Anmeldelser

Noah’s Mill vs. Rowan’s Creek

Følgende anmeldelse er del #2 af vores miniserie om Willett Distillery. Hvis du missede første del, så klik her.

 

“I get up, I go to work, come home to eat and go to bed!” – Evan G. Kulsveen.

Jeg elsker Willett eller Kentucky Bourbon Distillers (KBD,) som de hed tilbage i tiden. Et udvalg af deres whiskyer hører til blandt mine absolutte favoritter og Even G. Kulsveen, som bragte Willett Destilleriet tilbage fra de døde og hjem i familiens ejerskab, efter at det var blevet solgt til anden side, delvist nedlagt og lukket permanent, er utvivlsomt en af vor tids største pionerer inden for amerikansk whiskey. Kulsveen besad en fantastisk evne til at udvælge fade, samt blende whiskey der i mange tilfælde var af en kvalitet, der langt oversteg majoritet af den whiskey, der findes på markedet i dag. Kulsveen nægtede pure at gå på kompromis i en tid, hvor amerikansk whiskey var på sit absolutte nulpunkt, og det til trods for at majoriteten af de amerikanske destillerier havde travlt med at sænke deres alkoholprocent, og dermed kvaliteten på deres produkter, for at tilpasse sig det daværende Amerikanske marked. Til trods for at forbrugerne på daværende tidspunkt, som oftest ikke ønskede at betale meget mere en 150 kr. for en flaske whiskey, holdte Kulsveen stadig på at flaske high proof, uncut, single barrel whiskyer, hvilket resulterede i, at det Japanske marked i en årrække, langt hen af vejen, var de eneste aftagere af KBD’ produkter.

Men selvom min beundring for Even Kulsveen er stor, og min forkærlighed for især de “ældre” KBD produkter er uomtvistelig, er der flere dråber malurt i bunden af mit glas Willett. Jeg er fuldt ud bevist om, at nogen vil mene, at jeg er en kynisk fejlfinder, som altid står klar i kulissen til at pege fingre af andre, og redaktionens svenske whiskey ven; Linus har da også ved flere lejligheder pointeret, at jeg er personificeringen af Statler og Waldorf fra Muppet Showet i en og samme person. Jeg vil selvfølgelig mene, at jeg blot har min kritiske sans i behold, men som så meget andet, er jeg nok ikke selv den bedste til at vurdere den sag.

Men hvis man har læst eller lyttet til nogle af de få interviews, der findes med Even Kulsveen, vil man hurtigt erfare, at han er en benhård og kalkulerende forretningsmand, hvor den passion for whiskey – selvom den til tider kan virke noget fortærsket og indstuderet – som vi kender fra f.eks. Jimmy og Fred Russell, synes at spille andenviolin hos Kulsveen, og det mærkes i den grad i KBD/Willett’ firma strategi.

Ikke for at lyde som Benjamin Franklin’s forvrængede ekkokammer, men det er ikke desto mindre sandt, at ”En halv sandhed ofte er en stor løgn”. Eller i Willett’s tilfælde kunne man fristes til at sige, at den halve sandhed synes at være credoet i Willett pr-afdeling. Om alle omstændigheder er Willett en forklædningens mester, og ikke mindre end fænomenal dygtig til at hylle sig selv ind i et røgslør, der er så tykt, at man skal bruge en allerhelvedes stor kniv for at kunne skære sig igennem alle deres til lejligheden opdigtede historier.

Destillerierne er ved lov forpligtiget til at oplyse, hvilken stat en whiskey er destilleret i, men i den bedste af alle verdener, skulle destillerierne efter min mening også være forpligtiget til at oplyse, hvilket destilleri der oprindeligt har produceret whiskyen, men sådan foregår tingene desværre bare ikke, og det benytter Willett sig af. Som beskrevet i sidste uges anmeldelse, køber Willett en god del af deres whiskey fra andre destillerier, og markedsfører dem under deres egne mærker. Ikke sagt, at der overhovedet er noget galt i den del af processen. Denne praksis bliver praktiseret over alt i Amerika, og rigtig mange af de såkaldte sourced whiskyer er af en fantastisk kvalitet. Der hvor kæden hopper af for mig, er Willett’ måde at markedsføre deres produkter på.

Men lad os bruge Rowan’s Creek Bourbon – som dagens anmeldelse blandt andet beskæftiger sig med, som eksempel. Hvis vi kigger nærmere på flaskens etikette, får vi oplyst, at whiskyen er destilleret i Kentucky og flasket af Rowan’s Creek Distillery, Bardstown, Kentucky. Hvilket naturligvis vil få de fleste til at antage, at whiskyen rent faktisk er produceret af overnævnte destilleri. Hvis vi tager et kig på bagside-etiketten, får vi en sød lille historie, som på mange måder også understøtter denne antagelse; ”Rowan’s Creek takes its namesake from the creek that still runs through our little distillery. Back in the late 1700’s when John Rowan first settled around Bardstown, whiskey makin’ was the order of the day. John went on and made a name for himself as a well respected judge and statesmen. The judge is long since gone, but the creek that still bears his name is still carrying the best limestone spring water there ever was for making good Bourbon, so you know the whiskey makin’ is still going on”. Problemet er bare – som du nok allerede har regnet ud, at der ikke findes noget Rowan’s Creek distillery. Der fandtes til gengæld en vis John Rowan og der findes en flod ved navn Rowan’s Creek, som løber lige forbi et destilleri i Bardstown, KY. Det destilleri hedder sjovt nok bare Willett, og hvis man besøger Willett’ hjemmeside, finder man pudsigt nok også Rowan’s Creek Bourbon i deres portefølje. Salige John Rowan skød og dræbte – ifølge wikipedia, i øvrigt en anden mand under en pistol-duel, som blev udkæmpet på grund af et skænderi, der var opstået i fuldskab under et kortspil, men den del glemte Willett bare at skrive på deres etikette, ellers så løb de desværre bare tør for plads.

Omtalte eksempel, hvor Willett til lejligheden opdigter et fiktivt destilleri og navngiver det efter det whiskey mærke, som flasken er lanceret under, er desværre ikke nogen enlig svale. Faktisk så bruger de samme procedurer, ved samtlige af deres produkter – med undtagelse af deres Willett Family Reserve serie, med forskellige bagside historier, der beretter om alt, lige fra ældgamle familie opskrifter til femte generation master destiller’s, og det er alt det gøgl og gejl, der får mit mavesår til at springe op på ny. For jeg kan simpelthen ikke arbejde med, at man åbenbart føler sig nødsaget til at fodre forbrugerne med sådan en omgang bullshit. For hvorfor overhovedet bruge tid og kræfter på at opdigte alle disse historier, og ikke bare skrive det, som det er? Hvis jeg skal forsøge at komme med et kvalificeret svar, som ikke skal tolkes som en undskyldning på Willett’ vegne, så skal det højest sandsynligt findes i, at KDB lancerede flaskerne i en tid, hvor mange forbrugere så ned på producenter, der ikke selv destilleret deres whiskey, og mente at deres produkter var af en betydelig dårligere kvalitet, i forhold til dem der kom fra destillerier, som selv producerede deres whiskey, og derfor forsøgte Willett at flyve under radaren, og dermed åbenlyst afsløre deres metoder.  

Rowan’s Creek beskrives ofte som værende lillebroderen til Noah’s Mill. For det første fordi etiket designet på de to flasker er slående, dernæst fordi Noah’s Mill rygtes at indeholde ældre whiskey, end det er tilfældet med Rowan’s Creek, og sidst men bestemt ikke mindst fordi Rowan’s Creek er flasket ved en lavere alkoholprocent, end der er tilfældet med Noah’s Mill. KBD lancerede oprindeligt – i 1990’erne, Noah’s Mill som en 15 års bourbon, men som årene gik, ændrede KBD ordlyden på etiketten fra; ”This batch of bourbon was aged in wooden barrels for fifteen years”, til ”until fully matured”, og droppede dermed aldersbetegnelsen. Men rygterne vil vide, at Noah’s Mill på nuværende tidspunkt indeholder bourbon, der har været lagret imellem 4 til 20 år. Rygterne vil vide, at Rowan’s Creek indeholder 12 år gammel whiskey.       

Rowan’s Creek og Noah’s Mill blev oprindeligt lanceret i vin flasker. Rowan’s Creek i en klar udgave og Noah’s Mill i en flaskegrøn udgave, som vi kender det fra vinens verden. Disse udgavers korkpropper var lak forseglede/wax topped, men i 2013 skiftede KBD lak forseglingen ud med folie. 

Noah’s Mill. Small Batch – Genuine Bourbon Whiskey

  • Mærke: Noah’s Mill
  • Producent: Willett
  • Destilleri: Unavngivet
  • Alder: NAS
  • Mash Bill: Unavngivet
  • Whiskey type: Bourbon Whiskey
  • ABV: 57.15%
  • Pris: kr. 600 kr.

Duft: Hvedebrød, smør, let bitter appelsin marmelade, forkullet egetræ, hvor man klart fornemmer den høje alkohol procent, uden at den på nogen måde bliver ubehagelig. Tvært imod, er næsen på Noah’s Mill behagelig og udsøgt.

Smag: God mundfylde og letter olieret. Starter ud med en bølge af sort peber, som hurtigt bliver afløst af råsukker, abrikos, figner, chokolade og et strejf af pebermynte.     

Eftersmag: Relativ lang eftersmag, som byder på forkullede egetræ, flødekaramel, kanel og mandarin.

Konklusion: Jeg er en kæmpe fan af Noah’s Mill, som trods sin høje kvalitet synes at være en af de mere oversete og undervurderede whiskyer på markedet. Til trods for at Noah’s Mill med årene desværre er kravlet op og koste 600 kr. er den stadig i min optik en hver krone værd.

Score: 91/100
Kategori: Fantastisk

Hvad betyder dette? Tjek guiden til vores scoringssystem

Rowan’s Creek – Small Batch – Kentucky Straight Bourbon Whiskey

  • Mærke: Rowan’s Creek
  • Producent: Willett
  • Destilleri: Unavngivet
  • Alder: NAS
  • Mash Bill: Unavngivet
  • Whiskey type: Straight Bourbon Whiskey
  • ABV: 50,05%
  • Pris: 389 – 600 kr.

Duft: En håndfuld mørk karamel, Creme brulee, vanilje, brun farin og mørke blommer. Helt igennem klassisk bourbon næse, men samtidig også yderst imødekommende og varmblodig.

Smag: Starter ud med en dominerende smag af sorte peberkorn og rug krydderier – der tyder på, at Willett har valgt at blende fade, der generelt har et højt indehold af rug i deres kornblanding sammen. Den bombastiske smag af rug krydderierne fortager sig langsomt, og afløses af en bitter og helt igennem naturlig smag af appelsinskal, der igen toner ud og afslører en tør egetræssmag med et strejf af vanilje sødme hen imod eftersmagen.   

Eftersmag: Medium lang eftersmag af egetræ og abrikos, der bliver hængende bagerst på tungen. 

Konklusion: Potent og bombastisk. Fanden i voldsk, uden de helt store smagsnuancer, og set ud fra et konventionelt synspunkt, egentlig ikke særlig balanceret. For jeg er overbevist om, at mange ville mene, at dette batch af Rowan’s Creek, kunne bruge en del mere frugtsødme som modvægt til sin kantede egetræs, overkrydret og bitter smagsprofil – som bærer præg af, at de fade der er brugt til denne udgave af Rowan’s Creek har en betragtelig alder på bagen. For til trods for at den er fattig på smagsnuancer og har en karakteristisk egetræssmag, bliver den aldrig sprittet. Hvis man er i humør til det, er der noget fantastisk ved en whiskey der sparker igen, og som man skal investere både tid og kræfter på at overkomme og tæmme. Whiskey entusiaster, som har været så heldige at smage George T. Stagg fra Buffalo Trace’s Antique Collection, ved hvad jeg mener.

Lad det være sagt, så har jeg smagt Rowan’s Creek udgaver, som stammer fra KBD’  Wax Top periode – som på alle led og kanter var langt overlegen denne Rowan’s Creek flaske.

Score: 85/100
Kategori: Rigtig god

Hvad betyder dette? Tjek guiden til vores scoringssystem

Waldorf: That was wonderful!

Statler: Bravo!

Waldorf: I loved it!

Statler: Ah, it was great!

Waldorf: Well, it was pretty good.

Statler: Well, it wasn’t bad…

Waldorf: Uh, there were parts of it that weren’t very good though.

 Statler: It could have been a lot better.

Waldorf: I didn’t really like it.

Statler: It was pretty terrible.

Waldorf: It was bad.

Statler: It was awful!

Waldorf: It was terrible!

Statler: Take him away!

Waldorf: Bah, boo!

Statler: Boo!

Den anmeldte Rowan’s Creek er købt hos whiskeyeksperten.dk for 389 kr. (Hvor den stadig kan erhverves til prisen). Den anmeldte Noah’s Mill flaske er købt hos Hobro Vinhandel på tilbud, for 450 kr. Noah’s Mill koster normalt omkring de 600 kr. men er set hos bisgaard-vin.dk for 499 kr. Begge flasker er købt af undertegnede.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *