Anmeldelser

Cadenhead’s World Whiskies. Indiana Rye Whiskey. Aged 4 Years

I dagens anmeldelse bider jeg mig fast i en af de ældste og muligvis mest ansete uafhængige aftappere i Skotland, og som en anden grævling – med vanviddet lysende ud af øjnene, har jeg ikke i sinde at slippe før det knaser.

For henover de forgangene år, har jeg oplevet en tendens hos en stribe uafhængige aftappere, som jeg i den grad finder problematisk, set ud fra et forbruger perspektiv, og som jeg – indrømmet, uden videre held, har forsøgt at finde en god forklaring på. Nemlig deres måde at deklarerer deres amerikansk Whiskey aftapninger på. Eller nærmere bestemt, deres yderst besynderlige henvisninger til, hvilken fadtype, de respektive aftapninger er blevet lagret i.

For det forholder sig sådan, at en række aftappere som bl.a. Cadenhead’s – som denne anmeldelse omhandler, samt Valinch & Mallet, The Higginbottom, The Malt Affair, og Espirits alle har valgt, enten at bruge betegnelsen “barrel” eller “Bourbon barrel/cask” til at benævne den fadtype, som deres Bourbon samt Rye Whiskey aftapninger er blevet lagret i.

Og netop det faktum, at de bruger betegnelsen Bourbon eller Rye, i denne sammenhæng er det springende punkt. For disse Whiskey typer er – som det også gør sig gældende for alle andre amerikanske Whiskey typer, underlagt en række restriktioner, eller kvalitets krav om du vil, som i Amerika bliver håndhævet af TTB.

Så før vi går videre, så lad os lige gennemgå reglerne om lagring, om ikke andet, så for de omtalte europæiske aftapperes skyld, som mildest talt virker til at være pænt ignorant, når det kommer til amerikansk Whiskey. Den amerikanske lovgivning foreskriver nemlig, at Whiskey typerne Bourbon samt amerikansk Rye Whiskey SKAL lagres i NYE forkullede egetræsbeholdere.

Med det af vejen, så lad os starte med at kigge på første nævnte fad type: Barrel, som også er kendt under navnet American standard barrel. Da majoriteten af de amerikanske destillerier, benytter netop denne type fade til at lagre deres ”white dog” i. Problemet med blot at angive ”barrel” som fad type, på sine amerikanske aftapninger er, at den amerikanske Whiskey industri, da de jo kun kan benytte deres fade en gang, i stor stil sælger deres fade, til bl.a. den Skotske Whisky industri. Hvor det er tilladt at genbruge fade til lagring. Hvilket i praksis kan betyde, at et ”barrel” tidligere kan have indeholdt Whiskey, og at de uafhængige aftapninger, dermed ikke har været lagret i nye forkullede egetræsfade, som den Amerikanske lovgivning foreskriver. Hvilket – hvis dette er tilfældet, ville betyde, at aftapningerne i Amerika ikke kunne blive angivet som værende enten Rye eller Bourbon Whiskey. Men skulle sælges som såkaldte; “Whiskey distilled from a Rye mash” eller “Whiskey distilled from a Bourbon mash”.

Hvilket bringer mig til den næste betegnelse, som de førnævnte aftappere ynder at benytte sig af. Nemlig Bourbon barrel eller Bourbon cask, som er en og samme ting. For der er pr. definition helt officielt ikke noget, der blot hedder et Bourbon barrel/cask. Da Bourbon kan lagres i alle typer fade, så længe de er lavet af egetræ og blevet forkullet på indersiden. Jeg er helt på linje med, at der lige nu, er en bred skare af Skotske whisky entusiaster, der ville elske at gå i rette med mig. Og påpege, at der bestemt er noget, der hedder et Bourbon barrel. Da denne betegnelse er at finde på et bredt udsnit af Skotske Whisky aftapninger. Der, som nævnt, i modsætning til den amerikansk Whiskey industri, i stor stil, benytter brugte fade til både den primære samt sekundære lagring. Sidstnævnte også kaldet “finish”. Hvilket muligvis også er grunden til, at en bred vifte af de uafhængige aftappere fejl deklarerer deres amerikanske Whiskey aftapninger. Men mere om det lidt senere.

For et Bourbon fad er blot en massebetegnelse for et fad, som tidligere har indeholdt Bourbon. Men lad os for et øjeblik blive ved tesen om, at de førnævnte aftappere faktisk har lagret deres Bourbon aftapninger i brugte fade, der tidligere har indeholdt Bourbon. I det tilfælde, ved vi allerede fra tidligere eksempel, at det strider imod den amerikanske lovgivning, og at deres aftapninger derfor ikke ville kunne bliver deklareret som værende Bourbon.  Men ville i givet fald, ligesom det også var tilfældet før, blive betegnet som værende en “Whiskey distilled from a Bourbon mash”, hvor det er tilladt at bruge brugte fade.

Tv. ses eSPIRITS Heaven Hill aftapning. Th. ses den anmeldte Cadenhead aftapning

Men det er ikke bare en krig på ord, eller en navlebeskuende bureaukratisk djøf holdning der har fået mit pis i kog, når det kommer til de uafhængige aftappere sløsede omgang med Whiskey begreberne. For der er himmelvid forskel på amerikansk Rye Whiskey samt Bourbon Whiskey, som har været lagret i nye forkullede egetræs fade og amerikanske Whiskey typer, som har været lagret i brugte fade. Og den forskel skal selvfølgelig findes i smagen. Da nye forkullede fade, afgiver betydelig mere smag, end et fad der har været brugt, kun Gud ved hvor mange gange. Og da man som forbruger ikke med 100 % sikkerhed kan vide, om de omtalte aftappere, som nævnt, har benyttet brugte fade eller ej, ved man i sidste ende ikke, hvilket produkt man rent faktisk ender med at købe.

Ved at få deres amerikanske Whiskey ABC på plads, kunne de uafhængige aftappere have været denne kritik foruden. Men mere vigtigt er, at forbrugerne på baggrund af et oplyst grundlag, med god ro i maven, kunne havde besluttet sig for, hvor vidt eller ej, at de skulle investere i en af deres aftapninger.

Derfor kan jeg ved min død ikke forstå, hvorfor de uafhængige aftappere, hvis de rent faktisk har brugt nye forkullede egetræs fade, ikke bare har brugt den gængse betegnelse; ”matured in new charred oak barrel?” Hvilket jo ville udviske en hver skygge af tvivl hos forbrugerne. Det besynderlige er rent faktisk, at langt størstedelen af de amerikanske Whiskey producenter, ikke engang angiver fadtype på deres labels, med mindre at der er tale om et ”finished” produkt. Af den simple årsag, at det er givet, at Whiskey som er betegnet Bourbon eller Rye Whiskey, naturligvis er lagret i nye forkullede fade. Hvorfor at de uafhængige aftappere, helt kunne have undladt deres højst besynderlige fad “type” angivelser. Igen, vel at mærke, at der er tale om nye forkullede egetræsfade.

Men hvis jeg trods alt skal forsøge at komme aftapperne lidt til undsætning, så tænker jeg at hele miseren kunne bero på uvidenhed. Men jeg kan på ingen måde vide mig sikker på, at dette er tilfældet. Men da Skotske aftapninger er deres spidskompetence og Skotsk Whisky, som nævnt, i langt de fleste tilfælde er lagret i brugte fade, så er det oplagt, og i øvrigt god stil, at angive hvilken fad typer deres aftapninger er lagret i. Og mangel på viden om amerikanske Whiskey har muligvis ledt dem til den konklusion, at et Bourbon fad, bliver brugt til at lagre Bourbon i.

Men hvis en eller flere at de uafhængige aftappere, har lyst til at komme med en kvalificeret forklaring på overstående, vil jeg klart opfordre dem til at sende mig en mail. Og hvis dette skulle ønskes, vil jeg hellere end gerne bringe deres svar i denne anmeldelse.

Jeg vil dog gerne på falderebet pointere, at da TTB er en Amerikansk instans, og ikke har nogen jurisdiktion i EU, at der ikke er noget lovmæssigt forkert i de uafhængige aftapperes måde at deklarere deres aftapninger på. Det er bare helvedes misvisende og grundlæggende ufattelig dårlig stil.

Med disse ord, så lad os tage et kig på Cadenhead’s aftapningen og bevæge os i retning af selve anmeldelsen.

Den Cardenhead’s aftapning, som vi har fingrene i i dag, blev for nylig frigivet via deres webshop, og er en del af deres World Whiskies serie. Selve Whiskyen er en 4 års Rye Whiskey, der er flasket ved 56,7 % ABV, og er en ud af i alt 240 flasker som stammer fra et unavngivet destilleri i Indiana. Hvilket jeg tænker, at majoriteten af vores læsere, kan komme med et kvalificeret bud på, hvem der står bag; Nemlig MGP! Eller det betydeligt mere sexede og ordrette navn Midwest Grain Products of Indiana. Til trods for at Cardenhead’s ikke direkte oplyser det på deres label, så er aftapningerne fra deres World Whiskies serie altid enkeltfads aftapninger, der er flasket ved fadstyrke.

MGP benytter to forskellige mash-bill’s. En high Rye mash, som er den mest udbredte, der består af 95 % rug og 5 % bygmalt samt en low Rye mash bestående af 51 % rug, 45 % majs samt 4 % bygmalt. Hvilken af de to mash bill’s der er benyttet ved Cardenhead’s aftapningen er desværre ikke oplyst.

Cadenhead’s World Whiskies. Indiana Rye Whiskey. Aged 4 Years

  • Destilleri: Ikke oplyst (MGP)
  • Aftapper: Cadenhead’s
  • Klassifikation: Rye Whiskey
  • Alder: 4 år
  • ABV: 56,7 %
  • Mash Bill: Ikke oplyst
  • Fad: Ikke oplyst
  • Pris: 550 kr.
  • Udgivelse: Spring 2022. 240 udgivne flasker

Duft: Der er efterhånden langt imellem, at jeg åbner en flaske, som jeg ikke tidligere har smagt, og den første tanke der rammer mig, så snart jeg sætter næsen til glasset er; WOW! Men ikke desto mindre er det tilfældet i dag. Den næste tanker der går igennem mit hoved er, hvor velintegreret alkoholen, til trods for sine solide 56,7 % ABV fadstyrke, er. Her er dufte af butterscotch og vanilje der blander sit med et lyst floralt indtryk, med dybere liggende noter af cream brulee, pebermynte, rosiner og akaciehonning på en bund af kanel og savsmuld.

Smag: Starter ud med en lys smag af papaja, som jeg i øvrigt havde virkelig svært ved at placere, muligvis fordi denne smag ikke ligefrem er synonym med Rye Whiskey. Dog fortager den sig hurtigt, som smagen intensiveres og frugtsødmen bliver skruet op på max volumen, som Whiskyen breder sig i ens mund. Heldigvis formår den aldrig at blive vammel, da den bliver kontrabalanceret af en let bitter urt drevet samt nøddeagtig smag, der bliver piftet op af syrlig appelsinskal.

Eftersmag: Lang eftersmag, hvor det urteagtige element som nogle Rye Whiskyer byder på, virkelig træder i karakter, her i form af sort Ceylon te og dild, som blander sig med blød lakrids og espresso.

Konklusion: Hvis man er velbevandret i amerikansk Rye Whiskey, har man uundgåeligt, både på godt og ondt, smagt sin andel af MGP Rye’s. Muligvis uden at vide det, da en lang række producenter – så som George Dickel, James E. Pepper, Bulleit og Templeton, blot for at nævne nogle få, sourcer deres Whiskey fra dem, for at lancere den under deres egne mærker. Og ligeså en fantastisk oplevelse de kan være, tænk Smooth Ambler’s hedengangne 7 års gamle Old Scout. Ligeså middelmådig, dødssyg kedelig kan de være; Bulleit! Cadenhead’s aftapning falder utvivlsom ind under første nævnte kategori. Når det så er sagt, er jeg en kæmpe fan af urt drevne, ”bombastiske” Rye Whiskier, som jeg af erfaring ved, bestemt ikke er for alle og som oftest kræver nogen tilvænning.  Selve næsen er i en klasse for sig, og i sig selv, næsten nok grund til at investere i denne Whiskey. Smagen har en rigtig fin viskositet og balance, og jeg er vild med den måde, den både byder på en fantastisk frugt sødme, samt det før omtalte urt drevne element.         

Score: 89/100
Kategori: Fantastisk

Hvad betyder dette? Tjek guiden til vores scoringssystem

Prisinformation: Den anmeldte flaske, er i Danmark, i skrivende stund kun tilgængelig fra Cadenhead’s butik i Odense. Hvor en flaske koster 550 Kr. Dertil – hvis man ikke selv kan afhente flasken, skal man tage højde for, at Cardenhead’s, da de af uransagelige grunde ikke sender til pakkeshop, tager den nette sum af 90 Kr. i fragt.

Den anmeldte flaske er købt af undertegnede hos Cadenhead’s

Print Friendly, PDF & Email

4 Comments

  • Steffen

    Hej

    Ja, det er lidt underligt at de nogengange skriver “Bourbon Barrel”, for den betegnelse gælder først når det næste indhold kommer i fadet, for det er det som man drikker nu

    Men på de to billeder du viser står der kun “Barrel” og det er vel ikke forkert. Bare lidt upræcist.

    Cadenhead har ændret fadbeskrivelsen på deres bourbons fra “Bourbon Barrel” til “Barrel” så jeg de er blevet klart over at den første beskrivelse ikke rigtigt gav mening. Hvornår de gjorde ved jeg ikke, men jeg har en flaske fra 14 hvor der står “Bourbon Barrel” på og dem jeg har købt indenfor de sidste par år står der “Barrel” på.

    Cadenhead har også fjernet regionen “Islands” fra deres flasker, da det ikke er en official SWA region (og aldrig har været det) så jeg har Highland Park aftapninger der har “Islands” som region og de nyere har “Highlands”. Så de tænker da over hvad de skriver på etikketterne og ændrer det en gang imellem

    PS Jeg er ret overbevist om at det ikke er de uafhængige aftappere der har fyldt sprit på egne fade, de har købt fade som er fyldt på destilleriet. Det hænder at en uafhængig aftapper i Skotland fylder ny skotsk sprit på egne fade, men det er ikke så almindeligt

    PS jeg har lagt et billede op ad de to flasker på en af dine fb poster

    Steffen

    • Hasse Berg

      Hej Steffen.

      Tak for indsparket.

      Nej, det er ikke forkert at bruge betegnelsen “barrel”, omend mangelfuldt. Men hvis der ikke er tale om nye forkullede egetræs fade, er det forkert at betegne de forskellige aftapninger som værende Bourbon eller amerikansk Rye Whiskey. Hvilket er hele essensen.

  • Steffen

    Jeg skal lære at læse korrektur før jeg trykker send 🙂

    “Ja, det er lidt underligt at de nogengange skriver “Bourbon Barrel”, for den betegnelse gælder først når det næste indhold kommer i fadet, for det er det som man drikker nu der gør fadet til et bourbonfad”

  • Steffen

    Men nu du har startet diskussionen om at skrive det rigtige på etikketterne, så er det her ikke det værste

    Jeg har set aftappere der kløjs i det med at bruge udtrykkene “refill barrel/ refill cask” korrekt.

    Et refill barrel er et fad der har indholdt skotsk whisky en (eller flere gange før). Det er ikke et fad der har indholdt bourbon før, der skal betgnes “fresh bourbon barrel” eller lignende. Jeg har set aftappere beskrive fresh bourbon barrels som refill (For det er jo et refill fad retn teknisk, men det er bare ikke sådan det skal beskrives før næste gang fadet bruges)

    Jeg har også mødt en brygger der insisterede på at det var korrekt at beskrive en øl der havde været på et Stauningfad, som Bourbon Barrel. Det er også forkert. Der skulle have stået Whisky Barrel. Øl der har været på en bourbon barrel er hældt på umiddelbart efter der har været bourbon på, ellers giver det ikke mening. Der er kæmpe smagsforskel på en stout der har været på et whiskyfad og en stout der har været på et bourbon fad.

    Men da det ingen lovmæssige regler er for hvad man kan skrive på flaskerne kan aftapperne næsten gøre som de selv syntes er rigtigt, hvilket hænder at være til forvirring for os forbrugere når man bruger forskellige beskrivelser til de samme ting

    Steffen

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.