James B. Beam Distilling Co. (Jim Beam)

  • Ejer: Beam/Suntory 
  • Beliggende: Boston & Clermont, Kentucky  
  • DSP Nr.: DSP-KY230 
  • Officiel hjemmeside: jimbeam.com

Hver gang jeg beskæftiger med med Beam klanens virke, undrer det mig altid, at familien synes at stå i skyggen af andre store personligheder fra den Amerikanske Whiskey-industri, som bl.a. Elmer T. Lee, Albert Blanton, E.H. Taylor og Julian “Pappy” Van Winkel. Især set i lyset af, at familiens virke, i lige linje, kan dateres helt tilbage til USA’s fødsel og op til i dag. Og medlemmer af klanen har været beskæftiget hos et utal af producenter, og medvirkende til tilblivelsen af flere Whiskey mærker, end nogen kan tælle på en god dag. Når det så er sagt, har jeg også et godt bud på, hvorfor ovenstående er tilfældet. Nemlig af den simple årsag, at de nævnte personer har fået Whiskey mærker opkaldt efter sig, som mere eller mindre alle rangerer i den eksklusive ende af skalaen, og derfor også er blevet næsten umulige at opdrive samt ekstremt hypet. Hvorimod Beam er bedst kendt for deres billige “White Label” Whiskeymærke, som der årligt bliver produceret millioner af liter af. Så min tese går på, at det er selve Whiskey mærkerne, der hos langt størstedelen af forbrugerne, er medvirkende til at tale de personer, som de er navngivet efter, op. 

Med sine 132 millioner årlige solgte flasker er Jim Beam White Label det bedst sælgende Bourbon mærke i verden. Hvilket også er medvirkende til, at Beam – sammen med Jack Daniel’s, er en af verdens mest kendte Whiskeyproducenter. Og begge mærker er da også gået hen og blevet synonyme med det ærkeamerikanske på lige fod med andre ikoniske mærker, så som Levi’s, Harley Davidson og Coca Cola.  

Men selvom det i dag er tilfældet, startede Jacob Beam med at destillere Whiskey, blot få år efter, at de 13 britiske kolonier på det nordamerikanske kontinent havde gjort sig uafhængige af det britiske kongerige, og forenede sig under nationen USA som selvstændige stater tilbage i 1776.  

Der er en udbredt uenighed om, hvorvidt eller ej Jacob Beam blev født i Tyskland eller i Bucks County, Pennsylvania. Men ifølge Beam/Suntory blev han født i sidstnævnte den 9 February 1760. Beam familien, eller Boehm som de oprindeligt hed, immigrerede fra – hvad vi i dag kender som Tyskland til Pennsylvania. I en alder af kun seks år mister Jacob sin far, hvorefter moderen flytter familien til Frederick, Maryland. Hvor de bosatte sig hos plantageejeren Jost Myers, som var Jacob’s onkel. Her lærer Jacob, at overskydende æbler med fordel kan destilleres til cider, og ikke mindst, at rug kan destilleres til Whiskey. Ved onklens død i 1787 arver Jacob 74 tønder land i Kentucky, hvorefter han sammen med sin kone og børn, begiver sig ud på en – for sin tid, lange og bestemt ikke helt ufarlige rejse til Kentucky. Efter deres ankomst til, hvad der senere bliver kendt som, Hardin’s Creek (navnegivet efter den å, som løber igennem familiens grund) bruger familien de næste mange år på at etablere sig og opdyrke jorden. I 1795 begynder Jacob at sælge den Whiskey, som han i vintermånederne har destilleret fra den majs, som familien blandt andet dyrker på deres gård. Hertil er det værd at nævne, at det var almindelig praksis for mange landmænd, at destillere overskydende korn til Whiskey. Da Whisky var i høj kurs, og landmænd derfor kunne lade den indgå i byttehandler, for fødevarer, redskaber kreaturer mm. Hvorimod det var fåtallet, der som Jacob producerede Whiskey for salgs øjemed, og ligefrem etablerede sit eget Whiskeymærke, som kom til at hedde Old Jake Beam Sour Mash.  

Jacob Beam døde i 1834 og efterlod sig ikke mindre end 12 børn. 9 drenge og 3 piger. Hvoraf hans tre ældste sønner fortsatte i hans fodspor, ved at få arbejde i Whiskey industrien. Men det var David Beam (1802-1854), som valgte at drive hans fars arv videre. Og til trods for at virksomheden ikke længere er i familiens eje, er det stadig et Beam familiemedlem, der er ved roret. Hvorfor Beam familien med stolthed kan sige, at de igennem syv generationer har destilleret Whiskey. Derudover har grene af Beam klanen medvirket i Whiskeyproduktionen hos et imponerende antal forskellige producenter.  

Under David’s ledelse voksede virksomheden anseeligt, og blev udvidet til et – for sin tid, relativt stort destilleri. Destilleriet bliver navngivet Old Tub, og får som et af de første, installeret en Column still i 1820. David er i det hele taget ikke sen til at omfavne den industrielle revolution og dens mange fordele, ved b.la. at indgå samarbejde med jernbaneselskaberne og dampskibsrederierne, som fragter hans Whiskey. Hvorfor hans Whiskeymærke kunne købes både i den midterste samt nordvestlige del af Amerika. Hvilket er revolutionerende for sin tid, da langt det meste Whiskey bliver solgt i de nærområder, hvor det bliver produceret.  

David overdrager firmaet til sin ene søn – David M. Beam, som er navngivet efter hans far, som i 1860 vælger at flytte destilleriet til Nelson County for at være tættere på den nyetablerede jernbanelinje imellem Louisville og Nashville. Hvilket er medvirkende til, at families Whiskeymærke, som de døber Old Tub efter det oprindelige destilleri, kan købes på nationalplan.  

I 1892 overdrager David familievirksomheden til sine to sønner – James Beauregard og William Parker “Park” Beam, samt hans svigersøn; Albert Hart, som herefter ændrer firmaets navn til Beam & Hart. James bliver blandt venner, slet og ret, kaldt “Jim” og det er selvsagt hans navn, som kommer til at pryde en lang række af Beam’s Whiskey mærker. Til trods for, at det er Parker, der står for at destillere Whiskyen, hvorimod Jim styrer den finansielle del af virksomheden. Parker og Jim har vind i sejlene, og op til forbudsårene mere end firedobler de produktionen.  

Som det også var tilfældet for langt størstedelen af Beam’s kollegaer, lukkede og slukkede forbudstiden muligheden for at drive Old Tub destilleriet videre. Men for at gøre ondt værre, raserede en flok yderliggående tilhængere af afholdsbevægelsen destilleriet i en grad, så det efterfølgende var totalt ubrugeligt. Hvilket resulterede i, at destilleriet blev overladt til sin egen skæbne, og gradvist forfaldt mere og mere, som årene gik.  

Ved forbudstidens ophævelse i 1933 var Jim Beam næsten halvfjerds år gammel. Det til trods, valgte han sammen med sin søn; T. Jeremiah Beam samt to forretningsdrivende fra Chicago; Harry Homel og Oliver Jacobson at opkøbe Old Murphy Barber Distillery i Clermont, Kentucky. Hvorefter de ansætter Jim bror; William Parker Beam samt hans to sønner; Carl og Earl Beam til at tage sig af den daglige produktion. Destilleriet blev gennemrenoveret på rekordtid og fik navnet; James B. Beam Distilling Company, hvorefter de fyldte deres første fad 1935. Udover at relancere Beam’s Old Tub Whiskey mærke, introducerede de Jim Beam Bourbon, hvis label bar teksten; “None genuine without my signature”, efterfulgt af Jim Beam’s underskrift, som den dag i dag, stadig pryder de forskellige Jim Beam etiketter. Tre år efter lancerede de Jim Beam Rye. Efter købet af deres nye destilleri samt den gennemgribende renovering, var pengekassen ved at være tom. Hvorfor familien slet og ret måtte indse, at de ikke længere havde råd til at have Parker Beam ansat. Hvorfor han søger ansættelse hos Shawhan Distillery i Bardstown. Hans to sønner fortsætter dog hos Beam Distilling Company, og blev udnævnt til henholdsvis master distiller samt assisterende master distiller. Earl forlader dog midlertidig Beam i 1946 for at tiltræde stillingen, som Heaven Hill’s master destiller. En stilling som hans søn; Parker i øvrigt overtog i 1975 og som han officielt bestred indtil 2017, hvor han gik bort, efter en fire års lang kamp imod sygdommen ALS.) 

Jim Beam går bort i 1947 hvorefter at Jeremiah overtager den daglige drift af destilleriet. Indtil sin pension i 1967, var Jeremiah medvirkende til, at Jim Beam Bourbon blev et globalt whisky mærke. Ved i sit virke som talsmand – eller brand ambassadør om du vil, at rejse verden tynd, og udbrede kendskabet til familiens Whiskey.  

På destilleriets grund ligger der et mindre hvidmalet træhus, som i dag er navngivet; T. Jeremiah House og rummer et mindre museum. Der, fra tid til anden, bl.a. bliver brugt til smagninger. Dette hus lod Jeremiah renovere, og bosatte sig her sammen med sin kone, for altid at være i nærheden af destilleriet, hvis eventuelle problemer opstod. Da Jeremiah og hans kone forblev barnløse, lod de med tiden Carl Beam og hans familie flytte ind i huset. Hvilket også vil sige, at Carl’s to sønner; Baker og David havde deres opvækst på selve destilleriets grund. Så når Beam familien proklamerer, at Whiskey produktionen er kommet ind med modermælken, er det andet end bare endnu en tom floskel. Til trods for at huset – som nævnt i dag er ubeboet, har indtil flere efter sigende set en dame, som har en slående lighed med afdøde; Lucy Beam, der op til flere gange er blevet observeret spejde ud ad vinduet. Hvem ved, måske er hun træt af de tusinde vis af turister, der forstyrrer freden. Ved at lade sig affotografere med den statue af Booker Noe og hans hund, som nu til dags er opført udenfor huset til ære for hans minde. Udenfor huset findes i øvrigt også en brønd, som blev navngivet “Jacob’s well”, som refererer tilbage til den brønd, som Jacob Beam tappede sit vand fra på sit oprindelige destilleri. Og det er den brønd, som et Beam Bourbon mærke, senere fik sit navn efter. Mærket er dog i dag ikke længere i produktion. Når det så er sagt, blev det i 2022 gravet frem fra fortiden, og kom til at indgå i Beam’s limited edition serie; Hardin’s Creek, som en 15 år gammel Bourbon. Hardin’s Creek serien er i øvrigt blevet navngivet efter tidligere omtalte å, som løb forbi Jacob Beam’s oprindelige destilleri.  

Carl Beam gik på pension i 1974, hvorefter hans to sønner, som i årevis havde arbejdet under deres fars ledelse, bliver udnævnt master distillers. Baker Beam – som i 1992 får en Bourbon opkaldt efter sig, arbejder som master distiller på dagholdet, hvorimod hans bror; David, arbejder på aftenholdet. I 1978 udgiver de to før første gang Jim Beam Black. Baker går efter 38 års tro tjeneste på pension i 1992, men giver den dag i dag, lejlighedsvis stadig interviews. David, som bliver den sidste Beam destillatør til at arbejde for firmaet, trækker sig tilbage i 1994. Hvorefter han indtil sin død i 2015, sammen med sin kone, driver The Old KY Home Motel. 

Tre år efter Booker’s tiltrædelse bliver James B. Beam Distilling Company solgt til Fortune Brands, som var et holdingselskab til American Tobacco. I 2005 opkøber Fortune Brands Maker’s Mark. Hvorefter selskabet i 2011, bliver splittet op i underselskaber, så deres spiritus portefølje bliver samlet under et tag, der bliver navngivet Beam Inc. Endeligt i 2014 bliver Beam Inc. opkøbt at Japanske Suntory Holdings, for $16 billioner. Hvorefter Beam/Suntory bliver etableret. Beam/Suntory er i skrivende stund stadig de retmæssige ejere, og har udover Amerikanske Maker’s Mark b.la. også Skotske Laphroaig, Canadiske Canadian Club, samt de Japanske Whisky mærker; Suntory, Yamazaki, Hakushu, Hibiki og Chita i deres portefølje.  

I 1964 bliver Booker Noe udnævnt til master distiller for JBB #2 plant og i 1987 udkommer hans Booker’s “uncut & unfiltered Small Batch” Bourbon. Som revolutionerer den amerikanske Whiskey verden. Da det på daværende tidspunkt var helt uhørt at tappe Whiskey ved fadstyrke. Booker’s Bourbon blev samtidig startskuddet til Beam’s såkaldte “Small Batch Collection”, som med årene blev udvidet til at indeholde; Baker’s, Knob Creek og Basil Hayden’s, som alle udkom i 1992.  

Jeg kunne på en sløv dag skrive flere sider, alene om Booker Noe’s indflydelse på den amerikanske Whiskey industri. Men da min medredaktør; Henrik, allerede har skrevet en dybdegående artikel om netop Booker Noe, vil jeg undlade at gøre ham kunsten efter og i stedet anbefale, at man læser den her.  

I 1992 overdragede Booker Noe stillingen som master distiller til sin søn; Fred Noe. Men vedblev indtil sin død i 2004 med at arbejde som talsmand for Beam. I 2009 udgiver Fred Noe Jim Beam Red Stagg, som er en såkaldt “flavored Whiskey”, som i det her tilfælde er Jim Beam Bourbon tilsat kirsebær. Det er egentlig tankevækkende, at Beam var så sen til at introducere en flavored Whiskey. Da producenter som Heaven Hill og Wild Turkey med store salgssucces – i mere end 30 år, havde haft dem på markedet. Men jeg er ikke en dag i tvivl om, at Fred ikke skulle nyde noget af at lufte ideen for sin traditionsbundne far; Booker Noe, og derfor pænt måtte vente til han var gået bort, før han sendte førnævnte produkt på markedet. I 2011 udkommer Jim Beam’s Devil’s Cut og i 2013 Jim Beam Signature Craft 12 year old Bourbon. Til trods for at Signature Craft er flasket ved konservative 43%, kunne den i en lang årrække herhjemme, købes for rundt regnet 350 Kr. Hvilket er en uhørt lav pris for så gammelt en Bourbon. I det hele taget, hører det til sjældenhederne at have en core range Whiskey i sin portefølje, der kan bryste sig af så høj en aldersbetegnelse. Da langt størstedelen af Whiskier med en to cifret aldersbetegnelse i Amerika, bliver udgivet som såkaldte “limited edition” udgaver, der som oftest, bliver solgt til tre cifrede beløb.  

I 2013 begynder Fred’s søn Freddie Noe at arbejde for Beam. Freddie bliver kærligt refereret til, som “Littlebook”, hvilket nok får en klokke til at ringe, hos flere Whiskey-entusiaster. Kælenavnet blev tildelt Freddie af hans farfar Booker Noe, da han efter sigende kunne se sig selv i sit barnebarn. Men blot fordi Freddie var tredjegenerations Noe til at arbejde for Beam, blev han ikke forfordelt, og måtte værsgo at starte sin karriere i bunden af produktionskæden. Hvilket gjorde, at før at Freddie endte i Beam’s research og udviklingsafdelingen, at han mere eller mindre, havde bestredet et hvert tænkeligt job hos Beam. Det til trods, var det i før nævnte afdeling, at Freddie opdagede sin passion for at udvikle og blende nye produkter. Hvilket i 2017 førte til hans første udgave i Little Book serien. Der på i modsætning til Beam’s resterende portefølje af Straight Whiskey typer, er en serie af Whiskyer, der er blevet til ved at blende forskellige Whiskey typer, som f.eks. Bourbon, Corn, Rye og Malt Whiskey sammen. Hvis du vil vide mere om Little Book, kan du læse vores anmeldelse af Batch 3 – “The Road Home” her.  

Den 31. august 2021 åbnede Beam officielt Fred B. Noe distillery, som er lokaliseret sammen med deres destilleri i Clermont, Kentucky. Ved åbningen kunne Fred afsløre, at det var hans søn Freddie, som skulle lede det nye destilleri. Men det var først året efter, i maj 2022, at Freddie officielt blev udnævnt master distiller.  

Det er planen, at Baker’s samt Booker’s Bourbon skal produceres på Fred B. Noe destilleriet. Men hovedformålet med det nye destilleri, er som Fred Beam i sin åbningstale udtrykte det; “To experiment with new fermentation, distillation and blending techniques to produce category-defining and boundary-pushing whiskey of the highest quality”.  

Hvilket Freddie Noe da heller ikke var sen til at bevise, for før året var omme, havde han udgivet batch 1 i sin nye Distillers’ Share serie. Filosofien bag Distillers’ Share er, at Freddie 1 – 2 gange om året, vil udgive ”eksperimentelle” Whiskey typer, som kun vil blive udgivet ved denne ene lejlighed. I øvrigt i et begrænset antal, som er tappet i 375cl flasker. Distillers’ Share er der foruden kun tilgængelig via destilleriets egen butik, samt medlemmer af Beam’s Barreled & Boxed program. Året efter – i juni 23, var Freddie også manden, som var ansvarlig for, at Beam trådte ind i Single Malt kategorien med hans fem år gamle Clermont Steep American Single Malt. 

Følgende Jim Beam produkter er anmeldt hos Straight Whiskey.dk: 

Denne artikel er skrevet af: Hasse Berg