Anmeldelser

3006 Whisky. American Whiskey – Third Batch

”En bastard Whiskey fra et hollandsk plastik fad!”

Normalt gør min medredaktør Henrik og jeg vores ypperligste for at videregive alle relevante informationer, som vi sidder inde med, i forhold til de producenter og deres produkter, som vi anmelder her på siden. Problemet er bare, at den flaske der i skrivende stund står og pryder mit skrivebord, er et større mysterium, end de folk, der hårdnakket påstår, at Amerikas regering skjuler en UFO i en underjordisk parkeringskælder under Area 51. Men mere om det lidt senere.

Den omtalte Whiskey stammer fra den uafhængige aftapper, med det lettere besynderlige navn; 3006 Whisky. 3006 Whisky er beliggende i Holland og blev stiftet i 2017 af Jop Boer, som tilsyneladende ejer og driver firmaet på egen hånd.

Jeg vil våge påstanden, at de fleste af vores læsere, med alt sandsynlighed, ikke tidligere har hørt om 3006 Whisky. Hvortil jeg også ærligt selv skal tilstå – at havde det ikke været fordi, at jeg tilfældigvis abonnerer på Whiskybase’s nyhedsbrev, med al sandsynlighed heller aldrig selv havde hørt om Boers enkeltmandsfirma. Hvilket der egentlig heller ikke er noget odiøst i, da 3006 Whisky i sandhed må siges at være en af de mindre aftappere på markedet. Da de i skrivende stund “kun” frigiver aftapninger fra 5 – 10 fade om året, som hovedsageligt stammer fra Skotland. 3006 Whisky forhandles herhjemme af fioniaflasken.dk, som dog ikke fører de Amerikanske aftapninger i deres sortiment.

Men tilbage til aftapningen, som dagens anmeldelse omhandler, og som blot er blevet navnegivet American Whiskey Third Batch. Batch 3 stammer fra en serie på i alt fem batches, som er blevet efterlagret i hver deres respektive sherry “octave” fad. Der tidligere har indeholdt sherry typerne; Pedro Ximenez, Palo Cortado samt Olorso. Hvorfor 3006 Whisky har valgt at efterlagre to af deres fem aftapninger i den samme Sherry fad type, må guderne vide, og dette bliver da heller ikke mindre besynderligt, som jeg får afdækket de forskellige batches.

Selvfølgelig er der altid undtagelser til reglen, men normalt er de uafhængige aftappere yderst transparente, og oplyser ofte alt lige fra Whiskyens alder, til hvilket fad/fade deres forskellige aftapninger er blevet lagret i. Samt den eksakte dato for, hvornår Whiskyen er blevet fyldt på fad og hvornår, den er blevet flasket. Jeg skylder dog at tilføje, at 3006 Whisky også praktiserer overstående, når det kommer til deres andre aftapninger, men som flygtigt nævnt, er deres fem Amerikanske aftapninger mere eller mindre strippet rene for oplysninger. Dog ved vi, at de respektive aftapninger indeholder ”American Whiskey” – hvad end det så skal betyde, som er blevet flasket ved fad styrke, samt hvilket fade de er blevet efterlagret i.

Hvilket selvsagt afføder en byge af spørgsmål. Hvoraf de mest presserende må være; Hvilken type amerikansk Whiskey er der tale om? Hvor længe er de blevet lagret og efterlagret. Er der tale om 1st fill Sherry fade, 2th fill eller noget helt tredje? Hvilket Amerikansk destilleri har destilleret whiskyen? Samt hvorvidt eller ej, Whiskyen helt eller delvist er blevet lagret i Amerika? Alle sammen spørgsmål, som jeg allerede nu har på fornemmelsen, at jeg ikke får besvaret. Da jeg tidligere har løbet panden imod en mur, i forsøget på at få afdækket nogle af de andre “halvt suspekte” amerikanske aftapninger, som er i omløb blandt de europæiske uafhængige aftappere. Hertil skal jeg dog sige, at min forudanelse blev gjort til skamme, da jeg kontaktede 3006 Whisky, som venligt besvarer samtlige af mine spørgsmål, i den udstrækning som det var ham muligt. For det skulle vise sig, at han ikke vidste synderligt meget mere om selve Whiskyen, end han allerede havde oplyst på sine labels. For omstændighederne ville, at 3006 Whiskey havde købt den Whiskey, som indgår i samtlige af hans fem batches, fra et lokalt destilleri, der var blevet begæret konkurs. Whiskyen fra det konkursramte destilleri var blevet importeret fra Amerika i en 1000 liters IBC beholder, og kun bar betegnelsen ”Blended Bourbon” ved overdragelsen. Hvorfor han hverken vidste, hvilket Amerikansk destilleri eller destillerier, der havde destilleret Whiskyen. Eller for den sags skyld, hvor længe Whiskyen havde været lagret. Yderlig mere, vidste han heller ikke, hvorvidt eller ej, at den helt eller delvist var blevet lagret i Amerika eller Holland.

Jeg har en ret god forestilling om, hvilke tanker der på nuværende tidspunkt går igennem hovederne på de fleste af vore læsere. Og nej, det er sgu ikke en særlig charmerende tanke, at forstille sig 1000 liter Whiskey, der bliver fragtet over Atlanten på et containerskib, i en stor fed gennemsigtig plasticbeholder. For det ødelægger ligesom lidt den idylliske glansbillede forestilling vi har om de Amerikanske destillerier og deres traditioner. Ikke desto mindre, er dette tilfælde ikke en enlig svale, langt fra. Hvorfor vi også har en populær betegnelse for Amerikansk Whiskey, der bliver fragtet og opbevaret på føromtalte måde; nemlig ”bulk Whiskey”. Faktisk, så er der eftersigende så mange liter “ældre” Amerikansk Whiskey, der står hengemt rundt omkring i Europa, at Amerikanske Whiskey brokers, som b. la. Brindiamo Group, er begyndt at købe det tilbage fra de europæiske grossister, for at kunne sælge det på det umættelige hjemmemarked. Hvilket Jeff Hopmayer fra netop Brindiamo Group kunne afsløre i et interview om sourced Whiskey.

Uden dog at vide det med sikkerhed, har jeg også en snigende fornemmelse af, at flere forskellige europæiske uafhængige aftappere til tider opkøber hver deres andel i et og samme Amerikanske “bulk Whiskey batch”, for derefter at sælge aftapningerne under hver deres respektive mærke. For jeg har godt nok set usædvanlig mange 10 års Heaven Hill aftapninger, som alle var destilleret i den samme måned og det samme år, til at dette blot skulle være er et rent tilfælde. Yderlig mere er jeg hundrede procent sikker på, at de europæiske “supermarked Bourbon mærker” som b. la. Western Gold, Kentucky Highway og Clarke’s, alle som en, stammer fra bulk Whiskey.

Men før denne anmeldelse løber helt af sporet, så lad os komme tilbage til aftapningen fra 3006 Whiskey.

Som flygtigt nævnt tidligere, så er batch 3 blevet efterlagret i ni måneder i et 1st fill Oloroso octave Sherry fad. Folk der ikke er velbevandret uden for den Amerikanske Whiskey kategori, vil ofte ikke tillægge – hvorvidt eller ej en Whiskey er blevet lagret, eller for den sags skyld, efterlagret i et 1st fill fad, betydning. Af den simple årsag, at de mest fremtrædende Whiskey typer i Amerika, altid er blevet lagret i nye egetræsfade. Hvorimod man i den resterende del af Whisky verdenen, er yderst opmærksom på dette. Da et fad, der f. eks tidligere har indeholdt Sherry, naturligvis afgiver langt flere aromaer, første gang det bliver påfyldt med new make. Eller, som det er tilfældet med denne aftapning, første gang det bliver fyldt med Blended Bourbon. Jeg nævnte tidligere, at det undrede mig, at både batch 2 og 5 var blevet efterlagret i Palo Cortado sherry fade, samt at batch 1 og 4 var blevet efterlagret i Pedro Ximenez sherry fade. For da samtlige 5 batches indeholder den samme Blended Bourbon, som er blevet efterlagret i ni måneder, vil de nævnte batches, der er blevet efterlagret i den samme type fade, på det nærmeste ikke variere i smags samt duft profil. Hvorfor, med mindre man selvfølgelig ønsker to flasker af det ”samme” efterlagrede blend, ville være total spild at penge at købe begge af de nævnte aftapninger.

Til trods for at denne anmeldelse efterhånden er gået hen og blevet relativ lang, synes jeg alligevel, at jeg, her på falderebet, lige vil runde blended Bourbon kategorien. Da de gældende Amerikanske regler for, hvordan en blended Bourbon skal produceres, bestemt ikke er helt uvæsentlig for disse aftapninger. Men før jeg går videre, vil jeg gerne på det kraftigste pointere, at jeg på ingen måde kan vide, hvorvidt eller ej, at det er det Amerikanske destilleri det Hollandske eller for den sags skyld, en Amerikansk Whiskey broker, der har lablet IBC beholderen; Blended Bourbon. Men hvis vi skal tage denne for pålydende, er et eller flere af de fade, der indgår i blendet, ikke blevet lagret i to år. Hvilket ville betyde, at samtlige batches af 3006 Whisky’s Amerikanske Whiskyer overtræder de gældende europæiske regler. Da Whisky i Europa minimum skal have været lagret i tre år, for at kunne bære betegnelsen. En blended Bourbon skal nemlig ifølge TTB, kun indeholde 51 % Straight Bourbon Whiskey. Hvorefter de resterende 49 % i blended må bestå af Bourbon Whiskey. Som de fleste nok ved, er det kun Bourbon der bærer Straight betegnelsen, der har været lagret i minimum to år. Jeg må dog indrømme, at det virker højst besynderligt at købe et blend, der indeholder Whiskey, der ikke er blevet lagret i minimum to år. En faktor er selvsagt selve smagen, en helt anden er, at man som nævnt, dermed ikke kan deklarere den som værende Whisky i Europa. Med mindre selvfølgelig, at det destilleri, der oprindeligt købte bulk batchet, havde planer om at lagre den på ny, så batchet ville snige sig over spærregrænsen på de tre år. Men hvis dette var tilfældet, ville man så ikke have fået sendt batchet i de oprindelige fade i stedet? Hvilket ville have været betydelig billigere og en langt bedre løsning, end at skulle til at købe nye fade. Derfor må jeg også indrømme, at jeg har på fornemmelsen, at der er tale om en blended Straight Bourbon Whiskey, som nogen, muligvis det Hollandske destilleri, pga. manglende viden, har labelet forkert. Alt dette er selvfølgelig udelukkende spekulationer. Hvorom alting er, er det yderst kritisabelt, at 3006 Whisky, når de ikke kender alderen på det yngste fad i blendet, markedsfører de fem batches som værende Whiskey. En kritik, som de meget let kunne have undgået, ved simpelthen at markedsføre deres batches som blended Bourbon.

 

3006 Whisky. American Whiskey – Third Batch – Olorso octave finished

  • Destilleri: Unavngivet Distillery
  • Aftapper: 3006 Whisky
  • Alder: NAS
  • Whiskey type: American Whiskey
  • ABV: 53,9%
  • Pris: 372 Kr.
  • Fad: Olorso Octave (brugt ved efterlagringen)
  • Udgivelse: 290 udgivne flasker

Næse: Så snart man stikker næsen til glasset, bliver man modtaget af en duft af friskbagt æbletærte med marcipan, der bliver fulgt op af brun farin, vanilje og et distinkt duft af sherry, med dybere liggende noter af læder, tobak og kanel. Dog er alkoholen en anelse for fremtrædende, og ligger på lur rundt om remmen på glasset, og det ville klart have været ønskværdigt, at den var bedre integreret. 

Smag: En mur af krydderier fylder ens mund, alt imens et let bittert element fornemmes bagerst i mundhulen. Jeg når lige at skille abrikos fra de hele sorte peberkorn og nelliker, før krydderierne, med et slag, dør hen og det bitre element forstærkes, og en virkelig vammel smag af overmodnet kirsebær, der burde havde været kasseret for flere dage siden, fylder min mund og bliver hængende i, hvad der virker som evigheder.     

Eftersmag: Se overstående.

Konklusion: Til trods for at alkoholen i næsen er en anelse for fremtrædende, er selve næsen nydelseværdig, og der er en fin balance de forskellige dufte imellem. Når det så er sagt, er selv smagen strippet fuldstændig ren for smagsnoter, og de få, der trods alt er, er på kollektionskurs med deres totalt overdimensionerede og lettere syntetiske smagsnoter, hvor det er umuligt at skille selve smagen fra eftersmagen. Imens jeg skrev denne anmeldelse, skænkede jeg mig et glas nummer to, for at give denne Whiskyen en fair chance, og jeg kan ærligt ikke huske, hvornår det sidst er overgået mig, men jeg har lige hældt den sidste halvdel i afløbet, og med afløbet mener jeg afløbet i håndvasken. For jeg kan simpelthen ikke overskue, endnu engang at udsætte mig selv for den vamle smag af overmodne kirsebær, nu hvor den, Gud nåde og trøste mig, langt om længe synes at være forsvundet. Her imens jeg vasker glasset rent, begynder jeg alligevel at spekulere på, om jeg har taget fejl, og der rent faktisk er tale om en blended Bourbon. Hvilket, nu hvor jeg har smagt ”Whiskyen”, rent faktisk ville give god mening. Da en så stor andel af underlagret Bourbon, selvsagt ikke ville frembringe nogen egentlig viskositet, og ”udvande” Straight Bourbon andelen i blendet. Hvis man derefter tog dette blend og efterlagrede det i et octave Sherry Olorso fad, som kun rummer ca. 50 liter, i ni måneder – som 3006 Whisky har gjort. Så kunne den store kontaktflade med et 1st fill sherry fad nemt resultere i, at et så ”tyndt” blend totalt blev overskygget af Sherry fadet, og at der ikke længere var andre smagsnoter til at kontrabalancere dem. Hvorom alting er, burde denne aftapning blive udstillet i fuld offentlighed på hjul og stejle, til skræk og advarsel, for alle der tror, at man kan fikse et dissideret dårligt blend, ved at efterlagre det i et høj aromatisk fad.               

Score: 20/100
Kategori: Fuldstændig uacceptabel

Hvad betyder dette? Tjek guiden til vores scoringssystem

Den anmeldte flaske er købt af undertegnede på auktion hos Catawiki for 316 Kr.

Print Friendly, PDF & Email

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.