Anmeldelser

George Dickel. Superior No. 12

Følgende anmeldelse er del #1 af en miniserie i to dele om Geo. A. Dickel & Co. samt Cascade Hollow distillery.

Hvis vi lader øjet vandre ned over George Dickel’s Superior No. 12 Whisky, som denne anmeldelse omhandler, bliver vi mødt af følgende tekst; Back in 1870, George Dickel began fulfilling his dream of crafting the smoothest Tennessee Whisky around. George believed that to make the best whisky, there was one ingredient that he needed most – Time. While more than a century has passed since George distilled his first batch, we continue to honor George’s timeless craftsmanship by letting our whisky rest, as long as it needs to, before bottling. Til trods for at det er en relativt uskyldig historie, er den ikke desto mindre usand. For George Augustus Dickel destillerede ikke så meget som en eneste tønde Whisky i de 76 år, han levede. Og da Geo. A. Dickel & Co. langt om længe kunne prale af at eje deres eget destilleri, var Dickel’s mere eller mindre gået på ”pension”, og firmaet blev drevet af hans svoger og forretningspartner; Victor Emmanuel Shwab, som – til trods for sin signifikante betydning for firmaet, er blevet udeladt. Men lad os tage et kig på Geo. A. Dickel & Co. og det whisky mærke, som nu til dags udelukkende bærer Dickel’s navn.

George Augustus Dickel blev født uden for ægteskab i Grünberg, Tyskland i 1818. I 1844 emigrerede han til Amerika, hvor han i 1847 slår sig ned og driver en skomagervirksomhed i Nashville, Tennessee. 19 år senere vælger Dickel dog at skifte profession, da han i 1866 åbner sin første spiritusforretning beliggende på 125 Market Street, Nashville, Tennessee. Samme år hyrer Dickel – Maier Salzkotter som tilsynsfører og Salzkotter’s tidligere svoger – Victor Emmanuel Shwab i stillingen som bogholder. Dickel’s forretning bliver hurtigt en succes, og allerede året efter ser han sig nødsaget til at flytte sin butik til en større lokalisation. Samme år begynder Dickel’s at blende Whiskey. Men da han ikke er i besiddelse af en bevilling, bliver han arresteret og dømt til at betale en bøde på $1000 (Svarende til små 110 tusinde Kr. i dag.) Til trods for det, udvider Dickel’s igen året efter, og flytter – for tredje gang på tre år, ind i en ny og større butik. I 1870 går Dickel’s og Salzkotter sammen om at danne grossist firmaet; Geo. A. Dickel & Co., som, ikke atypisk for deres tid, købte deres whiskey fra lokale destillerier, for derefter at markedsføre Whiskyen under deres egne mærker. Foruden Whiskey solgte Dickel & Co. også vin og øl, og var eftersigende de første i Nashville til at importere Whisky fra Skotland og Irland.

Men før vi går videre, tager vi lige en lille afstikker til nabobyen Tullahoma, hvor der i 1878 blev bygget et destilleri, som skulle få signifikant betydning for Dickel & Co. Nemlig F.E. Cunningham og John F. Brown’s Cascade Hollow distillery, som Dickel & Co. begyndte at opkøbe en meget stor andel Whiskey fra. Året efter at Cascade stod færdig, solgte Brown i midler tid sin andel til den lokale forretningsmand Matthew Sims. I 1883 tiltrådte McLin Davis stillingen som ”master distiller” og blev samtidig partner i selskabet. Davis er i øvrigt krediteret for at være manden, som sammensatte den mash bill, som Cascade brugte til at fremstille sin Whisky. I 1888 opkøbte Shwab – som i 1881 var blevet gjort til partner i Dickel & Co., to tredjedele af majoriteten i Cascade. Hvorefter at Dickel & Co. som en naturlig forlængelse heraf, fik eneret til at distribuere Cascade’s Whisky, som blev lanceret under navnet; Geo. A. Dickel & Co. – Cascade Whisky.

Salzkotter trak sig tilbage fra Dickel & Co., i 1888, og døde relativt kort efter. I 1886 var Dickel udsat for en alvorlig ride-ulykke, og blev de efterfølgende år nødsaget til at trække sig mere og mere tilbage fra virksomheden, og overlade styringen til Shwab. Dickel døde den 11. juni 1894 i en alder af 76 år, og efterlod sin andel af firmaet til sin kone, Augusta. Augusta gik bort i 1916, hvorefter Shwab blev eneejer af både Dickel & Co. samt Cascade Hollow distillery, som han havde købt Davis’s sandel af, da han gik bort i 1898.

I 1887 opkøbte Dickel & Co. Climax Saloon i Nashville, hvorefter de begyndte at reklamere for stedet, som værende Cascade Whiskys hovedsæde. Hvilket dog mest af alt synes at være et skalkeskjul, og tages med et gram salt. For i virkeligheden var Climax Saloon et kombineret bordel og spillested, hvor kælderen samt første salen var udstyret med en scene, hvor man b. la. kunne opleve can-can danserinder. Anden sal var udstyret med en bar, hvorfra man kunne købe Cascade Whisky, eller spille om penge ved et af de mange pool borde, som virkede som skalkeskjul for hasardspil. Hvis man bevægede sig op til tredje salen, blev man på trappen mødt af en række ”glædespiger”, som tilbød deres services til de besøgende.  Tredje salen var i øvrigt belejligt indrettet med en række ”soveværelser”. Hvor man for endevæggene, havde ladet falske vægge – der ledte ind til et skab, opføre. Så de prostituerede, i tilfælde af at politiet stormede stedet, kunne gemmes af vejen.

I 1910 begynder forbudstidens indtog i Tennessee og destillerierne får tolv måneder til at stoppe deres produktion og forlade staten. I stedet for at lade et nyt destilleri opføre i en anden stat, vælger Shwab at indgå en kontrakt med Arthur Philip Stitzel, om at producere Cascade Whisky på det legendariske Stitzel destilleri. For at sikre sig at smagsprofilen ikke ændres, lader Shwab et charcoal filter kar opføre hos Stitzel. Og går endda så vidt at han vælger, at lade sit eget team fra Tennessee stå for selve filtrerer af Cascade Whisky.

Da det nationale spiritusforbud træder i kraft i 1920, bliver samtlige amerikanske destillerier, som ikke formår at få en bevilling til lovligt at sælge Whiskey til medicinsk brug, nødsaget til at lukke ned. Men heldigvis for Shwab, får Stitzel en ud af kun seks bevillinger til at distribuere Whiskey. Hvilket gør, at Cascade Whisky kan sælges til ”medicinsk” brug igennem hele forbudstiden.  

Shwab går bort i 1924 og efterlader Dickel & Co. til sine børn. Ved forbudstidens ophør i 1933 og indtil 1937, hvor Shwab familien sælger rettighederne til Schenley, bliver Cascade Whisky produceret hos det nye Stitzel-Weller destilleri i Louisville.

Og her ved Shwab’s bortgang og salget af Dickel & Co. til Schenley runder jeg dagens anmeldelse af, ved at tage et nærmere kig på Dickel’s Superior No. 12 Tennessee Whisky.

I den næstkommende og sidste anmeldelse i vores Dickel serie, anmelder jeg Dickel Rye og beskriver, hvad der videre skete med Dickel og Shwab’s Whisky mærke.

George Dickel. Superior No. 12

  • Mærke: George Dickel
  • Destilleri: Cascade Hollow
  • Alder: NAS
  • Mash Bill: 84% majs, 8% rug, 8% bygmalt
  • Whiskey type: Tennessee Whisky
  • ABV: 45%
  • Pris: 469 kr. for 1 liter

Næse: Endnu før jeg nogensinde stikker næsen til glasset, vidste jeg – selvsagt da jeg har smagt utallige Dickel’s produkter tidligere. Både de officielle aftapninger samt ulvene i fåreklæder, ”Nudge, Nudge, know what i mean?” At jeg straks ville blive mødt af Dickel’s karakteristiske og yderst dominerende mineralske ”vitaminpille” duft. Og jeg kan lige så godt sige det, først som sidst. Jeg kan simpelthen ikke arbejde med den. Muligvis er det en smagssag? Men set fra mit perspektiv, er den skyld i – på en og samme tid, at balancen fuldstændig bliver smidt over bord, samtidig med at den på besynderlig vis, forstærker den enormt sødladen næse, som også er kendetegnet ved Superior No.12. Bag ved den mineralske duft, finder vi mandariner, kanel, en anelse flødekaramel af den billige slags, som blev købt hjem i kilovis til sidste skoledag. For at blive underhånds tyret i nakken på en flok sagesløse 2. klasser. Hvilket, mest af alt, er fuldstændig det samme, som jeg har lyst til at gøre med denne Whisky. Samt en håndfuld sort peber, som nogen tankeløst har doseret udover glasset. Men som alligevel virker sært kærkommen, da den i det mindste stjæler en smule fokus fra sødmen. 

Smag: Igen er det den føromtalte mineralske smag der er dominerende. Hvor noter af smør, vanilje og æbler giver sig til kende, lige før eftersmagen træder ind i billedet.

Eftersmag: Kort med en let krydret tør mundfornemmelse. 

Konklusion: Ligegyldigt om man er til Dickel’s mineralske duft samt smag, eller ej, er Superior No. 12 en virkelig middelmådig produceret Whisky. Som lider voldsomt under både at være endimensionel, ikke have skyggen af balance, samt at have så kort en eftersmag, at man som forbruger, skal handle Whiskey på nederste hylde, for at forvente noget lignende.

Score: 49/100
Kategori: Bundskraber

Hvad betyder dette? Tjek guiden til vores scoringssystem

Den anmeldte Whisky er købt af undertegnet i Bilka

Print Friendly, PDF & Email

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.