Old Grand-Dad Bonded & Booker’s Bourbon Lot C-I-27-82
Følgende anmeldelse er anden og sidste del af vores miniserie om James B. Beam Distilling Co. Hvis du missede første del, kan du med fordel læse den her.
I 1950 bliver Frederick Booker Noe II ansat som assisterende destillatør. Booker er søn af Jim Beam’s datter; Margaret Noe og bliver med tiden, en af verdens mest innovative Whiskeyproducenter. Tre år efter Booker’s ansættelse opkøber Beam Churchill Downs Distillery i Boston, Kentucky, som ligger forladt hen. Destilleriet gennemgår en omfattende renovering, hvorefter det kort og godt bliver omdøbt til JBB #2 plant. Og det er her, at Booker i 1964 tiltræder stillingen som Master Distiller.
Tre år efter Booker’s tiltrædelse bliver James B. Beam Distilling Company solgt til Fortune Brands, som var et holdingselskab til American Tobacco. I 2005 opkøber Fortune Brands Maker’s Mark. Hvorefter selskabet i 2011, bliver splittet op i underselskaber, så deres spiritus portefølje bliver samlet under et tag, der bliver navngivet Beam Inc. Endeligt i 2014 bliver Beam Inc. opkøbt at Japanske Suntory Holdings, for $16 milliarder. Hvorefter Beam/Suntory bliver etableret. Beam/Suntory er i skrivende stund stadig de retmæssige ejere, og har udover Amerikanske Maker’s Mark b.la. også Skotske Laphroaig, Canadiske Canadian Club, samt de Japanske Whisky mærker; Suntory, Yamazaki, Hakushu, Hibiki og Chita i deres portefølje.
I 1964 bliver Booker Noe udnævnt til master distiller for JBB #2 plant og i 1987 udkommer hans Booker’s “uncut & unfiltered Small Batch” Bourbon. Som revolutionerer den amerikanske Whiskey verden. Da det på daværende tidspunkt var helt uhørt at tappe Whiskey ved fadstyrke. Booker’s Bourbon blev samtidig startskuddet til Beam’s såkaldte “Small Batch Collection”, som med årene blev udvidet til at indeholde; Baker’s, Knob Creek og Basil Hayden’s, som alle udkom i 1992.
Jeg kunne på en sløv dag skrive flere sider, alene om Booker Noe’s indflydelse på den amerikanske Whiskey industri. Men da min medredaktør; Henrik, allerede har skrevet en dybdegående artikel om netop Booker Noe, vil jeg undlade at gøre ham kunsten efter og i stedet anbefale, at man læser den her.
I 1992 overdragede Booker Noe stillingen som master distiller til sin søn; Fred Noe. Men vedblev indtil sin død i 2004 med at arbejde som talsmand for Beam. I 2009 udgiver Fred Noe Jim Beam Red Stagg, som er en såkaldt “flavored Whiskey”, som i det her tilfælde er Jim Beam Bourbon tilsat kirsebær. Det er egentlig tankevækkende, at Beam var så sen til at introducere en flavored Whiskey. Da producenter som Heaven Hill og Wild Turkey med store salgssucces – i mere end 30 år, havde haft dem på markedet. Men jeg er ikke en dag i tvivl om, at Fred ikke skulle nyde noget af at lufte ideen for sin traditionsbundne far; Booker Noe, og derfor pænt måtte vente til han var gået bort, før han sendte førnævnte produkt på markedet. I 2011 udkommer Jim Beam’s Devil’s Cut og i 2013 Jim Beam Signature Craft 12 year old Bourbon. Til trods for at Signature Craft er flasket ved konservative 43%, kunne den i en lang årrække herhjemme, købes for rundt regnet 350 Kr. Hvilket er en uhørt lav pris for så gammelt en Bourbon. I det hele taget, hører det til sjældenhederne at have en core range Whiskey i sin portefølje, der kan bryste sig af så høj en aldersbetegnelse. Da langt størstedelen af Whiskier med en to cifret aldersbetegnelse i Amerika, bliver udgivet som såkaldte “limited edition” udgaver, der som oftest, bliver solgt til tre cifrede beløb.
I 2013 begynder Fred’s søn Freddie Noe at arbejde for Beam. Freddie bliver kærligt refereret til, som “Littlebook”, hvilket nok får en klokke til at ringe, hos flere Whiskey-entusiaster. Kælenavnet blev tildelt Freddie af hans farfar Booker Noe, da han efter sigende kunne se sig selv i sit barnebarn. Men blot fordi Freddie var tredjegenerations Noe til at arbejde for Beam, blev han ikke forfordelt, og måtte værsgo at starte sin karriere i bunden af produktionskæden. Hvilket gjorde, at før at Freddie endte i Beam’s research og udviklingsafdelingen, at han mere eller mindre, havde bestredet et hvert tænkeligt job hos Beam. Det til trods, var det i før nævnte afdeling, at Freddie opdagede sin passion for at udvikle og blende nye produkter. Hvilket i 2017 førte til hans første udgave i Little Book serien. Der i modsætning til Beam’s resterende portefølje af Straight Whiskey typer, er en serie af Whiskyer, der er blevet til ved at blende forskellige Whiskey typer, som f.eks. Bourbon, Corn, Rye og Malt Whiskey sammen. Hvis du vil vide mere om Little Book, kan du læse vores anmeldelse af Batch 3 – “The Road Home” her.
Den 31. august 2021 åbnede Beam officielt Fred B. Noe distillery, som er lokaliseret sammen med deres destilleri i Clermont, Kentucky. Ved åbningen kunne Fred afsløre, at det var hans søn Freddie, som skulle lede det nye destilleri. Men det var først året efter, i maj 2022, at Freddie officielt blev udnævnt master distiller.
Det er planen, at Baker’s samt Booker’s Bourbon skal produceres på Fred B. Noe destilleriet. Men hovedformålet med det nye destilleri, er som Fred Beam i sin åbningstale udtrykte det; “To experiment with new fermentation, distillation and blending techniques to produce category-defining and boundary-pushing whiskey of the highest quality”.
Hvilket Freddie Noe da heller ikke var sen til at bevise, for før året var omme, havde han udgivet batch 1 i sin nye Distillers’ Share serie. Filosofien bag Distillers’ Share er, at Freddie 1 – 2 gange om året, vil udgive ”eksperimentelle” Whiskey typer, som kun vil blive udgivet ved denne ene lejlighed. I øvrigt i et begrænset antal, som er tappet i 375cl flasker. Distillers’ Share er der foruden kun tilgængelig via destilleriets egen butik, samt medlemmer af Beam’s Barreled & Boxed program. Året efter – i juni 23, var Freddie også manden, som var ansvarlig for, at Beam trådte ind i Single Malt kategorien med hans fem år gamle Clermont Steep American Single Malt.
Old Grand-Dad Bonded
Old-Grand Dad er, sammen med Old Taylor, Old Crow og Knob Creek, et af de få Bourbon-mærker i Beam’s portefølje, som firmaet ikke selv har skabt. Derimod var det Raymond B. Hayden, som i 1882 etablerede mærket, som han kærligt “opkaldte” efter sin bedstefar; Meredith Basil Hayden Sr. Som Beam i 1992 hyldede, ved at navngive deres Basil Hayden Bourbon efter. For at gøre en lang historie kort, købte Wathen familien allerede Hayden’s destilleri samt hans Old-Grand Dad mærke i 1899. Hvorefter mærket var i familiens ejerskab indtil efter forbudstiden. Hvor familiens Medicinal Spirits Company blev solgt til National Distillers, som sammen med de tre tidligere nævnte mærker, blev opkøbt af Beam i 1987. Old Taylor mærket solgte Beam i øvrigt til Sazerac Co. i 2009, som med stor succes producerer mærket hos deres Buffalo Trace destilleri.
Old Grand-Dad bliver udgivet i tre forskellige udgaver. En 80 Proof udgave, en 114 Proof udgave, samt en Bonded udgave, hvoraf det er sidstnævnte, jeg i dag anmelder.
Beam benytter to forskellige mash bill’s til deres Bourbons. En high rye Bourbon mash bill til deres Old Grand-Dad samt Basil Hayden’s Bourbons – bestående af 63% majs, 27% rug og 10% bygmalt, samt en low rye Bourbon mash bill til de resterende brands.
Hvis du vil vide mere om Old Grand-Dad mærket og dets historie, har vi tidligere bragt en dybdegående anmeldelse, som du kan læse her.
- Producent: Jim Beam
- Destilleri: Jim Beam Distillery
- Klassifikation: Straight Bourbon Whiskey
- Alder: NAS
- ABV: 50%
- Mash bill: 63% majs, 27% rug og 10% byg
- Pris: Kr. 313 – 345 Kr. (1 Liter flaske)
Duft: Appelsinskal, mokka, mørk karamel, mørk chokolade, sød pibetobak, vanilje, kærnet smør, samt en virkelig tør duft af kanel og forkullet egetræ.
Smag: Fantastisk mund fylde som spreder sig ud i hver en afkrog af ens mund, med en smag af vanilje softice med karamelovertræk, honning samt kanel.
Eftersmag: Lang eftersmag med en rundhåndet mængde krydderier, der efterlader en behagelig prikkende fornemmelse i gummerne. Den forkullede egetræsnote kigger igen forbi i eftersmagen, og slår sig sammen med en smag af bitter appelsin marmelade, som minder mig om den sydafrikanske KOO.
Konklusion: Før verden gik af lave, eller slet og ret stoppede med at falde ud til min fordel – hvilket utvivlsom er er spørgsmål om perspektiv, var Old Grand-Dad altid at finde i min samling. Men desværre er Old Grand-Dad mærket ikke længere tilgængelig på det danske marked, hvorfor man skal igennem udenlandske forhandlere for at købe mærket, hvilket trods alt besværliggør processen en del, når den tomme flaske skal udskiftet med en dugfrisk. Hvilket gør, at Old Grand-Dad Bonded nu desværre er gået hen og blevet en “nu og da” gæst i min husstand. Hvilket ikke er med min gode vilje, da Old Grand-Dad Bonded er en af de Bourbons, hvor kvaliteten stadig langt overgår prisen. Hvilket efterhånden er en sjælden fornøjelse.
Hvad betyder dette?
Tjek guiden til vores scoringssystem
Prisinformation: Old Grand-Dad Bonded er, i skrivende stund, desværre ikke længere tilgængelig på det danske marked. Produktet kan dog købes fra mybooze, hvor en flaske koster 313 Kr. for en liter, samt hos domwhisky hvor flasken koster 345 Kr.
Booker’s Bourbon. Batch C-I-27-82
Som nævnt tidligere, blev Booker’s “uncut & unfiltered” Bourbon første gang kommercielt udgivet i 1987. Men siden 1979 havde Booker’s flasket “små partier” u filtreret fadstyrke aftapninger, som slet og ret var navngivet; Booker’s. Disse aftapninger forærede han væk til venner, familie og forretningsforbindelser. Og de få flasker der stadig er i cirkulation i dag, er stærkt eftertragtede blandt Whiskeyentusiaster, samlere og andet godtfolk.
Til trods for at Booker Noe med sin fadstyrke Bourbon var medvirkende til at revolutionere den amerikanske Whiskey industri, er der vist ingen tvivl om, at han var en lettere konservativ traditionsbunden mand, som troede fuldt og fast på sin egen formåen og metoder, og red sin del af kæpheste. En af disse kæpheste var, at han var modstander af enkeltfads aftapninger. Da han var af den overbevisning, at enkeltfads aftapninger altid vil variere i kvalitet fra fad til fad. Hvorfor at forbrugerne – hvis man ikke udvalgte de absolut bedste fade, i sidste ende ville blive skuffet. Og hvis man reserverede de bedste fade i lagerhusene til enkeltfads aftapninger, at man ville svække kvaliteten i sine resterende Whiskey-mærker. Derfor valgte Noe i modsætning til Elmer T. Lee med hans Blanton’s Single Barrel Bourbon, at sammensætte sin Bourbon ud fra et begrænset antal udvalgte fade. Så de respektive aftapninger, hver gang ville leve op til hans høje kvalitetskrav, og at han samtidig kunne opretholde en kontinuerlig smagsprofil i sine Booker’s aftapninger. Hvilket var denne tilgang der gjorde, at Noe blev den første til at introducere “small batch” betegnelsen.
Booker’s Bourbon varierer i alder samt alkoholstyrke fra batch til batch. Når det så er sagt, er de fade, der indgår i Booker’s, i langt de fleste tilfælde mellem 6 – 8 år. Hvilken var en anden af Noe’s kæpheste, nemlig at han mente, at Bourbon peakede lige omkring de otte år.
Siden 2015 har de forskellige udgivelser af Booker’s i Amerika både båret et batch nummer samt et kaldenavn, så som “Maw Maw’s”, “Tagalong” og “Shiny Barrel” Batch. Hvorimod de europæiske udgaver, udelukkende har et batch nummer. Derimod var de tidligere udgaver af Booker’s, der ikke var produceret i salgsøjemed, ikke udstyret med batch numre, derimod med et lot nummer. Lot nummeret på den flaske Booker’s som jeg skal til at anmelde er: C-I-27-82. Som oversat betyder, at Whiskyen er destilleret på Beam’s Clermont destilleri og er flasket den 27. september 1982. C’et står selvsagt for Clermont og da I er det niende bogstav i alfabetet, står det for den niende måned i året.
- Producent: Jim Beam
- Destilleri: Jim Beam Distillery
- Klassifikation: Straight Bourbon Whiskey
- Alder: 7 år
- ABV: 62,65%
- Mash bill: 77% majs, 13% rug og 10% byg
- Forventet hammerslagpris: Ca. 7500 Kr.
Duft: Noter at flødekaramel, jordnødder, mælkechokolade og stenfrugter, hvor især kirsebær og blommer er fremtrædende, som nærmest bliver indkapslet i en støvede savsmulds note, med mandarinskal og kanel i bunden af glasset.
Smag: Jordnødderne fra næsen, får her i smagen karakter af cremet peanut butter, der får følgeskab af havsalt, karamel, blommer og marcipan.
Eftersmag: Lang eftersmag med en umiskendelig smag af saltede Brezel kringle, som skyller ind over ens mund, og efterlader små salt korn i ens mundhuler. Hvorefter en smag af forkullede egetræ sætter ind sammen med kardemomme, imens en sidste rest frugtsødme hænger i yderst på tungen.
Konklusion: Dette Lot af Booker’s Bourbon hører til blandt de mest helstøbte Bourbons, jeg har haft fornøjelsen af at smage. Hvor alt bare går op i en højere enhed, og balancen – fra start til slut, balancerer knivskarpt. Duften er på en og samme tid fantastisk afrundet, men samtidig dyb og bastant. Selve smagen byder på en usædvanlig olieret mundfølelse, som straks afslører, at man har en Bourbon af en tårnhøj kvalitet i glasset. Hvorefter den lange eftersmag, sætter et perfekt punktum, for en fuldstændig uovertruffen oplevelse, som burde være de fleste forundt, men desværre ikke er det.
Hvad betyder dette?
Tjek guiden til vores scoringssystem
Prisinformation: Booker’s Bourbon Batch C-I-27-82 har aldrig været tilgængelig på det danske marked.
Vanen tro, når vi anmelder såkaldte “dusty” Whiskyer, vælger vi ikke at tage flaskens pris med i den endelige betragtning. Da priserne på de forskellige dusty flasker, på det nærmeste, kan sammenlignes med dagspriserne på ædelmetaller, som bølger op og ned, alt efter udbud og efterspørgsel. Med andre ord, findes der ikke længere en fast vejledende udsalgspris, hvorfor vi ikke har nogen at bedømme ud fra. Hvorfor at vores “værdi score” i denne anmeldelse vi udgå.
Den anmeldte flaske Old Grand-Dad er købt af undertegnede fra mybooze.
Undertegnede ønsker at takke Jonathan Renshon for at sende mig en sample af Booker’s Bourbon Batch C-I-27-82.