Old Carter. Small Batch 2 – Straight Bourbon Whiskey

Før jeg sætter mig til tasterne for at skrive en ny anmeldelse, har jeg for vane at inspicere reolerne, hvor jeg opbevarer min Whiskey, for mulige kandidater. Men i dag var det en sample af Old Carter’s Batch 2 Bourbon, som for flere år siden, elskværdigt var blevet sendt til mig af en ligesindet, som fangede min opmærksomhed.

Så vanen tro satte jeg mig for at læse lidt op på Old Carter mærket, før jeg skulle skrive denne anmeldelse. I den forbindelse faldt jeg over et interview, som Mark og Sherri Carter havde givet, til en her unavngivet Bourbon Facebook kanal. Og tænkt at det muligvis kunne være relevant at se det. Men efter Ca. 45 sekunders ublu skamrosning af Old Carter mærket, begyndte en usædvanlig trykkende hovedpine at samle sig i min frontallap, hvorfor mit blik begyndte at vandre. Hvorved at jeg med lettelse opdagede en Between Two Ferns med Zach Galifianakis video, som jeg i stedet endte med at se. For som min far plejede at sige til min bror og jeg; “nogen gange bliver man nødt til at vælge sine kampe med omhu!”. Så hvilken visdom Carter parret havde i sinde at berige os seere med, skal her, mere eller mindre beklageligvis, stå usagt hen.

Men nok om det, lad os få kigget Old Charter Whiskey mærket efter i kortene. Så et godt sted at starte, nu hvor før omtalte interview er uigenkaldeligt udelukket, kunne være at aflægge Old Carter’s hjemmeside et besøg. Hvilket desværre heller ikke giver mig meget at arbejde med. Udover en halvkvædet vise om, at Mark og Sherri selv står for at blende deres Whiskey og udvælger deres enkeltfads aftapninger. Derudover kunne jeg læse mig til, at Sherry selv designer deres Whiskey labels og deltager – for at det ikke skal være helt løgn, lejlighedsvis i at nummerere flaskernes etiketter. Og det, ifølge upålidelige kilder, eftersigende, helt uden at få mærkbart stress eller knække en eneste negl. Men da jeg desværre ikke selv har en flaske, men som nævnt, må tage til takke med en sample, kan jeg desværre ikke ved selvsyn se frugten af hendes hårde arbejde.

Men hvis du ikke allerede har gættet det, så producerer Carter parret ikke selv deres Whiskey, men køber den fra tredjepart. Hvilket der bestemt hverken er noget odiøst eller for den sags skyld galt i. Der hvor skoen til gengæld trykker på min famøse ligtorn, er Carters mangel på gennemsigtig markedsføring. Hvilket der desværre heller ikke er noget odiøst i og efterhånden virker mere som reglen end undtagelsen hos de mange NDP’er i Amerika.

Med da Old Carter’s hjemmeside, som nævnt, ikke byder på et væld af informationer, kan jeg i det mindste videregive det lidt jeg ved, om Carter parret og deres Whiskey mærke.

Mark Carter startede sit eventyr i alkohol industrien tilbage i 1998. Da han i samarbejde med vinmageren Nils Venge lancerede Carter Cellars wines, som indgik i vin menuen på Carter House Victorian, og senere på Hotel Carters restaurant. I 2007 startede de to deres egen vingård i Napa Valley i Californien, ved navn Envy Wines. Hvordan det i øvrigt lykkedes Carter at undlade, at inkorporere sit efternavn i Envy Wines, beretter historien imidlertid ikke noget om.

I 2014 relancerede Carter parret, i samarbejde med Dixon Deadman, det utrolig bekostelige og ultra hypede Kentucky Owl Whiskey mærke, som de i 2017 solgte for et unavngivet beløb til Stoli Group. Deadman vedblev indtil 2021 med at være ambassadør og master blender for Kentucky Owl. Hvorefter han en kort overgang fungerede som konsulent hos Brindiamo Group, indtil at han i 2022 lancerede sit nye Bourbon mærke 2XO. Carter parret investerede derimod deres overskud af salget i deres Old Carter Whiskey Co. som de kickstartede i 2018, med en Straight Rye Whiskey. Old Carter har udgivet en sand variete af Straight Rye Whiskyer, Straight Bourbons og Straight American Whiskyer med forskellige aldersbetegnelser. Der bliver lanceret som Single Barrel, Small Batch og sågar Very Small Batch udgaver. Hvoraf jeg er overbevist om, at Carter parret vedrørende sidstenævnte, kan forvente en opringning fra den altid formidable Trey Zoeller fra Jefferson’s Bourbon, som ønsker sit luftige begreb returneret tilbage ved førstkommende lejlighed. Samtlige udgaver er blevet aftappet ved fadstyrke og er ikke blevet koldfiltreret. De forskellige aftapninger varierer i pris, men har som ofte en vejledende udsalgspris i Amerika på Ca. 1250 – 1400 Kr. Med andre ord, i den bekostelige ende af skalaen.

Det der især springer mig i øjnene, når jeg kigger Old Carter’s sortiment igennem er, at flere af deres aftapninger er single barrel Straight American Whiskey udgivelser, med aldersbetegnelser på helt op til 27 år. Hvorfor dette slår mig som en anelse besynderligt, kræver en lidt længere forklaring. Men sagen er, at American Whiskey – eller blot Whiskey kategorien, for at være helt eksakt, af TTB, bliver benyttet til at betegne en Whiskey, der ikke lever op til kravene, i de ved lov definerede Whiskey kategorier, så som Bourbon, Rye eller Corn Whiskey. Der kan være flere grunde til at en Whiskey, ikke lever op til kravene i de omtalte kategorier. Men blot for at komme med et par eksempler, kan en producent, have lagret sin new make i brugte fade. Hvorefter Whiskyen ikke længere lever op til kravene i f.eks. Bourbon eller Rye Whiskey kategorien. Da de Whiskey typer, som bekendt, skal lagres i nye egetræs beholdere. Dette eksempel kendes b.la. fra Michter’s Unblended American Whiskey. Et andet eksempel kunne være, at producenter har valgt at benytte en korn sammensætning – kendt som mash bill, som er i strid med kravene i de definerede Whiskey katagorier. Så som bl.a. Koval’s Millet Whiskey. Hvor producenten har benyttet en mash bill bestående af 100% hirse.

Carter’s single barrel Straight American Whiskey udgivelser er blevet destilleret i Indiana. Til trods for at de ikke oplyser destilleriet navn, kan jeg, grundet den høje aldersbetegnelse, med hundrede procent sikkerhed sige, at det er MGP, som står bag. Det besynderlige er bare, at MGP ikke producerer Whiskey, der er i strid med nogle af de gældende Whiskey kategorier. Så mit klare bud er, at der er tale om light Whiskey, som MGP, uden at mange dog er klar over det, producerer, og tilmed kan købes med en meget høj alder på bagen. Man kan så med rette – vel at mærke at overstående gisning er korrekt, stille to spørgsmål. Hvorfor lancerer Carter parret ikke deres såkaldte American Whiskey, som light Whiskey? Og burde TTB, i deres rolle som tilsynsførende instans, ikke kræve, at omtalte Whiskey blev kategoriseret korrekt? For at svare på førstnævnte, er jeg overbevist om, at Carter parret tænkte, at det var en fordel at markedsføre deres aftapninger som American Whiskey frem for Light Whiskey, som forbrugerne, mildest talt, ser ned på. Hvilket bringer mig til spørgsmålet om TTB’s involvering. Og hertil må jeg med beklagelse sige, at TTB gentagende gange har bevist, at deres stærkeste force er at sove med åbne øjne. Hvilket resursestærke kræfter som bl.a. Wade Woodard fra tater-talk, har afsløret op til flere gange. Sidste gang TTB virkeligt pissede ved siden af kummen, var da Griffin Claw Brewing Co. fik godkendt deres Bottled In Bond Whiskey, som var blevet flasket ved 65 % alkohol. Men i TTB’s forsvar, blev Bottled In Bond lovgivningen også først indført i 1897, så en rimelig tilpasning periode må forventes.

For dig, som ikke ved, hvad light Whiskey er for en størrelse, kommer her en kort introduktion. Light Whiskey skal i modsætning til f.eks. Bourbon og Rye, lagres i brugte eller nye fade, som ikke er blevet forkullede. Med fare for at bevæge mig ud i en krig på ord, er sidstnævnte, i øvrigt, en højst besynderlig regel. Da det nærmest er umuligt for en bødker, at ”forme” stavene i et fad, uden samtidig at varme træet op. Så et fad vil altid som minimum, være delvist “toasted”. Hvad der også adskiller Light Whiskey fra nærmest samtlige andre Amerikanske Whiskey typer er, at råspritten minimum skal destilleres op til 80 % ABV og må destilleres helt op til 95 % ABV. I modsætning til de 80 % ABV, som er den maksimum tilladte grænse for en lang række andre Whiskey typer, som f.eks. Bourbon, Rye samt Corn Whiskey. Derudover er det tilladt at benytte en hvilken som helst korn sort samt korn sammensætning, til at producere Light Whiskey. Sammensætningen imellem at råspritten må destilleres op til 95 % og lagres i brugte eller nye fade, som ikke er blevet forkullede, gør selvsagt, at duft samt smags profilen er betydelig lysere, end det er tilfældet med andre amerikanske Whiskey typer.

Hvis du ønsker en mere fyldestgørende gennemgang af emnet, kan jeg varmt anbefale dig at bruge små 12 min i selskab med min medredaktør Henrik. Hvor han via sin YouTube kanal; The Bourbon Nerd, tager Light Whiskey under kærlig behandling.

Men før jeg følger Alice hele vejen ned i kaninhullet, og fortaber mig totalt i tågerne, så lad os komme til den endelige anmeldelse.

Den sample, jeg har i glasset, er som flygtigt nævnt, Old Carter’s Small Batch 2, Straight Bourbon Whiskey, som er flasket ved fadstyrke på 53,45 % alkohol, tilbage i 2019. Batch 2 er et blend imellem ni fade, med en alder på mellem 10 – 12 år. Den mash bill der er brugt, består af 84 % korn, 8 % Rug og 8 % bygmalt. Så det må formodes, at de ni fade stammer fra det samme destilleri. Nu hvor talen falder på destilleri, kan jeg ikke undlade at bemærke, at den nævnte mash bill stemmer overens med George Dickel’s. Som er notorisk kendt for at sælge Whiskey til tredjepart.

Old Carter. Small Batch 2 – Straight Bourbon Whiskey

• Producent: Old Carter Whiskey Co.
• Destilleri: Ikke oplyst
• Klassifikation: Straight Bourbon Whiskey
• Alder: NAS
• ABV: 53,45%
• Mash Bill: 84% majs, 8% rug & 8% bygmalt
• Pris: 1250 kr. i Amerika
  

Næse: Brun farin, vanilje og en virkelig nydelsesværdig duft af tropiske frugter, hvor især mango er fremtrædende. Et spadestik dybere finder vi et anstrøg af kanel, læder samt egetræ.

Smag: Fantastisk mundfylde som starter ud med en bombastisk smag af krydderier samt egetræ, som langsomt fortager sig, og giver rum til de tropiske frugter, som jeg også fangede i næsen, som dog her er mere ananas drevet og pakket ind i en smag af karamel

Eftersmag: Hen imod den relativ lange eftersmag bliver whiskyen en anelse mere mundsnerpende med muskatnød, let syrlig grapefrugt samt sort peber.

Konklusion: Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg altid tager stilling på den yderste del af barrikaderne, når jeg anmelder Amerikanske Whiskyer med et prisskilt på et godt stykke over de tusinde kroner. Og det skal da heller ikke være nogen hemmelighed, at jeg i samme prisklasse, som Old Carter’s Bourbon befinder sig i, kan få øje på andre værdige kandidater, som jeg ville foretrække. Når det så er sagt, leverer Old Carter’s Batch 2 Bourbon på alle parametre en fantastisk helstøbt nydelsesværdig oplevelse.