Michter’s

• Ejer: Joseph Magliocco
  
• Beliggende: Louisville, Kentucky
  
• DSP Nr.: DSP-KY-20003
• Officiel hjemmeside: Michters.com
  

Historien for Michter’s startede helt tilbage i 1753, hvor John Shenk grundlagde et destilleri i staten Pennsylvania, der lavede Rye whiskey. Pennsylvania og Maryland have enorm betydning for opbygningen af den amerikanske whiskeyindustri – og havde på det tidspunkt langt større betydning end Kentucky. Omkring 1850 sælger Shenk destilleriet til Abraham Bomberger – og ”Shenk’s Distillery” blev således til ”Bomberger’s”.

Da forbudstiden startede i slutningen af 1919 gik Bomberger’s konkurs – præcis som stort set samtlige af de andre whiskeyproducenter (på nær seks). Efter forbudstiden sluttede i 1933 genåbnede destilleriet – men levede en omtumlet tilværelse i mange år med skiftende ejere. På et tidspunkt i løbet af 1950’erne finder den daværende ejer på at lave et produkt han kaldte for ”Michter’s Original Sour Mash Whiskey”. Navnet Michter’s havde han lavet ved en sammensætning af navnene på hans to sønner Michael og Peter.

Siden skiftede destilleriet igen hænder et par gange og i 1989 måtte man smide håndklædet i ringen og indgav konkursbegæring. 80’erne var en meget dårlig periode for amerikansk whiskey – og Michter’s var altså en af ofrene for denne tid. Et par år senere købte Joseph Magliocco og hans partner Richard Newman rettighederne til navnet og gik nu i gang med at genrejse Michter’s til fordums styrke – denne gang i Kentucky. Begge mænd havde erfaring inden for vin og spiritus – og specielt Newman havde mange års erfaring med produktion af whiskey. I dag er Michter’s efterhånden ved at være en af de store spillere på marked og har nu tre lokationer i Kentucky. Porteføljen er også blevet ret bred med fire standardprodukter, lidt over 10 ”Limited Edition” produkter – samt en ”Legacy Series”, som er opkald efter Shenk og Bomberger.

Jeg skal på forhånd beklage, at denne gennemgang bliver lidt til den nørdede side – men Michter’s specielle produktionsmetoder interesserer mig en hel del. De fleste producenter bekymrer sig naturligvis om kvalitet, men er naturligvis også interesseret i at økonomien hænger sammen. Da jeg begyndte at kigge Michter’s efter i sømmende, så undrede det mig derfor, at de tilsyneladende tog nogle valg i deres produktionsproces, der virkede helt unødigt komplicerede og dyre.

Jeg vil derfor kort gennemgå fem ting som de bruger en del tid og penge på. Hver af emnerne kunne skrive stolpe op og stolpe ned om – men du ville formodentligt været faldet i søvn, inden jeg var kommet igennem første emne. Så derfor – nedenstående er kun et meget hurtigt overblik:

Produktionen af deres træfade. De har valgt at lagre de rå træstave under åben himmel i meget lang tid – op til fire år – inden de skal bruges tønderne. Denne proces kalds også for ”wood seasoning” og er noget som alle producenter gør – men fire år er ekstremt lang tid. Når træstavende ligger under åben himmel, så sker der en naturlig (og nødvendig) tørring af træt, hvor mængden af vand reduceres til omkring en sjettedel. Næsten lige så vigtig nedbryder de naturligt forekommende mikroorganismer nogle af de ”uønskede” elementer i træet. Det drejer sig bl.a. om tanniner (som man kender fra rødvin) der kan afgive bitterhed, som typisk ikke er noget man ønsker.

Toasting. Michter’s har fra første færd benyttet sig af den såkaldte ”toasting” teknik, som kort fortalt går ud på, at varme tønderne op igennem et længere stykke tid inden de bliver brændt/forkullet indvendigt. Forkulningsprocessen kaldes også for ”charring” og der er stor forskel på toasting og charring; Toasting tager typisk ret lang tid (over en time er ikke uhørt) ved lav varme – hvorimod charring kun tager sekunder, men med intens høj varme, i form af åben ild. Både toasting og charring går ud på at gøre de naturlige sukkerstoffer i træet mere tilgængelige for den whiskey der bliver hældt på fadene. Toasting er blevet mere populær de seneste år, da det giver langt flere muligheder for at eksperimenter end med charring. Michter’s har ikke opfundet denne teknik, men er en af dem der bruger allermest tid på at forfine teknikkerne – og frigiver til tider endda produkter der har fået navn efter metoden.

Lav ”Barrel Entry Proof”. Dette emne er lidt teknisk og jeg har ikke mulighed for at beskrive det i detaljer her. Hvis du er interesseret, så har jeg lavet et indlæg om emnet på engelsk på Bourbonr bloggen. Kort fortalt er Barrel Entry Proof indholdet af alkohol i den ikke-lagrede whiskey (det som man også kalder ”new make” eller ”white dog”) og som komme ned i tønderne. Det er tilladt at gå helt op til 62,5% – hvilket mange af de store producenter gør – med Michter’s har valgt 51,5%. Jo lavere procent, jo flere tønder skal der bruges – og jo dyrere bliver det. En lavere Barrel Entry Proof gør, at man ikke skal fortynde det endelige produkt så meget – og en mindre fortynding giver et bedre produkt. Du kan som sagt læse mere om detaljerne i linket – og det er nok en af de ting jeg synes er mest spændende ved Michter’s.

Heat cycling. Igen et emne der i virkeligheden kræver et helt kapitel i en bog, men det går kort ud på at imitere årstiderne – eller helt specifikt at få mere end fire årstider på et år. Når temperaturen stiger om sommeren så stiger trykket inde i tønderne – og whiskeyen bliver presset ud i træet. Mens whiskeyen er i træet henter den en masse gode sukkerstoffer ud – og det er det der giver både smag og farve. Jeg har også her lavet et indlæg på engelsk på Bourbonr, hvis du er interesseret, hvor jeg forklarer dette mere – samt ikke mindst beskriver hvad ovennævnte ”charring” går ud på. Michter’s øger og sænker løbende temperaturen i deres lagerbygninger – og det er det man kalder ”heat cycling”. Det skulle efter sigende give bedre whiskey hurtigere – og det giver jo mening. Det er dog en teknik som ikke alle billiger, da kritikerne synes, at man ikke bør snyde moder natur på denne måde.

Chill filtering. Uha-da-da – her er der tale om et potentielt minefelt. ”Chill filtering” – eller koldfiltrering – er en proces der filtrerer urenheder væk i den færdige whiskey. Der er visse urenheder der er specielt synlige hvis whiskeyen bliver kold – og det mener de fleste producenter at man ikke rigtig kan være bekendt at have i deres produkter. De køler derfor whiskeyen ned til omkring nul grader celsius, hvor urenhederne begynder at samle sig – og således nemmere at filtrere bort. Der er dog mange der (med rette) påpeger, at koldfiltrering også filtrerer smagsstoffer væk. Du vil derfor se en del af de bedre produkter der skriver ”Non chill filtered” på deres etiket – for dermed at appellere til den oplyste forbruger. Michter’s bruger derfor enorm energi på at justere filteringsprocesserne, så de gode smagsstoffer forbliver intakte – og man fjerner de uønskede ting. Da jeg fik min rundtur på stedet i 2017, var det en af de ting der overraskede mig mest.