samme. Når det er sagt, så har selve fadlagringen naturligvis den helt overskyggende indflydelse.
Hvad bruger man egentlig White Dog til, som forbruger?
Uden at tage forskud på selve anmeldelsen nedenfor, så et det mest til ”hjemmelagring” (eller for sjov) man som forbruger vil vælge at købe et white dog produkt. Hvis man har lyst til at lagre sin egen whiskey, så kan man købe et par flasker white dog – og så lagre dem i en periode i et mini-fad, som du kan bl.a. kan se på billedet i starten af dette indlæg. Det skal dog siges, at du primært bør gå denne vej hvis du synes der er sjovt, da udgifterne til white dog og mini-fad langt overstiger den kvalitet du ender med at få ud af det. Men sjovt, det er det! Selv bruger jeg white dog når jeg holder foredrag – og beder ofte tilhørerne (hvis det er en mindre gruppe) om at tage et par dråber i håndfladerne og derefter gnide hænderne sammen. Når man så dufter til håndfladerne igen, så kan man faktisk fornemme hvilke kortsorter der er brugt til at skabe produktet (i dette tilfælde primært majs).
Men der er selvfølgelig mennesker der synes der smager godt rent eller med en isterning – og så er der en del der bruger white dog i cocktails, som erstatning for f.eks. vodka. Der er derfor også andre producenter end Buffalo Trace der sælger white dog – hvilket også inkluder producenter i Danmark.
Well .. .lad os smage på dråberne
Buffalo Trace White Dog, Mash #1
- Mærke: White Dog Mash #1
- Producent: Buffalo Trace Distillery
- Destilleri: Buffalo Trace Distillery
- Klassifikation: Other Whiskey (flavored)
- Alder: Ikke-lagret
- ABV: 62,5%
- Mash Bill: Ukendt, men formodentligt 80-85% majs, 10% rug og 5-10% maltet byg
- Pris: Købt hos Masters of Malt i december 2018 til £27,33. Kan i skrivende stund købes i Danmark fra 229,- kroner for 37,5 cl.
Duft: Meget svag duft og jeg kan næsten ikke fornemme, at der overhovedet er tale om et produkt med alkohol i. Der er en svag antydning af majs. Hvis jeg giver glasset et par omdrejninger, så stikker alkoholen sin næse frem og majsen træder i baggrunden.
Smag: Overraskende behagelig – og vil til enhver tid foretrække et isafkølet glas af dette til julesilden, frem for en snaps (dog nok vandet en del ned). Der er ikke det store udvalg af indtryk at trække på her og igen er det majsen der helt overskygger – sammen med alkoholen, naturligvis.
Eftersmag: Kort og brændende, men egentlig på den fede måde.
Konklusion: Hvis du vil lære mere om whiskeyproduktion, vil eksperimentere med dine cocktails – eller simpelthen bare prøve noget der er helt anderledes – så kunne du jo overveje en flaske. Til prisen er det dog helt ude i hampen, da den ikke kan have kostet meget mere end 5 kroner at fremstille – måske 15 kroner med flaske, etikette og fragt. Hertil kommer naturligvis fortjeneste, alkoholafgift og moms – men der er meget, meget langt op til 229 kroner for en halv flaske. Jeg synes det er et sjovt produkt – og er glad for jeg købte en flaske – men min bedømmelse nedenfor skal (som altid, her på bloggen) altså ses i lyset af ydelse/pris.
Score: 60/100
Kategori: Under middel
Hvad betyder dette? Tjek guiden til vores scoringssystem
Henriks kværulantskala
Niveau 1: Kværulant
Niveau 2: Kværulog
Niveau 3: Kværuman (i skrivende stund, Hasses nuværende niveau)
Niveau 4: Kværufil
Niveau 5: Kværusof