Dusty serie: Old Fitzgerald Bottled in Bond – Stitzel-Weller, flasket 1987

Old Fitzgerald, som dagens anmeldelse omhandler, er en såkaldt hvede/wheated Bourbon, som det ærligt er længe siden, at vi sidst har givet os i kast med her på siden. Hvilket der nok egentlig er en rigtig god grund til. For til trods for, at det i visse Whiskey kredse – grundet Pappy Van Winkel serien, nærmest er en dødssynd at sige højt og larmende; Men jeg er ikke den største fan af hvede Bourbons. Eller “wheaters”, som de ofte kærligt bliver refereret til, på den anden side af Atlanten. Selvfølgelig er der altid undtagelser til reglen, som f.eks. Weller serien. Hvis man da ellers lige ser bort fra Special Reserve. Men majoriteten af de hvede Bourbons, der bliver produceret, falder – med deres ofte let drikkelige, sødlige “afrundet” profil, ikke i min smag.

Men før vi går videre, skulle vi måske lige kigge på, hvad en hvede Bourbon egentlig er for en størrelse. Som oftest indeholder en klassisk Bourbon opskrift/mash bill minimum 51 procent majs, X procentdel rug samt X procentdel maltet byg. For at producere en wheated Bourbon, udskifter producenten slet og ret rug portionen med hvede.

Med det af vejen, så lad os gå til selve historien om Old Fitzgerald Whiskey mærket, som på det nærmeste er en stor rendyrket tour de force igennem nogle af de mest indflydelsesrige personligheder, samt destillerier i amerikansk Whiskey historie.

Mange har uden held forsøgt at finde ud af, hvem manden, der har lagt navn til Fitzgerald Whiskey mærkerne var. Men to af de mest farverige af de verserende historier om Fitzgerald vil vide, at han var ansat hos S.C. Herbst, og havde sin daglige gang i lager husene. Hvor han, for at få arbejdsdagen til at glide lidt lettere, forsynede sig med Whiskey fra de fade, som han mente, indeholdte den bedste Whiskey. Hvilket derfor, når Herbst solgte et fad af exceptionel høj kvalitet, kom til at hedde sig, at det var vaskeægte Fitzgerald fad. Den anden af historierne har en lignende ordlyd. Men her var Fitzgerald en alkoholiseret skatteopkræver, med en hang til Whiskey af særlig høj kvalitet. Og da Fitzgerald havde nøglerne til de “Bonded” lager huse, som hørte under hans jurisdiktion, var han ikke bleg for forsyne sig selv. Og derfor blev Fitzgeralds navn, i branchen, synonym med fade af den højeste kvalitet.

Da det selvsagt er uhyre svært at finde fortegnelser, der kan dateres helt tilbage til slutningen af 1800 tallet, skal de nedenstående årstal tages med et gran salt. Da de kan være behæftet med fejl. Men jeg har som altid gjort mit ypperligste for at gengive historien så præcist, som det har været mig muligt.

Før omtalte Solomon Charles Herbst, som var ophavsmanden til Fitzgerald mærket, startede sit virke i Whiskey industrien i en alder af kun 22 år i 1868. Da han sammen med sin partner åbnede spiritus engros firmaet Eggart & Herbst, som var beliggende i Milwaukee, Wisconsin. To år senere trak Eggart sig dog ud af firmaet, hvorefter det blev omdøbt til S.C. Herbst Importing Company. Ikke ulig for sin tid var Herbst en såkaldt “rectifer”. Som i alt enkelthed betød, at han købte sin Whiskey fra tredjepart og blendede den sammen, for at skabe sin egen fortrukne smagsprofil, til de Whiskey mærker, som han havde i sin portefølje. Der i blandt, hans Jno. E. Fitzgerald mærke, som han ifølge Michael Veach registrerede første gang i 1870, men ifølge Jack Sullivan, ikke fandt sted før fjorten år efter, i 1884. Eftersigende købte Herbst den Whiskey, der indgik i hans forskellige Whiskey mærker, fra destillerier beliggende i Kentucky. Hvoraf den Whiskey, som indgik i hans Fitzgerald mærker, blev pot still destilleret ud fra Herbst’s egne Bourbon samt Rye mash bill’s hos Old Taylor. Hvorefter fadene blev sendt til Milwaukee, for at lagre i Herbst’s lager huse.

I 1905 købte Herbst et mindre destilleri, der var beliggende lidt udenfor Frankfort, Kentucky. Destilleriet blev i folkemunde kaldt for “Old Judge Distillery” pga. sit Whiskey mærke af samme navn.  Men var oprindeligt registreret under det langt mere sexede navn; “Registered Distillery #11 of the Seventh Revenue District.” Efter at have købt destilleret, gik Herbst i gang med den helt store udvidelse, og da destilleriet stod færdig, kunne han bryste sig af at være ejer af et af tidens største destillerier i Amerika. Med udvidelsen kom fornyelse, og Herbst registrerer endnu et Whiskey mærke i sin portefølje. Nemlig Old Fitzgerald Bourbon, hvorefter han omdøber sit nyerhvervede destilleriet til; Old Fitzgerald Distillery Co. Til at drive samt destillerer sin Whiskey, hyrer han Jerry Bixler, som kom ud fra en af datidens mest indflydelsesrige destilleri familier i Kentucky.

Indtil destilleriet bliver solgt, og Herbst trækker sig tilbage, producerer Old Fitzgerald Distillery Co. mindst fem Whiskey mærker: Benson Creek, Clifton Springs, Old John, Old Judge, og selvsagt flagskibs mærket Old Fitzgerald, som både blev udgivet som en Bourbon samt en Rye udgave.

Ved forbudstidens start i 1920 sælger Herbst rettighederne til sine Old Fitzgerald mærker, samt den Whiskey, han har på lager, til Julian P. Van Winkel. Hvorpå Old Fitzgerald kom til at indgå i den Whiskey porteføljen, som blev solgt under W.L. Weller & Sons og A. Ph. Stitzel Distillery, til såkaldt “medicinsk brug”. Da Herbst’s lagerbeholdning i 1928 slap op – og den Amerikanske regering i 1929 vedtog, at destillerierne igen må producere Whiskey, beslutter Stitzel og Van Winkle at stoppe med at bruge Herbst’s mash bill. Hvorefter de begynder at producere Old Fitzgerald som en hvede Bourbon, og dermed, som nævnt tidligere, udskifter rug andelen i “opskriften” med hvede.

Arthur Phillip Stitzel, Julian Van Winkle og Alex T. Farnsley gik i 1933 sammen og åbnede deres nye sagnomspundne Stitzel-Weller Distillery i Shively – kendt i folkemunde som Old Fitzgerald Distillery, på Derby day i 1935. Udover Old Fitzgerald, producerede Stitzel-Weller whiskey mærker, som b. la Pappy Van Winkle, W.L. Weller, Rebel Yell og Old Weller.

Herefter bliver historien en smule mudret, og man skal holde tungen lige i munden for at følge med. Men i 1972 bliver Stitzel-Weller destilleriet solgt til Norton-Simon, hvorefter de omdøber destilleriet til Old Fitzgerald Distillery. Norton-Simon placerer Old Fitzgerald mærkerne i deres Somerset import afdeling, som i 1984 bliver opkøbt af Distillers Limited Corporation. To år efter, slår DLC sig sammen med Guiness, som etablerer United Distillers. United Distillers åbner i 1992 Bernheim Distillery, hvorefter de lukker Old Fitzgerald destilleriet, som kort forinden igen var blevet ført tilbage til at hedde Stitzel-Weller. I 1997 bliver United Distillers til Diageo, som sælger Old Fitzgerald mærket samt Bernheim Distillery til Heaven Hill i 1999. Heaven Hill havde nemlig to år forinden, mistet sit destilleri samt 7 lagerhuse, som indeholdte Ca. 90.000 fade Whiskey, i en katastrofal brand.

I 2012 introducerer Heaven Hill, John E. Fitzgerald – Larceny Straight Bourbon Whiskey, hvorefter de omkring 2015 stopper produktionen af Old Fitzgerald mærkerne. Men relancerer mærket igen, da de i 2018 sender første udgaven af deres “nye” – og på det tidspunkt, 11 år gamle Limited edition udgave på marked. Efterfølgende er flaskerne blevet udgivet to gange årligt, med varierende aldersbetegnelser. Flere af disse flasker kan herhjemme købes igennem 100proof.dk til den nette pris af 3800 – 4899 kr. alt efter hvilken udgave man vælger.

Old Fitzgerald Bottled in Bond – Stitzel-Weller, flasket 1987

Som det fremgår af overskriften, er den udgave af Old Fitzgerald Bottled in Bond, som jeg anmelder i dag, flasket i 1987. Altså med andre ord, er den destilleret hos Stitzel-Weller og flasket af United Distillers. Det vides ikke med sikkerhed, hvilken mash bill, som United Distillers benyttede sig af, til at producere Old Fitzgerald. Men ifølge Veach, ændrede praksis sig på flere punkter, allerede da Norton-Simon overtog Stitzel-Weller. Under Roy Hawes, som var Stitzel-Weller’s master destiller fra 1960 – 1971, benyttede man sig af en mash-bill, der indeholdte 70% majs, 18% vinter hvede, samt 12% bygmalt, og man fyldte new maken på fadene (såkaldt barrel entry proof) ved 107 proof/53,5%. Efter at Stitzel-Weller blev solgt, reducerede man mængden af bygmalt og forhøjede mængden af majs, og begyndte at tilsætte syntetiske enzymer, for at omdanne stivelsen til sukker. Yderlig mere forhøjede man barrel entry proof’en til 114proof/57%. Hvilket utvivlsom havde indflydelse på smagen. Præcis hvordan, kan Henrik eller jeg komme ind på i en selvstændig artikel, på et senere tidspunkt. Da det simpelthen er for omfattende at beskrive her.   

• Mærke: Old Fitzgerald.
• Destilleri: Stitzel-Weller
• Producent: United Distillers
• Klassifikation: Straight Bourbon Whiskey
• Alder: NAS (Mindst 4 år)
• ABV: 50 %
• Mash bill: Ukendt
• Flasket: 1987
• Sekundær markedspris: 2000 – 2300 Kr. for en 30 Cl. flaske

Duft: Det første der rammer mig er en udpræget duft af guldkarameller, rosiner, mørk chokolade, marcipan, bagte æbler, kanel, kirsebær, ristede lys toastbrød og en virkelig behagelig varmblodig barrel char note. Yderst klassisk og let tilgængelig, men samtidig sindssygt imødekommende. Og jeg kan ærligt slet ikke vente med at finde ud af, om smagen lever op til denne fantastiske næse.    

Smag: Overraskende krydret af en hvede Bourbon at være. Starter ud med en god håndfuld sort peber og kardemomme, der både er virkelig dominerede og samtidig virker lettere mundsnerpende. Efter lidt tid i munden, evner smagen af karamel og bitter orange marmelade lige nøjagtig at få fodfæste, før en kraftig smag af stjerneanis træder ind i billedet. 

Eftersmag: Smagen af stjerneanis bliver hængende i den medium lange eftersmag, som her får følgeskab af en letter ”ulden” egetræs note.

Konklusion: Fuldstændig uovertruffen næse, som i sig selv er en oplevelse værdig. Desværre er smagen både rå, ubalanceret samt mundsnerpende og den medium lange eftersmag efterlader, i den grad, meget mere at ønske af sig.

Den Whiskey, der blev produceret hos Stitzel-Weller, hører til i toppen af de mest hypede og eftertragtede flasker på markedet, og er derfor i dag gået hen og blevet ret så bekostelige. En flaske som den anmeldte, som i øvrigt kun indeholder 30 Cl., koster på det sekundære amerikanske marked et sted imellem 2000 – 2300 Kr. Hvilket, når man tager kvaliteten i betragtning, siger meget om den uvidenhed, samt de markedskræfter, der er på spil, når først et bestemt Whiskey mærke har opnået “kult status”. For Stitzel-Weller ændrede – som nævnt, praksis radikalt efter at destilleriet skiftede ejere. Hvilket i den anmeldte flaskes tilfælde, i den grad vidner om, at det gik ud over selve kvaliteten. Jeg vil for god ordens skyld tilføje, at jeg desværre ikke har smagt de Fitzgerald mærker, som blev produceret af Roy Hawes og udgivet under Van Winkel’s kyndige ledelse. Men jeg har smagt pendanten af anmeldte Bourbon, som blev produceret af Heaven Hill og flasket omkring 2012, som jeg klart foretrækker frem for den anmeldte udgave.

Score: 69/100
Kategori: Middel

Hvad betyder dette? Tjek guiden til vores scoringssystem

Vi vil selvfølgelig, som altid, give den anmeldte Whiskey en endelig bedømmelse ud fra vores gældende 100 point skala. Det skal dog nævnes, at vi i vores dusty anmeldelser bliver nødsaget til at bryde med vores vanlige praksis, og ikke tage udgangspunkt i flaskens vejledende udsalgspris. Da priserne på de forskellige dusty flasker, på det nærmeste, kan sammenlignes med dagspriserne på ædelmetaller, som bølger op og ned, alt efter udbud og efterspørgsel. Med andre ord, der findes ikke en fast vejledende udsalgspris, hvorfor vi ikke har nogen at bedømme ud fra.

Vi har indtil videre anmeldt følgende dusty flasker her hos StraightWhiskey.dk

• I.W. Harper. Gold Medal. 4 Years Old
• Jim Beam – Beam’s Choice. 8 Years Old
• Old Charter. Proprietor’s Reserve. 13 Years Old
• Old Grand-Dad 114. (National Distillers) Lot No.1, Japanese Export

Undertegnede ønsker at takke Linus Jonsson for at sende mig en sample af Old Fitzgerald. Den anmeldte sample var sendt til undertegnede ud af en pludselig opstået næstekærlighedsfølelse fra afsendernes side. Fotoet der er bragt i denne anmeldelse er taget af Linus Jonsson.