Anmeldelser

Dusty serie: Jim Beam – Beam’s Choice. 8 years old (Built-in-pourer) fra 70’erne

I dag starter vi en ny serie op her hos Straightwhiskey.dk, hvor vi udelukkende vil fokusere på og anmelde såkaldte dusty flasker. Serien vil ikke, som det er tilfældet med vores andre serier, blive udgivet ugevis henover en kort periode, men vil derimod blive udgivet enkeltvis henover de kommende år.

Jeg har tidligere anmeldt et par “dusty” flasker, og har i den forbindelse også beskrevet, hvad betegnelsen dækker over. Men jeg vil her, for nytilkommende læsere skyld, gennemgå den igen.

I USA taler Whiskey entusiaster om at gå på dusty hunt, som kort fortalt går ud på at pendle fra butik til butik, i håb om at finde Whiskyer, som i årtier har stået og samlet støv hos forhandlerne. Hvorfra udtrykket “dusty”/støvet stammer fra. Så med andre ord er en dusty en Whiskey, som har så mange år på bagen, at den i overført betydning er dækket af støv.

De mennesker, der jager dusties, er enten drevet af håbet om at tjene en ikke helt ubetydelig sum på det sekundære Whiskey marked, eller hos auktionshusene, hvis og når de finder flasker, som i dag, af den ene eller anden grund, er gået hen og blevet rigtig mange penge værd. Eller så er de drevet af lysten til at smage Whiskyer, som blev produceret for 10, 20 eller 30 år siden, som ofte skiller sig ud fra de Whiskyer, som er på markedet i dag, og derfor er et unikt indblik i, hvordan producenternes Whiskier smagte tilbage i tiden. For da Whiskey producenterne opererer i en konstant foranderlig verden, hvor mange af Whiskey mærkerne igennem tiderne har skifter hænder, og dermed er blevet destilleriet hos et væld af forskellige producenter – hvoraf en del af dem i dag er lukket. Eller producenterne har valgt at ændre den alkoholprocent eller alder, som en givet Whiskey tidligere er blevet flasket ved. Eller i nogle tilfælde helt er stoppet med at producere et givet Whiskey mærke, er der en hel verden af ældre flasker at udforske og boltre sig i. Hvis man da ellers er så heldig at have pengene, kontakterne eller tiden til at jage dem. For problemet med de såkaldte dusties er, at en meget stor del af de Amerikanske forhandlere i dag er blevet opmærksomme på, at mange af de flasker, som de i årtier har haft stående på hylderne, med tiden er gået hen og blevet deres vægt værd i guld. Hvilket selvfølgelig har medført, at forhandlerne har prissat flaskerne derefter, og dermed lukket en stor del af jagtsæsonen ned.

Hvis vi skal kigge på dusty fænomenet med danske briller, var det herhjemme for blot små 7 – 8 år siden, i vid grad stadig muligt at støde på “ældre” udgaver af Amerikanske Whiskier hos de danske forhandlere. For på daværende tidspunkt var Amerikansk Whiskey, hvis man ser bort fra Jack Daniel’s Old No. 7 og Jim Beam White Label, total marginaliseret og nærmest et niece marked, som fuldstændig blev overskygget af Skotsk Whisky. Dette medførte, at de forhandlere, som havde forsøgt sig med Amerikansk Whiskey, i mange tilfælde simpelthen ikke kunne sælge dem, og derfor var brændt inde med en god del ældre flasker. Uden dog at påstå, at vi ligefrem har oplevet et boom herhjemme, er flere heldigvis begyndt at få øjnene op for Amerikansk Whiskey. Derfor er mange af de “ældre” flasker i sagens natur efterhånden blevet solgt, og det er derfor yderst sjældent, at man i dag støder på disse aftapninger hos de danske forhandlere. Så den absolut letteste måde at få fingrene i dusty flasker, er ved at byde på dem igennem auktionshusene.

Selv er jeg flittig bruger af det hollandske auktionshus; Catawiki, som i modsætning til mange andre af de rendyrkede Whiskey auktionshuse, der afholder månedlige auktioner, har løbende Whiskey auktioner henover året. Yderlig mere er mange af de europæiske Whiskey auktionshuse beliggende i Storbritannien. Hvilket – her efter den 1. januar 2021, efter at Briterne slingrede ud af EU, betyder, at man skal betale moms og importgebyr, samt i visse tilfælde told af de flasker, man opnår hammerslag på. Hvilket kan blive en meget bekostelig affære.

Før du lader dig rive med, og begynder at byde på de mange flasker, der bliver udbudt igennem auktionshusene, skal du altid huske at tage højde for, at auktionshusene opkræver et auktionsgebyr. Auktionsgebyret bliver altid tilføjet til købsprisen og udgør en fastsat procentdel af den pris, som man opnår hammerslag på. Yderlig mere kan fragten være ret omkostningsfuld. Før omtalte Catawiki’s auktionsgebyr udgør 9 % af købsprisen og fragten ligger som oftest imellem 150 – 260 Kr. alt efter hvilket land, sælger er bosiddende i. Hvis man benytter sig af Catawiki, skal der dog herfra lyde en stor opfordring til altid nøje at studere de billeder, som bliver brugt i forbindelse med deres auktioner, og tage beskrivelserne af de udbudte flasker med et gran salt. Det forholder sig nemlig sådan, at Catawiki ikke, som det er tilfældet med de velrenommerede Whisky auktionshuse, fysisk får flaskerne bragt ind til inspektion og vurdering af eksperter, men blot etablerer en platform mellem sælger og køber. Catawiki siger dog selv, at de gør deres ypperste for at sikre, at deres nummerbeskrivelser er fyldestgørende og har de korrekte oplysninger og de har da også en række “eksperter” til at gennemgå det billedmateriale, de har modtaget fra sælger. Hertil må jeg dog tilføje, at jeg flere gange har erfaret, at deres nummerbeskrivelser har været fejlbehæftet. Disse fejlvurderinger kan være alt lige fra fejlagtig angivelse af Whiskey type eller aldersbetegnelse, til forkert vurdering af den periode en givet Whiskey er blevet flasket i. Vær derfor, som nævnt, yderst opmærksom før du byder hos Catawiki, for hvis du ikke gransker de forskellige Whiskey etiketter nøje, kan du ende med at blive slemt skuffet. Yderlig mere kan det være en rigtig god ide, når man byder på auktioner, på forhånd at beslutte sig for, hvor mange penge man vil investere i en givet flaske. For det er uhyre let at lade sig rive med, og dermed let at havne i en situation, hvor man ender med at betale en alt for “høj” pris for en givet flaske.

Jim Beam – Beam’s Choice, 8 years old (Built-in-pourer) fra 70’erne

  • Mærke: Jim Beam. Beam’s Choice
  • Producent: Jim Beam
  • Klassifikation: Straight Bourbon Whiskey
  • Alder: 8 år
  • ABV: 40%
  • Mash bill: 77% majs, 13% rug og 10% byg
  • Flasket: Ca. 1978
  • Pris: Hammerslag: 283 Kr. for en 1,5 liters flaske  

Jim Beam’s – Beam’s Choice stammer fra halvfjerdserne. Men andre ord, fra dengang undertegnede blev født og min medredaktør bar afghanerpels og brune fløjlsbukser, og amerikansk Whiskey befandt sig midt i en økonomisk deroute. Hvilket betød, at mange amerikanske destillerier blev tvunget til at lukke og slukke, og de, som formåede at holde sig over vande, havde lagerhusende fyldt til randen med lagrede Whiskey. Derfor så mange producenter sig nødsaget til at fyldte 8 – 12 års Whiskey i de af deres mærker, som ellers ikke bar nogen aldersbetegnelse, og kan formodes normalt at indeholde et blend imellem 4 – 6 års Whiskey. Hvilket selvsagt gav udslag i, at producenterne mistede rigtig mange penge i processen. Michael Veach har estimeret, at Whiskey, der på daværende tidspunkt havde kostet destillerierne 80 Kr. literen at producere, blev solgt for 16 Kr. literen. Hvilket betød, at producenterne i en periode satte 64 Kr. til for hver liter Whiskey de solgte. Forbrugerne havde simpelthen vendt det Amerikansk Whiskey marked ryggen og især ulagrede spiritus typer som gin og vodka, der kunne bruges i cocktails, var in hos forbrugerne. Faktisk så skal vi helt frem til slutningen af 80’erne og introduktionen af b. la. Booker’s og Blanton’s, før lykken igen vendte for de amerikanske Whiskey producenter, og det boom, som de stadig rider på den dag i dag, så småt begyndte at indfinde sig.

Jeg skal ærligt tilstå, at jeg ikke har været i stand til at finde validerede informationer, der angiver det præcise år for, hvornår Beam første gang udgav deres Beam’s Choice. Når det så er sagt, ved jeg, at Beam fra 1966 – 1986 årligt udgav deres “collectors edition” decanters, som netop indeholdte Beam’s Choice, som også havde været lagret i 8 år. Yderligere har jeg set udgaver af anmeldte Whiskey, som er dateret tilbage til 60’erne, så et godt bud ville være, at den første gang udkom et sted imellem 1960 – 65. Beam’s Choice decanters varierede i alkoholstyrke fra 43 – 45% ABV, og den udgave (kærligt refereret til som Green label), som jeg anmelder i dag, er blevet udgivet i en 40% samt 45% udgave. I 2013 ændrede Beam aldersbetegnelse på deres Beam’s Choice, som dermed gik fra at være en 8 år gammel Straight Bourbon, til at blive en 5 år gammel Straight Bourbon, hvilket den vedblev med at være, indtil Beam, omkring 2015, ophørte med at producere den.

Den Beam’s Choice udgave jeg anmelder i dag, er – grundet det støbte flaske håndtag, samt flaskens størrelse på hele 1,5 liter, en såkaldt ”Built-In-Pourer” udgave, der er blevet eksporteret til det Italienske marked. Som nævnt indeholder den 8 års gammel Straight Bourbon og er flasket ved 40%. Selve Whiskyen er blevet flasket imellem 1978 – 80. Hvilket jeg ved, da flaskeproducenten har støbt det år, som selve glasflasken er blevet produceret i, i bunden af flasken. Hvilken altid er en god måde at identificere, hvornår en Whiskey Ca. er blevet flasket. Der er selvfølgelig også andre “ledetråde,” som kan hjælpe dig med at fastslå, hvornår din Whiskey er blevet produceret. Dog er det for omstændigt at komme ind på dem alle her, og derfor vil jeg i stedet blot anbefale whiskeyid’s glimrende guide til dem, som kunne have lyst til at vide mere om dette emne.

Den opmærksomme læser har nok allerede – ud fra de bragte fotos i anmeldelsen, opdaget, at denne flaske bærer en lettere “misvisende” term, samt for “yngre” Beam fans, en betegnelse som de mest er bekendt med fra konkurrenten Jack Daniel’s. For hvis vi kigger nærmere på labelen, så har Beam angivet, at deres Choice er et Bottled-In-Bond produkt. Som de fleste af vore læsere er bekendt med, foreskriver Bottled-In-Bond lovgivningen fra 1897, at en Whiskey, der bærer betegnelsen, skal havde været lagret i mindst fire år og flasket ved 50 % ABV. Til trods for at Beam’s Choice er lagret i dobbelt så lang tid, er den kun flasket ved 40 % ABV. Så hvordan er det alligevel lykkedes Beam at slippe af sted med at angive Beam’s Choice som værende et BIB produkt, uden samtidig at få et sagsanlæg på nakken – eller i det mindste blevet bedt om at trække deres Bourbon tilbage fra markedet, af TTB? Svaret på overstående spørgsmål er – hvor besynderligt det end kan virke, at Bottled-In-Bond lovgivningen tillader, at Whiskyer, der er produceret til eksport markedet, må flaskes helt ned til 40 % ABV. Man kunne argumentere for, at BIB termen i stedet skulle fjernes permanent fra alle labels, hvor BIB kvalitetskravene ikke efterleves. Da det, set ud fra ikke amerikanske forbrugeres øjne, er total misvisende, og udhuler selve konceptet, men da BIB lovgivningen kun er gældende i Amerika, er TTB tilsyneladende fløjtende ligeglade med, hvad der sker på den anden side af dammen.

Den betegnelse jeg tidligere refererede til, er selvfølgelig ”charcoal filtered” metoden, som for de fleste leder tankerne hen på Tennessee Whiskey, især Jack Daniel’s. Men den ”charcoal” filtrerings metode, som Beam brugte, adskiller sig markant fra den Jack Daniel’s bruger. Det skal dog nævnes, at en meget stor andel af de amerikanske destillerier brugte ”charcoal” filtrerings metoden efter forbudstiden, men som tiden gik og teknologien blev forbedret, skifte de fleste over til at ”chill filter”/koldfiltrere deres Whiskey i stedet, hvis de da overhovedet filtrerer den. Forskellen imellem den såkaldte Lincoln County Process, som f. eks Jack Daniel’s bruger og den, som bl.a. Beam brugte var, at aktive trækul blev puttet ned i selve Whiskyen, hvorefter Whiskyen blev filtreret igennem et papirfilter. Med andre ord fandt filtreringen sted, efter Whiskyen var færdig lagret. Lincoln County processen derimod, finder sted før råspritten bliver lagret. Selve Lincoln County ”filtrerings” processen, bliver praktiseret en smule forskelligt fra destilleri til destilleri, men for at blive ved før nævnte eksempel, så laver producenten Jack Daniel’s deres trækul/”charcoal” ved at overhælde ahorntræ planker med new make, hvorefter det bliver antændt og under kontrollerede temperatur forhold, får lov til at brænde ned til trækul. Disse trækul bliver derefter fyldt i en tre meter dyb filter beholder, hvor råspritten bliver dryppet igennem. En proces, som eftersigende skulle tage op til en uge at færdiggøre.      

Næse: Yderst karamelliseret ”varm blodet” næse, som blander sig med lys ahorns sirup og savsmuld, med dybere liggende ”mørke” noter af stenfrugter, abrikos, syrlige mandariner samt en virkelig solid forkullet egetræs note, som er de færrest Whiskyer der er flasket ved 40 % for ondt, og som jeg tænker, kan tilskrives Charcoal filtreringen.           

Smag: Relativ lys mundprofil, som starter ud med karamel og vanilje, hvorefter mango samt en anelse røg træder ind i billedet.   

Eftersmag: Bliver mere tør i den overraskende lange eftersmag, hvor Jim Beam’s klassiske krydderiblanding forenes med egetræ samt en nøddeagtig smag.

Konklusion: Til trods for at det ville være synd at betegne Beam’s Choice som en kompleks Whiskey, er det en betydelig mere helstøbt og balanceret Whiskey, end f.eks. Beam’s White label, med dens udpræget parfumeret næse, samt oversødladen smagsprofil og uden at være prangende, er Beam’s Choice, ikke overraskende, en betragtelig mere vellagret Whiskey i forhold til overnævnte. Beam’s Choice byder på en fantastisk næse. Hvorimod selve smagen desværre lider voldsomt under den lave alkohol procent, som kommer til at fremstå nedvandet, men dog behageligt intetsigende. Eller sagt på en anden måde; Ganske behageligt selskab, problemet er bare, at man har svært ved at huske præcis hvem, der var på besøg en lille halv time efter vedkommende har forladt ens husstand.     

Score: 75/100
Kategori: Middel

Hvad betyder dette? Tjek guiden til vores scoringssystem

Vi vil selvfølgelig, som altid, give den anmeldte Whiskey en endelig bedømmelse ud fra vores gældende 100 point skala. Det skal dog nævnes, at vi i vores dusty anmeldelser bliver nødsaget til at bryde med vores vanlige praksis, og ikke tage udgangspunkt i flaskens vejledende udsalgspris. Da priserne på de forskellige dusty flasker, på det nærmeste, kan sammenlignes med dagspriserne på ædelmetaller, som bølger op og ned, alt efter udbud og efterspørgsel. Derudover kan man, som det er tilfældet med anmeldte flaske, være snyde heldig at finde den til spotpris. Med andre ord, der findes ikke længere en fast vejledende udsalgspris, hvorfor vi ikke har nogen at bedømme ud fra.

Vi har indtil videre anmeldt følgende dusty flasker her hos StraightWhiskey.dk

Print Friendly, PDF & Email

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.