Bulleit
- Ejer: Diageo
- Beliggende: Shelbyville, Kentucky
- DSP Nr.: DSP-KY-20026
- Officiel hjemmeside: Bulleit.com
Hvis man interesserer sig bare en lille smule for amerikansk whiskey – eller har været på en coctailbar på et tidspunkt – så vil Bulleit-mærket med den ikoniske flaskeform være meget velkendt. Navnet Bulleit udtales i øvrigt præcis som bullet, hvis du skulle undre dig.
Bulleit er en utrolig succeshistorie og vel nok det whiskeymærke der på kortest tid er blevet kendt i næsten hele verden. Ikke alt har dog været positivt de sidste par år – men det vender jeg tilbage til senere.
Historien for Bulleit starter i princippet omkring 1830, da kroejeren Augustus Bulleit begynder at destillere whiskey i Louisville, Kentucky. Ifølge legenden forsvinder han dog sporløst omkring 1860 på vej til New Orleans – og hans opskrift forsvandt sammen med ham. Det eneste man vidste var, at det var en Bourbon med et højt indhold af rug. Herefter sker der ingenting i 117 år indtil Augustus’ tipoldebarn Thomas (Tom) E. Bulleit Jr. i 1987 startede firmaet op igen. Han havde været advokat i en del år – men var løbet træt i at skulle læse kontrakter hele tiden.
På det tidspunkt var Bourbon inde i en dårlig periode og der var meget lav efterspørgsel. Han gjorde derfor noget ret genialt – og det var at involvere bartendere meget tæt i udviklingen af hans produkter. Den dag i dag er Bulleit en af de foretrukne whiskeyer til at lave cocktails på – og der er sådan at mange forbrugere har lært mærket at kende.
Fra starten i 1987 var det Ancient Age destilleriet (ejet af Buffalo Trace) der destillerede Bulleits whiskey og man begyndte så småt at sælge produkterne en 5-6 år senere. I disse 5-6 år eksperimenterede Bulleit desuden med kunstig opvarmning og afkøling i lagerbygningerne – en teknik der kan få whiskey til at ældes hurtigere. Ifølge deres eget marketing-spin skulle deres 5-6 årige whiskey således smage som en der var 10 år gammel.
I 1997 købte Seagram Bulleit. I denne forbindelse verserer der en ekstra røverhistorie, da Seagram tilsyneladende have besluttet sig for at lancere et whiskeymærke med navnet ”Bullet” – og derfor faldt over Bulleit som jo udtales på samme måde og staves på næsten samme måde. Seagram ejede på det tidspunkt producenten Four Roses – og det var derfor dem der overtog produktionen af whiskey fra Ancient Age.
På dette tidspunkt introducerer man også den ikoniske ”medicin” flaske som man kender i dag. Med ny ejer i ryggen – og et helt nyt udseende – introducerer man derfor i 1999 for alvor mærket nationalt i USA og i Europa. 1999 betragtes derfor af flere som det år hvor Bulleit i virkeligheden blev (re)lanceret.
Four Roses fortsatte med at producere Bulleit indtil ca. 2013 hvor det ikke alene stod klart at Four Roses ikke kunne følge med i efterspørgslen – de havde også selv brug for whiskeyen til deres egne produkter. Man besluttede derfor i 2013 at lave sit eget Bulleit destilleri. Det åbnede dørene i 2017 – og her har man siden produceret whiskey. Det varer derfor ikke længe før den standard Bulleit Bourbon man køber, udelukkende består af egen whiskey.
Hvem der producerede Bulleit mellem 2013 og 2017 er fortsat omgivet af mystik – men bl.a. Brown-Forman (Jack Daniel’s, Woodford Reserve, Old Forester, etc.), Barton (en del af Sazerac/Buffalo Trace) og Jim Beam har været nævnt. Svaret er nok, at der har været flere leverandører – og det skulle heller ikke undre mig, hvis der fortsat var lidt Four Roses whiskey i Bulleit i disse år.
Uanset hvem der har været leverandør, så virker det som om at man har holdt fast i den samme mash bill, der består af 68% majs, 28% rug og 4% maltet byg. Det er – som jeg nævnte i starten – et meget højt indhold af rug som også Toms tipoldefar Augustus brugte. I 2011 introducerede man desuden Bulleit Rye, lavet på den legendariske 95% rug og 5% maltet byg mash bill fra MGP i Indiana. Den dag i dag bliver deres Rye produceret af MGP – og de 95% rug er endda blevet en del af deres produktlogo, som du kan se ovenfor.
Bulleit åbnede, som nævnt i første del, deres eget destilleri i 2017, efter at have fået deres whiskey produceret af andre i flere år. Det nye destilleri ligger i byen Shelbyville i Kentucky – en en halv times kørsel fra den største by Louisville. Destilleriet kostede omkring 700 millioner kroner at bygge og de råder over et område på over 1,2 millioner m² til selve destilleriet og har desuden opkøbt eller lejet yderligere 4 millioner m² marker (hvilket jeg lige kommer tilbage til). Så der er virkelig tale om store ambitioner. Alt på det nye destilleri er automatiseret, så på trods af at de har kapacitet til at producere ca. 10 millioner flasker om året, så er der kun 20-25 mennesker der arbejder med selve produktionen. Og det inkluderer aften-, nat- og weekendholdene. Rimeligt imponerende.
Grunden til at de har opkøbt og lejet så store markområder er, at de ønsker at være en såkaldt ”grain to glass” producent. Udtrykket dækker over, at man har kontrol over samtlige dele af produktionen – lige fra kornsorterne vokser på marken til whiskeyen er hældt på flasker. I Bulleits tilfælde – og der er en trend der er ved at brede sig – har man desuden valgt næsten alle råstoffer (majs, rug, byg, m.v.) fra producenter i nærområdet.
Det bliver interessant at se om det vil være muligt for Bulleit at fastholde deres smagsprofil og kvalitet når de overgår til egen produktion. Man skulle umiddelbart tro at svaret var ja – og at det netop var nemmere at styre når man havde tag over eget hus, men det er ikke altid sådan. Man skal huske på at Bulleit jo har fået lavet whiskey hos producenter der i den grad har styr på tingene og at de på deres eget destilleri starter lidt forfra. High West er et godt eksempel på, at overgang til egen whiskey ikke altid medfører noget godt (og det hjælper selvfølgelig heller ikke på det i deres tilfælde, at de er begyndt at hælde yngre whiskey i deres blends …).
Mit gæt er dog, at vi som forbrugere ikke vil komme til at mærke den store forskel hos Bulleit. Jeg bygger denne forudsigelse på to observationer:
- Bulleit er allerede i dag dybt involveret i hvordan deres whiskey bliver produceret hos deres nuværende underleverandør(er). Det inkluderer produktion af tønder, sammensætning af mash bill, hvilke gærceller der bliver brugt, etc. De har med andre ord allerede stor erfaring med mange dele af produktionen.
- De har også stor intern erfaring med at blende whisky og har desuden ti forskellige ”opskrifter” at gøre godt med; to mash bills, kombineret med fem forskellige typer gærceller (hmmm… lyder vist bekendt …). Og når du allerede har stor erfaring med at blende – og du har mange opskrifter til rådighed – så er grundstenene til at kunne fastholde smagsprofil og konsistens lagt.
Bliver spænde at se om jeg er helt ude i skoven med denne forudsigelse.
Selv om alt således ser lyserødt ud for Bulleit, så kan man desværre ikke undgå at nævne den skandale der rystede selskabet specielt i 2019; men som startede allerede sent i 2016. Skandalen inkluderer emner som manglende anerkendelse for etableringen af Bulleit mærket, manglende løn og honorarer, homofobi og sågar seksuelle overgreb. Beskyldningerne omkring disse forhold stammer fra Tom Bulleits datter Hollis Worth og er stilet mod det store konglomerat Diageo – og ikke mindst Tom Bulleit selv.
Hollis påstår, at hun var med til at etablere Bulleit mærket, at hun var med til at designe den ikoniske flaske, at hun er blevet franarret royalties fra salget af Bulleit, at hun blev fyret fra Diageo grundet homofobi (hun er lesbisk) og at hun har lidt seksuel overlast i hendes barndom. Ret vildt og meget foruroligende, hvis det er korrekt.
Jeg kan selv huske at jeg var meget skuffet over at nogle sådanne forhold kunne eksistere i det 21. århundrede og at min respekt for Tom Bulleit nærmest forsvandt over natten. Beskyldningerne kom også frem samtidigt med at #metoo bevægelsen startede og jeg besluttede mig for, at jeg ville boykotte Bulleit hvis dette virkeligt kunne være rigtigt.
Det er dog den dag i dag påstand mod påstand og der er aldrig blevet lagt beviser frem fra Hollis’ side. Jeg skal ikke tage stilling til påstandene om overgreb (hvordan skulle jeg dog det), men i løbet af min egen research af de andre påstande, så er jeg unægtelig blevet i tvivl om hvorvidt de virkelig har merit. Uanset hvem uvildige undersøgere har adspurgt – også dem der ville være anonyme – så har folk pure afvist hendes beskyldninger. Det er lige fra Tom Bulleit som påpeger at Hollis kun var 13 år gammel da han etablerede Bulleit (og dermed naturligvis ikke har kunnet være medstifter), til den design virksomhed der stod for flaskens design (og som via fremlæggelse af dokumenter kunne vise, at Hollis aldrig var involveret), til Diageo som påpeger at de kontinuerligt bliver anerkendt som en af de virksomheder i branchen hvor medlemmer af LGBTQ miljøet har det bedst – til faderen selv der pure afviser at hun er blevet snydt for pengene.
Det er unægtelig en bedrøvelig sag og jeg har i hvert fald besluttet, at jeg ikke drager nogle konklusioner før jeg set noget mere faktuelt. Der har dog været stille omkring sagen de sidste to år, så det er uvist om der kommer mere op til overfladen.
Følgende Bulleit produkter er anmeldt hos Straight Whiskey.dk:
Denne artikel er skrevet af: Henrik Brandt