Stauning Rye Marathon

Mere eller mindre hver gang en artikel beskæftiger sig med det danske Whisky destilleri Stauning, lægger skribenten ud med at fortælle historien om de ni venner, som i 2005 stiftede virksomheden. Så i stedet for at gå i deres efterhånden ret dybe fodspor, tænker jeg, at vi ligger ud et andet sted, og gemmer de ni stifter til senere. Ved at holde fastforward knappen i bund, og spole båndet frem til 2015, hvor Diageo’s Distill Ventures – som også har smidt penge efter amerikanske Westward samt australske Starward, investerede ca. 100 millioner kroner i Stauning og dermed købte 49% af virksomheden.  

Før den tid gik det støt fremad for Stauning, som b.la. blev leverandører til den verdensberømte restaurant Noma, løb med Region Midtjyllands TurismeVÆKSTpris og opnåede guld i den små lumre Jim Murray’s Whisky Bible. Jeg har selvsagt ingen indsigt i Staunings salgstal fra den tid. Men min klare opfattelse er, at deres flasker ikke ligefrem blev flået af hylderne. Da mange danske Whisky entusiaster stadig havde til gode at se fidusen i Danske Whisky. Hvilket heldigvis har ændret sig nu til dags. Men jeg husker stadig den røre i andedammen det skabte, da nyheden om Diageo’s engagement i Stauning ramte nyhederne. Og selv min svigerfar, som cirka har lige så meget interesse i Whisky, som jeg har i ornitologi, ringede for at overbringe mig nyheden. Men min pointe er, at det der overgik Stauning, kan sammenlignes med det, der som oftest sker, når et fjernt familiemedlem pludselig ligger for døden. Nemlig at alle flokkes om den pågældende person. Ikke fordi at de danske Whisky entusiaster og samlere regnede med at de var vidne til Staunings endelige. Tvært imod regnede de med, at prisen på Staunings aftapninger, på det sekundære Whiskymarked, ville eksplodere. Hvilket de i øvrigt fik ret i, selvom der stadig skulle gå en del år, før deres såkaldte investering genererede et afkast. Få uger efter nyheden var jeg tilfældigt ude forbi en lokal Whiskyforhandler, som i årevis havde haft et mere eller mindre fyldt display med Stauning Whisky til at stå og samle støv i hans forretning. Og med et grin i stemmen kunne han fortælle, at folk var kommet kørende fra nær og fjern for at købe flaskerne.  

Men tusinde kroners spørgsmålet er måske i virkeligheden, hvorfor det brede udsnit af single malt entusiasterne først virkelig fattede interesse for Stauning, da den store elev i skolegården begyndte at spille bold med de ni iværksættere. Svaret er egentlig relativ simpelt. For da Stauning første gang fyrede op under deres kedler, var de blandt de første her i landet til at destillere Whisky. I det hele taget tog det europæiske Whisky landskab sig radikalt anderledes ud dengang, end det gør nu til dags. Da det i dag er en selvfølge, at langt de fleste lande i Europa har et eller flere destillerier. Men det var bare ikke tilfældet tilbage i 2006, da Stauning begyndte at producere Whisky. Hvorfor vi herhjemme, i grove træk, kunne vælge imellem Skotsk, Nordamerikansk eller Irsk Whisky. Hvoraf førstnævnte, uden sammenligning, var den type Whisky, som danskerne foretrak. Hvorfor at flertallet (og nu risikerer jeg at få ørene i maskinen, men det skulle ikke være første gang, så det tager jeg med), var meget konservative i deres valg af Whisky. For hvis Whisky ikke havde lagret i minimum 10 – 12 år, så var det sgu ikke værd at drikke. Men forholder det sig nu også sådan?  

Med lad os, med den nærmest ikke eksisterende danske Whisky produktion i tankerne, sætte kurs imod den spæde start for Stauning Whisky. Og holde os i mente, hvilken kæmpe opgave de ni iværksættere stod foran at skulle løfte. Netop af den simple årsag, at meget få herhjemme tidligere havde skulle bygge et destilleri op fra bunden. Og selvom man lod sig inspirere af sine skotske kollegaer, havde man ingen forudsætninger for at vide præcis, hvordan dansk produceret Whisky ville komme til at smage. Og derfor ingen klar definerbar “do and don’t” liste. Derudover kan jeg tydeligt forstille mig, på hvor dybt vand de respektive myndigheder, som man søger tilladelse hos, har været. For ikke at nævne, at destillations og produktions udstyr på pågældende tidspunkt, i høj grad må have været skaleret til at passe destillerier af en langt større størrelse, end Stauning kunne bryste sig af.  

Staunings oprindelige destilleri fik til huse i et nedlagt slagteri, som den ene stifter; Mogens Vesterby var indehaver af. Hvilket skulle vise sig at være en god fidus, da en del af det pensionerede slagteriudstyr kom til at indgå i deres Whisky produktion. F.eks. blev den gamle kødhakker omdannet til kornkværn, røgeovnen blev brugt til tørring af malt og gulvet i kølerummet skulle vise sig at være velegnet til maltningen. Hvorimod deres første stills trods alt blev købt hos producenten Hoga Stills.  

I 2006 destillerede de ni venner deres første Whisky, men der gik ikke længe, før ambitionerne ville mere, og allerede året efter købte de en nedlagt landejendom, som skulle huse deres nye destilleri. Herefter gik der næsten tre år med at renovere ejendommen og få destilleriet op at køre. Men endeligt i 2011 kom deres første aftapning af Stauning Rye på markedet, og kort tid efter fulgte deres første Single Malt. Hvilket bringer os frem til 2015, hvor Diageo kom ind i billedet. Hvorefter at Staunings nye destilleri, som ligger dør om dør med det gamle, blev indviet i 2018 med produktionens start i 2019. Staunings destilleri er i øvrigt nu Danmarks største, og kan producere 900.000 liter spiritus om året og det estimeres, at der i skrivende stund ligger 3 millioner liter whisky til lagring hos Stauning. 

En af de ting jeg har dyb respekt for er, hvor tro imod egne overbevisninger Stauning besætningen alle dage har været. For hvor må det havde været fristende, den dag de tunge drenge svingede ind i indkørslen, at give køb på det hele til gengæld for et overdimensioneret guldæg. Men det kan man ikke ligefrem sige gjorde sig gældende. For Stauning holdt b.la. stædigt fast i selv at gulvmalte deres forskellige kornsorter. Hvilket mange Skotske destillerier i dag er gået bort fra, og i stedet får leveret fra tredjepart. Og i stedet for at få installeret et par giga stills, valgte de hele 24 små 2.000 liter pot stills. Der oven i hatten, bliver opvarmet over åben ild. Hvilket var normen tilbage i tiden, men langt de fleste destillerier, den dag i dag, har udskiftet til fordel for damp opvarmning. Da denne opvarmning er lettere at kontrollere og derudover giver en mere jævn opvarmning. Derimod skulle opvarmning ved hjælp af åben ild, give en mere aromatisk new make og i sidste ende, Whisky. Som jeg kom mere ind på i mine anmeldelser af Sall samt Kyrö Whisky, har Stauning også en relativ lang fermenterings tid på op til 96 timer. Derudover bruger Stauning lokalt dyrket rug og byg og henter deres tørv fra lokale tørvemoser. Nu hvor talen falder på tørv, benytter Stauning, som det eneste destilleri i verden, også tørret lyng til deres “Heather” aftapninger.  

Siden de første fade blev lagt til lagring i det nye destilleri, har Stauning udvidet biksen betydeligt og beskæftiger – ifølge min lomme ven Google, 40 ansatte. Herunder en række marketingsmedarbejdere, der skal promovere mærket uden for vores egen lille andedam og dermed kæmpe for at få fodfæste i USA, samt en lang række europæiske lande. Hvilket på godt jysk, ikke ser ud til at gå helt skidt. Da Stauning i 2022 satte omsætningsrekord med en stigning på 40% i forhold til 2021. Det til trods havde Stauning samtidig et underskud på 17 millioner gode danske kroner. Hvilket Stauning tilskriver de voldsomme omvæltninger med krig i Ukraine, samt dertilhørende inflation og prisstigninger på råvarer. Derudover ramte forsyningskrisen også Stauning, som pludselig stod i en situation, hvor de manglede 40.000 flasker, som deres franske producent slet og ret ikke kunne levere. Hvorfor at Stauning måtte sadle om, og i en kortere periode udsende deres aftapninger i gennemsigtige flasker, som forbrugerne selv kunne dekorere ved hjælp af en medfølgende guldtusch samt klistermærker. Serien blev lanceret som Staunings “design edition” under sloganet; “We make the Whisky, you design the bottle”. Og jeg kunne da heller ikke undlade at bemærke, at flaskerne tilfældigvis landede på en række, såkaldte Whisky influencers adresser, som via diverse sociale platforme – i deres ansigts fodsved, tegnede ubehjælpelige kruseduller på flaskerne. Hvilket mest af alt mindede mig om at være vidne til den folkekære Jørgen Clevin, efter et 48 timers trip, på en rå mængde usandsynligt dårligt amf. Uanset hvad, var det bare som om, at de klassiske røde seler, ikke kunne holde bukserne oppe omkring livet på de medvirkende. Eller måske er jeg bare blevet, som Danny Glover allerede var det tilbage i 80’erne; “too old for this shit!” 

Men for trods alt at komme tilbage på sporet og før vi når selve anmeldelserne, så lad os lige flygtigt løbe igennem Staunings portefølje, der kan opdeles i tre kategorier; Core range, Research samt deres limited edition aftapninger. Staunings core range indeholder; Rye, KAOS samt Smoke. Deres Research serie indeholder Curious, Bastard og El Clásico. Men blev sidste år udvidet med Dirty Bastard. Der i modsætning til de andre aftapninger, som er blevet udgivet flere gange årligt, kun er tiltænkt at udkomme denne ene gang. Hvilket tyder på, at vi vil se flere tilføjelser til Stauning’s Research serie de kommende år. Flaske designet på de forskellige aftapninger i Research serien, er designet af den danske grafiske designer og tatoverings kunstner; Thit Hansgaard, som er søster til medstifter; Hans Martin Hansgaard.  

Jeg vil selvsagt herunder komme mere ind på de individuelle aftapninger, som jeg i dag har valgt at anmelde. Og jeg kan med det samme afsløre, at der bliver tale om en rendyrket Stauning Rye Whisky maraton. Da jeg til lejligheden her fundet Young Rye, core range Rye, Hardcore Edition, El Clásico, samt en single cask aftapning frem fra gemmerne.     

Som flygtigt nævnt, udgav Stauning deres Rye, med tilnavnet “First impression” tilbage i 2011, som deres første officielle aftapning. “First impression” blev samme år fulgt op af “Second opinion”. De to udgivelser var et blend imellem fade, der indeholdt destillat fra 2009 samt 2010, som var blevet flasket i 2011. Året efter kom deres “Third solution”, som endeligt i oktober 2012 blev afløst af Young Rye serien. Deres første udgave af Young Rye var lagret i knap 2 år og derfor ikke officielt en Whisky i konventionel europæisk forstand. Da Whisky i Europa minimum skal have været lagret i 3 år, for at bære betegnelsen. Young Rye serien blev gradvist ældre som udgivelserne skred frem og har været flasket ved varierende alkoholprocent. Stauning nåede at udgive i alt 16 udgaver i deres Young Rye serie, før at den sidste aftapning, som i øvrigt er den jeg anmelder i dag, blev flasket og udgivet i februar 2018. Det år blev der udgivet hele 3 forskellige udgaver. En Cask Strength udgave, en Rum Cask udgave, samt en standardudgave. I 2011 udkom Stauning Rye, som kom til at indgå i deres core range serie. Hvorefter Stauning i 2023 udgav deres Hardcore edition, som var en Cask Strengt aftapning af deres Rye Whisky.  

Young Rye var flasket i 500 ml. flasker hvorimod deres Rye bliver udgivet i 700 ml. flasker. Stauning har igennem årenes løb benyttet hele tre forskellige mash bills, til deres Rye Whiskyer. En mash bill som indeholdt 70% rugmalt og 30% bygmalt. Hvorefter de i en årrække benyttede 51% rugmalt og 49% bygmalt. For endelig at lande på en mash bill indeholdende 60% rugmalt og 40% bygmalt. Det er dog værd at nævne, at den Rye Whisky som i skrivende stund er at finde i Staunings core range sortiment, er en vatting imellem mange fade, og derfor også indeholder alle tre mash bills. Stauning Rye er lagret på nye amerikanske hvid egs fade.  

Stauning Young Rye – Malted Rye Whisky – Bottled February 2018 

• Producent: Stauning Whisky 
• Destilleri: Stauning  
• Klassifikation: Maltet Rye Whisky 
• Alder: NAS  
• ABV: 43,3% 
• Mash Bill: Maltet rug & maltet byg 
• Pris: Ca. 500 kr. for 50 Cl. 

Næse: Overmodne pærer blander sig med maltsødme, en anelse citrus samt en duft af nyslået græs 

Smag: Smagen er betydelig mere bastant end næsen antydede og starter ud med en virkelig dominerende smag af rugbrød samt sort peber. Der får følgeskab af mandler, abrikos, koriander samt en maltagtig smag.   

Eftersmag: Smagen af rugbrød bliver hængende i den medium lange eftersmag, hvor lakrids og nelliker også gør sig gældende.  

Konklusion: Forfinet og nydelsesværdig næse, som dog også er en anelse endimensionel. Selve smagen er som nævnt bastant og har derfor en god fylde i munden uden dog at være viskøs eller kompleks. Staunings Young Rye virker i det hele taget upoleret samt en anelse kantet. Ikke ulig en lang række punk sange fra 70’erne, som man alligevel ikke kan undlade at finde umådelig charmerende at skråle med på. 

Prisinformation: Stauning Young Rye kostede – hvis min hukommelse ikke svigter mig, på udgivelsestidspunktet Ca. 500 Kr. Da der kun blev udgivet 2541 halv liters flasker, er de fleste flasker for længst forsvundet fra hylderne. Dog har Whisky.dk, Hrskov samt Slikforvoksne i skrivende stund stadig flasken på lager. Her koster de henholdsvis 1699 Kr. – 995 Kr. og 699 Kr. Jeg har dog valgt at tage udgangspunkt i den oprindelige vejledende udsalgspris, og ikke de nævnte opskruede priser.