Anmeldelser

Dusty Serie: I.W. Harper “Gold Medal” – 4 Years Old, Italiensk eksport udgave fra start 60erne

Dagens anmeldelse er en del af vores “dusty serie”, og omhandler I.W. Harper mærket. Nærmere bestemt deres 4 års Straight Bourbon.

Da Henrik allerede tidligere, på glimrende vis, har beskrevet historien om I.W. Harper Whiskey mærket og de to Bernheim brødre, som drev Bernheim destilleriet, vil jeg løbe lidt mere sporadisk hen over den i denne anmeldelse. Og i stedet, på det varmeste, anbefale at læse den her.

I.W. Harper mærket kan dateres helt tilbage til 1879, hvor det blev lanceret af brødrene; Bernard og Isaac Wolfe Bernheim, som kort forinden havde emigreret fra Tyskland til USA. Som Henrik også beskriver det i sin artikel, ved man ikke helt, hvor I.W. Harper navnet stammer fra. Men ifølge Veach, vidste brødrene, at deres tysk/jødiske Bernheim efternavn ikke ville vinde indpas hos de amerikanske forbrugere, og søgte derfor efter et Amerikansk klingende navn til deres Whiskey. Hvilket blev løst ved, at Bernheim kombinerede sine initialer og erstattede Bernheim med Harper. Bernheim havde eftersigende læst en artikel om den berømte væddeløbshest; Ten Broek, som var ejet af en vis John Harper, hvorfra navnet angiveligt skulle stamme fra. Men det er blot en af mange teorier.

I 1872 etablerede Bernheim brødrene det mundrette firma; Bernheim Bros. Hvor de – typisk for sin tid, købte Whiskey fra tredjepart, som de solgte under deres egne mærker. I 1890 opkøbte de Pleasure Park Ridge Distillery og omdøbte det til Bernheim Distillery, som jeg tænker, får en klokke til at ringe hos de fleste Amerikanske Whiskey entusiaster. I.W. Harper mærket bliver en kæmpe salgssucces og vinder også talrige priser. Hvorfor mærket – godt hjulpet på vej af brødrenes markedsføring, kærligt begynder at blive refereret til som; “The Gold Medal Bourbon”. Bernheim destilleriet er under de to brødres ledelse indtil 1915, hvorefter Schenley køber destilleriet samt rettighederne til I.W. Harper mærket i 1937.

Schenley’s “Bowing Man”

Schenley var fuldt ud bevist om I.W. Harpers salgspotentiale, og valgte da også at gøre mærket til et af deres flagskibs produkter. Men mente samtidig, at mærket trængte til et ansigtsløft. Dette skete under sloganet; “The Hospitality Bourbon”, som fik følgeskab af “The Bowing Man”, som havde en slående lighed med Johnny Walkers “Striding Man”, som så dagens lys i 1909. Schenley’s “Bowing Man” vandt indpas og blev en populær skikkelse blandt forbrugerne. Og optrådte på alt, lige fra reklamesøjler til bar udstyr, som spejle, serveringsbakker, glas mm. I 1955 introducerede Schenley deres første keramik karafler, som var formet som “The Bowing Man”. Karaflen for fandtes i hvid, samt to farvede karafler. ´En, hvor han bar blå bukser, og ´en, hvor han bar grå. Som prikken over i’ et, kunne virksomheder købe en speciel guldfarvet karaffel, som de kunne forære deres mest fremtrædende sælgere.

Først i 1960erne besluttede Schenley, at I.W. Harper skulle være deres flagskibs eksport Whiskey mærke. Og lancerede en massiv markedsføringskampagne, hvor ”The Bowing Man” “tippede” sin høje hat under sloganet; “The only Bourbon enjoyed in 110 countries”. På nær i et land – som du, hvis du ellers kender din Amerikanske Whiskey historie, allerede nu kan gætte dig til, slog kampagnen ikke igennem i de oversøiske lande. Hvorimod salget af I.W. Harper i Japan rent ud sagt boomede. Hvilket både blev en fordel, samt ulempe for Schenley. Problemet var, grundet overproduktion og faldende interesse for Bourbon, at prisen på hjemmemarkedet styrtdykkede, hvorimod Japanerne hellere end gerne betalte en grundlæggende høj markedspris for Amerikansk Whiskey. Hvilket bevirkede, at mange Amerikanere så sit snit til at købe kasse-vis af Amerikansk Whiskey for en slik, for derefter at sælge dem til Japanerne og dermed udhule producenternes marked. Hvilket medførte, at Schenley, først i 80’erne, fulgte Four Roses eksempel og trak I.W. Harper mærket ud af det Amerikanske hjemmemarked.

I 1987 blev Schenley solgt til United Distillers (ejet af Guinness), som besluttede at lægge The Bowing Man i “graven” og I.W. Harper mærket synede de efterfølgende år hen. I 1997 fusionerer Guiness med Grand Metropolitan og den samlede virksomhed skifter navn til Diageo, der ejer I.W. Harper mærket den dag i dag. I 2015 bringer Diageo I.W. Harper mærket tilbage fra de døde, da de lancerer to nye Bourbon udgaver. En NAS samt en 15 års udgave, som begge bliver destilleret hos Heaven Hill’s New Bernheim Distillery.

Reklame for I.W. Harper Bottled In Bond Bourbon. (Angiveligt fra 1949)

Der findes talrige variationer af I.W. Harper mærket, fra Schenleys tid, som varierer i alder samt ABV. Dog er langt de fleste europæiske eksport flasker, som blev udgivet i en periode på tre årtier (60 – 80’erne) typisk 3 – 5 år gamle og flasket ved en alkoholprocent på 40 – 43% ABV.

Den I.W. Harper som jeg anmelder i dag, er en Italiensk eksport udgave, som er flasket først i 60erne. Med andre ord, lige omkring den tid, hvor Schenleys eksport eventyr startede. Selve Whiskyen er fire år gammel og flasket ved en alhoholstyrke på 40%. Whiskyens alder er i øvrigt udelukkende angivet på bagside etiketten, hvilket er sigende i forhold til, hvor stor vægt, eller mangel på samme, forbrugerne lagde på en Whiskys alder tilbage i 60erne. Nu hvor vi er ved Whiskyens alder, er mit gæt i øvrigt, at denne Whiskey indeholder en anseelig andel Whiskey fra langt ældre fade i blendet, end de angivne fire år. Årsagen til denne formodning skyldes, at Schenley i de første tre år af 50erne, havde en katastrofal overproduktion af Whiskey. Lewis Rosenstiel – som var Schenleys stiftet, anslog, at Korea-krigen (1950 – 1953) ville blive startskuddet til 3. verdenskrig og på ny tvinge destillerierne til at lægge deres produktion om til ethanol. En formodning, som heldigvis aldrig blev en realitet, men var lige ved at koste Schenley livet. Som dog blev reddet i den 11. time, da den såkaldte “bonding” periode blev forlænget fra 8 – 20 år i 1958. Og Schenley dermed først skulle betale skat af deres lagerbeholdning efter en periode på 20 år. For at gøre ondt værre, vendte forbrugerne i 60erne, som nævnt, Amerikansk Whiskey ryggen, hvilket gjorde det endnu svære for Schenley at komme af med deres lagerbeholdning.

I.W. Harper “Gold Medal” – 4 Years Old, Italiensk eksport udgave fra starten af 60erne.

  • Mærke: I.W. Harper
  • Destilleri: ”Old” Bernheim
  • Alder: 4 år
  • Mash Bill: Ukendt
  • Whiskey type: Straight Bourbon Whisky
  • ABV: 40%
  • Pris/hammerslag: 253 kr.

Duft: Imponerende robust, fyldig og aromatisk næse, især for en Bourbon, der er flasket ved 40 %. Her er noter af espresso, mørk chokolade, mandler, rosiner, brunfarin samt syrlig mandarinskal. De klassiske Bourbon noter af vanilje og karamel er bestemt tilstede. Men befinder sig et spadestik dybere, og bliver rundet af en fantastisk duft af barrel char samt læder, som jeg elsker ved en god Bourbon. I sandhed en af de Whiskyer, jeg ville være mere end tilfreds med blot at ”næse” en hel aften.   

Smag: Starter en smule ”vandet” ud med en smag af søde majs, som heldigvis bliver mere fyldig, da smagen af mørke blommer, overmodne kirsebær og egetræ – faktisk overraskende meget egetræ for en fire års gammel Whiskey, og pebermynte træder ind i billedet. Hvilket understøtter min tidligere teori om, at der er en anseelig andel Whiskey fra langt ældre fade i blendet, og at I.W. Harper har benyttet sig af en mash bill med et højt indhold af rug.

Eftersmag: Medium lang eftersmag, hvor en urteagtig, tør smag af sort te får følgeskab af sort peber, samt en sidste rest af egetræ, der ligger sig som en dyne i hele undersiden af ens mund.   

Konklusion: Jeg har efterhånden smagt tilstrækkelig mange ældre amerikanske aftapninger – der er flasket ved en lav alkoholprocent, til at vide, at næsen ofte langt overstiger selve smagsoplevelsen. Da smagen samt eftersmagen ofte lider kraftigt under den store mængde vand, som producenten desværre har valgt at tilsætte, før Whiskyen er blevet flasket. Hvilket, et stykke hen af vejen også gør sig gældende her. Hvor næsen, som nævnt, fuldstændig er i en klasse for sig. Hvorimod smagen starter en smule for vandet ud og er lidt for drevet af den kraftige egetræsnote. Når det så er sagt, er smagen samt eftersmagen betydelig fyldigere, end mange af de 40 % Bourbons, der bliver produceret nu til dags. Og hvis jeg ikke havde vidst bedre, kunne jeg sagtens foranlediges til at tro, at jeg havde en Rye Whiskey i glasset.     

Score: 81/100
Kategori: Rigtig god

Hvad betyder dette? Tjek guiden til vores scoringssystem

Vi vil selvfølgelig, som altid, give den anmeldte Whiskey en endelig bedømmelse ud fra vores gældende 100 point skala. Det skal dog nævnes, at vi i vores dusty anmeldelser bliver nødsaget til at bryde med vores vanlige praksis, og ikke tage udgangspunkt i flaskens vejledende udsalgspris. Da priserne på de forskellige dusty flasker, på det nærmeste, kan sammenlignes med dagspriserne på ædelmetaller, som bølger op og ned, alt efter udbud og efterspørgsel. Derudover kan man, som det er tilfældet med anmeldte flaske, være snyde heldig at finde den til spotpris. Med andre ord, der findes ikke en fast vejledende udsalgspris, hvorfor vi ikke har nogen at bedømme ud fra.

Vi har indtil videre anmeldt følgende dusty flasker her hos StraightWhiskey.dk

Den anmeldte Whiskey er købt af undertegnet hos auktionshuset Catawiki

Print Friendly, PDF & Email

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.