Går dansk whisky den skotske planke ud?
En helt almindelig søndag morgen sidder jeg og ryger en smøg i haven, imens jeg nyder min morgenkaffe. Min familie sover stadig og jeg har i dag intet i verden, jeg skal nå. Jeg tænder min telefon og halvt fraværende trykker jeg på Facebook ikonet, hvorefter et blogindlæg fanger min opmærksom. Efter at have læst indlægget tre gange, for at være helt sikker på, at jeg har forstået det glade budskab, bliver jeg helt ualmindelig træt. Og får egentlig – som Erik fra Rytteriet, mest af alt får lyst til at “gå i seng”. Hvilket jeg nok skulle have gjort, men i stedet hælder jeg den sidste sjat kaffe ud på græsplænen, der pænt meget trænger til at blive slået, og går ind og tænder min laptop.
Det blogindlæg, som kastede disse linjer af sig og som gør, at jeg nu sidder og pisser min søndag morgen væk foran tasterne, er skrevet af Trolden bryghus medarbejder; Daniel Franch Hald. Der mener, at “80% procent af den whisky, der bliver produceret i Danmark, er simple kopier af Skotsk Whisky”.
Til trods for at Hald ikke uddyber præcist, hvad han bygger denne påstand på, kan jeg læse mig til, at han b.la. mener, at det “kræver mod og nytænkning fra producenterne, til at gå deres egne veje med fokus på danske råvarer og dansk kulturarv.” Hvilket 80 % af de danske producenter åbenbart ikke efterlever.
Hvorefter han går videre med en reference til et unavngivet dansk Whisky mærke, som er destilleret på importeret tørvrøgetmalt og lagret fem år på sherryfade. Der i Halds ord dermed er en “kopi af skotske traditioner, og lige så vel kunne være lavet i Kina, Vietnam eller Polen”.
Herefter slutter han af med at rose Fary Lochan, for at have fokus på lokale råvarer samt deres brug af brændenælderøg.
Så Halds kritik af de danske Whisky producenter, synes at have sit udspring i deres valg af ingredienser, og mindre i de basale produktionsmetoder.
Først fremdeles vil jeg gerne henlede Halds opmærksomhed på, at de skotske Whiskyproducenter årligt importerer Ca. 7% af den byg, som indgår i deres Whiskyproduktion. Hvilket muligvis ikke lyder af meget, men når man tager de ufattelig mange millioner liter alkohol, der årligt bliver pumpet ud fra de Skotske Whisky destillerier i betragtning, alligevel bliver til en anseelig mængde importeret byg.
Derudover køber langt størstedelen af de skotske producenter deres byg fra de såkaldte “maltsters”. Da kun fåtallet af de skotske producenter stadig malter deres egen byg. Med andre ord, ved langt største delen af whiskyproducenterne ikke hvilke områder deres byg kommer fra, og det er ikke udelukkende skotsk produceret byg, der indgår i deres produktion.
Med det i mente så lad os tage en kort overflyvning over nogle af vores danske Whisky producenter.
Vi kan jo passende starte hos Sall Whisky, hvor de syv indehavere kan tage dig i hånden, for at I sammen kan gå over og besigtige de nærliggende marker, hvor deres byg stammer fra. Da den ene af medejerne er landmand, og selv står for at producere den byg, som indgår i deres produktion. Derudover stammer den tørv, som Sall Whisky bruger, fra et dansk tørvlaug.
Vi kan også tage en smut til Thy Whisky, som med rette bryster sig af at være et såkaldt “single estate whiskydestilleri”. Hvilket groft sagt betyder, at udover et destilleri, råder familien også over eget økologisk landbrug samt malteri. Derudover er ejerkredsen – uden at jeg tænker, at jeg træder nogen over tæerne, kornnørder, og bruger sorter som har rødderne dybt placeret i den gode danske muld og vores dertilhørende landbrugshistorie. Der i øvrigt ofte giver et lavere udbytte end de gængse kornsorter. Sidst men ikke mindst, har Thy Whisky bøgerøget aftapninger på plakaten, som mig bekendt, af mange regnes for Danmarks nationaltræ. I øvrigt så er det også fra Thy Whisky (Gyrup) at bl.a. Mosgaard Whisky får sin økologiske danske malt leveret fra og Copenhagen Distillery henter en del af deres maltbyg og emmer hvede fra.
Eller hvad med Stauning, som bruger lokalt produceret korn, som de selv “floor malter”. En teknik, som langt de fleste skotske producenter, som nævnt, er gået bort fra. Derudover har Stauning, som har noget ganske unikt en lyng røget Single Malt Whisky på menuen.
Vi kan også snuppe Søgaard Bryghus, nu hvor vi er i gang. Hvor Claus Søgaards vision er at skabe fire forskellige såkaldte ø Whiskyer. Hvor grund ideen er at bruge byg, der er dyrket på fire af Danmarks øer. Henholdsvis Fur, Livø, Egholm og Læsø. For at se og smage, hvordan det danske terroir påvirker en Whiskys karakter.
Eller hvad med Ærø Whisky, som bevidst har fravalgt at bruge tørv, da det ikke forefindes i undergrunden på Ærø. Hvorfor at han har valgt at ryge malten over tørrede stængler fra tobaksplanter. Da Ærø kan bryste sig af at have Danmarks eneste tobak plantage.
Selvsagt er jeg bekendt med enkelte danske Whiskydestillerier, som henter deres røgmalt i Skotland eller for den sags skyld, køber bygmalt fra andre danske producenter. Men så længe sidstnævnte er dyrket i Danmark – destilleriet er beliggende under de danske himmelstrøg, og at producenten bruger dansk vand i deres produktion, er det unægteligt et dansk produkt helt ind til benet.
Om de danske producenters Whiskyer har en distinkt dansk duft samt smagsprofil, er et interessant spørgsmål. Men at sige, at majoriteten af de danske producenters whisky er en kopi af Skotternes, er et besynderligt argument. For i så fald, er man tvunget til at tage udgangspunkt i, at de rundt regnet 140 destillerier, der er beliggende i Skotland, alle som et, producerer Whisky, der smager ens. Og er man ikke er af den opfattelse, så falder argumentet til jorden.
Det er min klare opfattelse, at de danske producenter ikke har en skjult agenda om at planke de skotske. Selvom de, ligesom det har været tilfældet imellem alle whisky producenter igennem tiderne, henter inspiration fra hinanden. Heriblandt også de skotske. Derimod er det mit indtryk, at flertallet af de danske destillatører er drevet af en stærk passion til faget og en dybtfølt innovativ trang til at fremelske og komme med deres individuelle take på, hvordan en dansk Whisky kan smage.
