Anmeldelser

Heaven’s Door. Double Barrel Whiskey

Det er ikke hver dag, jeg sætter mig til tasterne for at anmelde en Bourbon, som er kreeret af en nobelprismodtager i litteratur. End videre en musiker, som igennem de forgangene 22 år har fungeret som soundtrack til den uendelige række af trivielle gentagelser, som jeg kærligt kalder for mit liv. Kreeret er måske, når alt kommer til alt, så meget sagt, for initiativtager og pengemand er nok i denne sammenhæng en mere passende ”jobbeskrivelse”. For ikke at tale om den alt overskyggende ”kendis effekt”, som et ikon som Bob Dylan, smider af sig, når det kommer til omtale og markedsføring af et nyopstartet spiritusmærke. Hvilket, hvis du ikke tror mig, du altid kan ringe og spørge George Clooney om effekten af. Hvis han da ellers ikke stadig er for travlt beskæftiget med at tælle den billion amerikanske dollars, som han og sine to partnere fik for deres tequilamærke, da de i 2017 solgte det til Diageo.

Omtalte Bourbon, som jeg i dagens anmeldelse beskæftiger mig med, er – som du nok allerede har gættet; Bob Dylan’s Heaven’s Door, som jeg indrømmet er en smule skeptisk overfor. Da alle disse kendis Whiskey mærker, som for eksempel Metallica’s Blackened eller Conor McGregor’s Proper Number Twelve, mest af alt synes at være blevet etableret med rendyrket profit for øje. Dermed ikke sagt, at andre nyopstartede Whiskey destillerier er drevet af uegennyttige filantroper, som ikke ønsker at tjene penge, men der synes dog hos flertallet at herske en brændende passion for deres produkter.

Tilbage i 2015 tog Bob Dylan patent på Whiskey mærket Bootleg Whiskey, som referer til en serie af optagelser, som indeholdt tidligere uudgivet materiale fra Dylan’s lange musikkarriere. Tilfældet ville, at Marc Bushala, der havde været en af stifterne bag Angel’s Envy Bourbon, blev opmærksom på Dylan’s patent, og kontaktede ham for at høre, om han var interesseret i et partnerskab. Hvilket førte til, at Heaven’s Door Spirits blev en realitet. Efter at Marc Bushala havde forladt Angel’s Envy, startede han sammen med bl.a. Ryan Perry firmaet; Spirits Investment Partnership, som navnet antyder, investerer i nyopstartede destillerier. Selv samme Ryan Perry er på Heaven’s Door hjemmeside, sammen med Jordan Via, krediteret for at være mændene bag Heaven’s Door’s core range trilogi. Hvordan Ryan Perry præcis har medvirket i tilblivelsen af Heaven’s Door’s Whiskyer, melder historien dog ingenting om. Men Jordan Via er til gengæld krediteret som master distiller, hvilket kan undre en del, da Heaven’s Door Spirits, til trods for at de ikke ligefrem skilter med det, ikke destillerer deres egen Whiskey, men køber den hos tredjepart. Faktisk forholder det sig sådan, at Heaven’s Door rent faktisk ikke har deres eget destilleri, som først bliver indviet under Bourbon Heritage Month i september i år, og som ikke overraskende kommer til at ligge i Nashville, Tennessee. Hvorvidt eller ej de to før omtalte herrer derefter vil begynde at destillere deres egen Whiskey, må tiden vise.

Navnet Heaven’s Door refererer selvfølgelig til Dylan’s hit; Knocking on Heaven’s Door fra 1973, som han skrev til soundtracket Pat Garret and Billy the Kid, og som – med mere eller mindre held, er blevet fortolket af bl.a. Guns N’ Roses, Eric Clapton og Randy Crawford.

Heaven’s Door portefølje består af en trio af NAS Whiskyer, som indeholder en Straight Rye Whiskey (749dk.), en Tennessee Straight Bourbon (749dk.), samt deres Double Barrel Whiskey (895dk.), som denne anmeldelse fokuserer på. Yderlig mere har de udgivet en 10 år gammel Tennessee Straight Bourbon, som blev udgivet i et begrænset oplag. Samtlige flasker er prydet af Dylan’s metalskulpturer, som han har kreeret fra gammelt skrot, køkkenhave redskaber mm. I 2019 udgav Heaven’s Door deres første Whiskey i deres Bootleg serie, som var intet mindre end en 26 år gammel Whiskey, som var blevet efterlagret i japansk Mizunara egetræsfade. Whiskyen blev udgivet i en keramik flaske, som er prydet af Dylan’s Train Tracks maleri, og som om dette ikke skulle være eksklusivt nok i sig selv, kommer flasken i en læderindbundet journal, som alle er blevet nummereret individuelt. Flasken kostede på udgivelsestidspunktet 3400 kr. hvilket, alting taget i betragtning, er set langt værre. Heaven’s Doors Whiskyer blev for nylig tilgængelige på det danske marked via Whisky.dk, hvor de oplyste priser stammer fra.

Heaven’s Door. Double Barrel Whiskey

• Mærke: Heaven’s Door
• Producent: Heaven’s Door Spirits
• Destilleri: Unavngivet Tennessee destilleri.
• Klassifikation: Whiskey
• Alder: NAS
• ABV: 50%
• Mash Bill: Ukendt 
• Pris: 895 kr.

Ifølge Heaven’s Door hjemmeside er deres Double Barrel Whiskey et blend imellem tre forskellige whiskyer, som er blevet blendet sammen, for derefter at være blevet lagret i nye ”toasted” amerikanske egetræsfade i et år. Hvilket, med andre ord, stiller flere spørgsmål end det besvarer. Ikke at der er noget nyt under solen i, at NDP brands som Heaven’s Door Spirits ikke oplyser, hvorfra at de har sourced deres Whiskey, men i Heaven’s Door tilfælde, mener de åbenbart heller ikke, at det er vigtigt at informere forbrugerne om, hvilke typer Whiskey der indgår i deres blend. Hvorfor Heaven’s Door har valgt at referere til deres blend som værende en Whiskey, er mig en gåde, da TTP har indtil flere blended Whiskey kategorier at vælge imellem. For selvom deres blend består af flere forskellige typer Whiskyer, eller at et eller flere af de fade, der indgår i deres blend, på den ene eller anden måde, ikke har kunnet leve op til TTB’s gældende definitioner, burde deres Whiskey til syvende og sidst, figurere ind under TTB’s katagori; Blended Whiskey or Whiskey – A Blend. Hvilket bringer mig til spørgsmålet om, hvorfor TTB har godkendt Heaven’s Door label, som dog her må stå ubesvaret. Hvad vi dog ved er, at det, eller de destillerier, som Heaven’s Door har købt deres fade fra, stammer fra Tennessee, da det ifølge Whiskyens label er her, deres Whiskey er blevet destilleret. Hvilket selvfølgelig med det samme leder tankerne hen på George Dickel, som er leverandør til mangt og mange NDP’er.

Næse: Bestemt ikke den karakteristisk klassiske Bourbon næse, og Dickel’s ”charcoal mellowed” afrundet let sødelig profil, er heller ikke at finde i denne Whiskey. Dog skal det her tilføjes, at Dickel også sælger Whiskey til tredjepart, som ikke har gennemgået den såkaldte ”Lincoln County Proces”, så det udelukker bestemt ikke, at der forefindes fade fra Dickel’s i dette blend. Til gengæld bliver jeg mødt af søde, og let saltede smør ristede majs og en anelse butterscotch, som leder tankerne hen på corn Whiskey, med en underlæggende note af pebermynte og dild, som hvis jeg ikke havde vidst bedre, ville havde fået mig til at gætte på, at MGP’s legendariske 95% Rye Whiskey indgik i dette blend.

Smag: Jeg når lige at ane de søde majs, før alkoholen tager til i styrke, og ”varmen” overskygger sødmen, og en smag af sort peberkorn og læder træder ind i smagsbilledet.

Eftersmag: Kort eftersmag med tørrede stenfrugter.

Konklusion: Behagelig næse, uden egentlig dybde og kompleksitet. Selve smagen byder egentlig på en god balance, men er skuffende fattig på smagsnuancer, og eftersmagen er nærmest ikke eksisterende. Hvis dette havde været en Whiskey i 300 kroners prisklassen, ville jeg have tildelt den 67 point. Men tilfældet er, at den som nævnt koster 895 kr. hvilket resulterer i, at den opnår en betydelig lavere score, da vi her hos Straightwhiskey.dk altid vægter kvaliteten op imod prisen. Med disse ord vil jeg lukke og slukke min bærbar. Skænke mig en Bulleit Bourbon og smide Bob Dylan’s The Freewheeling på min pladespiller, for at minde mig selv om, at der findes NDP’er, som ”producerer” fantastisk whiskey til få penge, og samtidig forsøge at tilgive Dylan, at han har rodet sig ud i dette tvivlsomme foretagende.

Score: 51/100
Kategori: Under middel

Hvad betyder dette? Tjek guiden til vores scoringssystem

Undertegnede ønsker at takke Matthias Blau for at sende mig en sample af Heaven’s Door Double Barrel Whiskey. Matthias har ingen form for finansiel interesse i hverken Heaven’s Door eller whiskey importører, der fører Heaven’s Door i deres sortiment. Fotoet der er bragt i denne anmeldelse, er taget af Matthias Blau.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *