Wild Turkey 101

Siden jeg startede med at samle på Bourbon for små 5 år siden, så har jeg holdt styr på alle detaljer i et Excel regneark. Da jeg her ved årsskiftet lavede min årlige gennemgang af om der var overensstemmelse mellem regnearket og den faktiske beholdning, så slog det mig pludseligt, at vi vist aldrig havde anmeldt noget fra Wild Turkey (WT) her på bloggen – på trods af at vi (i skrivende stund) har anmeldt intet mindre end 124 flasker.

Det har heller ikke skortet på min egen kærlighed for WT – og jeg har blandt andet købt over 20 flasker WT 101 siden jeg startede med samlingen. Så det er på HØJE tid, at vi tager fat på denne producent – og dagens anmeldelse er da også kun den første i en serie på fire i alt.

(Og hvis du synes det er endnu mere mærkeligt, at jeg har købt så mange 101 flasker – så får du forklaringen til sidst i denne anmeldelse).

Historien bag WT er kompliceret at få fortalt med få ord, da der er tale om flere tidslinjer der render sammen – og en masse ændringer i de forskellige destillerier der endte med det WT destilleri vi kender i dag. Bl.a. har der ligget destillerier med 7 forskellige navne på den lokation hvor de ligger i dag: ”Old Moore”, ”Old Hickory Springs”, ”Ripy Brothers”, ”Anderson County”, ”Boulevard”, ”J.T.S. Brown” og til sidst selvfølgelig ”Wild Turkey Distillery”.

Men nu får du altså alligevel en hurtig gennemgang:

Den spæde start

Afhængig af hvordan man ser på sagerne, så startede WTs historie enten i 1830, 1850 eller 1855. Mange historikere refererer til 1830 som den første start – men det er kun fordi det var året, hvor Ripy familien (der er vigtige i denne sammenhæng) kom til USA. Jeg synes ikke helt det kan regnes med. I 1850, derimod, så blev det første destilleri bygget på den lokation hvor WT ligger i dag – den gang under navnet ”Old Moore”. Det synes jeg personligt er det rigtige årstal for starten. WT selv har dog selv valgt 1855, da det var  året hvor firmaet ”Austin Nicols” startede med at distribuere vin og spiritus – og det er da også det årstal man den dag i dag har på flaskerne. Dette firma overtog senere WT og deres navn står stadig på WT flaskerne (om end meget diskret, de seneste år) . Men, som sagt, jeg synes (i denne lille lukkede kreds) at 1850 må være det rigtige år (og er helt med på at det specifikke år for ikke-nørder må gå under kategorien ”uvigtigt”).   

Historien bag navnet ”Wild Turkey”

I 1936 tager Austin Nicols præsidenten Thomas McCarthy noget whiskey med fra destilleriet på en jagttur hvor planen var, at skyde fritgående kalkuner – som hedder ”Wild Turkey” på engelsk. Jagtvennerne var så begejstrede for den whiskey han havde taget med, at de efterfølgende bad ham om at tage ”that wild turkey whiskey” med på efterfølgende ture. Herefter hang kælenavnet ved – og man besluttet at navngive den whiskey de solgte ”Wild Turkey” fra og med 1940.

På det tidspunkt stammede den whiskey man solgte under WT navnet fra forskellige kilder – og deres eget destilleri var blot en af dem. Man skulle faktisk helt frem til 1971 før man endeligt stoppede med at købe whiskey hos andre producenter – og det skete da Austin Nicols købte Boulevard destilleriet samme år. I forbindelse med købet omdøbte man Boulevard til ”Wild Turkey Distillery” – og sådan har det jo været lige siden.

Jimmy Russell bliver ansat

Vi skruer nu tiden tilbage fra 1971 til 1954, hvor den legendariske Jimmy Russell bliver ansat som Master Distiller. Jimmy er fortsat ansat – nu på 66. år – og bliver af næsten alle i branchen betragtet som den eneste tilbageværende af de helt store Bourbon-personligheder. Jeg har selv været så heldig at mødes med ham på tomandshånd – og det er det absolut største øjeblik i min tid som Bourbon-entusiast; På vej tilbage til hotellet efter et besøg hos Four Roses, så kom vi forbi WT – og jeg tænkte at jeg liiiiige ville se om de havde noget spændende i deres Gift Shop. Og der sad han såmænd i hjørnet på en stol og lavede autografer på de flasker folk købte. Der var næsten ikke et øje, så jeg benyttede lejligheden til at tale med ham – og han kunne blandt andet fortælle, at han havde været i København to gange.

Anyway …. Jimmy’s betydning for WT og industrien som helhed har været fænomenal – og vi kan måske komme ind på detaljerne i en senere anmeldelse. Han er som sagt fortsat ansat hos WT – og har siden 2015 delt Master Distiller titlen med hans søn Eddie Russell.

WT 101 og lidt om deres mash bills

Deres mest kendte produkt er ”101”, som er den flaske jeg anmelder i dag. Tallet henfører til alkoholstyrken i amerikanske ”proof”, som er præcis det dobbelte af den alkoholskala vi bruger Europa (ABV). Alkoholstyrken er med andre ord 50,5%.

101 kom på markedet for første gang i 1942 – og fik følgeskab af en ”Rye 101” i 1950. I 1974 lavede man også en 80 proof udgave, som i 2011 blev lavet om til 81 proof – og som fik følgeskab af en ”Rye 81” i 2012. De nye 81 udgaver var målrettet barer til produktion af cocktails – og blev betragtet som Eddies svendestykke.

Hele WTs portefølje består af 20 forskellige whiskeyprodukter – og vi kommer til at anmelde en god håndfuld af disse i 2021. Interessant er det dog, at alle disse produkter benytter samme mash bill, underforstået én for deres Bourbon produkter og én for deres Rye produkter. Herudover har de aldrig officielt bekræftet deres mash bills, men næsten alle i industrien er enige om at de er som følger:

• Bourbon: 75% majs, 13% rug og 12% maltet byg.
• Rye: 52% rug, 36% majs og 12% maltet byg.

Det er ikke kun interessant, men også direkte overraskende, at de ikke har eksperimenteret lidt igennem årene. Sidste år hørte jeg et interview med Eddie Russell hvor han kunne fortælle, at dette nok ikke ville ændre sig, så længe hans far Jimmy levede. Der er, for mig, heller ingen tvivl om, at Eddie selv ville begynde at eksperimentere, når han engang alene skal tage beslutningerne. Jeg tror derfor at vi på et tidspunkt ser bl.a. Bourbon-produkter fra WT med et højere indhold af rug.

Og vedr. højere indhold af rug, så er der en ting der undrer mig: På den “strip” der er klistret over proppen, så står der “HIGH RYE”. Det er jo lidt besynderligt, da 13% rug ikke kan betragtes som en speciel høj andel. Nu er “High Rye” ganske vist ikke en standard, men det er alligevel mystisk. Jeg har brugt en delt tid på at søge information uden held – og kan se der også er andre der undrer sig. Til sammenligning er Four Roses High Rye 35% rug – mens deres normale andel af rug er 20%.

Der er som sagt så meget at fortælle om denne legendariske producent, at der er skrevet bøger om emnet. Når vi laver flere WT anmeldelser, så vil du kunne finde dem i vores destillerioversigt.

Wild Turkey 101

• Producent: Wild Turkey
• Destilleri: Wild Turkey Distillery
• Klassifikation: Straight Bourbon Whiskey
• Alder: Minimum 5 år – og formodentlig mellem 6 og 8
• ABV: 50,5 %
• Mash Bill: Ikke oplyst officielt, men vurderes til at være 75% majs, 13% rug og 12% maltet byg.
• Pris: Kan p.t. købes i Danmark for 249,- kroner.

Duft: Klassisk Bourbon med vanilje, eg og flødekaramel – men også med en god portion krydret duft. Alkoholen er aboslut til stede – men ikke ubehageligt. Jeg fornemmer også en god duft af æbler. 

Smag: Den sødhed man måske kunne forvente ud fra duftindtrykket indfinder sig kun meget svagt – og i stedet er det krydderierne der kommer med det største indtryk. En robust smag – og der er ingen tvivl om at der er tale om et særdelses vellavet produkt.

Eftersmag: Lang, behagelig og potent – og jeg gætter på, at den (relativt) lange lagringstids kombineret med den gode alkoholstyrke gør sig gældende her.

Konklusion: Når man tager prisen i betragtning, så er dette et fantastisk produkt. Jeg mangler personligt lidt af den behagelige sødme der findes i mange Bourbon-produktet – men det er selvfølgelig smag og behag. Der er et par andre produkter i samme prisklasse som jeg foretrækker at drikke neat – men jeg kan sagtens forestille mig, at der vil være mange der ser netop dette produkt som en vinder i prisklassen “ca. 250 kroner”. Billedet i starten af denne anmeldelse er ikke manipuleret og er taget i min  have mens jeg skriver disse ord. Grunden til jeg igennem tiden er gået igennem så mange flasker WT 101 er, at det er et sublimt produkt til cocktails. Hvis jeg laver en Whiskey Sour eller en Bourbon Renewal med andet en WT 101, så kan min kone med det samme smage det – og så får jeg at vide, at det skal jeg ikke prøve på igen. Derfor har vi altid nogle flasker i huset – og jeg køber gerne en 3-4 stykker når de er på tilbud.     

Score: 87/100
Kategori: Fantastisk

Hvad betyder dette? Tjek guiden til vores scoringssystemd