Anmeldelser

Widow Jane. American Oak Aged Rye – Batch 17

Du har uundgåeligt hørt om den fantastiske indflydelse, som “pure limestone water” har på Whiskey, der er produceret i Kentucky. Af den simple årsag, at det af diverse producenter, bliver omtalt i et væk. Men hvis dette virkelig er tilfældet, så kan det godt undre en del, at så mange destillerier lokaliseret i Kentucky, benytter sig af vand fra nærliggende floder. Eller slet og ret benytter postevand fra det lokale vandværk, som de filtrerer igennem deres egne rensningssystemer, for at opnå den ønskede “hårdhed” i vandet. For i praksis er det dét “limestone water” fra naturens side er. Nemlig såkaldt hårdvand, som er fattig på jernindhold og rig på calcium og magnesium. For et højt jernindhold har den uønskede effekt, at det gør Whiskey bitter og sort. Desuden har vand med et “højt” indehold af calciumkarbonat muligvis en positiv effekt på gæringsprocessen. Udover det, er der ifølge professor Dr. Alan Fryar, ingen videnskabelig forklaring på, at netop “limestone water” skulle have en større indflydelse på smagen. En konklusion, som han nåede til i sin ”afhandling”; Springs and the origins of Bourbon. Og lige netop derfor bryder mine velkendte tics ud i fuld flor, hver gang jeg hører om Widow Jane’s – som denne anmeldelse omhandler, uforbeholdne fokus på deres vandforsyning. Som ligefrem, ifølge Lisa Roper Wicker – ikke ulig min dunkende pulsåre i tindingen, får visse smagsnoter i Widow Jane’s Whiskyer til at “Pop”. Men mere om det lidt senere. Altså, Widow Jane’s vandforsyning. Min blodcirkulation og dertilhørende problemstilling skal jeg nok forskåne dig for.

Widow Jane blev etableret i 2012 af Daniel Preston og er lokaliseret i Red Hook, Brooklyn, hvor de delte bygning med chokolade fabrikken Cacao Prieto, som også er ejet at Preston. Widow Jane blev omkring 2017 solgt til spiritus koncernen Samson & Surrey, som bl.a. også havde FEW Spirits og Franske Brenne Whisky i deres portefølje. I februar 2022 købte Heaven Hill Samson & Surrey og blev dermed ejere at deres mærker samt destillerier.

I 2018 blev tidligere nævnte Lisa Roper Wicker ansat som præsident og master blender hos Window Jane. Hvor hun, efter en årrække, også kunne føje master destiller til CV’et. Lisa startede oprindeligt sin karriere i vinindustrien, hvor hun bl.a. arbejdede for Simmons Winery. Men da lejligheden for at arbejde sammen med Steve Beam hos Limestone Branch bød sig til, tog hun springet til Whiskey industrien.

I 2015 købte Luxco 50 % af aktierne i Limestone Branch, hvilket bevirkede, at Wicker pludselig stod uden et job. Hvorefter hun startede som selvstændig konsulent for diverse Whiskey producenter, her i blandt Huber familien og deres Starlight Distillery i Indiana, samt George Washington’s Mont Vernon Distillery.

Widow Jane er på mangt og mange måder schweizerknivens svar på en Amerikansk Whiskey producent. Da de på en og samme tid sourcer, kontrakt destillerer samt destillerer på deres anlæg i Red Hook.

Før Wicker kom til Window Jane, havde deres flagskibs produkt bestået af en række single barrel Bourbons med varierende aldersbetegnelser. Som alle var destilleret af tredjepart – populært kaldet sourced, og vandet ned med limestone vand, fra Rosendale minen i New York. Og dermed ikke, som mange henledes til at tro, fra selve Widow Jane minen, som de låner deres navn fra, og som har sit udspring på den modsatte side af deres mine.

Men kort efter Wicker’s tiltrædelse, udfasede de deres single barrel udgivelser, og begyndte i stedet at udsende blends af Straight Bourbons, som indeholdte fade fra unavngivne destillerier beliggende i bl.a. Indiana, Kentucky og Tennessee. Grunden til denne transformation, var ifølge Wicker, at de ikke ønskede at sænke alderen på deres Bourbon, som da også har bibeholdt en alder på henholdvis 10 og 13 år. Alderen på de to aftapninger taget i betragtning, ville et godt bud på førnævnte destillerier i øvrigt være, at fadene stammer fra MGP, Heaven Hill samt George Dickel. De to aftapninger er i ordets oprindelige betydning Small batch aftapninger, da Wicker kun udvælger og blender op til fem fade i et batch. I deres blended Straight Bourbon serie finder vi, udover de to nævnte Bourbons, også deres “Decadence” samt deres “The Vaults” aftapninger. Hvor førstenævnte er et blend bestående af 10 års gammel Bourbon, som er blevet efterlagret i fade, der tidligere har indeholdt ahornsirup. Og sidst nævnte er en såkaldt limited edition aftapning, hvoraf deres nyeste batch var et blend imellem 15 – 17 års gammel Bourbon. Der havde været efterlagret i egetræsfade af typen Adirondack, som er blevet bygget af stave, som er lufttørret under åben himmel i 42 måneder. Også refereret til, som “wood seasoning!” En proces som alle bødkere benytter i deres produktion af fade, og som normalt tager et sted imellem 1 – 2 år. Hvorfor nogen producenter vælger at tørre egetræsstavene i så lang tid, er bl.a. for at være helt sikre på, at nedbryde de naturlige tanniner, der forefindes i træet, som afgiver bitre noter til Whiskyen. For på den måde, at skabe fade af en meget høj kvalitet. Den lange tørrings tid er især kendt fra producenten Michter’s, som i udvalgte produkter benytter sig af omtalte fade.

Hvilket bringer mig til de to sidste serier fra Widow Jane. Nemlig deres Whiskey distilled from a Rye mash serie, som består af to aftapninger, samt deres Heriloom Bourbon serie, som består af fire aftapninger.

Men lad os først kigge på deres Whiskey distilled from a Rye mash serie. Og her skal jeg ærligt indrømme, grundet Widow Jane’s mangel på gennemsigtig markedsføring, at jeg kommer en smule på dybt vand. For vi ved, at disse aftapninger ikke er blevet destilleret hos Widow Jane. Da deres labels bærer betegnelsen; “Bottled by” og ikke “Bottled and distilled by Widow Jane!”. Samtidig ved jeg – fra et interview med Wicker, som Bourbon Pursuit lavede, at de kontraktdestillerer hos Castle & Key. Hvilket vil sige, at de får Castle & Key til at destillere Whiskey, ud fra Widow Jane’s mash bill og benytter korn, som Lisa nøje har udvalgt til formålet. Så et bud kunne være, at Castle & Key har destilleret den Whiskey, som indgår i denne serie. Men den kunne i realiteten lige så godt være blevet sourced fra et helt tredje destilleri?

Og den Whiskey, som Castle & Key kontraktdestillerer for dem, i fremtiden skal erstatte den Bourbon, som indgår i deres Small Batch Bourbon Serie. Eller for den sags skyld, et helt fjerde produkt? Sandheden er, at ingen, udover de gode folk hos Widow Jane, ved det med sikkerhed. Men mit bud er, at Castle & Key ikke står bag disse aftapninger. Hvorfor jeg antager dette, kan du læse længere nede i teksten.

Hvorom alting er, så bærer deres to Rye’s fra denne serie som nævnt betegnelsen Whiskey distilled from a Rye mash. Hvilket betyder, at de to Whiskeyer har været lagret i brugte fade. Højst sandsynligt fade, som tidligere har indeholdt Widow Jane’s Bourbon. De to udgaver i denne serie hedder henholdsvis American Oak Aged Rye – som denne anmeldelse omhandler, samt Apple Wood Aged Rye. Første nævnte er flasket ved 45,5 % ABV. Har været lagret i brugte fade i lidt over to år og er destilleret ud fra en mash bill, som ifølge Widow Jane’s hjemmeside, består hovedsagligt af rug med et strejf byg. Hvilket grangiveligt lyder som MGP’s 95% rug og 5% byg mash bill. Et destilleri, som vi ved at Widow Jane, også sourcer en del af deres Bourbon fra. Deres Apple Wood Aged Rye, er en eksakt spejling af første nævnte, hvor forskellen skal findes i efterlagringen. Her har Widow Jane nemlig valgt at “beklæde” indersiden af fadene, med friske æbletræs stave, og efterlagret deres American Oak Aged Rye i en ukendt periode. For, ifølge Widow Jane’s hjemmeside, at tilføje ekstra frugt sødme til denne aftapning.

En sjov lille kuriositet er, at den flaske American Oak Aged Rye, som jeg anmelder, er en eksport udgave. Hvorfor at Whiskey betegnelsen er blevet skrottet. Dette skyldes selvsagt, at Whisky i Europa skal være lagret i minimum tre år for at bære betegnelsen.

Jeg vil undlade at gå i dybden med Widow Jane’s Heirloom Bourbon serie og skøjte lidt let hen over den, da denne anmeldelse allerede er ved at være urimelig lang. Dog synes jeg det er værd at bemærke, at disse aftapninger er pot destilleret på Widow Jane’s eget destilleri. Yderlig mere, er hver enkel af disse aftapninger blevet destilleret på hver deres egen unikke majs type, som bl.a. bloody butcher, wapsie valley og hopi blue corn. Rent faktisk er Widow Jane gået så langt, som til selv at skabe deres helt egen hybrid majs type, som de har valgt at døbe; Baby Jane. Samtlige Bourbons i denne serie er blevet lagret i under to år og flasket ved 45,5 % ABV. Og jeg kan ærligt ikke vente med, forhåbentlig engang i fremtiden, at smage ældre udgaver af disse aftapninger. For i modsætning til visse andre, tror jeg fuldt og fast på, at valget af korn type er en afgørende faktor i en Whiskys smag samt duft profil. Hvilket jeg tænker, at de, der f.eks. har smagt aftapninger fra Balcones eller MB Roland, vil erklære sig enig i.

Som nævnt i starten af denne anmeldelse, er det på det nærmeste umuligt at beskæftige sig med Widow Jane, uden samtidig at komme ind på deres massive markedsføringkampagne, vedrørende brugen af limestone vand i deres Whiskyer. Som de promoverer på samtlige af deres aftapninger, har helliget et særskilt afsnit på deres hjemmeside til, samt generelt aldrig glemmer at omtale i diverse interviews. Og Wicker har da også udtalt, at netop deres vand er grunden til, at de ikke udgiver fadstyrke aftapninger. Da deres vand er synonym med den smag og kvalitet, som man kan forvente af et Widow Jane produkt. Og uden den, ville visse smags samt duft noter ikke være så fremtrædende, som det, ifølge Wicker, er tilfældet. Men som du også kunne læse i starten af denne anmeldelse, vil jeg henlede opmærksomheden på Dr. Alan Fryar afhandling og dermed sætte et stort fedt spørgsmålstegn ved Wicker’s udsagn. For til trods for at Widow Jane har brugt uhyre meget spalteplads på deres hjemmeside til at fortælle historien om den mine, som de tapper deres vand fra, leverer de ikke skyggen af videnskabelig forklaring, der kan bekræfte deres udsagn om, af limestone vand fra Rosendale minen, spiller en afgørende faktor. Derimod er de travlt beskæftiget med at fortælle historien om, hvordan Rosendale limestone cement er blevet brugt i et utal af kendte bygningskonstruktionen, så som Brooklyn Bridge og Grand Central Terminal. Hvilket må siges at være fløjtende ligegyldigt i forbindelse med Whiskey produktion. Med mindre man ønsker at bygge et historisk stærkt markedsførings fundament, som ens produkter kan stå på. Hvilket jeg tænker, at det er der (under) hunde ligger begravet.

For Widow Jane’s startede, som så mange andre, med at source Whiskey fra bl.a. MGP, hvilket der bestemt ikke var eller er noget unikt ved. Og derfor havde de brug for at skille sig ud fra mængden, ved at give deres sourced Whiskey et tvist. Og samtidig kæde deres Whiskey mærke sammen med et historisk sted, som Rosendale minerne unægteligt er. For som det er de fleste bekendt, så sælger gode historier produkter. Som især er vigtig, hvis producentens mærke ikke i forvejen er kendt af den brede befolkning.

Når det så er sagt, er der er ingen tvivl om, at Wicker er oprigtig passioneret for sit arbejde og har visionerne på plads. Om nogle af dem så til tider, mere eller mindre ufrivilligt fortaber sig i tågerne, er en helt anden historie. Men jeg glæder mig over den tilgang, som hun har taget i forhold til Widow Jane’s eget destillat og ser i den grad frem til at smage fremtidige udgivelser fra hendes hånd.

Hertil skal det nævnes, at selvom denne anmeldelse først bliver udgivet her i April 2023, skrev jeg anmeldelsen sidste år. Hvorfor den er blevet indhentet af tidens gang. For omstændighederne vil, at vi desværre ikke kommer til at smage fremtidige Widow Jane udgivelser, som Wicker’s har stået for. For tilbage i November 2022 forlod hun Widow Jane til fordel for Lyons Brewing & Distilling Co. i Lexington, Kentucky, hvor hun tiltrådte som CEO og master Distiller. Widow Jane’s nye “head distiller er i skrivende stund Sienna Jevremov, som jeg blankt må erkende, at jeg ikke er bekendt med.

Widow Jane. American Oak Aged Rye – Batch 17

  • Producent: Widow Jane
  • Destilleri: Ukendt
  • Klassifikation: Rye mash
  • Alder: NAS
  • ABV: 45,5 %
  • Mash Bill: Ukendt
  • Pris: 549 Kr

Duft: Meget lys floral næse, som ikke byder på må meget mere end hyldeblomst samt akacie honning.

Smag: Selve smagen er på det nærmeste ikke eksisterende, og kan egentlig bedst beskrives, som en rendyrket rug smag, hvor man fornemmer et varmt bid fra alkoholen i munden. Ikke ulig, den mundfornemmelse som ulagrede spiritus typer bibringer.  

Eftersmag: En overvældende smag af let bitter mørk te samt sort peber. 

Konklusion: Jeg er efterladt helt og aldeles uforstående overfor denne Rye, som uden sammenligning, tager prisen som den mest smagsfattige Whiskey, jeg til dato har smagt. Hvis man har haft fornøjelsen af, at følge nye destillerier, og smage deres første udgivelser, kan man lejlighedsvis blive præsenteret for aftapninger, som ikke er fuldt ud modnet. Men til stadighed viser et fantastisk potentiale. Hvilket ikke engang tilnærmelsesvis kan siges om Widow Jane’s Rye mash, som på samtlige parametre er total mislykket. Vores vanlige praksis, når vi anmelder Whiskey her på bloggen er, at vi altid holder Whiskyens pris op imod kvaliteten. Hvilket i dette tilfælde kan være fuldstændig underordnet. For ligegyldig hvor billigt Widow Jane’s Rye mash blev udbudt, ville det ikke gøre den mindste forskel, da den på ingen måder kan anbefales.

Score: 20/100
Kategori: Fuldstændig uacceptabel

Hvad betyder dette? Tjek guiden til vores scoringssystem

Prisinformation: Den danske markedspris på Widow Jane’s Rye mash ligge er sted imellem 549 – 599 Kr. Den er i skrivende stund set billigst online hos whiskyeksperten, hvor en flaske kan erhverves for 549 Kr. Samt dyrest hos vildmedvin, hvor den udbydes til 599 Kr.

Den anmeldte flaske er købt af undertegnet hos whiskyeksperten for 549 Kr.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *